Atuagagdliutit - 14.12.1953, Qupperneq 45

nr. 26—27
ATUAGAGDLIUTIT — GRØNLANDSPOSTEN
545
unuit ilånc jutdlilerå inime
tåssanerpiaK igsiavunga oicalusig-
ssiorniardlunga. nuliara Kitornåka-
lo tamårmik inarérsimåput siorpat-
dlåtdlagtunguaKaranilo -—
angutitorKap issai takordluerpa-
lulerput:
— sila KåumatigigpoK suvialår-
ninguaicarane, silativnilo uvdlori-
ssat arssarneritdlo avdlångorartuar-
tut issigaka. jutdlileraluartoK inuit
amerdlancrit inårérsimangmata ig-
dlut ardlanångitsunguit kisimik
Kaumassorsiagssåuput, unungåtsia-
reKingmatdlume.
avatangissima eritigsinarssusiånit
sunerneKardlunga agdlautiga iliv-
dlugo nikuipunga, igalåtdlo såvånut
Kerivitdlunga erKarsautigilerpara
nålungiaic silarssup tamarme nålu-
ngiå itsarssuaK inungortoK. takor-
dlorpara nålungiånguaic pitsoK
inigssaKanginamilunit nerssutautit
akorn ane erniussariaKartoK, måssa
Gutip ernerigaluaråne silarssuar-
mutdlo ånåussissugaluardlune. pit-
sunermit KulangersimaneKardlune
agdliartorsimavoK silarssuarmit
inuvfigissaminit sianigineKångitsu-
tut itdlune, naggatåtigutdlo erdlo-
Kinartorssuarmik toitussariaKarsi-
mavdlune silarssuax tåunarpiau-
ssok pissutigalugo. måssale ernior-
Kårmat savanik pårssissukuluit Gu-
timit tupingnartorssUarmik takor-
dlortitaussut ornigsimavåt patdlor-
figalugo unersiutigalugulo, taimar-
dluinardlo kungerssuit pingasut
§ma iliorsimavdlutik...
tamåko erKarsautigititdlugit nuå-
nårnerujugssuarmit tikineitarpunga
uvagut kalålikuluit pingortitsissup
pissugssångortisimangmatigutaoK
inordlångup tåussuma inungornera-
ta nagdliutorsiutigineKartarnerane
peKatausinångortitdluta; pingårtu-
migdlume uvanga, pitsuvdlunga ni-
kanardlungalo agdliartorsimassu-
nga kivfagssamisut Kinersimangma-
nga ånåussissunguarput pivdlugo
ilagigsainut oKalussissungortitdlu-
nga.
taima oKardlunilo angutip Ker-
sup issine Kujaniarpalugtumik na-
juissumutdlo kivdlingnartutut suni-
ssumik itilaup tunganut årdlortipai,
tauvalo nangitdlune:
sule KeKarniardlunga uernåu-
mcrsutut misigaunga nalaussårfing-
mutdlo unga — igsiavfigissara ti-
kuardlugo — inardlunga åungåtsiar-
niardlunga. sordlo sule sinilersutut
misiginanga Kulivnit erinamik tu-
sarnerdluinartumik tusåssaKarnia-
lerpunga. autdlarKåumut ingminut
agssortoriaraluarpunga siutima tu-
sarrortitsinerånit taimåisoralunga,
tåssugunguardle påsilerpara tusa-
ssåka ilumut piviussut. nipit tugdlé-
riårpalugtut tusarningårtut tusåvå-
ka taigdlåinut agdlåt tamaisa ersser-
Kivigsumik tusåvdlugit —
—• Guterput Kutsingnermio
nålangnarsingårdle...
