Atuagagdliutit - 17.01.1963, Blaðsíða 16
Skal fremtidens rummænd være
piloter eller videnskabsmænd?
Det amerikanske Gemini-projekt
goriers egenskaber.
Der foregår for tiden en heftig di-
skussion inden for de amerikanske
rumfartskredse. Spørgsmålet, der har
sat sindene i oprør, drejer sig om,
hvorvidt astronauter skal være test-
flyvere, videnskabsmænd eller en
kombination af begge.
De nuværende amerikanske astro-
nauter — og det gælder så vidt vides
også de russiske — er hovedsagelig
piloter, og en stærk klike inden for
rumledelsen mener, at for at være en
god rummand må man have en pilots
nerver, hurtige reaktionsevne og er-
faring i at kontrollere de mange navi-
gationsapparater.
VIDENSKABELIGE EGENSKABER
På den anden side står videnskabs-
mændene, og de peger på, at et rum-
fartøj ikke er en flyvemaskine, og
derfor ikke kan oprere på samme
måde. Det er deres mening, at frem-
tidens rumkommandører vil være
folk med „hjerne", og som vil have
uddannelse i elektronik, himmelme-
kanik og elektronisk udregning.
Der er kommet endnu mere røre i
sagen efter at NASA — den ameri-
kanske rumledelse — har frigivet op-
kræver rummænd med begge kafe-
Torskebundgarn
i nylon og marlon tilbydes i alle
dimensioner. Leveringstid ca. 4
måneder.
sårugdlingnut bundgarnit nylonit
marlonitdlo Kanordlunit angissu-
sigdlit piniarneKarsinåuput. i-
nersimåsåput Kåumatit sisamat
migss. Kångiugpata.
Ludvig Bjerregaard,
Frydenstrand,
Frederikshavn
Musikhuset
tilbyder
Guitarer
Spanske modeller
Lignafone
Kr. 85,00 og 98,00.
Levin
Kr. 150,00.
Hopf
Kr. 185,00.
Høfner
Kr. 135,00, 210,00 og 310,00.
Jazzguitarer
Lignafone
Kr. 175,00 og 198,00.
Høfner
Kr. 235,00, 310,00 og 335,00
Elekfr. guitarer
Egmond
kr. 168,00 og 385,00.
Høfner
m/3 mikrofoner og vibrator
insfrumentef er betrukket med
kunstlæder.
Leveres i formkuffert. Kr. 690.00.
Guitarposer fra kr. 19,00 til 25,00.
Sendes pr. efterkrav
overalt på kysten.
Musikhuset
KAJ SVENDSEN
GODTHÅB
lysninger om den tomands Gemini-
kapsel, der snart skal efterfølge Mer-
cur, som kun medbringer én mand.
Gemini, siger rapporten, vil indeholde
mange flyvemaskineegenskaber, og
dens besætning vil komme til at flyve
på egen hånd i så vid udstrækning,
det er muligt. Men selvom den måske
vil blive „fløjet" på gammeldags ma-
ner, så kræver det dog høje videnska-
belige egenskaber at kontrollere den
effektivt.
KUN JORDSIGNAL ER SIKKERT
Erfaringen i virkelig navigation af
rumskibe direkte fra Cockpit’et eksi-
sterer faktisk ikke for øjeblikket.
Mercur-kapslen, der har foretaget tre
kredsløb omkring jorden, er stort set
blevet styret fra jorden. Astronauter-
ne i denne kapsel kan delvis lukke af
for kontrollen ved at dreje på en
knap. Det får de imidlertid at vide fra
jorden, fordi man frygter, at en for-
villet elektronisk impuls (eller et
eventuelt fjendesignal) skulle kunne
udløse bremseraketterne for tidligt.
Men det er ikke udelukket, at de må
dreje på knappen igen, hvis systemet
ikke virker, som det skal, og i så til-
fælde kan kun et jordsignal bringe
dem sikkert ned igen.
Gemini-astronauter vil få mange
flere lejligheder til at opøve deres
personlige dømmekraft, men kun på
en måde, som står i forbindelse med
rummets strenge krav. Hvis en op-
sendelse synes at ville gå galt, har
Gemini-astronauterne mulighed for
at skyde sig selv fri af kapslen lige-
som piloter med katapultsæder. I
Mercur-programmet er denne nødfor-
anstaltning under automatiske instru-
menters kontrol.
