Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 17.12.1962, Blaðsíða 9

Atuagagdliutit - 17.12.1962, Blaðsíða 9
Flere patienter med hjertefejl i Grønland end i andre lande Man regner med, af der i Grønland årligt fødes fem børn med misdan- nelser, men når man tænker på, hvor mange grønlandske børn, der er opereret for hjertefejl i København, synes tilfældene at være flere, udta- ler professor dr. med Erik Husfeldt Blandt sommerens mange gæster i Grønland var den verdenskendte hjertekirurg, professor ved Rigshospi- talet, dr. med. Erik Husfeldt. Han var aktiv modstandsmand under krigen og blev arresteret af Gestapo, men lige efter befrielsen tog han til San Fransisco for at deltage i en konfe- rence, der beskæftigede sig med hjer- tesygdomme. Det blev indledningen til hans virke både i Danmark og un- der rejser rundt omkring i verden. I 1947 tog han atter til USA for at stu- dere, hvordan man opererer de så- kaldte „blå børn“. Siden 1950 har han været tilknyttet Verdens Sundheds Organisationen, WHO, og har rejst hvert år i flere måneder i forskellige lande, bl. a. Tyrkiet, Israel, Ægyp- ten, Iran, Ceylon, Burma og to gange i Indien. Det var første gang, professoren besøgte Grønland. Han har i flere år haft faglig tilknytning til Grønland, og adskillige grønlandske patienter kan i dag takke professoren for, at de har livet i behold. Professoren har længe drømt om en rejse til Grønland, men det er først nu, det blev til vir- kelighed. — Overlæge Møllenbach og jeg blev sendt herop af Sundhedsstyrelsen for at se på forholdene, udtaler professor E. Husfeldt. Vi skulle blandt andet undersøge, hvilke sygehuse, der skal moderniseres. Medicinaldirektøren, fru Esther Ammundsen, besøger Grønland til næste år, og vor rejse er et led i forberedelserne til hendes be- søg. DE VÆLDIGE OPGAVER — Den første hjerteoperation i Kø- benhavn foretog vi i 1944, og de første ti år opererede vi over 1000 hjertepa- tienter. Teknikken forbedredes hur- tigt. I 1954 begyndte man at bruge et apparat, det såkaldte „kunstige hjer- te", der pumper hjertet tomt for blod, så man kan standse det under opera- tionen og starte det igen. Det første indgreb af den art fandt sted i Phila- delphia i USA. Et andet vigtigt appa- rat er lungemaskinen, som sørger for iltningen af blodet under operationen. Et kunstigt hjerte er ikke så indvik- let i modsætning til en kunstig lunge. Den ligner en slags overrislingsanlæg med roterende skiver, som ilter blo- det. Lunge- og hjertemaskiner tog man i brug i København i 1956. Vi bruger også nedkølingsteknikken i forbindelse med operationen. NÅR KROPPEN NEDKØLES TIL 25 GRADER — Hvor meget nedkøles legemet under operationen? — Det er meget forskelligt, hvad de enkelte organer kan tåle. Uden nedkøling kan hjernen tåle stands- ning af blodtilførslen i 3—i minut- ter. Hvis det tager længere tid, får hjernen varige skader. Hjertet kan tåle 8 minutter, nyrerne og ryg- marven 20 minutter. Men hvis man køler kroppen ned til 30—32 gra- der, så kan hjernen tåle stands- ning af ilttilførslen i 8 minutter. Man kan uden alt for stor risiko køle kroppen ned til 25 graders celcius, og så kan hjernen tåle 25 minutter uden ilt. Under 25 grader begynder hjertet at flimre, og det er meget svært at få det i gang efter længere tid. — Bruger man også andre metoder i forbindelse med hjerteoperationer? — Ja. Man kan afkøle hjertet lokalt med sterilt knust is. I den slags til- fælde kan indgrebet i hjertet vare en time. Som sidste trick bruger man en anden teknik. Man giver hjertet lidt tilførsel af blod og stopper det igen. Det kan man gøre, så længe opera- tionen varer, og den teknik anvender man, hvis hjertet er svagt f. eks. på grund af åreforkalkning. — Hvor længe varer en stor hjerte- operation? — Seks timer. Forberedelserne ta- ger lang tid. Man begynder klokken otte om morgenen med at give pati- enten narkose. Man kan begynde at skære brystkassen op klokken 10. Sel- ve operationen tager halvanden time fra klokken 11 til 12,30. Sammensy- ningen tager også lang tid, og først ved 14-tiden er man færdig. Så føres patienten til opvågningsstuen. Den slags operationer foretages kun i Kø- benhavn og Århus, men man begyn- der snart at foretage store operatio- ner også i Odense. 