Atuagagdliutit - 17.12.1962, Blaðsíða 5

Det grønlandske personale er
faldet til i Sdr. Strømfjord
Er tilfreds med arbejdet på hotellet, og på hotellet er man tilfreds
med dem
SAS-personalet slikker solskin på SAS-ime sulissut seninissårtut Kalåt-
hotellets terrasse dlit-nunåta silåinå iluarisimårdlugo
kalåtdlit Kangerdlugssuarme
kalåtdlit Kangerdlugssuarme igdlusissarfingmitut suliartik nuå-
naråt Kutdlersamingnitdlo namagisimarneicardlutik
Blandt personalet på hotellet i Søn-
dre Strømfjord møder man nogle un-
ge grønlændere. De arbejder i køkke-
net, vaskeriet og hjælper til med for-
beredelserne, hver gang en flyvema-
skine lander. Siden januar i år har de
unge grønlændere været beskæftiget
på hotellet. De er glade for opholdet i
Søndre Strømfjord, og hotelchefen er
tilfreds med dem.
— Vi mærker overhovedet ikke til
forskelsbehandling her, udtaler den
ældste af grønlænderne, den 35-årige
Hans Mathiessen fra Holsteinsborg. Vi
har mange venner blandt det danske
personale her, og vi har indtrykket af,
at alle her på hotellet er glade for os.
— I har nok at gøre?
— Det kan man godt sige. Særligt
i sommersæsonen er vi i aktivitet så
at sige døgnet rundt. Forberedelserne
begynder som regel en time før hver
landing. Brugt service skal vaskes, og
270 bakker med tallerkener og tilhø-
rende service skal klargøres. Nogle af
os kører ud til flyvemaskinen i det
øjeblik, den lander og hjælper til med
tankningen. Vi gør også orden i ka-
binen, mens passagererne får sig en
forfriskning på hotellet. Jo, der er al-
tid nok at gøre.
— Man keder sig heller ikke i va-
skeriet. Det er ikke arbejde, vi mang-
ler, udtaler den 23-årige Elias Kajus-
sen fra Sarfénguair. Arbejdet begyn-
der klokken syv om morgenen, og der
er altid masser af tøj, som skal va-
Udgravningsholdets kantine i K'ag-
ssiarssuk. Her slikker videnskabs-
maendene solskin under middags-
pausen.
har lidt af rheumatisme, særlig i ryg-
gen og benene. Klimaet har været
fugtigt, det samme gælder husene, og
de har levet ved og på havet. Rheu-
matisme og døden på havet var, hvad
man kunne forvente i Grønland i
middelalderen, og indtil kolonien af-
folkedes omkring år 1500.
RÅBER PÅ ISTANDSÆTTELSE
Ekspeditionen vil få endnu et vig-
tigt resultat. Brattahlids beliggenhed
er pragtfuld, ruinerne fra den nordi-
ske boplads omfattende, og set i sam-
menhæng med Europas og kristen-
hedens historie er det den vigtigste
boplads i Grønland. Eriks storslåede
hal, de vigtigste gårde og huse, ko-
staldene med deres stenbåse, hvoraf
man endnu kan finde nogle på deres
oprindelige plads, de tre kirker, hvor-
af én er enestående i kristenheden, og
den tidlige kristne begravelsesplads
råber på istandsættelse. Det betyder,
at der må skaffes erstatning til de
grønlændere, som har ejendomme her.
Kun på den måde kan stedet holdes
fri af den moderne tid.
Takket være Jørgen Meldgaards
iver er danskere og grønlændere
nu nået til enighed om, at dette er
både ønskeligt og praktisk, og de
nødvendige forholdsregler vil nu
blive truffet.
NORDBOERNES FORSVINDEN
Et vigtigt led i ekspeditionen er
skes. På hotellet bor der alene over
70 danske SAS og KGH-folk. Efter
hver landing bliver alt linned udskif-
tet.
FRI ADGANG TIL BASEN
— Hvordan med fritiden?
— Vi holder fri mellem landinger-
ne, men ellers er vi til disposition
døgnet rundt, fortæller Hans Mathies-
sen. For mit vedkommende består ar-
bejdet i at passe kedelanlægget, fry-
seanlægget og se efter, om lamperne
er i orden. I fritiden keder vi os ikke.
Vi har fri adgang til basen. Vi er al-
tid velkomne i biografen, kaffebaren
Motor-og kedelpasser og hotellets alt-
muligmand Hans Mathiessen fra
Holsteinsborg
agssaissut nerissarfiai K'agssiarssung-
me. ilisimatut uvdlo'tærKarsimavdlu-
lik seKinissarujortuf.
at søge forklaring på årsagen til nord-
boernes forsvinden.
