Atuagagdliutit - 17.01.1963, Qupperneq 3

N y tår staff elsennep
Hvis landshøvdingen over Grøn-
land var lailende åndssvag,
hvis landshandelsinspektøren fastsat-
te ågerpriser for fyldte bolcher,
hvis landsprovsten var hemmelig
agent for Jehovas vidner,
hvis landsdommeren havde en mørk
fortid som SS-sturmbahnfiirer,
hvis landsbyskoledirektøren var noto-
risk analfabet,
hvis landspolitimesteren var russisk
spion,
hvis landslægen var en landflygtig —
forklædt og afbleget — katangesisk
medicinmand med falsk pas,
hvis landsradiofonichefen indforskrev
alle sine udsendelser fra BLÅ
BÅND-fabrikkerne,
hvis landsbibliotekaren på statens reg-
ning distribuerede tvivlsomme fran-
ske postkort til udstederne,
hvis landsrådet var en samling kød-
og grødhoveder,
hvis landsredaktøren selv lavede alle
sine nyheder på en særlig maskine,
hvis landssygeplejersken sidst på må-
neden gav .folk cyankalium mod
lommesmerter,
hvis landspateren var en glubende ulv
i fåreklæder med 35 mm lange hjør-
netænder,
hvis landsrektoren uden lærerrådets
udtrykkelige godkendelse drev hvid
slavehandel med realistpigerne på
Sydamerika,
hvis landsforvaringshjemsbestyreren
ikke var rigtig vel forvaret,
hvis landsbageren i smug smurte sil-
desalat på medaillerne,
hvis landsrevydirektøren var en hveps
uden bzzzz og brod,
hvis landsbyen Godthåb — den hellige
stad med de hellige køer — i det
hele taget var en kalket grav fuld
af døde ben og alskens råddenskab,
MÅTTE man nære ALVORLIG
ængstelse for:
1) at vort stolte og trodsige lands ud-
vikling i det nye år ville blive en
endnu mere indviklet affære
2) at al landsens ulykker ville regne
ned over os
3) at hele landets befolkning allerede
inden udgangen af 1963 blindt og
herreløst ville trampe sig selv til
døde i en vild danse macabre, en
veritabel Ragna-Rock.
— DA IMIDLERTID INTET — AB-
solut intet — tyder på, at man med
rimelighed ville kunne beskylde NO-
GENSOMHELST af de ovennævnte
for NOGETSOMHELST af det oven-
nævnte,
da vi tværtimod alle nærer dyb og
varig tillid til landsfædrene i lands-
byen, ja, så synes jeg altså, der er al
mulig grund til, at vi, der er forsam-
lede til dette lille — æh — nytårs-
taffel, dig Siverth-Rosin, dig Kom-
pressor-Karl, dig lærer Åge Jensen,
og mig underinspektør Loke,
rejser hinanden op og drikker
LANDSFÆDRENES SKÅL!
— idet vi altså samtidig udtrykker vor
glæde og taknemmelighed over, at vi
— æh, — menige medlemmer af sam-
fundet atter kan træde over tærskelen
til et nyt år, fulde — umph! — af for-
trøstning til, at det hele
(takket være FÆDRENE, som alle vil
os DET BEDSTE)
nok skal gå uden nogensomhelst selv-
stændig stillingtagen og anden ubeha-
gelig tankevirksomhed fra vor side —
Ja — altså — D’Herrer, skulle vi hæ-
ve vort glas-------
tamåna pivdlugo: SKÅL!
allerunderfundigst
Loke
underinspektør.
angatdlatit angisut 100 amuneicartut
Sisimiune amutsivingme uk. 1962-ime
33 pct. flere beddingsætninger
på Holsteinsborgværftet i 1962
(Fortsat fra forsiden)
har ført med sig, er der tillige bygget
i. ^ ygninger, og nu er kølen blevet
agt til en 33 fods fiskekutter af den
kendte Holsteinsborgtype.
Værftet beskæftiger i øjeblikket 75
medarbejdere ialt inclusive kontor- og
lederpersonale, og heraf er de 68
grønlændere. Dette beskæftigelses-
;ln f holdes nogenlunde jævnt hele
ai e rundt. Om sommeren er det på
C*en s^ore travlhed nødven-
meC* en del overarbejde, og
vinteren, når isen lukker beddin-
en, gøres der fra værftets ledelse
li°J t ,ifangsætte nybygnings- og ved-
hgeholdelsesarbejciei. så ingen bliver
arbejdsløse.
defi^fttIVintei hayde værftet en hel
3 handelens fartøjer til repara-
°g • ombygning, hvorimod der i
tawVT* slet ikke har nogle far-
mef S1Ja’ ^ gengæld er der kom-
hvoraf11 tel af ministeriets fartøjer,
r,, ^an nævnes: Lægebådene
aff“ °g Æskulap" hvorpå der
j, oretages mindre ombygninger og
gges nye maskiner. Rejsebådene
” ' Hink“ og „Savik“ som skal ha-
maskinoverhalinger med diverse
eparationer og ombygninger> og til_
ige fiskekutteren „Sadlen" fra Godt-
a i som skal have ny maskine.
