Atuagagdliutit - 17.12.1962, Blaðsíða 15

Julianehåb gennem 100 år
Den kolossale udvikling, der er
sket i Grønland de sidste godt 100
år, genspejler sig på mange områder
— også gennem byernes udseende.
Bygrænserne er gang på gang ble-
vet sprængt, og nye kvarterer er
heftet på den gamle del af byen.
Til daglig lægger man ikke meget
mærke til denne udvikling, når man
følger bygningen af hvert hus, men
er der gået nogle år, og man ser et
gammelt fotografi, så opdager man
først, hvor meget der egentlig er sket.
Takket være privat indsats i ud-
strakt grad findes i dag i Godthåb et
foreløbigt museum, hvor man har op-
bevaret mange værdifulde fing, bl. a.
også disse billeder, der viser udvik-
lingen i Julianehåb. Museet modta-
ger gerne gamle grønlandske ting,
billeder eller brugsgenstande, som
enten kan sendes direkte til museet
i Godthåb eller afleveres til kommu-
nalbestyrelsesmedlemmer med be-
sked om, hvem tingene har tilhørt, og
hvad genstandene har været brugt til.
åssilissat:
Billederne:
1. I 1840 talte Julianehåb ikke man-
ge huse, men lå — som nu — ual-
mindeligt smukt i bugten.
2. Denne tegning af Julianehåb er
signeret P. A. Thuesen og dateret
1885. Det er ikke store ting, der en
sket i byen i den mellemliggende
tid, men et par store huse er der
dog bygget.
3. Først i dette århundrede kom der
mere gang i byggeriet. Dette bille-
de har John Høegh taget i 1907.
Kirken danner stadig centrum i
byen.
4. I 1957, da dette billede blev taget,
var den gamle byramme sprængt.
Det, der tidligere var hele byen, er
nu blot et mindre kvarter ved
havnen, og så er der endda sket
meget i de sidste 5 år. Byens om-
givelser er stadig lige smukke,
mens pakhuset ved havnen ikke
just pynter i selve bybilledet.
1. 1840-me K’aifortoK igdlorpagssua-
KarsimångilaK — nunauarfiale ka-
ngerdliumaninguamitOK takuvdlu-
go alianåisimaKalune.
2. K’aKortumik titartagau una atsior-
neitarpoK P. A. Thuesen, ukiuler-
neKarsimavdlunilo 1885. åssili'ssa-
mit sujugdlermit pisimassoKangar-
simångilaK taimåitordle igdlut a-
ngisut mardluk sananeKarsimav-
dlutik.
3. ukiut 1900 autdlartinerane aitsåt
sanaortorneKardlualersimavoK. una
John Høeghip åssilissarå 1907-ime.
sule taimane onalugfik igdloKar-
fiup Kiterisimavå.
4. 1957-ime åssiliaK una åssilineKar-
mat igdlonarfik avåmut agdlisi-
mavoK sujornagut tamåkerdlune
igdlonarfiusimassoK, igdlouarfiup
ingmikortormalerdlugo angnikit-
sok umiarssualiviup erKånitoK. tai-
manernitdle ukiut tatdlimat inger-
dlaneråne sanaortorneifarsima-
kuok. igdlonarfiup avatangissé su-
le kussanauaut, Kuerssuardle umi-
arssualivingmitoK igdlonarfingmut
kussanarsautaunane.
IC’aKortoK ukiune 100-ne
ukiune kingugdlerne 100-ne Ka-
lafdlit-nunåne ineriarforsimanerujug-
ssuaK misingnarfarpoK åssiforKane mi-
sigssuafåraine igdloKarfif Kanga Ka-
noK issfkoKarsimagaluarfuf. igdloKar-
fif nutånik ilårforsimaKauf, igdloKar-
flf pisoKartåt angnikifsufnangordlune.
uvdlufnarne famåna angisumik misigi-
simaneK ajorparpuf igdloKarfit ag-
dliarfornerat nangmineK maligtarigav-
figo, åssilfssaforKafdle misigssuafåler-
dlugif påsinarsivdluarfarpoK KanoK
ineriartorneKarfigisimassoK.
privatimik katerssuiniarfoKarsima-
gatdlarfifdlugo måna Nungme kater-
ssugausiviugafdlarfume torKorfarine-
Karpuf nalingfnaif iluafingnarforpag-
ssuit åma åssif uko K'agorfup ineriar-
forsimaneranik fakufifsissut. taimaing-
maf kaferssugausivik kalåfdlif aforfori-
simassåinik åssilfssanigdlo pisorKanik
nagsffamiarsiuk, imalunif famåko
kommunalbesfyrelsinuf funiutdlugif,
kikuf pigisimaneraif sumufdlo afome-
Karsimanersuf nalunaerdlugif.
