Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 06.12.1962, Blaðsíða 8

Atuagagdliutit - 06.12.1962, Blaðsíða 8
Grønlænderne bliver dansktalende uden at ofre deres sprog Den efterhånden velkendte skikkel- se inden for den grønlandske presse, pastor Mads Lidegaard, skrev i A/G nr. 22/62 en artikel om det grønland- ske sprog og om sit syn på sprogets fremtid. Det forslag, pastor Lidegaard kom frem med — ganske vist ikke noget nyt forslag — har sikkert virket noget forbavsende for mange yngre grønlændere, altså den del af befolk- ningen, der blot for nogle år siden kom ud af skolen, uden at have chan- cer for at lære andre sprog end deres eget modersmål, nemlig det grønland- ske. Jeg har en anelse om, at Mads Lidegaards begrundelse for sine ban- ge anelser er et udslag af en lidt for forhastet konklusion, nemlig at ikke dansk-talende grønlændere skulle føle sig dårligere stillet samfundsmæssigt. Den del af befolkningen, de såkaldte frierhvervende, som i dag udgør vor bærende kraft inden for produktionen o gerhvervslivet, er vist ikke så øm- findtlige over for psykiske misvæk- ster, som dem Mads Lidegaard om- talte. Selv om jeg ikke er stand til ai måle vægten af Lidegaards psykolo- giske betragtninger til bunds, tror jeg at vide, at størsteparten af vore fisKe- re og fangere, altså dem, hvis sprog- dag i dag er et stolt folkefærd, der ikke har mange hæmninger på grund af deres manglende danskkundskaber. Jeg tror også, at Mads Lidegaards be- tragtninger angående den sociale side af grønlændernes sprogbrug er lidi for svævende. Vi har ingen beviser for — siden vi blev „demokrater" (altså siden pjecen om „Hvad er de- mokrati" blev udgivet) — at alene sprogfærdighed inden for et moderne demokratisk samfund kan give garan - ti for en „stor socialposition". Fordi de nuværende sociale- og øko- nomiske skel allerede er store — også blandt de rent grønlandsk talende be- folkningsgrupper — tror jeg ikke, at tanken om, at „underklassen" (prole- tariatet) og dens sprogbrug skulle væ- re afgørende for sprogets levedygtig- hed, kan være rigtig. De grønlændere, som i dag er 35 år og opefter, og som af ganske tilgivelige grunde ikke har lært det danske sprog, har ingen chancer til nogensinde at lære det, og jeg er af den formening, at disse grønlændere selv ikke har store inter- esser i at komme i sproglig kontakt med danskerne — af den simple grund, at de ingen forudsætninger har til at måle fordelene ved at kunne lige færdigheder stort set kun er be- dansk. Men hvad vil der ske i løbet grænset „ja", „nej" og „måske" den af de næste 35 år — altså hvis ud- AARETS JULEGAVE Dobi boghandel HAR BOGEN friskhed - renhed ... De mærker det straks - på MACS rene, forfriskende smag ... De ser det straks - på det rene, friske MACS smil! Macs gør gule tænder hvide viklingen i alle linier fortsætter ad samme vej og med et tempo som hid- til især på almenoplysningens og er- hvervslivets område? Jeg tror ikke, at vi har grund til at være bange for. at de ikke dobbeltsprogede grønlænde- re til den tid skulle være så ringe, set fra socialt synspunkt, at de er begyndt at bære nag til deres dansk-talende landsmænd, for alle grønlændere, der har behov for det, vil til