— De norske og islandske repræ-
sentanter er forbavset over, hvordan
det kan gå til, at de gamle nordboere
forsvandt. Her er jo rigeligt plads bå-
de til folk og husdyr, udtaler Jens
Kreutzmann. I kirkegården fandt man
intet ud over skeletterne, men man
mener, at ligene var svøbt. Skeletter-
nes stilling tyder på det, men alt var
rådnet bort. Man fandt nye hustomter
fra nordbotiden og de gamle, som end-
nu ikke er udgravet, blev nærmere
undersøgt. Man fandt også en anden
lille kirke inde i Brattahlid-fjorden.
I nærheden af denne kirke ligger
nordboernes smedeværksteder. Der
var en hel del jernslagger i området.
I forbindelse med udgravningen af
kirken foretog videnskabsmændene
undersøgelse af jordlagene for at få
viden om de klimatiske forandringer
gennem tiderne.
Til sidst blev et par grønlandske
hustomter, som stammer fra perioden
efter nordbotiden, udgravet, fortsæt-
ter Jens Kreutzmann. De blev af dæk-
ket, delvis restaureret og fredet. Man
fandt en hel del redskaber, og man'
håber ved nærmere udgravning at
kunne fremdrage en hel masse brugs-
genstande, som fortæller om livet i
Grønland i gamle dage. På hustom-
terne blev der også fundet redskaber
fra SarnaK-kultur, hvilket viser, at
grønlænderne var kommet til stedet
før nordboerne.
og klubben, men det kniber med at
få tid til at forlade hotellet. Desuden
er der fjernsyn fra klokken 5,30 om
morgenen til over midnat, og radioen
spiller døgnet rundt.
— Føler man sig isoleret som grøn-
lænder på basen?
— Nej, det gør man ikke. Vi mø-
der jo hver dag mange slags men-
nesker; folk fra mange forskellige
lande. Der er amerikanere, euro-
pæere og folk fra Østens lande. I
højsæsonen kommer der tre cana-
diske maskiner med hver 120 pas-
sagerer, og hotellet anløbes 2 gan-
ge dagligt af SAS-maskiner fra
Danmark og Los Angeles med hver
160 passagerer. Desuden kommer
motorinik kiagsautinigdlo pårssissoK
inardlersimassunigdlo iluarsaissoK
Hans Mathiessen sisimiormio
der med mellemrum argentinske,
australske, italienske og tyske ma-
skiner.
Vi møder også landsmænd fra for-
skellige steder langs kysten. Grøn-
lændere, som kommer hertil, er glade
for at træffe os. Vi tolker også for
grønlandske passagerer, som ikke kan
dansk, men vi savner gudstjeneste en
gang imellem. Der er en kirke på ba-
sen, men der er ingen dansk gudstje-
neste.
GODE
INDTJENINGSMULIGHEDER
— Hvordan er lønnen?
— Vi er aflønnet efter GAS-over-
enskomsten. Vi bor i to-mands kamre
og har fri kost og logi. Der er gode
muligheder for at samle penge sam-
men. Med overarbejde kommer vi op
på 300 kr. om ugen. Tobak er meget
billig her, men tøj er dyrere end i
KGH’s butikker.
— Kan I høre Grønlands Radio?
— Det kniber med at høre Grøn-
lands Radio. Men vi har gjort et
eksperiment med godt resultat. Vi
tog en modtager op på fjeldet. Vi
tilsluttede den til en højttaler i et
af kamrene med en 1000 meter lang
ledning. På den måde kan vi nu
høre Grønlands Radio uden van-
skeligheder.
canadamiut tingmissartuat sisamanik
motorilik danskitdlo catalinautåt ig-
dlusissarfiup sujoråne
Kangerdlugssuarme igdlusissarfing-
me sulissut åma ardlalingnik kalåler-
sanarput, igavfingme errorsissarfing-
milo suliaicartunik tingmissartutdlo ti-
kitugssdngorångata piarérsarnerme
ikiutartunik. ukioK måna januarimit-
dle kalåtdlit inusugtut Kangerdlug-
ssuarme igdlusissarfingme sulisimå-
put. Kangerdlugssuarminertik nuåna-
rinerarpåt igdlusissarfiuvdlo pissortåt
onarpoK kalåtdlit sulissorissane nå-
magisimårdluarine.