— nipe åungasigpålugpoK sag-
dlaitdlune påtsugagssauninile, imu-
ngalårdlo tusarnårtitdlugo timiga
erivigsinermit nunamiorpasingitsu-
mit avatangerneKartordlusoK. — si-
ningilanga, naluvarale åma eritu-
manerdlunga, kisiåne nalunaeKutap
Igkamitup igsarpalungnera ersser-
Kivigsumik lusåniarpara.
nalåmersoraluardlunga nikuipu-
nga påsivdlugo ingilerpagssuit
ånåussissunguaK pivdlugo tugsiutat
piviussungordlugo tusåsimagiga,
atalo uvavnukuluk pivdluarnartup
angissusia nikanangårssutsivne Gu-
tip tusarnårsinangortingmanga Ki-
laup inuisa JisusinguaK pivdlugo
unersiutigingnissutånut.
agdlagfivnut ingikama erinaiv
taigdlailo tusarKortuagkåka agdlag-
påka, sordlume mana ilagit jiitdli-
me nålagiaKatigingneråne atornc-
Kartartut, Gutilo Kutsavigåra uvav-
tinut ajortilikulussunut avågingni-
ssusia pivdlugo...
angutitoicaK pivdluarpalugtumik
KungujugpoK issivkut toricardlui-
nardlunga issigitigalunga...
ilitsorilerpunga inivnit nikisima-
nanga iteitardlunga KåumåssuaK
kisiat nåkutdlugo. sila sule taima
nipaitsigaoK. Kaumat Kutdlarujug-
ssuarérsimavoK. påsivara ilumut
piviussumik takordluissunga, kug-
ssangajåkutdlo sisulerama timiga ta-
marme pivdluåuminermit oitilisi-
neKarsimassutut ipoic erKarsautigi-
leravko jutdle ilumut jutdliussoK
inuit tamaisa pivdlugit Jisusingup
inungorfigisså...
pivdluarilse!
„Mérartavtinut“ nutaunerussumik
autdlartikavtigo neriorssuivugut
méricat ilångutagssiuissut ardlåt ag-
dlagdluarsimanerussutut issigissar-
put takussagssilårumavdlugo. ilå-
ngutagssiuissut ardlauålugsimåput,
tamaisalo Kutsavigeitalugit OKaru-
mavdluta pitsaunersiuleravtigik
sordleK ligusanerdlugo ajornartor-
siorsimavdluta, agdlagdluarsimane-
russutut oKåutigissariaKartut, iunå-
ssusilingmik oiealugpalårtut il. il.
ardlaiiarmata. Kristian Peter Kri-
stiansen, Arsuk, akigssarsissugssa-
lut kisa tiguinarsimavarput, agdlag-
dluarsimanerme agdlautigissagssar-
sivdluarsimanermilo saniagul su-
jugdlerpauvdlune agdlagtariuissi-
nivtinut nålagsimangmat, taimalo
ilaminut kajumigsarissutut issigissa-
riaKardlune. Tusind tak, Kristian
Peter! Du får en rask drengebog
som præmie, „Skib uden liavn“ af
Lisa Tetzner.
niviarsiarivanit ilångutagssissu-
tuaii Anne-Marie Jakobsen, Arsuk,
pissariaiiartitdlugo Kimagsåumik
takussagssiniarparputaoK jutdlimut
åma tigusinaussagssånik, tåssa „Mir-
iam i Amerika", Lisa Tetznerimit
atuagkiaic.
mérivat atuartuvut tamaisa jutdli-
me ukiortågssamilo pivdluarKuva-
vut atåssuteKaKatigigtuarnigssavti-
nik kigsardluta.
(Fortsat fra side 5'i3).
lig på dem. Og da de beklagede ham, fordi han var den
eneste, der var gået glip af herligheden, svarede han
med et smil: „Jeg bar da også set glansen i barnets
ojne!“
„Hvad har du?“ spurgte de forbavsede.
Men så fortalte han dem om englen, der var kom-
met tilbage, og om stjernen, der havde lyst den hele nat
med den samme glans som barnets øjne. Men om eng-
lens store løfte til ham, sagde han ikke noget, for ikke
at gøre dem misundelige. Men mange, mange år senere
gik det, som englen havde sagt Mattja. Han blev en af
Jesu disciple. Og dengang stakkels Judas havde taget
sig af dage, og der skulle vælges en anden apostel i ste-
det, så blev Mattja valgt til den tolvte apostel. Den dag
måtte der også kastes lod om, hvem der skulle være.
Men da blev Mattja den heldige, og Matthias, som vi
kalder ham, blev regnet blandt apostlene sidenhen.