Atlanten - 01.01.1918, Blaðsíða 30

— 32 —
UrriSafoss, hvor man vistnok har tænkt sig at gøre Begyndelsen, der-
næst ved Hestfoss, ved SkarSsfjeld og Burfjeld og endelig ved Hraun-
eyjarfoss i Tungnaaaen helt oppe ved Højlandets Rand. Efter Oversla-
gene koster Kraftstationerne paa alle disse Steder ialt 200 Mili. Kr.,
saa her er Tale om en stor Fremtidsplan. Men, hvad dette angaar, er
vistnok UrriSafossen den letteste at arbejde med, hvor man efter Si-
gende skal kunne udvinde 150 tusinde Hestekræfter. Paa de andre
Steder paatænker man i udstrakt Grad at omlægge hjorsaaens Leje,
for at øge Vandets Faldhøjde.
Logrjetta, 22. August 1917.
„Tffninn" og Fossesagen.
»Timinn« prøver paa at forsvare de to Mænd af Fremskridts-
partiet i Altingets øverste Afdeling imod Logrjettas Kritik om deres
F'remtræden i Fossesagen, da de først stemte imod et Forslag om ikke
at behandle Sagen, og for at der blev nedsat et Udvalg i den, og dog
derefter med deres Stemmer bidrog til at skaffe dem, der havde erklæ-
ret, at de intet vilde have med Sagen at gøre, Flertal i Udvalget. Deres
Optræden lader sig paa ingen Maade forsvare, og det lønner sig ikke
at spilde Ord paa Bladets Omtale af dette. Det naturligste var, at de
havde sat en Mand af deres egne ind i Udvalget, Hr. GutJmundur 6lafs-
son. Dette havde været let for dem, og de og deres Parti havde da
kunnet gøre deres Indflydelse gældende i Sagen. Men de hjælper et
andet Parti til at faa Overtaget i Udvalget, og tilmed det Parti, som de
lige før ved Afstemning havde erklæret sig uenige med om Sagen.
Logrjetta kan ikke tænke sig en meget daarligere Præstation end dette,
og mener ikke at have udtrykt sig for stærkt om den.
»Timinn« erklærer at kende nogle Mænd, som det synes indenfor
Tinget, der »uden Tøven vil kaste sig i Armene paa de udenlandske
Kapitalister, og ikke viser noget Maadehold eller Forudseenhed«. Det
vilde ikke være uinteressant at faa opgivet Navnene paa disse Even-
tyrere i Tingets Sale. Er det maaske Pjetur Jonsson fra Gautlond og
Pastor Eggert Pålsson? Den ene er blandt dem, der ansøger om Lov-
hjemmel til Udnyttelse af Fossene, og den anden er den eneste Mand
i Tinget, der har talt for Sagen. »Timinn« maa nu erklære sig. Eller er
denne Tale kun løse Ord og Snak hen i Vejret? Bladet har en Gang
erklæret, at det i Debatten om dets vigtigste Programsag har talt stik
imod, hvad der var dets Hensigt, har sagt det modsatte af, hvad det
mente, og herpaa gav det senere den fornuftige Forklaring, at sligt ofte
og mange Gange kunde være nødvendigt for at give sine Ord den størst
mulige Vægt. Logrjetta venter nu fra Bladet en eller anden ikke min-
dre fornuftig Forklaring af de Ord, der her er gengivet.
Logrjetta, 12. Sept. 1917.