Atuagagdliutit - 14.12.1953, Blaðsíða 30

530
ATUAGAGDLIUTIT — GRØNLANDSPOSTEN
nr. 26—27
Løst og fast
om fisk og fiskeri
De fangster, som de engelske trawlere har hjem-
bragt fra Grønland i dette efterår, har været noget
mindre, end det man plejer at betragte som normalen.
Trawlerskipperne i Hu 11 betragter fangster på mellem
165 tons og 190 tons som gode grønlandsfangster, men
i efteråret har udbyttet ved en grønlandstur kun ligget
på mellem 125 og 140 tons. I september måned i fjor,
da fartøjer fra Huli gjorde 36 rejser til Grønland fik de
tilsammen over 6000 tons eller ca. 170 tons pr. tur. Man
bar ikke kunnet finde nogen forklaring på det dalende
udbytte, men til trods for de mindre fangster koncentre-
rer Hull-trawlerne sig stadig om Grønlands sydkyst,
samtidig med at fiskeriet ved Bjørneøen er taget no-
get af.
Først fornylig er der udsendt en beretning om det
samlede danske fiskeri i kalenderåret 1952. Beretningen
bemærker, at erhvervsfiskernes antal faldt fra 14.780
til 13.129. Fiskeflåden udgjorde ved årets udgang 14.920
fartøjer og både til en værdi af 160,2 miil. kr. Værdien
af fiskeredskaberne beregnes at være 55,4 miil. kr. og af
bygninger 3,7 miil. kr.
Danske fiskere landede i 1952 309,6 mili. kg fisk
og skaldyr til en samlet værdi af 166,4 mili. kr. mod
278,3 mili. kg og 177,1 miil. kr. i 1951.
neivångikunik KanoK iliornigssanik iliniartiniardlugit.
inuit pingasut ingmikut sungiusarsimassut eicaluit ili-
niarteriaraluarniårpait latsit naridne nerissagssarsior-
tarnigssanik aulisartumigdlo tåkutoKarångat issertortar-
nigssanik. eitaluit-uko tatsine perortitauvdlutigdlo uma-
ssutausimassut piniardlugit aulisartunut pisanganartar-
simångitsut — nujuitdlisimanermit.
Hull-ime (tuluit nunåne) kilisaissarlut ilarpagssué
sujornatigut Akilerngup erKåne aulisartarsimagaluit
imame tamåne pissanik sujugdlernik igdloiiarfik itåu-
matit mardluk matuma sujornatigut aitsåt tigussaicar-
poK, kilisaut „Lancella" uvdlut 23 mulusimavdlune ti-
kingmat. kilisautit mardluk kalåtdlit nunaninganérdlu-
tik tikitut tikeKatai „Lancella“mingånit uvdlunik unua-
nigdlo mardlungnik sivisunerussumik ingerdlavdlutik
Hullimut apusimåput. „Lancella" 137,000 kg.-ngnagsima-
vok, agfait sivnerdlugit sårugdléraussut, atortuldlo sule
ilångautiginagit 112,000 kr. migssiliuinardlugit aningau-
ssarsisimavdlunc, atugkame aké matorKalåginåsavdlugit
nåmagtut.
aulisagaKarsimagaluaKaoK, angivatdlångitsuinar-
nigdle, taima kilisautip nålagå angerdlamut tikinermi-
ne OKalugpalårpoK. Akilinermukarnigssane isumagisi-
mångivigkaluarpå, luluitdle nunånit autdlatsiardlune
kalåtdlit nunånit tusariarame pissagssakitdliornartoK
tasamunga sanguinarsimavdlune. aulisagkat mikinerisi-
gut nerpiliariniarnera ajornakusortungortitaussarpoic,
taimåitumigdlo kalåtdlit nunåta sineriåne kilisaincic
Akilerngup erKåne imanut uiguneKåsassoic ilimaginiar-
ncKarsinåungilaK.
