Atlanten - 01.01.1918, Blaðsíða 54

— 56 —
En tilsvarende Betydning som for Polareskimoerne har og kan
Fuglefangsten ikke have haft for de vestgrønlandske Eskimoer. Saa
rige og let tilgængelige Fuglefjælde som deroppe findes ikke langs den
sydlige Vestkyst. Paa lignende Maade som i det subarktiske Alaska
har man i det subarktiske Vestgrønland fortrinsvis jaget Alkefuglene
fra Kajak med Anvendelse af et Kastevaaben, den saakaldte Fuglepil.
I Dansk Vestgrønland var Erhvervsforholdene forud for hvad de
ældste Forfattere beretter sikkert omtrent den samme som nys omtalt.
Den oprindelige Eskimo-Kultur har afveget fra Polar-
eskimoernes ved at gaa i en mere og mere subarktisk Ret-
ning, jo længere vi kom syd paa. Erhvervkulturens Sommer-
side er stadig taget til i Vigtighed, medens Vintersiden sam-
tidig er svundet i Betydning. Ved denne Tilpasnings-ændring er
der navnlig blevet stillet store- Krav til Fartøjsudviklingen, og
Landet har i saa Henseende i tilstrækkelig Grad budt det Materiale,
der ved Siden af Skindene var en absolut Nødvendighed, nemlig
Træ. Havets Strømforhold er nemlig saaledes, at Drivtræ fordeles
temmelig jævnt langt hele Kysten, omend aftagende Nord paa indtil
Egnen ved Upernivik, hvor det kun sparsomt forekommer. I det sub-
arktiske Vestgrønland har endog Drivtræets Rigelighed muliggjort Op-
komsten af de store, langstrakte Vinterhuse til flere Familier,
— en Husform, der imidlertid i sin Indretning tydeligt viser Remini-
scenser af det ved Hjælp af Sten og Hvalknogler opførte lille Vinter-
hus, som f. Eks. endnu bruges hos Polareskimoerne.
Selvfølgelig er den oprindelige Eskimokultur siden 1721, da Hans
Egede landede ved Godthaab og det danske Kolonistyre begyndte, i
mange Henseender bleven ændret; men i visse Grundtræk og Grund-
drifter er der dog stadig Overensstemmelse mellem nu og før. Saaledes
deri, at de nordlige Vestgrønlændere med arktisk Kulturpræg fortrinsvis
holder til inde i Fjordene og Bugterne, hvor Vinterisen faar Lov til at
ligge ubrudt afVind og Strøm den længst mulige Del af Aaret, medens
de sydlige Vestgrønlændere med subarktisk Kultur har en lige saa
stærk Drift i Retning af det aabne Hav og Yderkysten. Svarende til
dette Tilpasningsmoments stadige Gyldighed er den aarlige Erhvervs-
turnus i Virkeligheden ogsaa den samme paa de forskellige
Steder som i Fortiden, selv om en Del gamle Metoder er hlevet er-
stattet med nyere af europæisk Paavirkning.
Herpaa anfører Steensby følgende Eksempel: »Det er i de rolige
Indvande af Disko-Bugt og Umanak-Fjord, at man har uddannet Brugen
af Bøsse fra Kajak, idet man har skabt de 3 Hjælperedskaber: Kajakens
Skydesejl, Kajakroret og Kajakbøsseposen. Samtidig hermed har Bøs-
sens Indførelse fortrængt eller virket stærkt tilbagetrængende paa nogle
gammeleskimoiske Redskaber som Blærepil og maaske Fuglepil.«