Atuagagdliutit - 17.12.1962, Blaðsíða 20

Dramatiske hændelser ved
Grønlands genopdagelse
for mere end 350 år siden
Del var ikke „de rene engle", der blev sendt herop, og det kom til hef-
tige kampe med eskimoerne Mange forgæves ekspeditioner måtte
til, før man atter fandt frem fil Grønland, så Erik den Røde må siges at
have været en heldig mand
Af JENS ROSING
Erik den Røde var en heldig mand.
Det har man lov til at konstatere, når
man tænker på hans færd over Nord-
atlanten i 982, da Grønland opdagedes.-
Som det er bekendt, blev Erik den
Røde det år dømt fredløs i Island for
3 år og måtte forlade landet, men som
den stormand han var, valgte Erik at
gå på opdagelsesfærd og tilbringe ti-
den med noget nyttigt. I de gamle
islandske kildeskrifter blev det i 875
fortalt, at „Gunbjørn, Ulf Krakes søn,
da han blev forslået af storm mod
vest forbi Island, havde fundet Gunn-
bjørns skær", hvilket man nu mener
henfører til nogle øer i Angmagssalik
distrikt. Dette var alt, hvad Erik den
Røde havde at gå efter, og når man
bagefter tænker på, hvad der siden
blev sat ind for at genfinde Grønland,
så er det, man bliver slået af hans
enestående held.
DEN LIVSVIGTIGE FORBINDELSE
Siden blomstrede det gamle nordbo-
rige op, blev til ordnede samfund med
ca. 3.000 indbyggere, da det var på
højdepunktet, havde et udviklet kir-
kevæsen, der stod under pavens be-
skyttelse og ville være gået en anden
skæbne i møde, hvis ikke ydre om-
stændigheder afgørende havde bidra-
get til det.
Dengang som nu var forbindelsen
med lande uden for Grønland af vital
betydning, og da den begyndte at
svigte, gik det også gradvis tilbage for
nordboerne. Efter den sidst kendte
forbindelse med Grønland i 1410,
sænker mørket sig over folkets skæb-
ne — en skæbne, som stod hen i det
uvisse, og som det tog næsten 200 år
at få opklaret.
Gemt — men ikke glemt
Nordboerne var gemt, men ikke
glemt, og fra mange sider blev der
i disse 200 år arbejdet for at genfin-
de dem og komme dem til hjælp. Man
ser således pave Alexander d. 6. ved
overtagelsen af pavestolen i 1492 min-
de om det tabte nordborige. Kong
Chr. d. I udsendte i 1472, hvad der nu
kaldes for den første danske polar-
ekspedition. Den blev ledet af to ad-
miraler, den tyske Dietrich Pinning
og den danske Hans Pothorst fra Hel-
singør, og som navigatør og islods
fulgte nordmanden Jon Skolp. I øv-
rigt ved man kun lidt om ekspeditio-
nen, den antages at være udgået fra
Norge og vides at have anløbet Island
undervejs, men som så mange efter-
følgende ekspeditioner gik den i stå
i Østgrønlands storis.
Som et kuriosum kan tilføjes, at
rejsen blev fortsat og endelig slut-
tede på New Foundland, hvilket er
ensbetydende med, at Pinning og
Pothorst faktisk opdagede Ameri-
ka 20 år før Columbus.
STORE OFRE
Interessen for Grønlands genopda-
gelse døde imidlertid ikke med resul-
tatløse ekspeditioner. Ønsket om og
viljen til at hævde det forenede kon-
gerige Norge og Danmarks højhedsret
over Grønland var den bærende
kraft, og myten om det store land
langt mod nord og de mange mulighe-
der, f. eks. fund af metaller, gjorde
ligeledes sit til berettigelsen • af de
store ofre af menneskeliv og materiel,
som Grønland dengang og helt op til
den nyere tid har krævet.
