Atuagagdliutit - 14.12.1953, Blaðsíða 20

520
ATUAGAGDLIUTIT — GRØNLANDSPOSTEN
nr. 26—27
Lille fremgang i torskeindhandlingen
i forhold til i fjor
En række forbedringer på forskellige områder
uil blive indført i det kommende år
Fiskesæsonen er sluttet for i år, og resultatet
for hele Grønland er ved at blive gjort op. Vil det
blive bedre eller ringere end sidste år? Det vil kun
det allersidste tal i et stort og omfattende regnskab
kunne fortælle.
På det tidspunkt, da disse linjer skrives, fore-
ligger der imidlertid en opgørelse over fiskeproduk-
tionen (torsk) for tiden fra foråret 1953 til 15. ok-
tober, og da der efter denne dato sjældent sker
større udsving i fiskeriet, vil man kunne lægge den-
ne opgørelse til grund ved en bedømmelse af årets
„høst“.
Opgørelsen viser, at der i 1953 er indhandlet
9924,8 tons torsk, hvortil kommer 707 tons een-
gangsaltet og filetteret torsk, fortrinsvis fra Frede-
rikshaab, Sukkertoppen og fryseskibet „Greenland".
Heller ikke „Sværdfisken“s fangst i Ameralik-fjor-
den er medregnet i det samlede tal.
Indhandlingen i de forskellige distrikter —
Det er fiskerileder Peter Egede, Godthaab, der
meddeler os disse tal og giver os de oplysninger, der
danner grundlaget for nærværende artikel.
Sammenligner man torskeindhandlingen i år
med indhandlingen pr. samme dato i fjor, konsta-
terer man en fremgang, omend den ikke er stor,
medens indhandlingen er mindre end i årene 1947,
1948 og 1950. Vi bringer her tallene for de an-
førte år:
1947: indhandlet 10.498,2 tons torsk
1948: „ 11.247,6 „
1950: „ 12.159
1952: „ 9.555
Men lad os vende tilbage til 1953 og se lidt på.
hvorledes indhandlingen ligger i de forskellige di-
strikter.
I syddistriktet, hvortil Nanortalik, Julianehaab
og Frederikshaab hører, er konstateret nogen frem-
gang, medens der i Godthaab distrikt er en nedgang
på godt 457 tons. „Greenland“s indhandling og
bundgarnsfiskeriet i Ameralikfjorden må dog tages
i betragtning i forbindelse med denne nedgang. —
Endvidere medførte det tidligt indtrædende forår,
at mange af de fiskere, der var kommet til Godt-
haabfjorden andre steder fra, rejste tidligere hjem
end sædvanligt efter vinterfiskeriet. De plejer ellers
i mange tilfælde at blive på stedet og deltage i fiske-
ri af torsk til saltning.
På samme måde har efterårsfiskeriet i Godt-
baabfjorden i år måttet standse tidligere end sæd-
vanligt på grund af kuldens indtræden. Medens man
i 1952 fortsatte fiskeriet til langt ind i november,
sluttede sæsonen i år allerede ca. 20. oktober.
Sukkertoppen, Holsteinsborg, Jakobshavn og
K’utdligssat ligger lidt bedre end i fjor, medens Ege-
desminde og Christianshaab noterer sig for tilbage-
gang i produktionen.
I Godhavn har man indhandlet fire gange så
meget som i 1952, men man skal ikke falde af sto-
len af denne grund, idet det samlede tal kun er på
80 tons. Den liden fangst af torsk ved Godhavn er
så meget mere beklagelig, som der her findes Grøn-
lands fineste stortorsk. Sagen er sikkert den, at
Godhavnfiskerne foretrækker at fange helleflyn-
der, idet helleflynder kan indhandles praktisk talt
uden forudgående behandling.
Umanak har en meget stor procentvis nedgang,
som dog i det samlede regnskab ikke spiller nogen
rolle. Her er ialt indhandlet 1,8 tons mod sidste års
10 tons. Og i Upernavik er ikke fanget flere torsk,
end hvad der kan dække befolkningens eget behov,
og der er overhovedet intet indhandlet.
Tørfisken —
Som bekendt indhandles der torsk hele året.
I den frostfrie del af året nedsaltes fisken, men når
frosten indtræder, går man over til tørring. Denne
tørring begyndte som et krigsfænomen. Indtil den
sidste verdenskrig havde man nok forsøgt sig med
tørrede fisk, men ikke som eksportvare. Man sendte
dengang tørfisken til Nordgrønland som hjælp til
vinterforsyningen, og den var eftertragtet som en
god spise efter grønlandsk smag.