Atlanten - 01.01.1918, Blaðsíða 224

— 226 —
og helst ikke blot en enkelt Mand, men en hel Bestyrelse, der
sætter al deres Kraft og Energi ind paa og betragter det som
deres Livsmaal at føre denne Sag igennem; har vi ikke det,
maa vi hellere lade Opgaven ligge, thi saa er vi ikke i Stand
til at løse den. Naar Bestyrelsen har taget den Beslutning at
stille Forslag om Overgang til en ny Form for Foreningens
Virksomhed, er det, fordi vi gerne vilde forberede Sagen, saa-
ledes at den eller de, der vil tage Ledelsen, har noget at
støtte sig til. Det er ikke lykkedes os at finde Ledelsen, men
vi vilde være glade ved, om man fra Medlemmernes Side vilde
være i Stand til at udpege denne. Finder vi den rette Ledelse,
der har Tro til Sagen og Lyst og Evne til at arbejde for denne,
vil Opgaven kunne løses, men i modsat Fald bør vi hellere
straks lade Sagen falde.
Professor Knud Berlin kunde slutte sig til Hr. Direktør
Prior, men saa dog maaske i det hele noget mere skeptisk paa
Tankens Gennemførlighed. Naar Taleren var gaaet med til
denne Udvidelse af Foreningens Program, var det sket under
nogen Tvivl, men da han havde mærket, at man af Kærlighed
til Foreningen ønskede, at den skulde fortsætte sin Virksom-
hed, kunde han være med til at gøre dette Forsøg. Naar For
eningen imidlertid ikke havde været i Stand til at løse de mere
begrænsede Opgaver, den hidtil havde sat sig, var man noget
berettiget til at nære Skepsis overfor dens Evne til med Held
at gennemføre de nye Formaal. Den Tvivl, Taleren i saa Hen-
seende nærede, var egentlig ikke bleven formindsket ved de
Udtalelser, der var faldne ved denne Lejlighed. Nordmands-
forbundets Virksomhed svarede næppe helt til det store Appa-
rat, man havde sat i Scene, thi ret beset bestaar Forbundets
Hovedvirksomhed i en Agitation for norsk Litteratur i Udlan-
det, og ønsker man en saadan iværksat for den danske Litte-
raturs Vedkommende, maatte det egentlig være mere naturligt,
at Forlæggerne selv tager Sagen op. Foreningens Virksomheds-
omraade vil vi imidlertid maaske let kunne naa til Enighed
om; det værste er, at vi savner Lederen til at føre Sagen
igennem. Vi troede en Tid, at vi havde fundet Manden, men
Vedkommende kom til det Resultat, at Arbejdet vilde blive saa
stort, at han ikke turde paatage sig det. Vi stod altsaa igen
paa bar Bund, og det naturligste vilde da være at gaa til For-
eningens Opløsning. Efter at dét danske Flag er strøget først