Atlanten - 01.01.1918, Blaðsíða 45

— 47 —
stykker af smaa Fartøjer af Skind og saadanne Stenredskaber, hvoraf
man kunde forstaa, at den Slags Folk havde færdedes der, som har
befolket Vinland, og som Grønlænderne [o: Nordboerne i Grønland]
kalder Skrællinger [3: Eskimoer]. Denne Begivenhed, at Erik be-
gyndte at befolke Landet, skete 14 eller 15 Aar før Kristendommen kom
her til Island, saaledes som den Mand fortalte til Torkel Gellessøn i
Grønland, som selv havde fulgt Erik den Bøde derhen« (985 eller 986).
Paa Vinlandsrejserne havde Nordboerne, som antydet,
truffet »Skrællinger« der maaske var Eskimoer, maaske In-
dianere. Da Nordboerne i selve Grønland senere traf sammen
med Eskimoer, kaldte de dem ligeledes »Skrællinger«. I Sagaen
om Torgils Orrabeinsfostres 4-aarige Grønlandsfærd er der aaben-
bart Tegn til, at der paa Erik den Rødes Tid har været Eski-
moer paa Sydøstkysten. Der omtales saaledes Sammenstød med
»Trolde«. Maaske havde Flokke af Eskimoer allerede den Gang
været paa Vandring ned. langs Grønlands Vestkyst og rundt
Kap Farvel til Østkysten, hvor saa Thorgils Orrabeinsfostre traf
dem eller deres Efterkommere. Først fra Slutningen af det 12.
Aarhundrede har man bestemte Meddelelser at holde sig til. I
»Historia Norvegiæ« siges saaledes, at:
— »paa den anden Side Grønlænderne [»: Nordboerne] mod Nord
er der af Jægere blevet fundet nogle Smaamennesker, som de kalder
Skrællinger, og som, naar de i levende Live saares af Vaaben, dør
uden Blodtab, men hvis Blod, naar de er døde, ikke vil holde op at
flyde; men Jærn mangler de aldeles og bruger Hvaltænder til Pile-
spidser og spidse Sten til Knive.«
Denne Meddelelse er interessant, da den giver os Oplysning
om, at Eskimoerne paa det Tidspunkt, her er Tale om, ikke
befandt sig i de af Nordboerne beboede Egne (hvor de, som
omtalt, havde været tidligere), men vel Nord derfor. Endnu
ned i det 13. Aarhundredes Midte opholdt Skrællingerne
sig langt mod Nord paa Grønlands Vestkyst, hvilket fremgaar
af Efterretninger, som en i Aaret 1265 (1266?) udsendt Ekspe-
dition hjembragte:
Den fandt saaledes Mærker paa, at Skrællinger havde opholdt sig
paa Krogfjordshede, »og Folk holder for, at det maa være dem den
korteste Vej at drage, hvorfra de end kommer derhen.« Ekspeditionen
gik længere Nord paa, og i Havbugten« fandt den »nogle Kendemærker
hl, at Skrællingerne havde i forrige Tider opholdt sig paa disse Steder,
men formedelst Bjørne kunde de ikke gaa i Land der. Siden sejlede
de tilbage i tre Dage, og der fandt de nogle Levninger efter Skrællinger,
da de kom til nogle Øer sønden for Snefjæld. Dernæst sejlede de søn-
derpaa til Krogsfjordshede, en stor Dagsroning.«