den tid være dobbeltsprogede af egen fri vilje og ikke ansporet af lyssky følelser som had eller mindreværdskomplekser. Allerede i dag har vi set mange be- viser for, at grønlændere med lidt god vilje og selv med en beskeden undervisning er i stand til at lære dansk, således at de med lethed kan bruge de to sprog samtidig inden for forskellige samfundsfunktioner. Og med den nuværende skoleordning har vi alle gode kort på hånden til at blive dobbeltsprogede allerede inden for en overskuelig tid og inden sociale skæv- heder — som alligevel ikke kan læges ved sprogligt indsats alene — får ind- flydelse på vor naturlige trang til at lære dansk. Efter mere end 200 års samkvem med danskerne har vi lært at respektere det danske sprog, og denne respekt har altid været gen- sidig. Til slut vil jeg gerne udtrykke min forbavselse over, at en forhenværende grønlandsk præst kan give udtryk for så ringe tillid til det grønlandske sprog, dets værdi og levedygtighed. Det grønlandske sprog har været mere end et fangersprog, eller er ihvert fald blevet det i løbet af de sidste 100 år, takket være et veludviklet skrifts- sprog, ganske vist ret indviklet, men dog smidigt nok til at modtage impul- ser ude fra. Vi har en betydelig litte- ratur og en værdsat digtekunst, hvil- ket taler for, at tiden ikke er inde til at begræde det grønlandske sprog. Grunden til, at jeg skriver dette, er, at jeg er bange for, at nogen inden for de ansvarliges kredse skulle få et forkert indtryk af det grønlandske sprog. Selv om jeg ikke er blind for Mads Lidegaards gode tanker om vort sprog, er jeg bange for, at hans arti- kel kan foranledige en ikke påkrævet anstrengelse for at læré grønlænderne dansk, en overflødig ekstra indsats — baseret på en forkert vurdering af situationen. Hverken materielt eller økonomisk har det grønlandske sam- fund — og måske heller ikke det dan- ske — godt af at bekoste en så hoved- kulds fordanskning af grønlænderne, for at forebygge et for sprogets eksi- stens truende faremoment, som Mads Lidegaard i sin artikel har skitseret. Den nuværende og nærmest eksplo- sive udvikling med hensyn til kend- skabet til det danske sprog på be- kostning af det grønlandske er blot et øjeblikkeligt fænomen, som hurtigt af- tager, efterhånden som grønlænderne får større selvtillid og uafhængigsheds- følelse, netop de to faktorer, som altid har været regulerende kræfter for så- danne ting som sproget. Nej, det grøn- landske sprog forsvinder vist ikke. Det har overlevet 200 års samkvem med danskerne og påvirkning af det dan- ske sprog uden at tabe kraften og skønheden for dem, der ønsker at be- holde det. Jeg er klar over, at jeg med denne artikel nemt kan stemples som en slags reaktionær eller måske endnu værre — en forstokket nationalist, men jeg tager risikoen. Erik Lyberth. kalåtdlit icavdlunåtut OKalulerumårput OKautsitigdle navianartorsiortinagit palase nunavtine pingårtumik atua- gagssiavtine tusarnautaujungnaertoK Mads Lidegaard Atuagagdliutit nr. 22/62-ime kalåtdlit OKautsivut pivdlu- git agdlagaicarpoK nangminerdlo o- Kautsivut pivdlugit KanoK isumaKar- nine nalunaerdlugo. Lidegaardip su- junersutå — tusamartåungikaluartoK ilimanarpoK kalåtdlinut