Atuagagdliutit - 14.12.1953, Blaðsíða 2

502
ATUAGAGDLIUTIT - GRØNLANDSPOSTEN
nr. 26—27
„tikitdluaritse ingilit"
])rovst Schultz-Lorenizenimit
jutdlimik nalunaerut sujugdleK ingilit nalunae-
rutigåt: „ata, tipaitsungnartumik tusardlisavavse,
inuit tamarmik pigssånik, ilivsinut uvdlume cr-
niungmat ånåussissoK, tåssa Nålagaic Kristusc Då-
vip igdloKarfiane. månalo nalunaeKutigisavarse: nå-
lungiaK naniumårparse imusimassoK nerssutautit-
dlo nerriviåne inangassoK". måna kingumut ivang-
kiliup tusarKingnigsså Kilanårilerparput: mérKap
Jisusip imingorneranik nalunaerut nuånersoK, na-
lunaerutivdlo tamatuma ilagisså ingilit tugsiutåt:
„nålangnarsile Gute Kutsingnerme, nunamilo eridg-
silit inungnilo nuånarissaKardle".
*
ingilit tikitdluarKuvavut. nalunaerutåta tusar-
nigssånut sivisumik piarérsarsimavugut. anånap
ulapårnera takorérsimavarput, mérKatdlo issait isu-
mavdluarpalugtut takorérsimavdlugit. anersalo
uvagutaoK nangmineK iluvtine åma isumavdluar-
nermik pigissaKartugut, imaKa nuånårtineKarnig-
ssarput avdlanigdlunit nuånårtitsinigssarput isu-
mavdluarfigalugit. tamåname nuåneKingmat.
åma ilaKarpugut — agdlåme imaKa ilarpag-
ssuaKarpugut - ingilit nalunaerutånik tusarnigssa-
mingnik Kilanårtunik, mérKamik inuit ånåukumav-
dlugit nunarssuarmut imingortumik tusarnigssa-
mingnut Kilanårtunik, tusardlugume nuåneKingmat
Gutip ima asatigigåtigul ernilue auldlartitdlugo Gu-
timik Gutivdlo nålagauvfianik oKalugtuterKUvdlu-
ta, åmalo Gutimut atanerup KanoK pivdluarnarti-
gissusianik.
kisiåne ingilit nalunaerutåt tugsiutåtdlo lusåi-
nardlugit nuånårutiginardlugitdlo tamåna entortu-
mik jutdliungilaK. någgale, ingilit mérKamut aviiu-
tigssavtinik ajoKersutisavåtigut, taimailivdluta uva-
gut — savanik narssame pårssissutut — nangmi-
nérdluta méraK ornerKuvdlutigo navssåralugulo
umativtinutdlo pisitdlugo. taimailigpat aitsåt ilua-
mik jutdlip tikisavåtigut, tåssame méraK Jisuse pi-
galugo ernigsineK umåmut isertannat, erKigsineu
KularungnaersitsissoK Jisusip jutdlip unuåne Bitdli-
mime inungortup uvangåtaoK pivdlunga inungor-
simaneranik, uvangåtaoK Gutimut Kitornångorsi-
naorKuvdlunga asangnigtumik sernigssuinerata atå-
ne, taimåitumigdlo ersissutigssaKåsananga. tauva
aitsåt ingilerpagssuit unersiutigingneKatigisinauli-
savavut: „nålangnarsile Gute Kutsingnerme, nuna-
milo erKigsilit“. ilumiime, erKigsineK nuname pigi-
tuinarumavarput, kisiåne erKigsineK avativtinit
utandsångilarput, taimågdlåt iluvtinit pissarmat,
tåssa umåmit mérKap Jisusip najugånit. tauva tå-
ssångånit nunarssuarmut siaruåsaoK.
Kinutiginiarligo jutdlip umativtine efKigsiner-
mik tunisagåtigut, erKigsineK kamageKatigingner-
dlo silarssuarme pigineKåinarsinaorKuvdlugit.
amen.
„Velkommen igen Guds engle småu
Det var englene, der forkyndte det første jule-
budskab: „Se, jeg forkynder jer en stor glæde, som
skal være for hele folket. Thi eder er idag en frelser
født, som er den Herre Kristus i Davids hy. Og dette
skal I have til tegn: I skal finde et barn svøbt, lig-
gende i en krybbe." Og nu glæder vi os til, at vi igen
skal høre evangeliet: det glade budskab, om Jesus-
barnets fødsel, og til igen at høre englesangen, som
ledsagede budskabet: „Ære være Gud i det højeste,
fred på jorden, i mennesker velbehag".
Vi byder englene velkommen. Længe har vi for-
beredt os til at høre deres budskab. Vi har set mors
travlhed, og børnenes forventning lyser ud af deres
øjne. Men mon vi ikke også selv har en forventning
inden i os, måske om at blive glædet eller måske om
at glæde andre. For det er der stor glæde ved.
Der er også nogen af os -— ja, måske mange at
os —, der glæder sig til at høre englenes budskab, til
at høre om barnet, der blev født til jorden for at
frelse menneskene, for det er så smukt at høre om,
al Gud holdt så meget af os, at han sendte sin egen
søn til jorden, for at han skulle fortælle os om Gud
og om Guds rige, og om hvordan det giver sådan
dejlig fred i sindet at høre Gud til.
Men at høre og nyde englébudskab og engle-
sang giver jo ikke den rigtige jul. Nej, englene skal
vise os vej til barnet, så vi - - som byrderne på mar-
ken — selv går hen og finder ham og tager ham ind
i hjertet. Så bliver det først rigtig jul for os, for sam-
men med Jesusbarnet kommer freden ind i hjertet,
den fred, som kommer med visheden om, at Jesus,
som fødtes julenat i Bethlehem, er født også for min
skyld, for at jeg målte blive et Guds barn, der er
linder hans kærlige beskyttelse og derfor intet har
al frygte. Så kan vi synge med på englekorets dejli-
ge lovsang: „Ære være Gud i det højeste og fred på
jorden". Ja, freden ønsker vi bevaret på jorden, men
fred skal vi ikke vente udefra, for den kommer kun
indefra, fra hjertet, hvor Jesusbarnet bor. Og der-
fra skal den så lirede sig over jorden.
Lad os bede om, at julen må give os — og man-
ge, mange med os — fred i hjertet, så at freden og
fordrageligheden i verden må blive bevaret. Amen.