Atuagagdliutit - 06.12.1962, Side 8

Grønlænderne bliver dansktalende
uden at ofre deres sprog
Den efterhånden velkendte skikkel-
se inden for den grønlandske presse,
pastor Mads Lidegaard, skrev i A/G
nr. 22/62 en artikel om det grønland-
ske sprog og om sit syn på sprogets
fremtid. Det forslag, pastor Lidegaard
kom frem med — ganske vist ikke
noget nyt forslag — har sikkert virket
noget forbavsende for mange yngre
grønlændere, altså den del af befolk-
ningen, der blot for nogle år siden
kom ud af skolen, uden at have chan-
cer for at lære andre sprog end deres
eget modersmål, nemlig det grønland-
ske. Jeg har en anelse om, at Mads
Lidegaards begrundelse for sine ban-
ge anelser er et udslag af en lidt for
forhastet konklusion, nemlig at ikke
dansk-talende grønlændere skulle føle
sig dårligere stillet samfundsmæssigt.
Den del af befolkningen, de såkaldte
frierhvervende, som i dag udgør vor
bærende kraft inden for produktionen
o gerhvervslivet, er vist ikke så øm-
findtlige over for psykiske misvæk-
ster, som dem Mads Lidegaard om-
talte. Selv om jeg ikke er stand til ai
måle vægten af Lidegaards psykolo-
giske betragtninger til bunds, tror jeg
at vide, at størsteparten af vore fisKe-
re og fangere, altså dem, hvis sprog-
dag i dag er et stolt folkefærd, der
ikke har mange hæmninger på grund
af deres manglende danskkundskaber.
Jeg tror også, at Mads Lidegaards be-
tragtninger angående den sociale side
af grønlændernes sprogbrug er lidi
for svævende. Vi har ingen beviser
for — siden vi blev „demokrater"
(altså siden pjecen om „Hvad er de-
mokrati" blev udgivet) — at alene
sprogfærdighed inden for et moderne
demokratisk samfund kan give garan -
ti for en „stor socialposition".
Fordi de nuværende sociale- og øko-
nomiske skel allerede er store — også
blandt de rent grønlandsk talende be-
folkningsgrupper — tror jeg ikke, at
tanken om, at „underklassen" (prole-
tariatet) og dens sprogbrug skulle væ-
re afgørende for sprogets levedygtig-
hed, kan være rigtig. De grønlændere,
som i dag er 35 år og opefter, og som
af ganske tilgivelige grunde ikke har
lært det danske sprog, har ingen
chancer til nogensinde at lære det,
og jeg er af den formening, at disse
grønlændere selv ikke har store inter-
esser i at komme i sproglig kontakt
med danskerne — af den simple
grund, at de ingen forudsætninger har
til at måle fordelene ved at kunne
lige færdigheder stort set kun er be- dansk. Men hvad vil der ske i løbet
grænset „ja", „nej" og „måske" den af de næste 35 år — altså hvis ud-
AARETS
JULEGAVE
Dobi boghandel
HAR BOGEN
friskhed - renhed
... De mærker det straks -
på MACS rene,
forfriskende smag
... De ser det straks -
på det rene,
friske MACS smil!
Macs
gør gule tænder hvide
viklingen i alle linier fortsætter ad
samme vej og med et tempo som hid-
til især på almenoplysningens og er-
hvervslivets område? Jeg tror ikke,
at vi har grund til at være bange for.
at de ikke dobbeltsprogede grønlænde-
re til den tid skulle være så ringe, set
fra socialt synspunkt, at de er begyndt
at bære nag til deres dansk-talende
landsmænd, for alle grønlændere, der
har behov for det, vil til den tid være
dobbeltsprogede af egen fri vilje og
ikke ansporet af lyssky følelser som
had eller mindreværdskomplekser.
Allerede i dag har vi set mange be-
viser for, at grønlændere med lidt
god vilje og selv med en beskeden
undervisning er i stand til at lære
dansk, således at de med lethed kan
bruge de to sprog samtidig inden for
forskellige samfundsfunktioner. Og
med den nuværende skoleordning har
vi alle gode kort på hånden til at blive
dobbeltsprogede allerede inden for en
overskuelig tid og inden sociale skæv-
heder — som alligevel ikke kan læges
ved sprogligt indsats alene — får ind-
flydelse på vor naturlige trang til at
lære dansk. Efter mere end 200 års
samkvem med danskerne har vi lært
at respektere det danske sprog, og
denne respekt har altid været gen-
sidig.
