Atlanten - 01.01.1918, Blaðsíða 207

— 209
Pligter der er forbundne med den, og hvorledes den fortabes.
Selv om den ene Stats Borgere i Følge denne Paragraf har lige
Ret med den anden Stats Borgere, er det af særdeles stor Betyd-
ning, at hver af Staterne har sin egen Statsborgerret, men som
allerede fremhævet, Borgere er en Hovedbetingelse for, at en Stat
kan blive til. Vi skal her forklare lidt nærmere, hvilken Betyd-
ning en egen Statsborgerret iøvrigt har.
Udadtil, overfor andre Stater, viser dette sig tydelig. Hvis
f. Eks. den ene Stat, efter at Forbundsloven var traadt i Kraft,
betingede sine Statsborgere særlige Rettigheder, f. Eks. Ret til
Erhverv, Toldfrihed, Ret til Forsørgelse i en fremmed Stat, saa
vilde saadant ikke vedkomme den anden Stats Borgere. Derfor
træder en Adskillelse af Statsborgerretten tydelig frem i det mel-
lemstatlige Samkvem.
Indadtil, i den ene Stats Borgeres Samkvem med den
anden, træder Adskillelsen ogsaa tydelig frem i Praksis. Hvis
Danmark og Island f Eks. oprettede en gensidig Overenskomst
om Udlevering af Forbrydere, jfr. § 12, vilde hver af Staterne,
som det er Skik og Brug i den Slags Traktater, undtage sine
egne Borgere fra Udleveringen. Danmark vilde f. Eks. ikke paa-
tage sig at udlevere en dansk Borger, der havde begaaet en For-
brydelse her i Landet, eller Tsland en Borger, der havde begaaet
en Forbrydelse i Danmark. En dansk Borger vilde ikke i Dan-
mark blive straffet for Forræderi imod Island, thi han vilde
ikke kunne dømmes efter Kap. IX i dansk Straffelov om Lands-
forræderi, eftersom bemeldte Bestemmelser kun gælder Staten
Danmark, men ikke Staten Island. Ganske det samme vilde gæl-
de for en Islænder, der begik Forræderi mod Danmark. Derimod
kunde Gerningen høre under Straffelovens Kap. X, hvis den gik
ud paa at berøve Kongen Tronen eller Forandring i Tronfølgen,
thi det vilde tillige være Brud paa Forbundsloven, som forplig-
ter begge Staterne. Man kunde anføre mange flere Eksempler,
men dette er tilstrækkeligt til at vise Adskillelsen mellem de to
Staters Borgere.
Vi skal da betragte selve Ligeretsbestemmelsen. Det ligger
i den, at Islændere har lige Ret med Danskere,
dersom de opfyldet alle de Betingelser, som
dansk Lovgivning stiller for Nydelsen af hver
Rettighed, og at de maa finde sig i alle de Ind-
skrænkninger, som dansk Lovgivning fastsæt-