Atuagagdliutit - 17.12.1962, Blaðsíða 26

varer. De bedste af varerne var nok
frugter, som man kan få for en slik.
Særligt velsmagende er mangofrugter.
De ligner appelsiner, men er meget
mere kødfulde og mere saftige. Når
man tager en bid, smelter den lige-
frem på tungen.
Butikkerne i Østen har ikke faste
priser. Næh, man skal tinge om pri-
sen. Eilers er der ikke spor sjov ved
at handle, mener de forretningsdri-
vende. Når butiksejeren nægter at
sætte prisen yderligere ned, skal man
bare lade, som om man er ved at gå.
Så fægter han med armene og siger:
Oh, no, no, og man får varen en tak
billigere.
HISTORIEN OM EN FATTIG DRENG
En dag gik jeg rundt i Madras’ ga-
der sammen med en anden dansk sø-
mand for at købe souvenirs, da vi
mødte en stor indisk dreng. Han var
kun iført et lændeklæde og var
usandsynlig beskidt. Vi spurgte ham
om hans alder, men det vidste han
ikke. Han var villig til at være guide
og takket være ham købte vi nogle
souvenirs til en meget billig pris.
Vi fik ondt af drengen, der drev om
uden mål og med, og vi blev enige om
at tage ham med om bord i skibet. Vi
gav ham mad. Han blev helt paf ved
synet af al den dejlige mad, så vi
måtte forklare ham, hvordan man spi-
ser et solidt dansk måltid. Bagefter
gav vi ham et stykke sæbe og tog ham
med til badeværelset. Han blev endnu
mere himmelfalden. Han havde åben-
bart aldrig set et stykke sæbe før.
Først da vi begyndte at skrubbe ham,
gik meningen med vores hensigt op
for ham. Så tog vi ham i land igen,
købte shorts, sandaler og en skjorte
til ham. Han var også hos frisøren for
at blive klippet. Efter den behand-
ling var han ikke til at kende igen.
Han var med, da vi tog tilbage til ski-
bet, og han havde svært ved at få øj- Eb munkeby i Østen med de grufulde kæmpestatuer,
nene væk fra maden. Vi spurgte ham, måtutut igdloKarfiat kangiane amilårnartunik inussaliarssualik.
om han havde en mor. Han bekræfte-
de dette med et nik og pegede på en
af de kvinder, der var beskæftiget
med losningsarbejde. Hun var i pjal-
ter og bar på en stor kurv med malm-
erts. I Indien er arbejdskraften me-
get billig. Man arbejder fra seks mor-
gen til seks aften. Daglønnen er tre
rupees, og en rupee er 1,47 kr. i dan-
ske penge.
Vi spurgte drengen, om han havde
søskende. Han rakte fem fingre i vej-
ret. Vi gav drengen en stor pakke
med madvarer til hans søskende og
ledsagede ham i land. Drengen vin-
kede til en anden dreng længere nede
ad gaden. Det var lillebroderen. Han
blev først helt rådvild. Det var indly-
sende, at han havde svært ved at tro
sine egne øjne. Men så løb han sin
storebror i møde, strøg ham forsigtigt
over det fine tøj og fulgte ham i ær-
bødig afstand.
Drengen kom om bord i vort skib i
de fem dage, vi var i Madras. Vi for-
talte ham, at vi kom tilbage om en
måned. Det kunne han ikke forstå,
men så gav vi ham en kalender og
forklarede ham, så godt vi kunne,
hvad en måned betød. Vi gav ham
desuden en pakke sæbespåner og for-
talte håm, at han skulle holde sit tøj
rent. Han strålede som en lille sol, da
vi gav ham et brev og forklarede ham,
at han skulle vise brevet til mand-
skabet en anden gang, han så et skib
med det samme flag som vort.
Da vi en måned efter kom tilbage
til Madras, mødte drengen i nyvasket
tøj, og hans taknemmelighed over det
brev, vi gav ham, var uden grænser.
To år efter mødte vi ham igen. Da
var han begyndt at arbejde i havnen
og kunne selv tjene til sit tøj.
Losning på isen i Antarktis. —nunarssup kujaterpiarssuane Julut.
sikume usingiaissut,
suminguna jutdlime tuniniåsavarput?
Hvad skal vi finde på at give ham i julegave?
OKalllPtuaK
Vejlbyme
palasimik
palase Søren Quist inuartusoralugo toKuinik pitdlarneKarsima-
vok, ilumutdle pissusimanerpoK?
ukiut 150 matuma sujornatigut St.