Både Chr. d. II og Fr. d. II lod eks-
peditioner sende af sted, og heller
ikke biskopperne, hvis magt ikke stod
meget tilbage for kongernes, holdt sig
tilbage med forsøg som opdagelses-
rejsende eller i hvert fald som udsen-
dere af sådanne. Ja, det er endog
kendt fra historien, at da den store
færøske søfarer og handelsmand, Mo-
gens Heinesen, stod anklaget for blod-
skam, blev denne affære glemt, da
Heinesen stillede Fr. II Grønlands
opdagelse i udsigt ved en ekspedition
som fandt sted i 1581, men som endte
lige så resultatløst som de andre.
CHR. D. 4. GJORDE KRAV
PÅ NORDPOLEN
Det skulle blive én af danmarks-
historiens største konger, Chr. d. IV,
der på dette, som på så mange andre
områder, skulle øve en afgørende ind-
sats. Chr. d. IV var en meget foretag-
som mand, og det er vel grunden til,
at hans interesse for Grønland er ble-
vet så forholdsvis uomtalt eller sat i
skyggen af de mange andre ting, der
skete i hans lange regeringsperiode.
Han var klar over, at der måtte ske
noget, hvis der fortsat skulle være
mening i, at de dansk-norske konger
ville hævde overhøjhedsretten over
Grønland, og Chr. d. IV nøjedes endda
ikke med det, men udvidede sit krav
til også at gælde Nordpolen, som blev
antaget for landfast med Grønland,
samt de til Nordatlanten grænsende
lande.
Det var jo en ordentlig mundfuld,
og for at sætte handling bag ordene,
begav Chr. d. IV sig i 1599 ud på en
polarrejse langs Norges kyst, helt op
om Nordkap og ned til Murmansk-ky-
sten i Rusland — en rejse af en læng-
de, der først ca. 300 år senere blev
slået af Chr. d. X på dennes konge-
rejse til Grønland.
DE STORE OPDAGELSESREJSERS
TID
Der var imidlertid også en anden
Det ældste kend-
te maleri af grøn-
lændere. Fra ven-
stre Hiob (Siut) og
hans datter Kabe-
lau (K'apilåK),
Gunneling (Kuni-
lik, med hætten)
og Sigoko. Grøn-
lænderne var
hjemført af David
Dannel og var
malet samme år i
Bergen.
kalåtdlinik xali-
pagkat pisoxau-
nerssåt. såmer-
dlernif: Hiob
(Siut), panialo Ka-
belau (K'apilåK),
Gunneling (Kuni-
lik, nasaussalik)
åma Sikuko. ka-
latdlit avalåune-
Karsimåput 1654-
ime David Dan-
nelimit xalipang-
neKarsimavdlu-
tigdlo ukioK ta-
måna Bergenime.
Hvalfangst og sælfangst i åbent arfangniarnex puissfniarnerdlo
vand. Billedet stammer fra Hans imåne. åssiliaK Hans Egedep nu-
Egedes bog om Grønland, der narpuf pivdlugo atuagkiåningå-
udkom i 1741.
grund for Chr. d. IV’s bestræbelser,
nemlig den, at han levede i perioden
med de store opdagelsesrejser, der nu
var begyndt at klarlægge Jordens vir-
kelige omfang og underlæggelserne af
de uhyre koloniområder for de delta-
gende magter. Amerika opdagedes i
1492, Vasco da Gama fandt søvejen til
Indien i 1498, og i 1520 omsejlede Ma-
gelhan Sydamerika.
Det var spanierne og portugiserne,
der på den tid var de toneangivende,
og deres kappestrid var så stor, at pa-
ven i Rom på et vist tidspunkt ind-
delte verden i en østlig og en vestlig
del, så de to katolske lande ikke
skulle komme op at slås om byttet.
I Norden rejste det spørgsmål
sig, hvad der ville ske, hvis frem-
mede magter først genfandt Grøn-
land, og det skulle senere vise sig,
at der var grund nok for disse
spekulationer.