Der blev eksporteret 119,5 miil. kg for 203,7 mili.
kroner. Heraf var de 94 mili. fersk fisk. Værdien var
157 mili. kr. Heraf udgjorde fiskefilet 9,7 miil. kg til en
værdi af 23,6 miil. kr. Af tilvirkede fisk blev der ekspor-
teret 13,7 miil. kg til en værdi af 42,8 mili. kr., hvoraf
hermetik 3,9 miil. kg, værdi 21,1 mili. kr., saltede pro-
dukter af torsk og sild 9,6 mili. kg til 20,5 mili. kr.
En flåde af særligt udrustede fartøjer har for den
canadiske regering påbegyndt en storstilet eftersøgning
efter sildeforekomster i farvandene udfor kysten af
Nova Scotia og i Set. Lawrence-bugten. Ialt er 4 far-
tøjer sat ind på opgaven, og man vil prøve både med
snurrevod, samt bund- og flydetrawl. Tidligere har det
canadiske atlanterhavssildefiskeri hovedsageligt foregået
indenskærs, men da man ved, at silden søger længere
ud om sommeren, mener man at kunne forfølge den ud
på dybderne, og derved forlænge sæsonen med indtil
5 måneder.
Det færøske blad „Dimmalætting" bar i en artikel
behandlet spørgsmålet om den færøske hvalfangst. Bla-
det skriver bl. a.:
- Storhvalfangsten er afsluttet for i år. For begge
stationers vedkommende nåede udbyttet ikke at blive
højere end 170 slorhvaler, og uanset man har bestræbt
sig for at bolde udgifterne så langt nede som overho-
vedet muligt, vil sæsonen formentlig vise sig at have
været tabgivende. Spørgsmålet melder sig om der da
vil være nogen chance for at hvalfangstvirksomheden
vil blive genoptaget næste år. Sandsynligheden turde
ikke tale for at det vil ske, idet mindste ikke i den form,
hvorunder det er sket i de sidste 2 år. For arbejderne
vil en indstilling af storhvahlriften være et føleligt tab,
og for det færøske erhvervsbillede betyde et ubehageligt
minus i en iøvrigt vanskelig tid.
Bladet nævner videre den tidligere norske hvalfangst
ved Færøerne, hvor man fangede i de år, hvor der var
mange hvaler, og lå stille i de andre, og slutter: „— en
sådan form for hvalfangst kan desværre ikke praktiseres
i dag, og det er derfor nu aldeles nødvendigt at kæde
hvalfangsten ind i et større forretningsmæssigt hele som
sikrer dens drift også i de år, hvor den ikke er så ind-
bringende, hvis der i det hele taget påny skal være tale
om færøsk storhvalfangst.
Ved Lofoten har det norske fiskeridirektorat i som-
mer foretaget en række forsøg for at sammenligne al-
mindeligt torskegarn med nylongarn. Man brugte 65
almindelige torskegarn og 10 garn af nylontråd, og man
foretog 29 træk med begge garntyper. Fangsterne med
de almindelige torskegarn blev til 4956 stk. eller 2,63
stk. fisk pr. garn pr. dag, medens nylongarnene fiskede
1564 stk, hvilket svarer til 5,38 fisk pr. garn pr. dag.
De danske fiskekuttere fra Esbjerg har i dette efter-
år haft en sildesæson, der har slået alle rekorder. Kut-i
teren „Vestfart“ landede således en enkelt last på 71.000
kg., medens den hidtidige rekordlast var på 52.000 kg.
På et enkelt døgn blev der landet 1,5 mili. kg fra 36
kuttere.
I Michigan har man ifølge „Dansk Fiskeritidende*'
bevilget 16.000 dollars eller ca. 110.000 kr. til for at
lære ørreder kunsten at undgå at blive fanget. 3 special-
uddannede folk vil prøve at lære ørrederne til at søge
deres føde på bunden af dammene og at holde sig i