Atuagagdliutit - 14.12.1953, Blaðsíða 40

540
ATUAGAGDLIUTIT — GRØNLANDSPOSTEN
nr. 26—27
VI2.-2. miil. kr. anvendt
til skolebyggeri i 1953
Ca. 60 danskuddannede lærere mod 15 i 1050
I året, der gik, er Udbygningen af skolen fort videre.
Byggemæssigt nåede vi ikke så langt, som vi havde
håbet, idet Godthåb desværre helt gled ud.
I Julianehaab er man godt i gang med opførelsen af
„husholdningsskolen", som man kalder den. Jeg vil dog
gerne her rette en misforståelse: det er ikke en husmo-
derskole helt ud. Det er en afdeling, der opføres til efter-
skolen og den nye ab-skole, og i afdelingen skal der
være både økonomiafdeling og husmoderskole. Der skal
ikke — som nogle tror være 30 elever på husmoder-
skolen, men kun ca. halvdelen, idet den anden halvdel
er almindelige efterskolepiger, da Julianehaab efterskole
jo ingen pigeafdeling har haft hidtil.
I Egedesminde er særklassefløjen hikket, en stor
bygning i beton. I Ilolsteinsborg er særklassefløjen ta-
get i brug i efteråret. I Godthaab blev særklassefløjen
taget i brug ved skoleårets begyndelse, dog foreløbig
med almindelige klasseværelser. På det gamle semina-
rium er der indrettet en pigeafdeling til 22, og den øv-
rige del af bygningen er nu klasseværelser. I Ilivdlcn
ved Ilolsteinsborg indviedes den 15. august en ny, mo-
derne skole med to klasseværelser, lærerværelse, bog-
ruin og badeanstalt. En skole af samme art indviedes
den 12. november i Akugdlit ved Christianshaab. Des-
uden er der i år opført 6 lærerboliger: i Upernavik,
K’utdligssat, Egedesminde, Sukkertoppen Frederiksliaab
og Julianehaab samt 3 kateketboliger: i ItivdleK, Ka-
ngeK og Frederiksdal.
Der er anvendt ca. 1 Vi 2 miil. kr. på skolebygge-
riet i år.
Af nye lærere
er der udsendt en halv snes, og der er nu ca. 60 dansk-
uddannede lærere i Grønland. I 1950 var der ca. 15.
Der er i løbet af det sidste år for første gang kommet
dansk lærer til Nanortalik — endda to — og Godhavn.
Endvidere til Angmagssalik, hvor læreren har den sær-
lige opgave at undersøge betingelserne for oprettelse af
en kostskole. De nye lærere er iøvrigt især kommet ud
til de dobbeltsprogede skoler og ungdomsskolerne. A-b-
skolerne kræver iøvrigt flere lærerkræfter, end man op-
rindelig regnede med, derved at selv første- og anden-
klasserne nu må deles på grund af det store børnetal.
Aftenskolen er inde i en næsten rivende udvikling.
Antallet af unge, der nu søger videregående undervis-
ning ad den vej, har passeret de tusinde forlængst.
Lønspørgsmål har vi også fået ført igennem. Sent
i efteråret kom endelig de længe ventede honorarer til
skoleinspektører og til skoleledere ved de dobbeltspro-
gede og andre købstadordnede skoler. Der følger det
gode med disse honorarer, at præster, som foreløbig vir-
ket som en slags skoleinspektører, får honoraret.
Ligeledes er der nu en ordning for overtimer o.
lign., ligesom et cirkulære slår fast, hvor mange timer
lærerne, skolelederne o. s. v. er pligtige at undervise
ugentlig.
Undervisning af dansktalende børn er ordnet ved
et cirkulære. Denne undervisning er nu vederlagsfri.
Dermed er også opnået noget betydeligt.
Men på eet punkt har vi meget beklageligt ikke nået
det, vi havde håbet i 1953. Det er kateketernes forhold,
der ikke blev ordnet, som det var ventet. Det kirkelige
tillæg er endnu ikke bevilget, men kommer selvfølgelig.
