Atlanten - 01.01.1918, Blaðsíða 112
114 —
en Opposition frem, det saakaldte Selvstyreparti. Oppositionens
inderste Kærne bestaar af to vidt forskellige Fraktioner: en
nationalistisk Overklassebevægelse under Ledelse af en af Fær-
øernes tidligere Folketingsmænd, Kongsbonde Patursson, og en
socialdemokratisk Underklassebevægelse, hvis Repræsentant er
Redaktøren af Oppositionens Blad »Tingakrossur« o: »Budstik-
ken«. Dette Forhold bidrager til at forvirre Begreberne her-
nede, hvor man jævnlig tror at staa overfor en ren Smaa-
mandspolitik, det viser tillige, hvorledes en relativ gold natio-
nal Strid i aarevis kan kvæle en sund Erhvervspolitik, men
det spiller iøvrigt i Øjeblikket ingen Rolle, da de to Retninger
er svejsede inderligt sammen i fælles Opposition mod det be-
staaende og under det nationalistiske Partis absolute Over-
herredømme; men de to Fraktioners Interesser er modstri-
dende, og Kimene til en senere Spaltning, hvis Oppositionen
kommer til Magten, er umiskendelige.
De Krav, som fra Tid til anden er fremsatte af Opposi-
tionen dels gennem Partiprogrammerne og dels gennem offent-
lig fremsatte Reformforslag, som Partiets Leder er gaaet
til Valg paa, har været svingende paa Grund af den her-
skende Usikkerhed om, hvorledes man skulde faa begyndt,
og fordi der tindes en yderliggaaende og en moderat Fløj inden-
for de nationale Rækker. De kan samles i følgende Hoved-
punkter, som har Interesse i denne Sammenhæng:
1) at Lagtinget kommer til at bestaa af udelukkende fol-
kevalgte Medlemmer, der vælger deres egen Formand, og
hvis Vedtagelse ekspederes til Regeringen ikke gennem
Amtet, men af en af Kongen udnævnt Ombudsmand uden
Stemmeret i Tinget (partimæssig Offentliggørelse i 1915);
2) at Tinget skal være berettiget til at sende Lovforslag di-
rekte til Regeringens Sanktion og tilbage igen udenom
Rigsdagen (Hr. Paturssons Valgprogram 1910);
3) at Lagtingsloven ændres til Lov om »Færøernes Lagting
og Landsstyre« med lovgivende Myndighed i alle Forhold,
som vedrører Færøerne særskilt. Ved en tidligere parti-
mæssig Offentliggørelse er forlangt, at ingen Lov maa
gøres gældende for Færøerne, før den er vedtaget af Lag-
tinget, en Slags Ret til at nedlægge Veto overfor alminde-
lige danske Love. (partimæssig Offentliggørelse i 1915 og 1909)