Til slut vil jeg gerne udtrykke min
forbavselse over, at en forhenværende
grønlandsk præst kan give udtryk for
så ringe tillid til det grønlandske
sprog, dets værdi og levedygtighed.
Det grønlandske sprog har været mere
end et fangersprog, eller er ihvert
fald blevet det i løbet af de sidste 100
år, takket være et veludviklet skrifts-
sprog, ganske vist ret indviklet, men
dog smidigt nok til at modtage impul-
ser ude fra. Vi har en betydelig litte-
ratur og en værdsat digtekunst, hvil-
ket taler for, at tiden ikke er inde til
at begræde det grønlandske sprog.
Grunden til, at jeg skriver dette, er,
at jeg er bange for, at nogen inden
for de ansvarliges kredse skulle få et
forkert indtryk af det grønlandske
sprog. Selv om jeg ikke er blind for
Mads Lidegaards gode tanker om vort
sprog, er jeg bange for, at hans arti-
kel kan foranledige en ikke påkrævet
anstrengelse for at læré grønlænderne
dansk, en overflødig ekstra indsats —
baseret på en forkert vurdering af
situationen. Hverken materielt eller
økonomisk har det grønlandske sam-
fund — og måske heller ikke det dan-
ske — godt af at bekoste en så hoved-
kulds fordanskning af grønlænderne,
for at forebygge et for sprogets eksi-
stens truende faremoment, som Mads
Lidegaard i sin artikel har skitseret.
Den nuværende og nærmest eksplo-
sive udvikling med hensyn til kend-
skabet til det danske sprog på be-
kostning af det grønlandske er blot et
øjeblikkeligt fænomen, som hurtigt af-
tager, efterhånden som grønlænderne
får større selvtillid og uafhængigsheds-
følelse, netop de to faktorer, som altid
har været regulerende kræfter for så-
danne ting som sproget. Nej, det grøn-
landske sprog forsvinder vist ikke. Det
har overlevet 200 års samkvem med
danskerne og påvirkning af det dan-
ske sprog uden at tabe kraften og
skønheden for dem, der ønsker at be-
holde det.
Jeg er klar over, at jeg med denne
artikel nemt kan stemples som en
slags reaktionær eller måske endnu
værre — en forstokket nationalist,
men jeg tager risikoen.
Erik Lyberth.
kalåtdlit icavdlunåtut OKalulerumårput
OKautsitigdle navianartorsiortinagit
palase nunavtine pingårtumik atua-
gagssiavtine tusarnautaujungnaertoK
Mads Lidegaard Atuagagdliutit nr.
22/62-ime kalåtdlit OKautsivut pivdlu-
git agdlagaicarpoK nangminerdlo o-
Kautsivut pivdlugit KanoK isumaKar-
nine nalunaerdlugo. Lidegaardip su-
junersutå — tusamartåungikaluartoK
ilimanarpoK kalåtdlinut inusukånut
amerdlanernut tupåtdlatausimåsassoK,
tåssa kalåtdlinut ukiualunguåinait
matuma sujornagut atuarfingmisima-
galuardlutik iliniartitaunikutdle ami-
gauteKarneK pissutigalugo Kavdlunå-
tut OKalugsinaulersimångitsunut, Mads
Lidegaardime agdlagpoK Kalåtdlit-
nunåne Kavdlunåtut OKalugsinåungi-
ssuseK inoKatigissutsime nikanarne-
runermut ilisarnautaulerumårtoK.