St. Blicherip Vejlbyme palase oitalug-
tuåraliaralugo agdlagpå, oKalugtua-
nigdlo ilisimangnigtut nalunaerutigisi-
mavåt oKalugtuårånguaK tåuna atuar-
neKarnerpaussunut ilausimassoK dan-
skit atuagagssiåine. OKalugtuarineKar-
poK hr. Søren Quistip Vejlbymio Gre-
nåp sogniane pasissausimassoK Ki-
mugsiussissine nålångitsoK toKusima-
soralugo. KimugsiussissoK Niels Bruu-
simik ateKarpoK toKusimasorineKar-
pordlo nivåutamik niaKuatigut anauv-
dlugo. unerdlussut pilersineKarsima-
vok Kimugsiussissup Katångutånit
naussorigsaissumit Morten Bruusimit
Ingvorstrupimiumit, tåussuma palase
akårmgeKigå pania piniaraluaramiuk
itigartisimangmane. Søren misiarpoK,,
kisiåne palasip igdlorssuåta nautsivia-
ne inup timå agssåussaK Kimugsiussi-
ssup atissainik atissalik nanineKarmat
palase misiarsinaujungnaerpoK. nalu-
naerdlunilo KimugsiussissoK nivåuta-
mik anausimavdlugo, tåunale palasip
igdluata kigdlingane nautsiviup unga-
tinguanltunut orpigpånguanut Kimå-
simassoic. kisiåne ilisimangnigtunut i-
lumordluinarunartunut nalunaiginar-
simavoK nangmineK itivdligtartuvdlu-
ne, ilisimananilo inup timå orpigpå-
nguanitoK aggiusimagine palaseKar-
fiuvdlo nautsivianut agssåusimavdlu-
go — erKartuneKarpoic toKutagssé-
ngortitauvdlune.
time iliveKarfingmit KaKitaK
ukiorpagssuit Kångiungmata Niels
Bruus tamatuma ericånut tikiutencig-
poK Kinussartungorsimavdlune, tauva-
lo nalunaerutigalugo Vejlbyme palase
pingitsussoK.
Morten Bruusip Katångune ilagalu-
go iliveKarfingmit time agssagdlugo
KaKisimavåt, Kimugsiussissuvdlo ati-
ssainik atissaleriardlugo palasip Kåti-
gorssua ateriardlugo time tåuna pala-
seKarfiup nautsivianukåusimavåt tå-
ssanilo agssåusseriardlutik iliversi-
mavdlugo. tauvalo tuaviordlutik erni-
naK nuna Kimåsimavdlugo.
Blicherip OKalugtuarisimavå ukiut
1600 ingerdlanerinut pissungordlugo
taigdliortorpalåvigsumik tauvalo na-
j orKutarissane ugpernarsisivigsimav-
dlugit. Erik Pontoppidanip kirkehisto-
riåne 1747-me naKiterneKartume taku-
neK ajornångilaK Vejlbyme palasip
pineKarnera ukiumut 1631-mut pisi-
massutineKartOK.
kisiåne isumaKarnarpoK Vejlbyme
palasip pissutitaunera ilumortusassoic.
erKartussissup A. P. Larsenip Molsime
dommeriussup 1951-ime atuagaK sar-
Kumersipå Vejlby pivdlugo atuagkiaK
atuagkat taimaerKataitdlo misigssuiv-
figisinaussane misigssoréramigit. Sø-
ren Jensen Quist ilisimaneKardluar-
poK. nunaKarfiup'tåussuma saningua-
nermiup provstip ernerå tamatumalo
saniane erKardleKarput. Københavni-
me ukiut mardlugsuit palasigssatut a-
tuarsimavoK, palasilo Jens Nikskæg
palaseKarfingme tOKungmat 1598-ime
1599-imilunit palaseKarfik tåuna Sø-
ren Quistip tiguvå.
KimugsiussissoK tåmartoK
sapåtiugå 27. septemberime 1607
Grenåme niuverniarfiusimavoK Mik-
kelsmarkedimik tainilingmik, palasiv-
dlo nulia Kimugsimik taikungnarsima-
vok. Kimugsersorå naussorigsaissua-
raK Jesper Nielsen hovgårdimio pala-
sip igdlorssuane suliaKarajugtoK. pa-
laseKarfiup kivfå Jep Rasmussen åma
niuverniartorssuarnukarsimagame pa-
lasip nerssussuautai mardluk tuni-
niardlugit. unulersoK palasip nulia a-
ngerdlarnialerame Kimugsiussissine
Jesper Hovgård nanineK ajulerpå, tai-
måitumik angut VejlbymioK Kimug-
ssiussissorilerpå. Vejlbymut pileramik
angut niuvoK Kimugserfigssavdlo siv-
nimernane palasip nulia nangmineK
KimugserpoK.