11—12 MAND OG 8 LITER BLOD — Hvor mange liter blod bruger man til hver enkelt patient, der ope- reres? — Otte liter, og det skal passe til patientens blodtype. Blodbanken har travlt, når man skal operere. — Hvor mange personer skal der til en operation? — Der er som regel to narkoselæger og to mand til at passe hjerte- og lungemaskiner. Sidstnævnte kan væ- re læger eller mekanikere. Så er der 3—4 operatører og 3 sygeplejersker. Det bliver 11—12 mand. Under ope- rationen tager man med mellemrum elektrokardiogrammer. Man aflæser hjernens funktioner, og man putter tynde plastickanyler i årerne for at måle trykket i blodårerne og puls- årerne. Man tager også med passende mellemrum prøver af blodet, blandt andet for at kontrollere ilt- og kul- syreindholdet. Penicillin og andre stoffer er ganske nødvendige for at åbne brystkassen i så lang tid uden ri- siko for infektion. Under opera- tionen tilfører man blodet heparin for at forhindre det i at størkne og danne blodpropper. IKKE STOR RISIKO MERE —• Hvor stor er risikoen? — Da man begyndte, var risikoen stor. Efterhånden indhøstede man er- faringer, og med den forbedrede tek- nik er risikoen nu bragt betydeligt ned. I mindre komplicerede tilfælde er dødeligheden nu kun én procent. Til at begynde med var den 20 pro- cent. I mere komplicerede tilfælde er operationen nødvendig allerede i et- års eller tre-års alderen. I den slags tilfælde er dødeligheden i dag 20—30 procent. Vi kender i dag over 100 for- skellige bygningsfejl. I dag indebærer det ikke stor risiko at operere et stort hul i hjerteskillevæggene. Dødelighe- den er nu kun 2—5 procent. — Bliver man rask efter operatio- nen? — Det kommer an på, hvor kompli- cerede fejlene er. De fleste af patien- terne bliver raske, men må skåne sig for svært legemligt arbejde. Julut. Grønlænderne er de samme som de var i gamle dage Hvis grønlænderne er blevet anderledes, så er de ikke alene om det, men jeg har altid bildt mig ind, at grønlænderne endnu i vore dage har bevaret deres ro, hygge og tryghed bedre end danskerne, udtaler fru Jette Bang i en åbenhjertig samtale — Hvad var Deres indtryk af Grøn- land? — Naturen er betagende, men det første, der slår én, er de vældi- ge opgaver, som man er i gang med at løse. Et er at se det på bil- leder eller læse om det, men noget andet er at opleve det. — Inden for sundhedsvæsenet er der i dag store problemer i Grønland, fortsætter professoren. Den lave leve- standard og vejrforholdene skaber store vanskeligheder, og boligproble- merne er langtfra løst. Jeg har på et udsted set 14 mennesker bo sammen i ét rum. — De har efterhånden opereret ad- skillige grønlændere med hjertefejl. — Ja. Det synes at være tilfældet, at der i Grønland findes flere med hjertefejl end i de fleste andre lan- de. Man regner med, at der i Grøn- land årligt fødes fem børn med med- fødte misdannelser, men når man tænker på, hvor mange grønlandske børn, der efterhånden er opereret i København, synes tilfældene at være flere. Det er glædeligt, at lægerne i Godthåb nu har mulighed for at få patienterne rigtigt undersøgt, så de kan stille diagnosen og få patienterne sendt til København. Også på almin- delige sygehuse i Grønland kan man komme meget langt med at stille dia- gnoser. Nogle patienter sendes til Kø- benhavn til yderligere undersøgelser, som kun kan foretages på de store centre. ÅRSAGER TIL HJERTEFEJL — Hvad tror De, årsagen er til de hyppige hjertefejl hos grønlænderne? — På en lille boplads, hvor folk gif- ter