KavdlunåtuinaK kalåtdlisuinardlunit
oKalugsinaunermut tungassumik
Mads Lidegaardip tungaviginiagai
narKe tikitdlugit ugtorsinåungika-
luardlugit isumaicarpunga kalåtdlit o-
Kausisa Kavdlunåt OKausinik Kerdler-
neKarnigssånik årdlerinerminut tu-
ngaviginiagai kukussussut. måna ka-
låleKaterpagssuaKarpugut nangmineK
pissussutigingisamingnik Kavdlunåtut
påsisimassaKångitdluinartunik ing-
T+fE
MAMARTAK'AOK'
åma portugkat iluine mérKanut
frimærkinik navssågssaKarpoK
— EN NYDELSE
og der er indlagt frimærker til
børnene i pakken
TELEFONER CENTRAL 11116 • 6261
KRONPRINSESSEGADE 36 • KØBENHAVN K
A/s Snedkermestrenes Træ- og Finérskæreri
Nørrebrogade 157 — København N — Telefon Central 978 (5 Ledninger)
KRYOLITSELSKABET ØRESUND
A/S
KØBENHAVN
mingnutdle tamåna pissutiginardlugo
nikanar.nerussutut misigisimångitsu-
nik. måna nangminerssordlutik inu-
tigssarsiortut sordlo erKaiginartigik,
aulisartut piniartutdlo savautigdlit-
dlume avdlatdlo, uvdlordlo måna ti-
kitdlugo nunavtine niorKutigssiorni-
kut inutigssarsiornikutdlo nunavta
nukigissai, månamutdlo amerdlanerti-
gut Kavdlunåt OKausinik atuisinåu-
ngitsorpagssuarnik ilaKartut åmalo
Kavdlunåtut OKalugsinåunginerat piv-
dlugo inoKatimingnit nikanarnerussu-
tut OKautigineKarsinåungitsut. kisalo
inoKatigissutsimut tungassumik Mads
Lidegaardip Kavdlunåtut OKautsinik
atuisinåunginermut atatitdlugit isu-
maliutai isumamarpunga tungavigssa-
Kångitsut. månamut ugpernarsautig-
ssaKångilavut (tåssa taimanile „damo-
kratingoravta" ilumut inoKarnersoK
Kavdlunaussarsinaunertik pissutigi-
nardlugo „inoKatigissutsime angisunik
atorfinigsimassunik".
måna nunavtine aningaussarsiorni-
kut pigssaicassutsikutdlo åssigingissu-
søk ima angitigilerérsimangmat —
kalåtdlisuinaK oKalugtut åma akor-
nåne — isumaKarpunga inuit „atugar-
dliornerussut" OKautsinik atuinerat
kalåtdlit oKausisa tåmariartulernig-
ssånut aulaj angissusinaulernaviångit-
sok. kalåtdlit uvdlume 35-nik ukio-
Kalerérsimassut Kavdlunåt OKausinik
atuisinaunatik Kavdlunåtut OKalugsi-
naulernaviångitdlat åmalo isumaKar-
narpoK kalåtdlit tamåko Kavdlunåtut
OKalugsinåungikaluarnertik soKutigi-
ssorujugssungikait, tåssa nalugamiko
Kavdlunåtut OKalugtarsimagaluarunik
sutigut iluaKutigisagaluarnerdlugo. ki-
siåne ukiut tugdligssat 35-t ingerdla-
neråne pissugssat nautsorssukåneréi-
ne — tåssa ineriartorneK månamutut
ingerdlåinåsagpat pingårtumik inui-
naunerussut KåumaissaKariartornerat
inutigssarsiutitigutdlo Kagfariartuår-
neK erKarsautigalugit Kularutigssåu-
ngitdluinarpoK ukiut taimånat Kå-
ngiuneratigut kalåtdlit Kavdlunåtut
oKalugsinåungikaluartut atugkatigut
pigssaKåssutsikutdlo ima nåkasigtigi-
naviångitsut Kavdlunåtut OKalugsi-
naussortamingnut singagingnilersimå-
savdlutik. taimanikugssamut kalåtdlit
tamarmik pissariaKartitsissut Kavdlu-
nåtut oKalugsinaulersimåsåput nang-
mingneK piumåssuserti'k najorKutara-
lugo singaneK Kavdlunårtorsinåungi-
nerdlunit pissutigalugo ingminut ni-
kanarnerutinermik misigisimaneK tu-
nga vigingikaluardlugit.
måna takussutigssarpagssuaKarpu-
gut kalåtdlit piumåssuseKartut angi-
suvigssuarmik iliniartitausimångika-
luartutdlunit Kavdlunåtut ilikardluar-
sinaussut nangmingnøK OKautsimig-
sutdle atorsinauvdlugit kalåtdlisut o-
Kautsitik tunugdliutingikaluardlugit.