GEMINI LANDER PÅ FAST BUND
Når Gemini-kapslen skal til at gå
ind i atmosfæren igen, vil dens brem-
seraketter blive affyret af elektron-
hjerner på jorden. Under den lange
kurve gennem atmosfæren vil astro-
nauterne have en del indflydelse på
fartøjet. Ved at affyre raketter og
vippe kapslen, vil de kunne give den
nogen aerodynamisk støtte og således
til en vis grad bestemme punktet,
hvor den skal nå jorden. Når der nås
en højde på ca. 16 kilometer, vil pilo-
ten kunne udløse et styreapparat.
Denne slutkontrol er vigtig, da Gemi-
ni-kapslen vil komme ned på land-
jorden, og ikke på havet, og piloten
må derfor behændigt undgå uegnet
terræn.
HOVEDOPGAVEN AT ØVE
RENDEZ-VOUS
Geminis hovedopgave er at øve
rendez-vous under kredsning omkring
jorden, altså mødes i rummet med
andre rumfartøjer, hvilket dog hoved-
sagelig vil blive kontrolleret fra jor-
den af elektronhjerner. Først efter at
kapslen og dens mål er kommet inden
for radarafstand, vil føreren overtage
Kæmner Jørgen Sehested og hustru
som utrættelig har arbejdet i 30 år på Grønland, og som nu er rejst til
Danmark, tænker vi på med taknemmelighed.
Medens de var unge, rejste de fra
deres dejlige land, Danmark, fra deres
familie og venner for at arbejde for
os grønlændere i et land langt nordpå
— isens og sneens land. På denne må-
de kom de til at virke i et land, som
var fremmed for nordens vilde sva-
ner, et ensomhedens land — især den-
gang for 30 år siden. I de 30 år har
de uafbrudt virket i Grønland og for
Grønland. Grunden til de mange års
ophold heroppe er vi allesammen klar
over: Deres kærlighed til grønlænder-
ne. Det er derfor, jeg gerne ville sige
et par ord om dem — takkeord, fordi
de i mange år altid har gjort det bed-
ste for grønlænderne. Derfor: Mange
tak.
Jeg tvivler ikke på, at vort land
kommer til at stå som et billede i de-
res bevidsthed, et uudsletteligt bille-
de, som følger dem, hvor langt de
rejser, et levende billede, som skif-
ter i højsommerens, efterårets, vinte-
rens og forårets karakteristiske tener.
Jeg håber, at de sender deres tanker
til det land og til det folk, som de
holder af, og som de har arbejdet fer'
i så mange år, når solens sidste strå-
ler peger i retning af Grønland, og de
skal altid være sikre på, at heroppe
lever mennesker, som har taknemme-
lige og altid venlige tanker om dem.
Afstanden mellem Grønland og
Danmark, som var så stor, da de var
unge, er blevet betydeligt kortere i de
lange 30 år, de har tilbragt heroppe,
så kort, at samme dag kan tilbringes
i begge landsdele. Derfor håber vi in-
derligt, at de en sommer finder på at
kikke herop til os. Vi ønsker dem gode
og fredfyldte dage i det land, de er i
nu. Tak for årene, der gik.
Otto Motzfeldt,
Julianeliåb.
»DOBBELT-KABINEN
MAKSIMUM YDELSE - MINIMUM UDGIFT
«
— den ideelle kombination
af vare- og mandskabsvogn.
Den er uopslidelig, økono-
misk og rationel. Den kører
længere på literen, har færre
reparationer og større brugt-
vognspris.
Se VW! — prøv VW!
SKANDINAVISK MOTOR CO. A/S
Smag MAGGI’s lækre
TOMATSUPPE
efter den ny opskrift
MAGGI
Mag g i Tomatsuppe dufter
appetitvækkende og sma-
ger herligt. ServerMaggi
Tomatsuppe som en let
forret til middagen, f.eks.
sammen med løse riseller
spaghetti.
I
-i
TOMATSUPPE
4 POHTJOHI8
- et NESTLÉ produkt.
En kopi af
en rum-
kapsel fra
Gemini-
projektef.
kommandoen. Selv da vil en lille elek-
tronhjerne fortælle ham, hvorledes
han skal lægge kursen, således at han
kommer i forbindelse med det andet
kunstige himmellegeme. Under den
sidste del af turen vil han dog selv
„flyve" sit fartøj. Når den fornødne
erfaring er til stede, vil han forene
de to fartøjer, måske foretage nogle
kredsløb med det andet og benytte sig
af dets brændstof og fremdrivnings-
kraft.
MATEMATIKER FREM FOR TEST-
PILOT
At kontrollere Gemini under ned-
farten gennem den nedre atmosfære
til en sikker landing er uden tvivl et
arbejde for en dygtig og rutineret fly-
ver, der har erfaring med de mere
jordbundne flyvemaskiner, men resten
af flyvningen behøver særlig uddan-
nelse.