SOLID OG DYGTIG HÅND-
VÆRKERSTAB
f ^ tilfredsstille alle kunder og
, j are a^e de mange forskellig-
tede opgaver, som værftet bliver
erdi åget, er det nødvendig med en
solid og dygtig håndværkerstab, og
hvad uddannelsen angår, gør værftet
her en stor indsats. Siden 1935 er der
udlært 106 svende indenfor fagene:
smede, maskinarbejdere, skibstømrere
°g malere.
I marts måned 1960 bestod den
iorste svend ved aflæggelse af
svendeprøve efter danske retnings-
hnier såvel praktisk som teoretisk
og siden da har ialt 13 opnået
dansk svendebrev.
Denne uddannelse blev yderli-
gere udvidet i november 1961, hvor
den i Danmark obligatoriske „For-
skole for Maskinarbejdere" blev
indført i værftets uddannelses-
program, og foreløbig har 7 ma-
skinarbejdere gennemgået denne.
(Kup. 1-imit nangitax)
mik sujuariarsimåput, tamåna ta-
kussutigssauvdluardlune amutsi-
viup agdleriarsimaneranut.
angatdlatit amuneKartut tåuko ilu-
arsåuneKarnerata saniatigut åma a-
ngatdlatinik nutånik 16-inik sanasso-
KarsimavoK, månalo ilineKarsimav-
dlune Sisimiune aulisariutit assinga-
ta pujortulérarssualiagssap 33 fodse-
Kartugssap ’kujågsså.
amutsivik måna 75-inik sulissoKar-
poK, tåssa agdlagfingmiut sujulerssui-
ssutdlo ilångutdlugit, tåukunånga 68
kalåliuvdlutik. sulissut tåuko ukioK
kaujatdlagdlugo amerdlaKatigigina-
ngajagtarput. aussame ulapårnerujug-
ssuaK pissutigalugo Kångiutungåtsiar-
nigssaK pissariaKartarpoK, ukiumilo
sikugångat KaKitsineK ajornarsigångat
amutsiviup sujulerssuisa tungånit a-
serfatdlatsailiuineK suliagssanigdlo
nutånik autdlarniniarneK pilersine-
KartarpoK sulivfigssaerutoKarKunago.
sujorna ukiunerane amutsivingme
iluarsåuneKardlutigdlo sanarKingne-
Karsimåput handelip angatdlatai Kav-
Særundervisning af udstedsbørn
I Egedesminde har man på forsørgsbasis startet særundervisning for at
hjælpe tilflytterbørnene i gang.
ning i byerne har det ikke været let
for udstedsbørnene at følge med i un-
dervisningen i byskolerne. Børnene
får som regel mindre udbytte af sko-
legangen ved flytningen til den store
byskole, fordi børnene ikke forstår
undervisningen, til skuffelse for dem
selv og forældrene.
Det er for at råde bod på disse van-
skeligheder, at man i Egedesminde i
de kommende måneder vil iværksætte
små månedlange kurser for udsteds-
børnene. Resultatet af det igangvæ-
rende forsøg vil være bestemmende
for særundervisningens karakter i
fremtiden.
I Egedesminde børneskole har man
forsøgsvis indført særundervisning af
udsteds- og bopladsbørn, som flytter
til byen. Der undervises i fagene
dansk og regning og i nogle tilfælde
grønlandsk. I øjeblikket undervises 3.
og 4. årgang, men på grund af lokale-
og personalemangel har det ikke væ-
ret muligt at undervise mere end to
hold ad gangen.