— måne ingmikortitåungitdluinar-
pugut, Kangerdlugssuarme kalåler-
saussut utorKaunerssåt Hans Mathies-
sen 35-nik ukiulik sisimiormio OKar-
poK. Kavdlunånik ikinguteicaKaugut
nuånarineKaKaugutdlo.
— suliaKartaKause?
— ilauna, pingårtumik aussaunera-
ne tingmissartut atamarugtulerfiane
unuaKarata ulåputarpugut. tingmi-
ssartup tikinigsså nalunaeKutap aku-
neranik sujornutdlugo piarérsalersar-
pugut, bakkit 270 piarérsimassugssåu-
put, titorfit, pugutaussat, alugssautit
savitdlo åma taima amerdlatigissut.
taimaingmat errugagssat piarérsagag-
ssatdlo angnertussaicaut. ilavut bili-
mik tingmissartumukartarput, ting-
missartoK tikiniariarångat orssersor-
neKarnerane ikiutardlutik. åma ting-
missartup ilua torersartarparput ting-
missartup ilaussuisa sutorniardlutik
igdlusjssarfingmmeråne. taimaingmat
suliagssaileKissångilavut.
— errorsissarfingme åma såtagssai-
En fire-motorers canadisk maskine og
en dansk catalina på pladsen foran
hotellet
leKinartångeKaoK, Elias Kajussen, 23-
nik ukiulik sarfånguarmio OKarpoK.
uvdlåkut arfineK mardlunut suliler-
sarpugut, errortagssatdlo amerdlassa-
Kaut. igdlusissarfingminaK najugaicar-
put danskit SAS-ime KGH-milo ator-
figdlit 70 sivneKartut, tingmissartutdlo
tikmere tamaisa tungit Kipitdlo pue
taorserneKartarput.
sumutdlunit inerterneKångilavut
— frérfeicarpiartarunångilase?
— tingmissartut tikinigssåt aperKu-
taussarpoK, akunerane Kasuersårtar-
pugut, kisiånile tåssa uvdloK unuardlo
sukutdlunit piarérsimajuartarpugut,
Hans Mathiessen akivoK. uvanga nå-
kutigissaråka kiagsauteitarfik, Keri-
titsivigssuaK, åmale Kutdlit tamaisa,
igdlusissarfingme avdlamik elektrike-
reKångingmat. sungivfivtine avångu-
sussårtångilagut basip ilånut sumut-
dlunit pinigssamut inerterneKånginav-
ta, filmeriarumaguvta, kaffebarimu-
karumaguvta klubimukarumaguvta
tåssa ajornångilaK, taimågdlåt igdlu-
sissarfiup Kimånigssånut pivfigssai-
suanartarpoK. åmåtaordle uvdlåkut
arferngup Kericanit fjernsyneicartar-
POK unuap KerKa Kångerdlugo, radio-
lo uvdloK unuardlo nipilerssortuar-
tardlune.
— kalåliuvdlune tamånitdlune ki-
serdliornartångila?
— kiserdliorneK ajorpugut, uv-
dlut tamaisa inugpagssuit nunanit
åssigingitsuningånérsut takussa-
ravtigik. amerikamiut amerdlaner-
ssaussarput åmale europamiut ila-
nilo åma kangiamiut, tamåko av-
dlåussutigissarpait. aussarigtikå-
ngat uvdlormut canadamiut ting-
missartuinik pingasunik tikitoKar-
tarpoK, tamarmik 120-nik ilaussu-
lingnik, uvdlormutdlo mardloriar-
dlune SAS-ip tingmissartussuinik
tikitoKartarpoK Danmarkimit Los
Angelesimitdlo, tamarmik ingmi-
kut 160-inik ilaussulingnik. åmå-
taordle ilåne tikitoKartarpoK ar-
gentinamiut, australiamiut, italia-
miut tyskitdlo tingmissartuinik.
taimaingmat inugssaileKinartånge-
KaoK. åmale kalåtdlit sinerissame a-
ngalassut sujumortarpavut. kalåtdlit
maunga pissut iluåtdlaginerartarpåt
kalåleKarmat, ilånilo åma Kavdlunå-
tut pisinåungitsut iluaxutigissarpåti-
gut OKalugtigissaramisigut. kisiåne
nålagiartoKartångingmat ilåne igping-
nakujugtarpoK. basime oKalugfexara-
luarpoK Kavdlunåtutdle nålagiarto-
uartångilaK.
»Erik den Rødes ...«
(Fortsat fra forrige side)
5