månale atuartitaunikut årKigssussineK
erKarsautigiguvtigo Kularutigssåu-
ngitdluinarpoK kalåtdlit ungasingitsu-
nguåkut amerdlanerssait kalåtdlit o-
Kautsimingnut åipiutdlugit Kavdlunå-
tut oKalugsinaulersimåsassut. ukiut
200-t sivneKartut Kavdlunånut atå-
ssuteKarsimagavta Kavdlunåt OKausé
iliniagagssatut pingårtutut issigilersi-
mavavut — Kavdlunåtdlume pingår-
tipåt kalåtdlit nangmineK OKautsivut
piåraluta puiorniåsångikivut.
naggasiutdlugo OKarumagaluarpu-
nga tupigusutigisimagiga Kalåtdlit-
nunavtine palasiusimassoK oKautsiv-
tinut taima tatigingneKartigisinaung-
mat, naleKarssusinut atasinåussusi-
r.utdlo. kalåtdlit OKausé pingårtumik
ukiut kingugdlit 100-t ingerdlaneråne
piniartup OKausinik taimågdlåt nali-
lerneKarsinåungitdlat. tamatumunga
ugpernarsautigssauvoK ineriartordlu-
arsimassumik agdlagtauseKaravta,
nalussunut påsiuminåisinaugaluartOK
isumaliutigivdluagaussordle. OKautsi-
vut atordlugit atuagkiornikut miki-
gissagssåungitsumik angussaKarsima-
vugut taigdliortauserdlo nikaginagag-
ssåungitsoK OKautsivut atordlugit ta-
kutinøKartarérsimavoK, tamåkulume
takussutigssåuput kalåtdlit OKautsi-
vut tåmartugssångornerardlugit måna
aliasutigilerisavdlugit pissutigssaKå-
ngitsugut.
agdlagamineK tåuna agdlagkavko
pissutigåra Kavdlunåt ingerdlatitau-
nivtine akissugssåussuseKartut Mads
Lidegaardip agdlagå tungavigalugo
kukussumik isumaKalitdlaKungika-
luaravikit. nalungikaluarpara Mads
Lidegaardip agdlagkane agdlagka-
miuk OKautsivtinut ajungitsumik isu-
maKarnine erssersikå åmale årdleri-
narsinauvoK agdlagå pissutauvdlune
pissariaKångikaluartumik sukautivig-
dlugo Kavdlunåtut iliniartiniarneKali-
sassugut, tåssa kalåtdlit tamarmik
Kavdlunåtut OKalugtalipatdlangnigssåt
kisime kalåtdlit OKausisa tåmatsaili-
neKarnigssånut avKutigssaunerarmago.
kisiåne nunavta — Kularnångitsumig-
dlo Kavdlunåt nunåta nangmineK isu-
ma tungaveKarKigsångitsoK atortug-
ssanik aningaussanigdlo nalilerdlugo
pigdliuteKarfigisavdlugo iluaKutigi-
naviångikåt. måna ukiune kingugdler-
ne kalåtdlit suna tamåt sukautdlugo
oKautsitigdlo akigissutut itdlugit «av-
dlunåtornialernerat sivisunaviångilaK
kalåtdlitdlo OKausisa puiugaunigsså-
nut pissutaunaviarane. kalåtdlit ki-
ngumut OKautsitik pingårterKileru-
mårpait inuiagtut ingmingnut tatigi-
nerunertik nangminérsinauneruler-
nigssamigdlo inugtut kigsautigissartik
iteriartortitdlugit suminertik kikuner-
tigdlo erKaerKigkumårmåssuk, tamå-
na silamiut ingerdlausiåne takujuåi-
narparput. — tåssa kalåtdlit OKausé
tåmarnaviarsimångitdlat. ukiut 200-t
sivnerdlugit danskinik sunigausima-
galuardluta danskitdlo OKausinik a-
tuisinaulersimagaluardluta OKautsi-
vut nakuitdlisimånginguatsiarput, ila-
me eKaitdliatdlåinarsimånguatsiardlu-
tik agdlåt.
Erik Lyberth.
8