Atuagagdliutit - 14.12.1953, Blaðsíða 3

nr. 26—27
ATUAGAGDLIUTIT — GRØNLANDSPOSTEN
503
1953
blev et begivenhedsrigt år for Grønland
Grundlovsvalg, folketingsvalg, landsrådsmøder, gennemførelsen af vigtige nyordninger og god fremgang
i almindelighed har præget det forløbne år
1953 blev i mange retninger et begivenhedsrigt
år for Grønland. Først og fremmest vedtagelsen af
den nye grundlov der ændrede Grønlands stilling
indenfor det danske statssamfund totalt, dernæst
folketingsvalget, hvor talsmænd for den grønland-
ske befolkning rykkede ind i folketinget. På lands-
rådsmøderne i Godthaab i september blev en lang
række spørgsmål drøftet indgående, vigtige nyord-
ninger er trådt i kraft, og andre er gennem lands-
rådsdrøftelserne og nu senere gennem forhandlin-
ger i folketinget og drøftelser og planlægning i stats-
ministeriet på trapperne.
1 sin tale ved åbningen af landsrådssamlingen
fremkom formanden, landshøvding P. H. Lundsteen,
med en række udtalelser, som det vil være på sin
plads at citere i uddrag her, idet de dækker det ind-
tryk, man må få af, hvad der er sket i 1953. Lands-
høvdingen sagde bl. a.:
- Jeg har indtryk af, at erhvervet, navnlig
fiskerierhvervet, begynder at få fat, i samklang med
indsats for erhvervet, der bl. a. gøres såvel fra
sininisteriets som fra Den kgl. grønlandske Han-
dels side. Vi ved godt, at der er langt igen, både på
dette område og på andre, men vi må glæde os ved
hvert skridt, vi kommer fremad.
Vi har også grund til at glæde os over, at ind-
satsen inden for sygdomsbekæmpelsen er kommet
i nogenlunde fast form. Jeg tænker her navnlig på
det imponerende sanatoriebyggeri i Godthåb.
Og så har vi i år — ganske vist desværre på et
sent tidspunkt - fået nye regler om støtte til bolig-
byggeri og erhvervsstøtte. Allerede i år vil man kun-
ne spore virkningerne heraf, navnlig forsåvidt an-
går boligbyggeriet, om end det sene tidspunkt for
de nye reglers ikrafttræden i høj grad har vansker
liggjort en fornuftig og overvejet iværksættelse af
reglernes udnyttelse. —
Vi ved alle, at meget store anlægsarbejder
n}å finde sted, for at Grønland kan blive udbygget
ngtigt og forsvarligt. Vi ved også, at disse anlægs-
udgifter medfører meget store udgifter for staten,
°g at man har været betænkelig ved i de enkelte år
at bevilge mere end visse - - ganske vist ret store —
beløb til dette formål.
Det er min opfattelse, at det vil være en lykke
for det grønlandske samfund, om anlægsarbejderne
kunne udføres så hurtigt som muligt. Det grønland-
ske samfund trænger til at blive et normalt sam-
fund, hvor livet går sin rolige gang uden at være
præget af voldsomt byggeri og mange arbejdere og
funktionærer, som ved deres arbejde bidrager til
opbygning af landet, men som ikke hører til i det
daglige samfunds liv.
Jeg vil ønske, at vi her i Grønland må kunne
opnå bevillinger fra staten, der er så store, at ikke
beløbenes størrelse, men alene de tekniske grænser,
bliver afgørende for, hvor hurtigt anlægsarbejderne
i Grønland kan blive gennemført og afsluttet. Des-
værre vil der gå forholdsvis lang tid, før disse an-
lægsarbejder endeligt kan være færdige, men jo før
det kan ske, desto bedre for Grønland og for hele
Danmark, både økonomisk og menneskeligt. —
Ca. 200 byggelån bevilget —
Boligstøtteordningen, som landshøvdingen
fremhæver i ovenstående udtalelse, blev gennemfort
først på sommeren, idet folketingets finansudvalg
i juni måned bevilgede et beløb på 6 millioner kro-
ner til lån og tilskud til opførelse af boliger i finans-
året 1953—54.
Gennemførelsen af denne boligstøtteordning
var forudsætningen for, at man kunne gå i gang
med en sanering af de grønlandske boligforhold.
Selv om landsrådet i 1951 havde etableret en mid-
lertidig boliglåneordning, havde landskassen nemlig
ikke på længere sigt tilstrækkelige midler til en gen-
nemførelse af den sanering — eller rettere totale
fornyelse — af de grønlandske boliger, som var nød-
vendig for at gennemføre en forbedring af de sund-
hedsmæssige og kulturelle forhold i Grønland.
Skønt der i dag ikke kan gives noget fuldstæn-
dig nøjagtigt tal for, hvor mange lån, der er blevet
bevilget af boligstøtteudvalget, regner man med, at
antallet er ca. 200, og ca. 150 af disse huse bliver
færdige i 1953. Resten, der ikke har kunnet fuldfø-
res i 1953 fordi loven først trådte i kraft så sent på
året, bliver færdige i de første måneder af 1954.