sig ind i de samme familier, kan der tit forekomme medfødte hjerte- fejl. Man har også konstateret, at hos enkelte familier forekommer medfød- te misdannelser, men det skyldes ikke altid arveanlæg. Hjertefejl op- står også som følge af gigtfeber og alvorlig halsbetændelse. I sadanne til- fælde angribes hjerteklapperne. Det er også mit indtryk, at dette er hyp- pigt i Grønland. Røde hunde kan og- så forårsage en hel del af de medfødte hjertesygdomme. Det var en læge i Australien, Greek, der opdagede det. Røde hunde skyldes en virus, som angriber hjertet på det tidspunkt, hvor dette dannes, altså i fostertil- værelsen. En fjerde årsag til hjertesygdomme er forkalkning i årerne. Den kan me- get ofte behandles medicinsk, men kan også opereres. HJERTE- OG LUNGEMASKINER — Hvornår begyndte De at operere folk med hjertefejl? Fru Jette Bang har atter besøgt Grønland. Det skete i sommer, hvor hun sammen med filmfotograf Kaj Mogens Jensen optog en dokumentar- film i farver af fangerlivet i Østgrøn- land og Thule. Filmen er blevet til i samarbejde med danske folkeminde- samlere og Danmarks Fjernsyn. Fru Jette Bang har efterhånden be- søgt Grønland adskillige gange. Hun kom første gang til landet som gan- ske ung i 1936, da hun ankom til Godhavn med „Hans Egede". Fru Jette Bang har mere end nogen an- den i billeder fortalt verden uden for om den gamle grønlandske kultur. Hun har været heldig. Hun kom i sidste øjeblik. Hendes billeder vil fortælle den opvoksende ungdom i det Inye industrialiserede Grønland om den forfædrenes kultur, som de vir- kelig kan være stolte af. — Jeg har haft mange og mærke- lige oplevelser i Grønland, og jeg har lært meget af Grønland, fortæller fru Jette Bang. Min indstilling til mange af livets forhold præges af, at jeg har været i Grønland fra ganske ung. Mit første møde med Grønland glemmer jeg aldrig. Det var svært for mig at komme til det danske provinsielle liv i Grønland fra det store sus i Kø- benhavn. Men det varede ikke længe, før jeg faldt til blandt grønlænderne. Grønland har altid haft en betagende virkning på mig. Man kan ikke be- skrive landet hverken i billeder eller i ord, og jeg har dog efterhånden ta- get mellem 10.000 og 12.000 billeder i Grønland. MENNESKER FORANDRER SIG IKKE — Hvor stor er forskellen mellem gammelt og nyt? — Der har altid været stor for- skel i Grønland mellem gammelt og nyt. Hvis man begynder at for- tælle om den, så siger de derhjem- me, at man er romantiker. — Er grønlænderne blevet ander- ledes? — Jeg tror ikke, at mennesker for- andrer sig, fordi de kommer ud for vanskeligheder. I Danmark har man også svært ved at tilpasse sig de nye forhold. Men såvidt jeg kan skønne, er der ikke sket ret megen foran- dring i folks indstilling. Udviklingen løber hurtigere nu, end det har været tilfældet tidligere. Sådan er det over hele verden. Man kan ikke sige, at det er noget specielt for Grønland. — Hvis grønlænderne er blevet ander- ledes, så er de ikke alene om det. Vi er blevet splittede i teknikkens tids- alder, blevet ubehjælpsomme og fremmede over for hinanden. Men jeg har altid bildt mig ind, at grønlæn- derne endnu i vore dage har bevaret deres ro, hygge og tryghed bedre end danskerne. Danskerne tager for me- get jag med sig hjemmefra. Man ud- retter meget mere, hvis man er rolig. Jeg er forbavset over godthåbernes mangel på orientering om det øvrige land. De råber på kød og skind, men fangernes problemer i nutiden inter- esserer dem ikke, for de ved ingen- ting eller næsten ingenting om fan- gerlivet. Selv hos landsrådsmedlem- merne er det svært at finde interesse for en forbedring af fangernes kår. Og boligstøttehuse løser jo ikke deres problemer. GRØNLÆNDERNE MERE FØLSOMME — Hvad med den højt besungne grønlandske gæstfrihed? — På Østgrønland kan man al- tid bo hos grønlænderne. De står på spring for at huse én. Derimod er det svært