inusukånut amerdlanernut tupåtdlatausimåsassoK, tåssa kalåtdlinut ukiualunguåinait matuma sujornagut atuarfingmisima- galuardlutik iliniartitaunikutdle ami- gauteKarneK pissutigalugo Kavdlunå- tut OKalugsinaulersimångitsunut, Mads Lidegaardime agdlagpoK Kalåtdlit- nunåne Kavdlunåtut OKalugsinåungi- ssuseK inoKatigissutsime nikanarne- runermut ilisarnautaulerumårtoK. KavdlunåtuinaK kalåtdlisuinardlunit oKalugsinaunermut tungassumik Mads Lidegaardip tungaviginiagai narKe tikitdlugit ugtorsinåungika- luardlugit isumaicarpunga kalåtdlit o- Kausisa Kavdlunåt OKausinik Kerdler- neKarnigssånik årdlerinerminut tu- ngaviginiagai kukussussut. måna ka- låleKaterpagssuaKarpugut nangmineK pissussutigingisamingnik Kavdlunåtut påsisimassaKångitdluinartunik ing- T+fE MAMARTAK'AOK' åma portugkat iluine mérKanut frimærkinik navssågssaKarpoK — EN NYDELSE og der er indlagt frimærker til børnene i pakken TELEFONER CENTRAL 11116 • 6261 KRONPRINSESSEGADE 36 • KØBENHAVN K A/s Snedkermestrenes Træ- og Finérskæreri Nørrebrogade 157 — København N — Telefon Central 978 (5 Ledninger) KRYOLITSELSKABET ØRESUND A/S KØBENHAVN mingnutdle tamåna pissutiginardlugo nikanar.nerussutut misigisimångitsu- nik. måna nangminerssordlutik inu- tigssarsiortut sordlo erKaiginartigik, aulisartut piniartutdlo savautigdlit- dlume avdlatdlo, uvdlordlo måna ti- kitdlugo nunavtine niorKutigssiorni- kut inutigssarsiornikutdlo nunavta nukigissai, månamutdlo amerdlanerti- gut Kavdlunåt OKausinik atuisinåu- ngitsorpagssuarnik ilaKartut åmalo Kavdlunåtut OKalugsinåunginerat piv- dlugo inoKatimingnit nikanarnerussu- tut OKautigineKarsinåungitsut. kisalo inoKatigissutsimut tungassumik Mads Lidegaardip Kavdlunåtut OKautsinik atuisinåunginermut atatitdlugit isu- maliutai isumamarpunga tungavigssa- Kångitsut. månamut ugpernarsautig- ssaKångilavut (tåssa taimanile „damo- kratingoravta" ilumut inoKarnersoK Kavdlunaussarsinaunertik pissutigi- nardlugo „inoKatigissutsime angisunik atorfinigsimassunik". måna nunavtine aningaussarsiorni- kut pigssaicassutsikutdlo åssigingissu- søk ima angitigilerérsimangmat — kalåtdlisuinaK oKalugtut åma akor- nåne — isumaKarpunga inuit „atugar- dliornerussut" OKautsinik atuinerat kalåtdlit oKausisa tåmariartulernig- ssånut aulaj angissusinaulernaviångit- sok. kalåtdlit uvdlume 35-nik ukio- Kalerérsimassut Kavdlunåt OKausinik atuisinaunatik Kavdlunåtut OKalugsi- naulernaviångitdlat åmalo isumaKar- narpoK kalåtdlit tamåko Kavdlunåtut OKalugsinåungikaluarnertik soKutigi- ssorujugssungikait, tåssa nalugamiko Kavdlunåtut OKalugtarsimagaluarunik sutigut iluaKutigisagaluarnerdlugo. ki- siåne ukiut tugdligssat 35-t ingerdla- neråne pissugssat nautsorssukåneréi- ne — tåssa ineriartorneK månamutut ingerdlåinåsagpat pingårtumik inui- naunerussut KåumaissaKariartornerat inutigssarsiutitigutdlo Kagfariartuår- neK erKarsautigalugit Kularutigssåu- ngitdluinarpoK ukiut taimånat Kå- ngiuneratigut kalåtdlit Kavdlunåtut oKalugsinåungikaluartut atugkatigut pigssaKåssutsikutdlo ima nåkasigtigi- naviångitsut Kavdlunåtut OKalugsi- naussortamingnut singagingnilersimå- savdlutik. taimanikugssamut kalåtdlit tamarmik pissariaKartitsissut Kavdlu- nåtut oKalugsinaulersimåsåput nang- mingneK piumåssuserti'k