Jesper Hovgaard kingorna takune-
KarsimångilaK. ilerKUvoK tåmartoKar-
simassarångat OKalugfiup OKalugtar-
fianit palasip tåmartut OKalussinerme
kingorna nalunaerutigissåsagai, kisiå-
ne hr. Søren taimailiorsimångilaK
Jesper pivdlugo. aitsåtdlo Kåumatit
ardlarit Kångiutut nalunaerutigine-
KarpoK Katångume erneranit. tauvalo
OKaluseriniarneKalerpoK toKuneKarsi-
manerardlugo, tamånalo pisimassoK
palasip igdluane. taimalo tusåmangni-
lernermut pissusimavoK Jep Skade,
tåussuma palase nulialo akåringitdlui-
narsimagamigit ugpertusorisimanagit-
dlunit.
palase misiardluxnarpoK
ukiorpagssuitdle Kångiutut palasip
igdlorssuata saninguane inup saorngi-
nik navssårneKarpoK, taimåitumik o-
KatdlisigssaKalerpoK, palase pasineKa-
lerpoK Jesper ajunårtinerardlugulo,
tamånalo tungavigalugo erKartussine-
KalerpoK toKutagssångortineKardluni-
lo 1626-me.
agdlauserissaussartut ugperisagåine
uvfa najoi-Kutagssat ajornakusoralua-
Kissut Kularnångitsumik ima pissoKar-
simavoK:
Jesper Hovgaard palasip igdlorssu-
arnut utendgsimavoK Kularnångitsu-
mik, hr. Sørenip sapingisaminik na-
vérsimavå suna pivdlugo palasip nu-
lia Kimugsiutdlugo angerdlautinging-
mago taimane niuverniariartormat.
naussorigsaissup navérsissoK akissar-
simavå — Kularnångitsumigdlo palase
tåunalo låjaussartoK tamarmik imer-
simårtukasiusimassut — palasivdlo
kamagsimanermine imisivigssuarmik
saviminiussumik Jesper Kautigut sa-
kagsimaKigå Kilångardlugo.
Hr. Søren misiardluinarsimavoK uv-
dlOK toKutitauvfigssane tikitdlugo, uv-
dlordlo tåuna nivingagaungmat er-
Kartussiviane ima agdlagsimassumik
sarKumissoKarsimavoK — „pissungit-
sup aua akilertariaKarparput“.
Kularnångitsumik palasip ernera
sujunersimavoK angune akiniuniar-
dlugo, agdlagkanilo kingugdlerne ma-
lungnarpoK sujunertaKarsimassoK a-
ngume tusåmanerdlungneKarnera so-
raersiniardlugo, sordlumilunime aki-
niaerusugdluinartoK. atorfigssarsisi-
mavoK agdlagtungordlune nunautilig-
ssuarme tamatuma erKånguane, kat-
sornalo akimarnit arnat ikingutigiler-
simavdlugit, taimanime taimailiorneK
pingårtutut issigineKartarsimangmat.
tauvalo pissortat OKautiginingniarfigi-
ssalerpai OKalugfigalugitdlo angune a-
ngumit akerKersartumit pissutitausi-
manerardlugo, amalo ilisimangnigtuti-
tat mardluk Jep Skade pulukinigdlo
pårssissoK Peder Worm erKungitsumik
navsuiaisimanerardlugit. — tamatu-
malo kingunerå Jep Skade Peder
Wormilo parnaerussivingmut isertine-
Karmata Kaløme, tamånalo suliarer-
KingneKalerdlune. tåukulo inuinait
mardluk nalunaersiméput: sagdlussu-
mik nalunaiaisimavdlutik Jens Mik-
kelsenimit pingitsailineKardlutik.
sumumc Jesper pisimanerpa?
ilåtigut takuneK ajornångilaK nav-
suiaissut tåuko niareumikut iluardlui-
nartusimångitsut. tamatuma kingorna
sagdlussumik navsuiainertik pissuti-
galugo toKumik pitdlarneKarput. tau-
valo Jens Mikkelsene ilagissailo aper-
ssorneKalerput, tåuko nivingagautisi-
mangmåssuk erKungitsumik. erKartu-
ssinivingmile pingitsutineKarput. —
agdlagkat maligdlugit takuneKarsi-
nauvoK Peder Mikkelsenip hr. Søren
akerarisimångikå, mgmingnutdle iki-
ngutinersimassutdlunit.
kisiåne inup saunikue navssårissat
Jesper Hovgaardip tåussuma sauniko-
risimångigpagit kiame pigisimåsaner-
pai, sumume åma Jesper Hovgaarde
pisimåsanerpa?
Peder Quist kisa naggatågut angii-
me sutdlivigsimassåne palasingorpoK,
Kularnångitsumigdlo tåussuma piler-
sisimavå oKaluasåK pingitsumik er-
Kartussissutigut tOKutsineK Vejlbyme.
palaseKarfingme sanianitume iliveK
ujarKamik nåparKutilik uparuarne-
KarniartarpoK tåssaussoK hr. Søren
Quistip iliverisagå issertortukut erne-
rata tåssunga ilisimasså. 1904-mile o-
Kalugfiup matuata silatinguatigut ag-
ssaineKarmat nanineKarpoK iliveK, i-
nuk ilisimassoK niaKua akulånut pi-
sitdlugo. KularnångilaK tåuna Vejlby-
me palasip kamajassup iliverisimåsa-
gå, tåussuma St. St. Blicherip OKalug-
tuamigut puigugagssaujungnaertitåta.
27