at bo hos grønlæn- derne på vestkysten. Jeg tror, det skyldes, at grønlænderne er for hensynsfulde. De har stor iagtta- gelsesevne og er meget følsomme over for ens tilstedeværelse. — Tror De, grønlænderne er blevet lykkeligere? — Man må gøre sig klart, hvad man forstår ved lykke. Den nye grønland- ske ungdom er måske lykkelig, når den danser til tonerne af en jukebox. Hvad er lykke? Jeg vil være lykkelig, hvis jeg kørte i hundeslæde på ind- landsisen. — Der er sket meget nyt i Grøn- land i de senere år. — Nyt og nyt. Der har altid været nyt også i min tid. Nu går det bare hurtigere. Det er glædeligt, at unge MOTOREN angatdlatinut tamanut atorslnaoK til alle maritime formål nakuaK isumangnaitsoK CUatungitsoK IkdssflkumlnartOK slvlsdmlk piussartOK KRAFTIG DRIFTSSIKKER ØKONOMISK LET AT MONTERE LANG LEVETID pineKarsinauvOK 25-nit 330 hestilingnut 1—2 5ma 3 cylindereKardlune. elektrisk omstyringilik — 2 takts Semi-Dlesel, lngnåtdlaglssamik autdlartartOK ulug- tartunlgdlo sarpilik. — akikltsut nåvferardlugitdlo akllersorneicarslnaussut. Leveres fra 25 til 330 HK 1 1-, 2- og 3-cylindret udførelse. Elektrisk omsty- ring — Hydraulisk omstyring — Håndomstyring. 2-takts Semi-Diesel med vendbare skrueblade og elektrisk start (glødesplraler). Populære priser og betalingsvilkår. GRENM MOTORFABRIK TELEFON GRENAA (063) 2 06 66 grønlændere nu om dage har fået bedre muligheder for at uddanne sig. I gamle dage fandtes der højtbegave- de kateketer på de små pladser. Det var synd, at de ikke fik lov til at ud- vikle sig. Jeg synes, det er uheldigt, at man endnu i vore dage foretrækker børn af kateketer og udstedsbestyrere, når man sender unge mennesker til Godthåb til uddannelse. Det er meget sjældent, man ser fangerbørn blandt eleverne. MINDREVÆRDSKOMPLEKSER — Man taler meget om mindre- værdskomplekser i det nye Grønland. — Jeg tror ikke, at folk i Østgrøn- land har mindreværdskomplekser. Det var heller ikke tilfældet på vestky- sten i gamle dage. Fangeren var su- veræn på sit område. Danskerne kendte også hans værd. Vi danske bliver altid hjulpet i fan- gerdistrikterne. Når man som dansker går i land i Grønland, føler man sig som en klods. Man føler, at man ikke- er på højde med landets beboere. Det er farligt at tale om min- dreværdskomplekser for fangernes vedkommende og over for grøn- landske beboere i byerne indbyr- des. Det vil være let købt at tale om overlegenhed. Jeg har lagt mærke til, at landsrådsmedlem- merne fra yderdistrikterne har svært ved at lukke munden op i forhandlingerne. Det er uheldigt, hvis de lader sig dupere. Det vil hæmme samarbejdet. Jeg tror, at mindreværdskomplekser opstår, når fangerkulturen nærmer sig den europæiske kultur. Østgrønlænderne vil få svært ved at undgå mindreværdskomplekser. — Vestgrønlænderne betragter sig som østkystens aristokrati, og de nye dan- ske omgås ikke østgrønlænderne. I Thule vil det sikkert gå samme vej. Det nye Thule er ligesom anlagt i to adskilte og højst forskellige bydele, der gør det vanskeligt for de to grupper at få et naturligt samkvem. — Holder De mere af det gamle Grønland end af det nye? — Der er ingen forskel i mine fø- lelser for Grønland før og nu. Jeg kender måske ikke skyggesiderne til- bunds. Landet har i hvert fald ikke forandret sig. Jeg har også indtryk- ket af, at det samme er tilfældet med menneskene. Det er et levedygtigt folk, som altid har klaret sig. Jålut. Imialåt minutlmut Kalagtartut igfiat ivit xemertut navgutérnat KapdsslårKat måna sananexartalerput MINUT-ØLLEBRØD RUGBRØD SKIBSBRØD SKIBSKIKS RUGA KNÆKBRØD Fabrikeres nu af A/s Mariendals Mølle og Eka Brødfabrik Roskildevej 87 — København Valby kunglkunut niorKUteicartartoK Leverandør til det kongelige danske hof STEFF KVALITETSVARER overalt i Grønland niorKutigssat pitsauv- dluartut Kalåtdlit- nunåne tamarme _ 9

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.