Lærerne i Egedesminde håber, at
det vil være muligt at hjælpe tilflyt-
terbørnene i gang med en ca. 10 ti-
mers særundervisning sideløbende
med klassens timer. På grund af den
overvejende dansksprogede undervis-
mérKat 22 Narssame 7—14-inik
ukiugdlit nåpautipiloKalersut
ajoraluartumik nåpautipiluk pissu-
tigalugo Kalåtdlit-nunåt kingumut
tusagakulusimavoK, tamalumunåkut
Narssamit nalunaerutiginenardlune
mérKat atuartut 10 pct-é gonorhoe-
mik tunitdlagtisimassut.
tunitdlaissut tåssa pingitsailinikut
pinerdlugtut niviarsiarKanik sisama-
nik ikatigdlisimassut nåpåumik tunit-
dlagsimavdlugit. nakorsap såkortu-
mik akuliuncratigut pinerdlugtut tåu-
ko mardluk kikussut påsineKarsimå-
*9dloKarfingnut nugtut méråinik
ln9mikut atuartitsissoKalersoK
Aus
iangne misiligutaussumik autdlarnerneKarsimavoK ingmi-
ktit atuartitsineK tamatumunåkut nugtut mérartait ikiorser-
niardlugit
Ausiangne mérKat atuarfiåne mi-
suigutaussumik atulersineKarsimavoK
asimioKarfingnit niuverto-
«i')o/Kar{ln.9,U^c^[o igdlonarfingmut
' J-n9mikut atuartitsineK. atu-
. issu iginenarpoK danskisorneK
m ststt ilatigutdlo ama kalåtdlisut
gdlangneu atuarnerdlo. månåkut tai-
matut atuartinenarput ukiut pinga-
lugssat sisamagssåtdlo atuartorérsut
taimåitordle inigssailemneK iliniartit'
sissugssaileKinerdlo pissutigalugit
noldmit mardlungnit amerdlaneru-
ssunik atuartitsissoKarslnausimdngi-
Ausiangne iliniartitsissut neriutigåt
hiérKat nugtut atuaKatimingnut ma-
mgnausinaulerumårtut klassine atu-
artitsinermut atatitdlugo nal. akune-
re Kulit ingmikut atuartineKarnermi-
kut. igdloKarfingne mérKat atuarfine
danskit OKausisa angnerussumik ator-
neKarnerat pissutigalugo malingnau-
niarneK mérKanut .nugtunut ajornait-
suinaussångilaK. amerdlanertigut
mérKat igdloKarfingme atuarfigssuar-
mut nungnermikut atuartineKarnertik
pigssarsi vfigerKalårnerussarpåt, tåssa
atuartitsineK påsisinaussånginamiko,
tamåna nangmingneK angajorKåvisalo
pakatsissutigissardlugo.
tåssaluna ajornartorsiutit tamåko
oKilisarniardlugit Kåumatine tugdlig-
ssane nugtertut mérartait Ausiangne
kursuseKartineKalårtarniartut. månå-
kut misiligutaussumik ingerdlatsineK
aulajangissusaoK ingmikut atuartitsi-
nigssap sujunigssame årKigssuneKar-
nigssånut.
sit, månåkutdle ukiunerane handelip
angatdlatainik amutsivingme suliag-
ssaKarane. taimåitordle ministereKar-
fingmit angatdlatit ardlagdlit suliag-
ssångorsimåput, måko taineKarsinauv-
dlutik: nakorsat angatdlatait „Chr.
Pfaff" åma „Æskulap", angnikikalu-
artumik sanarKingneKåsavdlutik nu-
tånigdlo maskinalerneKåsavdlutik. a-
ngatdlatit „H. J. Rink" åma „Savik"
amuneKåsåput ilåtigut iluarsåuneKå-
savdlutik sanarKingneKåsavdlutigdlo,
taimatutdlo pujortulérarssuaK aulisa-
riut „Sadlen" NungmingånérsoK nu-
tåmik maskinalerneKåsaoK.
sulissut pikorigsut patajaitsutdlo
sulissuneicartut tamaisa sapingisa-
mik ajungitsumik sulissusinaujumav-
dlugit suliagssatdlo åssigingitsorpag-
ssuit isumagisinaujumavdlugit pissa-
riaKarpoK pikorigsunik patajaitsunig-
dlo sulissartoKarnigssaK iliniarsima-
ssunik, iliniartitsinermutdlo tungatit-
dlugo amutsiviup tungånit angnertu-
mik suliniartoKarsimavoK. 1935-p ki-
ngornagut svendinik 106-inik inerto-
KarsimavoK, tåuko tåssausimavdlutik:
sagfiortut, maskinarbejderit, umiar-
ssualiortut Kalipaissutdlo.
marts Kåumat 1960 sujugdler-
mérdlune Danmarkimisut angner-
tutigissumik svendeprøvenartoKar-
poK, tamatumalo kingorna katit-
dlutik 13 Danmarkimisut svende-
pr øv enarsimåput.
taimatut UiniartitsineK sule ang-
nertusisineKarpoK novemberime
1961, taimane atulersinenarmat
Danmarkime håndværkerinik ili-
niartitsinerme pingitsorneKartå-
ngitsoK atuarfik „Forskole for Ma-
skinarbejderemånamutdlo ma-
skinarbejderit arfineK mardluk a-
tuarfingme tdssane ilmiarsimdput.