Den ene af mændene ombord vil
være pisket til at varetage en indvik-
let elektronhjerne lige så hurtig og
effektivt som en sekretær, der tager
mod et vanskeligt diktat. Det er nød-
vendigt, at han kender forretnings-
gangen i disse nye instrumenter, der
kun er kendt af indviede. For dette
job vil en matematisk begavelse være
af mere betydning end en testpilot
med mange års erfaring på bagen.
Tidsskriftet »Grønland«
har 10 års jubilæum
Tidsskriftet får stadig større udbredelse og er især fil gavn på skoler og
biblioteker.
Den 1. januar 1963 havde tidsskrif-
tet Grønland, som udgives af Det
grønlandske Selskab, 10 års jubilæum.
Tidsskriftet, der har afløst Det
grønlandske Selskabs årbøger, har sin
største udbredelse i Danmark, hvor
det tjener som oplysningskilde om
Grønland og grønlandske forhold især
for skoler, højskoler og på biblioteker.
Det grønlandske Selskab har netop
gennem tidsskriftet sat sig som mål
på en rolig og saglig måde at skaffe
interesserede i Danmark og udland
mulighed for at få oplysninger om
Grønland før og nu.
I de senere år er tidsskriftets abon-
nenttal steget støt, og efter at det især
for de populærvidenskabelige artik-
lers vedkommende er blevet alminde-
ligt at forsyne disse med et resume på
engelsk, har det tillige fået mange
abonnenter i udlandet.
De 10 årgange af tidsskriftet, som
også findes på biblioteker og skoler
i Grønland, er blevet et nyttigt op-
slagsværk.
Det grønlandske Selskab fejrer tids-
skriftets jubilæum ved udsendelse af
en indholdsfortegnelse med såvel em-
ne- som forfatterregister for de 10 år-
gange. Dette vil lette arbejdet for den,
Imialåt minutimut Kalagtartut
igfiat
ivit Kernertut
navgutérKat
KapOssiårKat
måna sananeKartalerput
MINUT-ØLLEBRØD
RUGBRØD
SKIBSBRØD
SKIBSKIKS
RUGA KNÆKBRØD
Fabrikeres nu af
A/s Mariendals Mølle
og Eka Brødfabrik
Roskildevej 87 — København Valby
der skal slå op efter et eller andet
emne og tillige give en overskuelig
oversigt over, hvad der har været
skrevet om og af hvem.
Tidsskriftets redaktør er Helge
Christensen, som fra 1951 til 1953 var
den danske redaktør af Atuagagdliu-
tit/Grønlandsposten.
Fra grønlandsk side kunne man mod
tidsskriftet måske indvende, at for få
grønlændere, blandt dem der kan
skrive, har leveret bidrag til det, men
på dette forhold vil tidsskriftet meget
gerne råde bod i tiden, der kommer.
På titelbladet i hvert eneste hefte
findes en ret usædvanlig sætning nem-
lig: De i artiklerne fremsatte syns-
punkter er forfatterens egne, og står
i alle tilfælde på forfatterens ansvar.
Med denne bemærkning tilsigtes
blot, at enhver skal kunne sige sin
mening, også selv om den ikke stem-
mer med andres mening.
Ræveskindsauktionen
indbragte 260.000 kr.
Der blev solgt 6000 ræveskind. I
gennemsnit lå hvideræveskindene
16 pct. lavere end i 1961, mens
blåræveskind steg med 5 pct.
KGH’s auktion af ræveskind i 1962
indbragte ialt 260.000 kr. Auktionen
blev holdt i Nationalmuseets festsal,
hvor der blev udbudt 3.200 blåræve-
skind og 2.800 hvideræveskind. Antal-
let svarer nogenlunde til tilførslen i
1961. Der var ret stor interesse for
udbudet, navnlig fra engelske og ame-
rikanske firmaer.
Blårævene lå fast for de bedre kva-
liteter, hvorimod skindene i 4. sorte-
ring svækkedes yderligere i forhold
til auktionen i 1961. Som helhed steg
blårævene med 5 pct.
Hviderævene holdt sig på samme
niveau som i 1961 for topkvaliteternes
vedkommende, hvorimod 3. og 4. sor-
tering ikke opnåede tilfredsstillende
priser. I gennemsnit lå hviderævene
16 pct. lavere end i 1961.
På auktionen blev der desuden ud-
budt 8 isbjørneskind, der blev solgt
under livlig interesse.
16