Kateketerne var heller ikke med under overtime- og vi-
karbetaling — endnu da! Det kan dog måske opfattes
netop som et gode for kateketerne, at de ikke er med-
taget, idet alt tyder på, at alle deres forhold søges ord-
net samlet. Men det er altid kedeligt at skulle vente så
længe på forbedringerne.
Skolemateriel er i stedse stigende omfang udsendt.
En række skoler har fået båndfilmsapparat. Den nye
danskbogs 1. del er taget i brug, og det ser ud til, den
er et godt hjælpemiddel i det meget vigtige fag dansk.
Nye ønsker for det kommende år —
Af nye ønsker for 195h er der mange — og store!
Det går i første række ud på et udvidet skolebyggeri:
alvorlig start af det store skolebyggeri i Godthaab, fort-
sættelse i Julianehaab, Ilolsteinsborg og Egedesminde,
nalåne pilersitaussumut — anåna, erKumatitariaKarpav-
tigut Kitornatit sapilericunagit. —• ivdlit kalåtdlinit pi-
niartorssuarnit ernerineKartutit, uvdlut nutåt kulturiat
pivdlugo sorssugit, — tigussaussutut nerssutitut inilia-
mitutut pineKarungnåisautit. ■—- mana mato silarssuar-
mut kiperivfigissangnut angmalerpoK — nangånagdlo
sapitdlutit akiutisautit.----kisalo anåna, puioivinago
uvagutaoic pivdlutit akiusimagavta ila anåna, kivssu-
miartigut avKutigssavtinigdlo ajoKersutdluta. — piuma-
ssavut utertiniaivinagit, saimassumigdle tigukit, — uva-
gutdlo kalåtdlit takutisavarput pivdlutit nunarputdlo
pivdlugo akiukumagavta.
mérarpalugtumik tåssanc oitautiginiarsimavara
inuiaKatika pivdlugit ivanoic misiginera, kisermåussine-
rup naidsimangningnera KanoK misigissuseiiarfigigiga.
asangningneK tåuna sule pigåra, naugdlo inerikiartor-
nerme tiingaviussumik navssårdluinarsinåungikaluaråi-
ne tamatuminga ingerdlatsissut KanoK iliornertik ilisi-
massariaicarpåt.
agdlagkame uvane ajornartorsiutit avKutivne nåpisi-
massåka nalunaerniarsimavåka. imaica sungitsuinauga-
luarput, kisiånile kalåtdlit danskitdlo inuiagtut atausiu-
ssutul misigisagpata peKatigigdlutåtaoiv ajornartorsiuti-
vut påsiniartariaitarpavut peKatigigdlutalo anigorniar-
dlugit. Danmarkip kalåtdlitdlo nunåta akornåne ataica-
tigingnermik misigineK pilersineicartariaKarpoiv sutut
inuiåussuseiv nagguvigissatdlo pissariaKångitsumik taiv-
karssutiginiarnagit, taimailivdlune kalåtdlit inusugtul
Danmarkiminganit aggersut Danmarkimititdlutik dan-
skinik nuånaringningnermigsut danskitaoK kalåtdlit nu-
nånitut nuånarisinaorKuvdlugit.
ilungersortariaKarpugut naligingneit anguniardlugo,
uvdloK issivtigut torivardluta Kiviarsinaulerfigssarput
tikiniardlugo, ardlåinarputdlunit issiminik nakatilsina-
ne KiviarsinångorKuvdluta.
ajornartorsiutit Kångerniagagssåuput, pakatsisine-
Kartaraluaråinilo pisinaussait nåpertordlugo inuneic
ingerdlatinarniartariaKarpoK iluagtikumårnera ugpe-
ralugo. tamavta iluvtinitoKarpugut uvavtinik sujumut
nusukåssunik, tamånalo pisinaussaK maligdlugo ator-
niartariaKarpoic sujumut avicutigssat nutåt anguniagkat-
dlo nutåt tikiniardlugit. eskimo.