Atuagagdliutit - 17.12.1962, Page 9

Flere patienter med hjertefejl
i Grønland end i andre lande
Man regner med, af der i Grønland årligt fødes fem børn med misdan-
nelser, men når man tænker på, hvor mange grønlandske børn, der er
opereret for hjertefejl i København, synes tilfældene at være flere, udta-
ler professor dr. med Erik Husfeldt
Blandt sommerens mange gæster i
Grønland var den verdenskendte
hjertekirurg, professor ved Rigshospi-
talet, dr. med. Erik Husfeldt. Han var
aktiv modstandsmand under krigen
og blev arresteret af Gestapo, men
lige efter befrielsen tog han til San
Fransisco for at deltage i en konfe-
rence, der beskæftigede sig med hjer-
tesygdomme. Det blev indledningen
til hans virke både i Danmark og un-
der rejser rundt omkring i verden. I
1947 tog han atter til USA for at stu-
dere, hvordan man opererer de så-
kaldte „blå børn“. Siden 1950 har han
været tilknyttet Verdens Sundheds
Organisationen, WHO, og har rejst
hvert år i flere måneder i forskellige
lande, bl. a. Tyrkiet, Israel, Ægyp-
ten, Iran, Ceylon, Burma og to gange
i Indien.
Det var første gang, professoren
besøgte Grønland. Han har i flere år
haft faglig tilknytning til Grønland,
og adskillige grønlandske patienter
kan i dag takke professoren for, at de
har livet i behold. Professoren har
længe drømt om en rejse til Grønland,
men det er først nu, det blev til vir-
kelighed.
— Overlæge Møllenbach og jeg blev
sendt herop af Sundhedsstyrelsen for
at se på forholdene, udtaler professor
E. Husfeldt. Vi skulle blandt andet
undersøge, hvilke sygehuse, der skal
moderniseres. Medicinaldirektøren,
fru Esther Ammundsen, besøger
Grønland til næste år, og vor rejse er
et led i forberedelserne til hendes be-
søg.
DE VÆLDIGE OPGAVER
— Den første hjerteoperation i Kø-
benhavn foretog vi i 1944, og de første
ti år opererede vi over 1000 hjertepa-
tienter. Teknikken forbedredes hur-
tigt. I 1954 begyndte man at bruge et
apparat, det såkaldte „kunstige hjer-
te", der pumper hjertet tomt for blod,
så man kan standse det under opera-
tionen og starte det igen. Det første
indgreb af den art fandt sted i Phila-
delphia i USA. Et andet vigtigt appa-
rat er lungemaskinen, som sørger for
iltningen af blodet under operationen.
Et kunstigt hjerte er ikke så indvik-
let i modsætning til en kunstig lunge.
Den ligner en slags overrislingsanlæg
med roterende skiver, som ilter blo-
det. Lunge- og hjertemaskiner tog
man i brug i København i 1956.
Vi bruger også nedkølingsteknikken
i forbindelse med operationen.
NÅR KROPPEN NEDKØLES TIL
25 GRADER
— Hvor meget nedkøles legemet
under operationen?
— Det er meget forskelligt, hvad
de enkelte organer kan tåle. Uden
nedkøling kan hjernen tåle stands-
ning af blodtilførslen i 3—i minut-
ter. Hvis det tager længere tid, får
hjernen varige skader. Hjertet kan
tåle 8 minutter, nyrerne og ryg-
marven 20 minutter. Men hvis man
køler kroppen ned til 30—32 gra-
der, så kan hjernen tåle stands-
ning af ilttilførslen i 8 minutter.
Man kan uden alt for stor risiko
køle kroppen ned til 25 graders
celcius, og så kan hjernen tåle 25
minutter uden ilt. Under 25 grader
begynder hjertet at flimre, og det
er meget svært at få det i gang
efter længere tid.
— Bruger man også andre metoder
i forbindelse med hjerteoperationer?
— Ja. Man kan afkøle hjertet lokalt
med sterilt knust is. I den slags til-
fælde kan indgrebet i hjertet vare en
time. Som sidste trick bruger man en
anden teknik. Man giver hjertet lidt
tilførsel af blod og stopper det igen.
Det kan man gøre, så længe opera-
tionen varer, og den teknik anvender
man, hvis hjertet er svagt f. eks. på
grund af åreforkalkning.
— Hvor længe varer en stor hjerte-
operation?
— Seks timer. Forberedelserne ta-
ger lang tid. Man begynder klokken
otte om morgenen med at give pati-
enten narkose. Man kan begynde at
skære brystkassen op klokken 10. Sel-
ve operationen tager halvanden time
fra klokken 11 til 12,30. Sammensy-
ningen tager også lang tid, og først
ved 14-tiden er man færdig. Så føres
patienten til opvågningsstuen. Den
slags operationer foretages kun i Kø-
benhavn og Århus, men man begyn-
der snart at foretage store operatio-
ner også i Odense.