Den polske enke
(Forsat fra side 14)
glanspapiret, udmalede de for hinan-
den, hvordan julebordet skulle dæk-
kes. Marek sagde, at han måske kun-
ne fange tre karper til juleaften, men
for juledagene var gåsen i forgrun-
den. De havde så længe ofret den
godbidder, at den var kommet til at
stå for dem som højdepunktet af ju-
lens overflod. En slags ekstraløn for
sommerens og efterårets slidsomme
arbejde.
Men den dag, Marek belavede sig
på at gå til søen og fiske karper, blev
han pludselig meget syg. Så syg, at
hans mor ikke turde lade være med
at sende bud efter doktoren, som
straks tog drengen med ind til hospi-
talet i sukkerfabriksbyen. Allerede
samme aften blev Marek opereret for
blindtarmsbetændelse, og doktoren
sagde til hans mor, at hendes dreng
nok skulle blive helt rask igen, men
at han måtte blive på hospitalet julen
over.
At kalde en doktor til huset, det ko-
stede penge. Da Halina med angst i
hjertet løste op for sine få spareskil-
linger, var det, som følte hun allerede
familiens eksistens vakle. Vel ville
hun altid kunne bjerge føden til sig
og sine i dette land. Men en gammel
rædsel boede i hendes sind. Hun kun
ne aldrig glemme skyggerne fra sin
barndom i hendes undertrykte hjem-
land. Fattigdommens spøgelse . havde
ofte vandret ved hendes side dengang
og havde aldrig helt tabt sin magt
over hendes sind. Tidligt havde fryg-
ten for sult og nød kuet hendes tan-
keverden og gjort hende ydmyg og
altid taknemmelig mod Gud og men-
nesker. Og indtrængende havde hen-
des hjemlands patere formet hendes
sind i gudstro og frygt.
Doktoren så fra Halinas bange øjne
til hendes lille tøjknytte med spare-
penge. Så strøg han sig over ansig-
tet, mens Halina bævende ventede at
høre den svimlende sum, han ville
nævne. Så sagde han:
— Det kan være lige meget, min
gode kone. God jul. Så vendte han sig
bort og gik.
Da den polske enke nåede hjem ef-
ter de otte km’s vandring fra byen,
slagtede hun gåsen, plukkede den og
gjorde den pænt i stand. Det var
mørkt og sludfuldt lillejuleaften, da
hun igen stod ved hospitalets trappe.
Derinde boede jo doktoren, mente
hun. Doktoren, der ville gøre hendes
dreng rask og ikke tage penge for det.
Halina stod i mørket og prøvede at
gætte sig til, bag hvilken rude Marek
lå. I morgen måtte hun igen komme
ind og besøge ham. Så ville hun sidde
ved hans seng og hviske noget til ham.
Betro ham, at hans mor og søskende
ville give ham hele gåsen, helt alene.
På den måde altså, at de gav den til
doktoren, så han kunne blive glad og
gøre Marek helt rask uden at fortry-
de, at han ikke havde taget penge fol-
det. På den måde forstod Marek jo
nok, at gåsen var til ham.
Halina Dobosz stod længe i mør-
ket ved hospitalets trappe og tænkte
på, hvordan hun skulle glæde sin
dreng. Hun mærkede ikke kulden, før
hun tabte den pakke, hun havde un-
der armen. Så fo’r hun sammen, tog
pakken op, listede hen til døren og
lagde den forsigtigt indenfor. Pakken
bugnede som en buttet julegås. Ved
den hang en. lille seddel med ube-
hjælpsom skrift: „Til doktoren fra
Marek".
Vejret var klaret op imod frost, da
Halina igen vandrede de otte km ad
Lollands flade veje hjem til den ler-
klinede hytte i godsets udkant. Da
hun kom ind i den mørke stue, lød
barnestemmer imod hende:
— Fik Marek så hele gåsen, hvad
mor, var han glad for den?
Den polske enke strøg sig over øj-
nene. Så tog hun sine børn med hen
til døren, åbnede den, sagde noget til
dem på polsk og pegede i den blin-
kende frostnat mod stjernen fra Beth-
lehem.