22 børn i NarssaK
i alderen 7 til 14
år fik gonorré
Den assisterende landslæge
sendes til syddistrikterne for at
drøfte problemet med de sted-
lige læger.
Endnu en gang har kønssygdomme-
ne stillet Grønland i et kedeligt lys.
Denne gang kommer episoden fra
NarssaK, hvor det viser sig, at 10 pct.
af skolebørnene i byen er blevet be-
smittet med gonorré.
Smittekilden var to voldtægtsfor-
brydere, som forbrød sig mod fire pi-
ger, hvorved de fik sygdommen. Ved
distriktslægens resolutte indgriben
lykkedes det at finde frem til de to
voldtægtsforbrydere, men da havde
pigerne allerede haft kønslig omgang
med jævnaldrende kammerater, og in-
den man kom til bunds i sagen, viste
det sig, at 22 af skolebørnene i byen
i alderen 7 til 14 år havde fået syg-
dommen. Der er ca. 225 skolebørn i
NarssaK.
Der er desværre ikke tale om
noget særtilfælde. I sommeren
1960 fandt noget lignende sted i
Nanortalik, hvor 24 skolebørn fik
gonorré, hvilket her giver et pro-
centtal på lige ved 33.
— Hvad gør man for at komme de
mange gonorré-tilfælde til livs, lands-
læge Viggo Bech?
— Vi er dybt bekymret over at høre
om episoden i NarssaK, og det første
vi fra sundhedsvæsenets side gør er
at underrette forældrene om sygdom-
men, symptomerne og behandlingen.
At der også må gøres noget på læn-
gere sigt, er givet. Vi arbejder med
forskellige planer, bl. a. skal den as-
sisterende landslæge, Jørgen Bøggild,
på en rejse til syddistrikterne for at
drøfte med de stedlige læger, hvor-
ledes man bedst kan komme sygdom-
men til livs, ligesom vi fortsætter med
analyse-arbejdet her i Godthåb. End-
videre vil der muligvis blive tale om
at genoptrykke den tidligere landslæ-
ge Preben Smith’s „Seksualvejled-
ning". Men som sagt, det er endnu til
drøftelse, og i hvor vidt omfang, der
vil blive gribet ind, kan jeg endnu
ikke udtale mig om.
put, tamatumale migssåne niviarsiar-
Kat tunitdlangncKartut atuaKatiming-
nik nukagpiarKanik ilaKartarcrsimå-
put, sukumissumigdlo misigssuinerme
påsincKarpoK Narssame mérKat atu-
artut 22 arfineK mardlungnik 14 ti-
kitdlugit ukiugdlit nåpauteKalersima-
ssut. Narssame mérKat atuartut 225
migssåiniput.
avångunaraluartumigdle aitsåt
taimatut pissoKångilaK. 1960-ime
aussåkut Nanortalingme mérKanik
gonorrhoersoKarsimavoK, mérKat
24 tunitdlagtisimavdlutik, tåssa a-
tuartut 33 pct.-é angungajagdlugit.
— KanoK iliortOKarpa mérKat go-
norrhoemik tunitdlagtitarnerat unig-
tiniardlugo, nakorsauneK Viggo Bech?
— Narssame pisimassoK tusaravtigo
angnertumik isumakulutigilersima-
varput, perKingnigssamigdlo isuma-
gingnigtoKarfiup tungånit iliuserissar-
put sujugdleic tåssa angajorKåt ka-
lerrikavtigik nåpauteKartoKarneranik,
nåpautip ilisarnautigissainik påssu-
neKartarneranigdlo.
nalunångilaK ungatå issigalugo åma
iliortOKartariaKarmat. pilerssårutit å-
ssigingitsut sulissutigåvut åma nakor-
saunerup tugdlia Jørgen Bøggild tar-
Kavungnartiniardlugo tarKavane na-
korsat téussuma OKaloKatigisavdlugit
nåpautip KanoK iliornikut pitsauneru-
ssumik nungusarneKarnigssånik, go-
norrhoelo pivdlugo måne Nungme
misigssuineK nanginiardlutigo. imaKa
åma pissariaKalerumårsimavoK na-
korsaunerup autdlartup Preben
Smithip atuagkiå „kinguågssiutit piv-
dlugit ilitsersut". tamånale sule o-
KatdlisigineKarpoK månåkutdlo OKau-
tigisinaungikatdlarpara KanoK ang-
nertutigissumik akuliutoKarumårner-
Danmarkime måkarma
niorKutigineKarnerpaussoK...'
3