11—12 MAND OG 8 LITER BLOD
— Hvor mange liter blod bruger
man til hver enkelt patient, der ope-
reres?
— Otte liter, og det skal passe til
patientens blodtype. Blodbanken har
travlt, når man skal operere.
— Hvor mange personer skal der til
en operation?
— Der er som regel to narkoselæger
og to mand til at passe hjerte- og
lungemaskiner. Sidstnævnte kan væ-
re læger eller mekanikere. Så er der
3—4 operatører og 3 sygeplejersker.
Det bliver 11—12 mand. Under ope-
rationen tager man med mellemrum
elektrokardiogrammer. Man aflæser
hjernens funktioner, og man putter
tynde plastickanyler i årerne for at
måle trykket i blodårerne og puls-
årerne. Man tager også med passende
mellemrum prøver af blodet, blandt
andet for at kontrollere ilt- og kul-
syreindholdet.
Penicillin og andre stoffer er
ganske nødvendige for at åbne
brystkassen i så lang tid uden ri-
siko for infektion. Under opera-
tionen tilfører man blodet heparin
for at forhindre det i at størkne og
danne blodpropper.
IKKE STOR RISIKO MERE
—• Hvor stor er risikoen?
— Da man begyndte, var risikoen
stor. Efterhånden indhøstede man er-
faringer, og med den forbedrede tek-
nik er risikoen nu bragt betydeligt
ned. I mindre komplicerede tilfælde
er dødeligheden nu kun én procent.
Til at begynde med var den 20 pro-
cent. I mere komplicerede tilfælde er
operationen nødvendig allerede i et-
års eller tre-års alderen. I den slags
tilfælde er dødeligheden i dag 20—30
procent. Vi kender i dag over 100 for-
skellige bygningsfejl. I dag indebærer
det ikke stor risiko at operere et stort
hul i hjerteskillevæggene. Dødelighe-
den er nu kun 2—5 procent.
— Bliver man rask efter operatio-
nen?
— Det kommer an på, hvor kompli-
cerede fejlene er. De fleste af patien-
terne bliver raske, men må skåne sig
for svært legemligt arbejde.
Julut.
Grønlænderne er de samme
som de var i gamle dage
Hvis grønlænderne er blevet anderledes, så er de ikke alene om det,
men jeg har altid bildt mig ind, at grønlænderne endnu i vore dage har
bevaret deres ro, hygge og tryghed bedre end danskerne, udtaler fru
Jette Bang i en åbenhjertig samtale
— Hvad var Deres indtryk af Grøn-
land?
— Naturen er betagende, men
det første, der slår én, er de vældi-
ge opgaver, som man er i gang
med at løse. Et er at se det på bil-
leder eller læse om det, men noget
andet er at opleve det.
— Inden for sundhedsvæsenet er
der i dag store problemer i Grønland,
fortsætter professoren. Den lave leve-
standard og vejrforholdene skaber
store vanskeligheder, og boligproble-
merne er langtfra løst. Jeg har på et
udsted set 14 mennesker bo sammen
i ét rum.
— De har efterhånden opereret ad-
skillige grønlændere med hjertefejl.
— Ja. Det synes at være tilfældet,
at der i Grønland findes flere med
hjertefejl end i de fleste andre lan-
de. Man regner med, at der i Grøn-
land årligt fødes fem børn med med-
fødte misdannelser, men når man
tænker på, hvor mange grønlandske
børn, der efterhånden er opereret i
København, synes tilfældene at være
flere.
Det er glædeligt, at lægerne i
Godthåb nu har mulighed for at få
patienterne rigtigt undersøgt, så de
kan stille diagnosen og få patienterne
sendt til København. Også på almin-
delige sygehuse i Grønland kan man
komme meget langt med at stille dia-
gnoser. Nogle patienter sendes til Kø-
benhavn til yderligere undersøgelser,
som kun kan foretages på de store
centre.
ÅRSAGER TIL HJERTEFEJL
— Hvad tror De, årsagen er til de
hyppige hjertefejl hos grønlænderne?
— På en lille boplads, hvor folk gif-
ter sig ind i de samme familier, kan
der tit forekomme medfødte hjerte-
fejl. Man har også konstateret, at hos
enkelte familier forekommer medfød-
te misdannelser, men det skyldes
ikke altid arveanlæg. Hjertefejl op-
står også som følge af gigtfeber og
alvorlig halsbetændelse. I sadanne til-
fælde angribes hjerteklapperne. Det
er også mit indtryk, at dette er hyp-
pigt i Grønland. Røde hunde kan og-
så forårsage en hel del af de medfødte
hjertesygdomme. Det var en læge i
Australien, Greek, der opdagede det.
