Atuagagdliutit - 14.12.1953, Blaðsíða 8

ATUAGAGDLIUTIT — GRØNLANDSPOSTEN
nr. 26—27

508
jutdlerujugssup uvdlanguane nalunaeiaitaK pinga-
sungorå iterpunga, ilungersunartumik nuånersumigdle
jutdliararsiorérsimavdluta, tåssanilo minutit ardlaitå-
ngitsut jutdlip unuåne aputip Kivdlalårfigissåne misigi-
ssåka misingnarnerpautitutut itarpåka ukiune 25-ne jut-
dlisiortarnika angnerussumik mingnerussumigdlunit
sianigissåka — erivarsautigilerångavkit.
silåmut idviarama inusugtut angutit arnatdlo ki-
nait Kåumatigingnermit Kingugaussut issigåka, naluna-
git igdlumit igdluinut silatangiaeKåtårtut, atalo tugsia-
rérnermikut ilåt savssarpoic unuavdlo nipåitdlerugtor-
simanerane jutdlip tusaruminartua nalunaerutigerpat-
dlagdlugo:
uvdlume ilivsinut erniuvoK ånåussissoK...
Min mest minderige
juleaften -!
De unges salmesang på bopladsen den hellige julenat
Af UvdloridnguaK
Min far, der var overkateket i en større koloni, var
blevet forflyttet til udstedet K’ornoic. Efter tre måneders
ferie begyndte skolegangen; jeg var syv år, og i skole-
stuen — der var kun den ene — gik snakken livligt
om julen! For denne højtid er så ubestridt årets største
begivenhed på disse egne, og mange dage før den 24.
december begynder forberedelserne til den.
I slutningen af november og begyndelsen af decem-
ber begyndte kvindernes trængselstid. Når alle var kom-
mel lil ro på briksen, og kun tranlampen eller et lille
tællelys brændte, når mor var sikker på, at alle sov, og
ingen lå og lindede på øjenlågene for at se, hvad der
gik for sig, så begyndte juleforberedelserne, og de varede
til langt ud på nætterne. Kvinderne syede tøj, broderede
fine søndagskamikker og — ja, og mange andre ting.
Børnene fik ikke dengang legetøj i julegave. Hvor skulle
forældrene købe det? Og forretninger var der ikke no-
gen af på bopladsen, bortset fra en lille butik, hvor man
kunne få enkelte ting som papir, vigtige madvarer og
lignende.
Også mændene havde travlt. Fra morgen lil sen
aften var de på jagt, sælfangst eller fiskeri. Der skulle
jo samles rigeligt med forråd til juledagene, og når fan-
gerne kom ind om aftenen, samledes både kvinder og
børn for at tage imod dem og for at se, om de havde
fået fat i særlige lækkerier, en dejlig fed sæl, fisk eller
fede alke...
Så snart børnene var færdige med skolen, skyndte
de sig hjem og klippede og klistrede kræmmerhuse og
hjerter af julepapir. Luften var fyldt af julestemning, og
hvor man gik, hørte man børn, unge og gamle nynne de
gamle julemelodier. Fra de små huses vinduer kastede
tranlamperne deres dansende lys over den blændende
hvide sne. Månen smilte over det storslåede landskab,
og på himlen skinnede nordlysene. Det er de døde sjæle
fortæller sagnet som spiller fodhold med et hval-
roshoved, mens funklende stjerner på den klare himmel
interesseret følger spillet.
Der var kun én dag til juleaften. Min bror og jeg lå
i sengen og hørte, hvorledes mor gik og puslede med
julebagningen i køkkenet, og en dejlig, lokkende duft
trængte ind til os, medens far syslede med juletræspynt-
ningen i stuen ved siden af. Tilfreds med tilværelsen
lå vi og pludrede om, hvilke julegaver, der nu ville van-
ke i år, om det blev samme slags som sidste år, og om
der var mulighed for, at vi — sådan som en slags ekstra-
gave — ville få en kridtpibe hver. Vi var slemme drenge!
Vi ville ryge rigtig tobak i dem.
Vore små søskende var forlængst faldet i søvn.
Da vi vågnede, var lyset igen blevet tændt i køkke-
net. Det måtte være morgen. Vi for i tøjet og ud i køk-
kenet, hvor det duftede af så lækre ting.
anåna, jutdliaraii! (Mor, nu er det juleaften),
sagde jeg og nuppede en julekage.
Hvad får vi i julegave, mor? spurgte min bror
lidt forsigtigt og tog sig en kage.
— Skal vi ikke ud til de andre? De er sikkert på
benene forlængst, sagde jeg, da mor ikke svarede.
Men så lo mor.
Hvad er der? spurgte vi forbavset og kikkede
efter gammel vane med ad os for at se, om vi i skyndin-
genh avde glemt at knappe bukserne på. Det er jo den
slags ting, der kan ske for små drenge. Det blev for
meget for mor. Hun lo, som skulle hendes hjerte briste.
- - Kan I små rollinger så se at putte i seng, og det
straks! sagde hun. Klokken er kun 23!