Atlanten - 01.01.1918, Blaðsíða 121

123 —
ingen dansk Kultur var paa Færøerne, og at den var betyd-
ningsløs for dem.
Striden deroppe er uforsonlig. Et Indgreb dernedefra maa
hvile paa Kendskab til Øernes Muligheder og en kyndig Over-
bevisning om, hvad der tjener dem og Staten bedst, ikke paa
den berømte danske liberale Idealisme, der præger hele det
danske Folk, og som alt for ofte dækker over Mangel paa Be-
greb og Evneløshed, og livis Resultater derfor har været saa
pauvre, endnu mindre paa danske partipolitiske Hensyn. Hvis
de af Justitsministeren udtalte Ønsker med Hensyn til de kom-
mende færøske Valg gaar i Opfyldelse, saa faar vi Hr. Mor-
tensen i Folketinget og rimeligvis Hr. Patursson i Landstinget.
Ved Hr. Paturssons sidste Folketingsvalg proklamerede han i
sin Avis, at det danske Partivæsen var ham uvedkommende,
han vilde derfor være udenfor det, hvis han blev valgt, »saa
fornærmede han ingen og kunde altid være dér, hvor Fæ-
ringerne kunde faa mest Nytte«*). I Overensstemmelse
med denne aabenhjertige Tilstaaelse var han Venstremand i
Folketinget fra 1901 til 1906, stemte for den daværende Mi-
nisters Pryglelov og manøvrerede sig frem til sit »Tilbud«. Nu
er Hr. Patursson radikal, skønt det danske radikale Klædebon
passer til hans bundkonservative Storbondepolitik fra den fær-
øske Hedenold som en Hjælrn til en Jordemoder. Thi saa
kunstig kan det gaa i Partipolitik, at de paturssonske An-
skuelser rummer meget af det, som Radikalismen hernede
bekæmper med Næb og Klør under Betegnelsen Chauvinisme
og aandelig Snæverhed, medens Sambandspolitiken i sit For-
hold til Staten er præget af det fordomsfrie Udsyn, der vel
skulde ligge den radikale Aandsretning nær. Hvad der har
praktisk Betydning i denne Sag er imidlertid det, at en færøsk
Politiker med det før citerede Syn paa Rigsdagsrepræsentationen
til enhver Tid kan tænkes parat til at slaa en Handel af med
en hvilkensomhelst Regering, der ønsker en Stemme med til-
hørende Overbevisning. Naar han saa hernede mødes af en
lignende partipolitisk Forretningssans hos det Parti, der til-
fældig vis er ved Roret, saa er Mulighederne saa nogenlunde
ubegrænsede. Men det er et Forhold, der nødig skulde være
bestemmende for Færøernes politiske Fremtidsskæbne.
) »Tingakrossur« 18 Maj 1910.