Røde hunde skyldes en virus, som
angriber hjertet på det tidspunkt,
hvor dette dannes, altså i fostertil-
værelsen.
En fjerde årsag til hjertesygdomme
er forkalkning i årerne. Den kan me-
get ofte behandles medicinsk, men
kan også opereres.
HJERTE- OG LUNGEMASKINER
— Hvornår begyndte De at operere
folk med hjertefejl?
Fru Jette Bang har atter besøgt
Grønland. Det skete i sommer, hvor
hun sammen med filmfotograf Kaj
Mogens Jensen optog en dokumentar-
film i farver af fangerlivet i Østgrøn-
land og Thule. Filmen er blevet til i
samarbejde med danske folkeminde-
samlere og Danmarks Fjernsyn.
Fru Jette Bang har efterhånden be-
søgt Grønland adskillige gange. Hun
kom første gang til landet som gan-
ske ung i 1936, da hun ankom til
Godhavn med „Hans Egede". Fru
Jette Bang har mere end nogen an-
den i billeder fortalt verden uden for
om den gamle grønlandske kultur.
Hun har været heldig. Hun kom i
sidste øjeblik. Hendes billeder vil
fortælle den opvoksende ungdom i det
Inye industrialiserede Grønland om
den forfædrenes kultur, som de vir-
kelig kan være stolte af.
— Jeg har haft mange og mærke-
lige oplevelser i Grønland, og jeg har
lært meget af Grønland, fortæller fru
Jette Bang. Min indstilling til mange
af livets forhold præges af, at jeg har
været i Grønland fra ganske ung. Mit
første møde med Grønland glemmer
jeg aldrig. Det var svært for mig at
komme til det danske provinsielle
liv i Grønland fra det store sus i Kø-
benhavn. Men det varede ikke længe,
før jeg faldt til blandt grønlænderne.
Grønland har altid haft en betagende
virkning på mig. Man kan ikke be-
skrive landet hverken i billeder eller
i ord, og jeg har dog efterhånden ta-
get mellem 10.000 og 12.000 billeder i
Grønland.
MENNESKER FORANDRER
SIG IKKE
— Hvor stor er forskellen mellem
gammelt og nyt?
— Der har altid været stor for-
skel i Grønland mellem gammelt
og nyt. Hvis man begynder at for-
tælle om den, så siger de derhjem-
me, at man er romantiker.
— Er grønlænderne blevet ander-
ledes?
— Jeg tror ikke, at mennesker for-
andrer sig, fordi de kommer ud for
vanskeligheder. I Danmark har man
også svært ved at tilpasse sig de nye
forhold. Men såvidt jeg kan skønne,
er der ikke sket ret megen foran-
dring i folks indstilling. Udviklingen
løber hurtigere nu, end det har været
tilfældet tidligere. Sådan er det over
hele verden. Man kan ikke sige, at
det er noget specielt for Grønland. —
Hvis grønlænderne er blevet ander-
ledes, så er de ikke alene om det. Vi
er blevet splittede i teknikkens tids-
alder, blevet ubehjælpsomme og
fremmede over for hinanden. Men jeg
har altid bildt mig ind, at grønlæn-
derne endnu i vore dage har bevaret
deres ro, hygge og tryghed bedre end
danskerne. Danskerne tager for me-
get jag med sig hjemmefra. Man ud-
retter meget mere, hvis man er rolig.
Jeg er forbavset over godthåbernes
mangel på orientering om det øvrige
land. De råber på kød og skind, men
fangernes problemer i nutiden inter-
esserer dem ikke, for de ved ingen-
ting eller næsten ingenting om fan-
gerlivet. Selv hos landsrådsmedlem-
merne er det svært at finde interesse
for en forbedring af fangernes kår.
Og boligstøttehuse løser jo ikke deres
problemer.
GRØNLÆNDERNE MERE
FØLSOMME
— Hvad med den højt besungne
grønlandske gæstfrihed?
— På Østgrønland kan man al-
tid bo hos grønlænderne. De står
på spring for at huse én. Derimod
er det svært at bo hos grønlæn-
derne på vestkysten. Jeg tror, det
skyldes, at grønlænderne er for
hensynsfulde. De har stor iagtta-
gelsesevne og er meget følsomme
over for ens tilstedeværelse.
— Tror De, grønlænderne er blevet
lykkeligere?