najorKutara- lugo singaneK Kavdlunårtorsinåungi- nerdlunit pissutigalugo ingminut ni- kanarnerutinermik misigisimaneK tu- nga vigingikaluardlugit. måna takussutigssarpagssuaKarpu- gut kalåtdlit piumåssuseKartut angi- suvigssuarmik iliniartitausimångika- luartutdlunit Kavdlunåtut ilikardluar- sinaussut nangmingnøK OKautsimig- sutdle atorsinauvdlugit kalåtdlisut o- Kautsitik tunugdliutingikaluardlugit. månale atuartitaunikut årKigssussineK erKarsautigiguvtigo Kularutigssåu- ngitdluinarpoK kalåtdlit ungasingitsu- nguåkut amerdlanerssait kalåtdlit o- Kautsimingnut åipiutdlugit Kavdlunå- tut oKalugsinaulersimåsassut. ukiut 200-t sivneKartut Kavdlunånut atå- ssuteKarsimagavta Kavdlunåt OKausé iliniagagssatut pingårtutut issigilersi- mavavut — Kavdlunåtdlume pingår- tipåt kalåtdlit nangmineK OKautsivut piåraluta puiorniåsångikivut. naggasiutdlugo OKarumagaluarpu- nga tupigusutigisimagiga Kalåtdlit- nunavtine palasiusimassoK oKautsiv- tinut taima tatigingneKartigisinaung- mat, naleKarssusinut atasinåussusi- r.utdlo. kalåtdlit OKausé pingårtumik ukiut kingugdlit 100-t ingerdlaneråne piniartup OKausinik taimågdlåt nali- lerneKarsinåungitdlat. tamatumunga ugpernarsautigssauvoK ineriartordlu- arsimassumik agdlagtauseKaravta, nalussunut påsiuminåisinaugaluartOK isumaliutigivdluagaussordle. OKautsi- vut atordlugit atuagkiornikut miki- gissagssåungitsumik angussaKarsima- vugut taigdliortauserdlo nikaginagag- ssåungitsoK OKautsivut atordlugit ta- kutinøKartarérsimavoK, tamåkulume takussutigssåuput kalåtdlit OKautsi- vut tåmartugssångornerardlugit måna aliasutigilerisavdlugit pissutigssaKå- ngitsugut. agdlagamineK tåuna agdlagkavko pissutigåra Kavdlunåt ingerdlatitau- nivtine akissugssåussuseKartut Mads Lidegaardip agdlagå tungavigalugo kukussumik isumaKalitdlaKungika- luaravikit. nalungikaluarpara Mads Lidegaardip agdlagkane agdlagka- miuk OKautsivtinut ajungitsumik isu- maKarnine erssersikå åmale årdleri- narsinauvoK agdlagå pissutauvdlune pissariaKångikaluartumik sukautivig- dlugo Kavdlunåtut iliniartiniarneKali- sassugut, tåssa kalåtdlit tamarmik Kavdlunåtut OKalugtalipatdlangnigssåt kisime kalåtdlit OKausisa tåmatsaili- neKarnigssånut avKutigssaunerarmago. kisiåne nunavta — Kularnångitsumig- dlo Kavdlunåt nunåta nangmineK isu- ma tungaveKarKigsångitsoK atortug- ssanik aningaussanigdlo nalilerdlugo pigdliuteKarfigisavdlugo iluaKutigi- naviångikåt. måna ukiune kingugdler- ne kalåtdlit suna tamåt sukautdlugo oKautsitigdlo akigissutut itdlugit «av- dlunåtornialernerat sivisunaviångilaK kalåtdlitdlo OKausisa puiugaunigsså- nut pissutaunaviarane. kalåtdlit ki- ngumut OKautsitik pingårterKileru- mårpait inuiagtut ingmingnut tatigi- nerunertik nangminérsinauneruler- nigssamigdlo inugtut kigsautigissartik iteriartortitdlugit suminertik kikuner- tigdlo erKaerKigkumårmåssuk, tamå- na silamiut ingerdlausiåne takujuåi- narparput. — tåssa kalåtdlit OKausé tåmarnaviarsimångitdlat. ukiut 200-t sivnerdlugit danskinik sunigausima- galuardluta danskitdlo OKausinik a- tuisinaulersimagaluardluta OKautsi- vut nakuitdlisimånginguatsiarput, ila- me eKaitdliatdlåinarsimånguatsiardlu- tik agdlåt. Erik Lyberth. 8

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.