Atuagagdliutit - 14.12.1953, Blaðsíða 26

526
ATUAGAGDLIUTIT — GRØNLANDSPOSTEN
nr. 26—27
niuvcrncrme pissortaussoit direk-
tor A. W. Nielsen kalåtdlit nunåta
radiuata Københavnime ilångutag-
ssiortuanut OKalugpalårsimavoK
ukiune aggersune kalåtdlit nunåne
urniartQrnerrnut tungassumik piler-
ssårutit pivdlugit. nautsorssutigine-
KarpoK umiarssuit usigssait ardla-
Karnerulerdlutigdlo angnertuneru-
jartusassut kalåtdlitdlo pisiaKarne-
ruleriartornerat ilårdlugo taima
ingerdlajumårdlutik. nautsorssuti-
gineKarportaoK nalivtine ulapårne-
rujugssuaK ukiut tatdlimat Kångiu-
nerisigut Kångiunerusinaujumår-
toit. kisiåne sule ukiorpagssuarne
umiarssuit åtartugkat atorfigssaKar-
tineKardluaratdlåsåput, kalåtdlit
nunånut agssartornerit mingnerpå-
mik agfait umiarssuarnit umiar-
ssuautilingnit iniilnarnit pigineiiar-
tunit isumagineKartuartariaKarat-
dlåsangmata.
„Disko“mut taortaussugssamik
Kitåta sineriånut umiartornerme
atugagssamik anginerussumik
umiarssualiornigssaiv sujunertarine-
KamissårpoK. umiarssuit kalåtdlit
nunåliartautit diesillnavingmik
ingerdlateKalersiniarpait, tåssa
„Amdrup“iugaluatut ikuatdlagtutut
maskinalerdlugit. sinerissame anga-
laneiv pingårtumik aiignertusissug-
ssaujumårpoK Nungme sanatoriar-
tåmut sanatoriartåmitdlo nåparsi-
massunik angatdlåssissarnerit pi-
lerpata, imaKalo tamåna sujunigssa-
ine umiarssuit Kanon itunigssånut
avdlångutauvdluinarumårpoK. ima-
na umiarssuit sananeKautsimikut
åssigingitsut pingasut atorneitaleru-
mårput: ilaussartautit, uliamik
angatdlåssissut aumarssuarnigdlo
agssartortartut. Tunup umiarssuar-
tårtinigssånik pilerssårut sule tor-
ru teriarneKångilaic, kigsautigine-
icarnerusimavordlo tamavingme si-
saussumik ilaussunut 60-inut inig-
ssalingmik Tunuliartautitårtitsine-
Kåsassoiv. nautsorssutigåtdlo umiar-
ssuaK tåuna aussaunerane Tunumut
angalanermut nåmåsassoK, tauvalo
ukiup sivnera Kitåne atorncKartå-
savdlune, nautsorssutigåtdlo ukiu-
mut arKaneK-mardloriartarsinåusa-
ssok. umiarssuaK tåuna tusintiling-
nik mardlugsungnik tonseKartug-
ssalut nautsorssupåt, kisiåne tåssa
tamåkissumik sule pilerssårusiorfi-
gineKarsimångilaK. —- ilångutdlu-
gulo taineKarsimavoK canadamiut
tingmissartunik imånut mitartunik
Norseman-flyvemasklnanik sujumu-
karnerat, taima ingerdlåinarpata
handelip nautsOrssutigå tingmissar-
tut taimåitut Kitåne angatdlatausi-
naulerumårtut, imåne angalanermut
tapertaussutut.
♦
Direktør A. W. Nielsen, Den kon-
gelige grønlandske Handel liar givel
Grønlands radios københavnsredak-
tion en række oplysninger om hvor-
dan man tænker sig fremtiden for
Grønlands skibsfart. Man regner
med at fragterne i de kommende år
vil blive flere og større og fortsætte
i takt med grønlændernes stadig sti-
gende købekraft. Man regner lige-
ledes med at den nuværende hek-
tiske periode stort set vil være
overstået om 5 år, men en meget
lang årrække fremover vil privat
chartring være nødvendig, idet
mindst halvdelen af sejladserne i
fremtiden må varetages af private
rederier, der iøvrigt tjener som en
god kontrol for omkostningerne på
statens skibe.
Som afløser for „Disko“ stiler
man imod, indenfor en femårig pe-
riode, at lade bygge et nyt større
skib til vestkystsejladsen. For frem-
tiden vil man i grønlandsflåden helt
overgå til dieselelektrisk drift, alt-
så det samme maskinsystem, som i
„Amdrup“, der brændte. Proble-
merne i kysttrafikken vil navnlig
vokse når patienttrafikken til og fra
det nye sanatorium i Godthåb be-
gynder. Dette vil formentlig resul-
tere i et helt nyt syn på den skibs-
type, der for fremtiden skal anven-
des. Løsningen bliver antagelig 3
typer både, der hver for sig udeluk-
kende er beregnet til specialformå-
lene: passagerbefordring, oliesej-
lads og kulfragter. Planerne om et
nyt skib til østkysten er ikke skrin-
lagt, og ønskerne koncentreres om
bygning af et helsvejset stålskib
med plads til 60 passagerer. Man
regner med, at dette vil være til-
strækkeligt til at klare østkystsejlad-
sen i sommertiden, og skibet kan
så bruges på vestkysten resten af
året. Man regner med at et sådant
fartøj ialt vil gøre 12 årlige rejser.
Der sigtes mod et fartøj på et par
tusinde tons, men detaillcrede pla-
ner er endnu ikke udarbejdet.
Endelig regner man med at den
canadiske videreudvikling af Nor-
seman-fly vemaskinerne rimeligvis
vil føre til, at man indenfor en over-
skuelig fremtid går over til at an-
vende disse vandflyvemaskiner i
kysttrafikken ved Vestgrønland som
suplement til kystsejladsen.
folketingime aningaussanik atu-
gagssanik akuerssissartutitat aussa-
ro kalåtdlit nunavtinut tikeråsåput.
Kanon ingerdlanigssåt sule piler-
ssårusiorneicångikaluaK ilimanarsi-
nauvoK Thulemingånit Kap Farvel
åmukårfigiartusagåt. Mestersvigilia-
rusugsimåputaoK, kisiåne imaiea su-
julerssuissut angalassarnerånut ata-
ssumik tamåna ingmikut nåmagsi-
niarumårsimavåt.
i