— Man må gøre sig klart, hvad man
forstår ved lykke. Den nye grønland-
ske ungdom er måske lykkelig, når
den danser til tonerne af en jukebox.
Hvad er lykke? Jeg vil være lykkelig,
hvis jeg kørte i hundeslæde på ind-
landsisen.
— Der er sket meget nyt i Grøn-
land i de senere år.
— Nyt og nyt. Der har altid været
nyt også i min tid. Nu går det bare
hurtigere. Det er glædeligt, at unge
MOTOREN
angatdlatinut tamanut atorslnaoK
til alle maritime formål
nakuaK
isumangnaitsoK
CUatungitsoK
IkdssflkumlnartOK
slvlsdmlk piussartOK
KRAFTIG
DRIFTSSIKKER
ØKONOMISK
LET AT MONTERE
LANG LEVETID
pineKarsinauvOK 25-nit 330 hestilingnut 1—2 5ma 3
cylindereKardlune. elektrisk omstyringilik — 2 takts
Semi-Dlesel, lngnåtdlaglssamik autdlartartOK ulug-
tartunlgdlo sarpilik. — akikltsut nåvferardlugitdlo akllersorneicarslnaussut.
Leveres fra 25 til 330 HK 1 1-, 2- og 3-cylindret udførelse. Elektrisk omsty-
ring — Hydraulisk omstyring — Håndomstyring. 2-takts Semi-Diesel med
vendbare skrueblade og elektrisk start (glødesplraler).
Populære priser og betalingsvilkår.
GRENM MOTORFABRIK
TELEFON GRENAA (063) 2 06 66
grønlændere nu om dage har fået
bedre muligheder for at uddanne sig.
I gamle dage fandtes der højtbegave-
de kateketer på de små pladser. Det
var synd, at de ikke fik lov til at ud-
vikle sig.
Jeg synes, det er uheldigt, at man
endnu i vore dage foretrækker børn
af kateketer og udstedsbestyrere, når
man sender unge mennesker til
Godthåb til uddannelse. Det er meget
sjældent, man ser fangerbørn blandt
eleverne.
MINDREVÆRDSKOMPLEKSER
— Man taler meget om mindre-
værdskomplekser i det nye Grønland.
— Jeg tror ikke, at folk i Østgrøn-
land har mindreværdskomplekser. Det
var heller ikke tilfældet på vestky-
sten i gamle dage. Fangeren var su-
veræn på sit område. Danskerne
kendte også hans værd.
Vi danske bliver altid hjulpet i fan-
gerdistrikterne. Når man som dansker
går i land i Grønland, føler man sig
som en klods. Man føler, at man ikke-
er på højde med landets beboere.
Det er farligt at tale om min-
dreværdskomplekser for fangernes
vedkommende og over for grøn-
landske beboere i byerne indbyr-
des. Det vil være let købt at tale
om overlegenhed. Jeg har lagt
mærke til, at landsrådsmedlem-
merne fra yderdistrikterne har
svært ved at lukke munden op i
forhandlingerne. Det er uheldigt,
hvis de lader sig dupere. Det vil
hæmme samarbejdet. Jeg tror, at
mindreværdskomplekser opstår,
når fangerkulturen nærmer sig
den europæiske kultur.
Østgrønlænderne vil få svært ved
at undgå mindreværdskomplekser. —
Vestgrønlænderne betragter sig som
østkystens aristokrati, og de nye dan-
ske omgås ikke østgrønlænderne. I
Thule vil det sikkert gå samme vej.
Det nye Thule er ligesom anlagt i to
adskilte og højst forskellige bydele,
der gør det vanskeligt for de to
grupper at få et naturligt samkvem.
— Holder De mere af det gamle
Grønland end af det nye?
— Der er ingen forskel i mine fø-
lelser for Grønland før og nu. Jeg
kender måske ikke skyggesiderne til-
bunds. Landet har i hvert fald ikke
forandret sig. Jeg har også indtryk-
ket af, at det samme er tilfældet med
menneskene. Det er et levedygtigt
folk, som altid har klaret sig.
Jålut.
Imialåt minutlmut Kalagtartut
igfiat
ivit xemertut
navgutérnat
KapdsslårKat
måna sananexartalerput
MINUT-ØLLEBRØD
RUGBRØD
SKIBSBRØD
SKIBSKIKS
RUGA KNÆKBRØD
Fabrikeres nu af
A/s Mariendals Mølle
og Eka Brødfabrik
Roskildevej 87 — København Valby
kunglkunut niorKUteicartartoK
Leverandør til
det kongelige danske hof
STEFF
KVALITETSVARER
overalt i Grønland
niorKutigssat pitsauv-
dluartut Kalåtdlit-
nunåne tamarme
_
9