Atlanten - 01.01.1918, Blaðsíða 195

— 197 —
for disse. Men blandt de førstnævnte vilde Opmanden sandsyn-
ligvis blive valgt, snarere end blandt Politikerne.
Behandlingen af de udenrigske Anliggender er
ogsaa for saa vidt bleven ordnet paa en mere tiltalende Maade end
i 1908, som det er Meningen, at Islænderne skal have en Del
Indflydelse paa den forberedende Behandling af samtlige disse
Anliggender og Ret til endelig Afgørelse med Hensyn til de Punk-
ter, der paa en eller anden Maade vedrører Island. Derimod kan
det ikke nægtes, at man her mærker et ikke ringe Tilbagetog, hvad-
enten man ser hen til den nye islandske Theori1) eller den Be-
handling, som de udenrigske Anliggender i nogle Lande har væ-
ret underkastet i den sidste Del af Krigsperioden, eftersom vi har
været eneraadige over dem. Og man vil da nok synes, at det, nu
som før, maatte have været lettere, endogsaa paa dette Omraade,
»at støtte end at rejse«.
Angaaende Højesterets Domsmagt kan man sige, at Be-
stemmelserne er af samme Art i det yngre som i det ældre Forslag.
Der er nu som før givet Adgang til dér at udnævne en islandsk
Jurist, lønnet af Landskassen. Derimod er det mindre sandsyn-
ligt nu end den Gang, at der bliver gjort Brug af denne Hjemmel.
For det første vilde man finde det mindre tiltalende, at en selv-
stændig Stat skulde søge den sidste Afgørelse af sine Tvistemaal,
ikke alene imellem Private indbyrdes, men ogsaa imellem Pri-
vate og det Offentlige og endogsaa imellem dettes forskellige Grene,
til en anden Stat, og det saa meget desto mere, som hverken Dom-
merne eller Sagførerne forstaar vort Sprog eller kender vort Folks
og vort Lands Forhold. Man finder heller intet Eksempel paa en
saadan Forbindelse imellem andre selvstændige Stater, og Kravet
om Overflytning af Højesterets Domsmagt til Island er ogsaa lige-
saa gammelt som vort Krav om Selvstyre. Dernæst vilde det ikke
være saa helt let, af en faatallig Skare hos et faatalligt Folk at ud-
vælge en Mand, som Almenheden vilde have fuld Tiltro til, at
han i et fremmed Land under fremmed Indflydelse vilde dele Sol
og Vind lige imellem dem, som han mente at kende fra en daar-
lig Side, og dem, som han regnede som sine Venner. Endelig
kan man vente, at nogle vilde finde det temmelig flot, at betale
en Mand i et fremmed Land 9000 Kr. om Aaret, (Højesteretsdom-
mernes Lønning efter den nye danske Lønningslov) for at deltage
*) Stjérnlagafræåin (isl. Statsret), S. 34—36.