Atlanten - 01.01.1918, Blaðsíða 35

— 37 —
var Tale om en meget stor indirekte Fortjeneste kunde det gaa saadan,
at man i en eller anden Henseende lod Selskabet have sin Vilje, hvad
dette Punkt angaar. Men noget lyst Haab om den direkte Fortjene-
stesmulighed ved disse Procenter af Selskabets Fortjeneste skulde man
ikke gøre sig.
En værre Hindring er Prisen paa den solgte Elektricitet, nemlig
den naturlige Pris -j- 10 %>. Her har Selskabet uindskrænket Ret til Af-
gørelse, og det er helt umulig at sikre sine Rettigheder, hvis man har
med en gerrig at gøre.
Dette er store Mangler, og man kan maaske bøde paa nogle af
dem ved Traktatens Afslutning, hvis denne bliver til Virkelighed. Men
de to største Mangler ved denne Ordning, saadan som den nu paatæn-
kes, har vi endnu ikke talt om.
Denne udenlandske Stormagt i Landet vilde om nogle Aar være i
Besiddelse af de Samfærdselsmidler, der forbinder Hovedstaden med
to af Landets største Egne, det sydlandske Lavland og Borgarfjorden.
Den vilde endvidere eje Drivkraften, Lys- og Varmekraften, der benyt-
tedes i de fleste Hjem indenfor dette Omraade.
Og den udenlandske Erfaring i alle Lande er den, at det baade i
nær og fjern Fremtid er dyrt og ubehageligt for den store Almenhed,
hvis Samfærdselsmidlerne og Kraftkilderne, saaledes som der her er
Tale om det, er i rige Selskabers Hænder.
Rigtignok tilbyder Selskabet at sælge Landet sin Jernbane paa
visse Betingelser. Men der er Indløsningsfristen alt for lang. Rigtignok
indeholder denne Hjemmel en stor Forbedring, hvis den udvides be-
tydeligt.
Men hermed maa der følge en anden Forbedring, nemlig den, at
Landet kan blive Ejer af en bestemt og afgrænset Del af Kraftstatio-
nen. Nu træffer det sig saaledes, at Soget maa udbygges paa to Steder.
Den ene Station bliver meget mindre end den anden, men dog stærk
nok for Reykjavik og en Del af Årnessyssel i al Fald for det første.
Hvis Selskabet faar Koncessionen, maa Landet sikre sig Ret til at
indløse denne Del af Stationen. Hvis det opnaas, bliver den politiske
Fare, som ellers kunde følge dette Foretagende, betydelig formindsket.
løvrigt er Sogssagen saa omfangsrig, at det vil være nødvendigt
at nedsætte en Kommission efter Altingets Slutning til at undersøge
Sagen, indtil Altinget næste Gang træder sammen, samt Fossesagen i
dens Helhed.
Timinn, 18. August 1917.
Resultatet i Fossesagen blev, at Altinget vedtog at nedsætte en
Kommission indtil det næste Alting.
Ifølge »Isafold« for 20. Oktober er Kommissionen allerede nedsat
°g bestaar af følgende Medlemmer: Landfysikus, Altingsmand Gudmund-
ur Bjornsson (Hjemmestyrepartiet), Altingsmand, Bonde Sveinn dlafs-
s°n (Fremskridtspartiet), Altingsmand, Docent Bjarni Jonsson (Selv-