Efter at det med Amerikas opda-
gelse var konstateret, at man ikke ad
denne vej kunne komme til Indien og
Kina, begyndte man at spekulere på
genveje.
FANTASIØEN FRIESLAND
Hollænderne forsøgte sig uden held
med Nordostpassagen, medens eng-
lænderne ville forsøge at finde en
nordvestpassage, og det var på en
ekspedition efter denne, Grønland ved
et skæbnens held blev genfundet. —
Manden var Martin Frobisher, og en
ekspedition gik i 1576 af sted fra Eng-
land med tre skibe, hvoraf det ene
allerede ved Shetlandsøerne sank i en
storm. Det andet tog dette som et dår-
ligt varsel og vendte hjem, medens
Frobisher med det tredie fortsatte
rejsen. Datidens søkort var naturlig-
vis meget mangelfulde, men tillige
var de også fantasifulde, og på Fro-
bishers kort var der således angivet
en fantasiø ved navn Friesland.
Da Frobisher på sin rejse ser Syd-
grønland, tager han sig ikke dette
særligt højtideligt, idet han regner det
for givet, at det er fantasiøen Fries-
land, han har i kikkerten og fortsæt-
ter rejsen, der får opdagelsen af Baf-
finland til resultat. Under landgangen
derovre finder mandskabet nogle sor-
te sten med guldlignende korn i, og af
hensyn til dette befaler dronning Eli-
zabeth, at Frobisher allerede året ef-
ter skal sejle til Baffinland. Ekspedi-
tionen forløber planmæssigt og ret
»SØBY« motorer
Semi-diesel fra
6—150 hk
Benzinmotorer fra
6—12 hk
Luftkølede benzin-
motorer fra 2—4 hk
motorit benzinatortut
silåinarmik
nigdlarsautigdlit
Moderne
FISKESTÅLKUTTERE
indiil 200 ions
SØBY MOTORFABRIK
& STAALSKIBSVÆRFT
A. C. Jørgensen
Tlf. 123 — Søby Ærø
nérsuvoK 1741-me sarKumersume.
uinteressant, idet den kun har til føl-
ge, at endnu flere sorte sten med
guldkorn hentes hjem. Men det tredie
år, 1579, besluttes det, at det store
slag skal stå, og en veritabel flåde på
15 fartøjer sendes af sted, hvoraf det
ene skib medbringer overvintrings-
folk og et hus.
Endnu engang passeres Grønland,
der stadig bliver antaget for fantasi-
øen Friesland, men Frobisher vil dog
ved denne lejlighed undersøge sagen,
og med et af de mindre fartøjer lyk-
kes det ham virkelig at forcere stor-
isen og komme i land på kysten. Be-
søget blev af ganske kort varighed,
men han finder en eskimolejr, hvor
nogle af eskimoerne var i besiddelse
af metalredskaber, der måtte formo-
des at stamme fra nordboerne.
„POPULÆR" KASETTE
(kr. 155,00 — stereo kr. 170,00)
Leveres i såvel mono- som ste-
reoversion og i farverne sort-grå
og grå-grøn. — Toga veksel-
strømsmotor 220 v. Ronette
pick-up. „Populær" kan også le-
veres som chassis til indbygning,
(kr. 145,00 — stereo kr. 155,00).
„Populær Teak" kasette
(kr. 205,00 — stereo kr. 220,00)
„Populær" kasette åssigingitsu-
ngordlugo pineKarsinauvoK a-
tautsimik-mardlungnigdlunit ni-
på avdlångortauserdlugo akexar-
dlune 158,00 — 170,00 kr. Kali-
pauserneKarsinauvordlo Kerner-
toic/KassertoK aåmalo KassertoK-
KorsugpalugtoK. 220 v. veksel-
strømmotor Toga. Ronette pick-
up. OKalugtartoK pineKarsinau-
voK åma portaKartinago nangmi-
neK puliuinagagssångordlugo.
Nordisk Polyphon
Aktieselskab
Emdrupvej 115 - København NV
20