Atlanten - 01.01.1918, Blaðsíða 244

— 246 -
anbragt paa Østkysten, og da det først var sket, var det uhyre
vanskeligt igen at komme bort fra denne Misforstaaelse, som
først i vore Dage helt er bleven vejret bort.
Ned langs Grønlands Østkyst løber den saakaldte
østgrønlandske Strøm i Sydvest. Denne fører stadig mæg-
tige Ismasser (Storisen) med sig oppe fra Polarhavet. Den er
den betydeligste Afløbsrende for den Masse Is, som aarlig dan-
nes deroppe. Som en Barriere ligger Isen langs Kysten i hele
dens Udstrækning. Navnlig sønden for 70° n. Br. presses den
stærkt ind mod Kysten, baade fordi Farvandet snævres ind ud
for Island, men ogsaa fordi en Arm af Golfstrømmen tvinger
den over imod Vest. Isfjælde strander tilmed ofte her paa den
undersøiske Ryg mellem Island og Grønland. I Farvandet Nord
for den 70. Breddegrad ligger Isen mere spredt, hvorfor det og-
saa var her, at de Søfarende først naaede ind til Kysten i vore
Dage. I Hvalfangstens gyldne Tidsalder, i det 17. Aarhundrede,
da en Mængde Skibe med Tusinder af Mands Besætning færdedes
ved Spitsbergen og Jan Mayen, var det næppe sjældent, at de
fik Østgrønland i Sigte.
Her havde Hudson, der søgte en Passage til Kina, set Land
(21. Juni 1607) mellem 70° og 73° n. B., og derpaa havde for-
skellige Hvalfangerkaptajner faaet Landkending saaledes af Gale
Hamkes Bay (1654) paa 74°, 5', Broder Buys (1655) paa 73°, 5',
Edam (1655) pa 70° og Lambert (1670) paa 78°, 5' n. B.
I det hele og store var Østkysten dog hyllet i Hemmelig-
hedens Slør, thi Isen var stedse en Fare foi Sejlskibene, hvilken
de derfor søgte at undgaa. Kom de for langt ind, gik det som
i 1777, da omtrent halvfemte Hundrede forhungrede og fortviv-
lede Mænd — for største Delen Danske fra Vesterhavøerne, hvis
Skibe var bievne Ofre for Ismasserne — søgte Frelse paa Is-
flagerne for i Mængde at bukke under. De forskellige Skibs-
ekspeditioner, som lige fra 1579 (Jacob Allday) til 1787 (Egedc
og Rothe) søgte at naa ind til Kysten, blev stadig stoppede af
Drivisen og naaede ikke deres Maal.
Der maatte anvendes en anden Methode for at komme ind
til Kysten, og den havde Hans Egede angivet. I Aaret 1723
havde han af Kong Frederik den Fjerde faaet Paalæg om at
søge efter Østerbygden paa Grønlands Østkyst, og han begav
sig straks afsted fra Godthaab, skønt Aarstiden allerede var
fremrykket.