Atuagagdliutit - 02.07.1964, Blaðsíða 3

ilagit ineriartornerme..
dlit-inunainut suniuteKarujugss'uarsi-
(wup. l-imit nangitau)
'kulumilo iiagiit uvdluata nagdliussi-
neKarniigssåine peKatauniarput.
— nunaKarfingne tikitavtine ila-
git sivnissait atautsiméKatigisså-
savavut, biskorpe Westergaard
Madsen oxarpoK. pingånaon ineri-
artornerup nalåne inuit tamarmik
suleuataunigssåt, ineriartornerme
KanoK ingerdlåsanersoK inugtau-
ssut nangmingnen aulajangigag-
ssaringm&ssuk. uvagut uutdlersau-
ssugut kisimivigdluta aulajanger-
saissugssåungilagut.
biskorpip nuånårutiginerarpå La-
■bradorime Katånguitiginginiat autdlar-
titaisa ilagsinere. tåuko tilkerårner-
®iingnut pissutligåt ukiut 200 tnatuma
®ujonnagut ikristumiunik KalåitcUit-
nunånit Akilinermut piis soks nnera. ti-
’keråt eskimot mardluiput ukiut 40 siv-
•nerdlugit ilagingne sulisimassut, tu-
lugdlo ilagingne atorfilik.
— K’aKortup eriKåinisaugut sap. ak.
atauseK miigssiliordlugo, bisikorpe o-
'KaluigtuairpoiK. — åima Sisimiunut i-
'ngerdlaniaraluaripugut. uikiiume nutåne
(Fortsat fra forsiden)
betydningen af kontakten med menig-
heden og vigtigheden af at kunne
følge med den grønlandske kirkes ud-
vikling, netop i de år, hvor den tek-
niske udvikling foregår med rivende
hast.
Biskoppen og departementschefen
har deltaget i præstekonventet, der
blev holdt i Godthåb i de sidste dage
og skal være med i kirkedagen ved
Hvalsø-kirkeruin, der ligger i nærhe-
den af Julianehåb.
— Vi skal holde møder med me-
ninghedsrepræsentanteme de ste-
der, vi besøger, siger biskop We-
stergaard Madsen. Det er meget
vigtigt, at alle gør deres indsats for
udviklingen. Det er befolkningen
selv, der skal forme den. Vi, der
sidder i toppen, må ikke tage be-
stemmelser ene og alene.
Biskoppen udtrykte glæde over mø-
det med nogle repræsentanter for den
herrnhuttiske menighed i Lebrador.
De er her på besøg i anledning af, at
det er 200 år siden, at der kom kristne
derover fra Grønland. Det drejer sig
°m to eskimoer, der hår mere end
40 års arbejde i kirkens tjeneste, og
en englænder, ansat ved menigheden.
— Vi skal være i Julianehåb-di-
strikt i en uges tid, fortæller biskop-
pen. — så vil vi forsøge at nå Hol-
steinsborg. Jeg mener, at Knud Ras-
mussens Højskole har en stor mission
1 Grønlands nytid. Derfor vil jeg ger-
ne besøge den. Turen til Thule vil
også tagen en uges tid. Hvis is- og
vejrforholdene tillader det, skal vi ud
til udstederne. Vi tilbringer en god
uges tid i Angmagssalik-distrikt. Jeg
glæder mig til at se Angmagssalik-
Praestens vidtstrakte arbejdsområde,
løvrigt skal jeg under vort ophold i
Angmagssalik afsløre en mindeplade
°ver Østgrønlands apostel, pastor F.
C. P. Riittel, der var udsendt missio-
nær fra 1894 til 1904. Tager vi turen
til Scoresbysund, kan vi først være
hjemme omkring den 10. august.
NORMALISERING af tilstande
betyder ikke en revolution
Departementschef August Roesen
fortalte, at administrationen af den
grønlandske kirke bliver overført til
kirken i Danmark i løbet af to år. —
Det er en tilbagevenden, efter at kir-
ken heroppe har hørt under Grøn-
landsadministrationen i ca. 30 år, en
tilbagevenden, der fik en enig til-
slutning fra Grønlands præster, siger
departementschefen.
Normaliseringen af tilstandene be-
lyder ikke en revolution. Arbejdet in-
denfor den grønlandske kirke fort-
sætter indtil videre uden ændringer,
Berigtigelse
I Grønlandsposten nr. 12 for 4. juni
!964 har De på min anmodning optag-
get en artikel, hvori jeg søger at give
en objektiv redegørelse for fødesteds-
kriteriet og. andre spørgsmål i for-
bindelse med G-60s lønskitse.
Manuskriptet havde overskriften:
»ORIENTERING OM FØDESTEDS-
KRITERIET". I bladet fremkom ar-
tiklen under overskriften: „Hvorfor er
ligeløn umuligt i Grønland".
Denne overskrift må stå for bladets
regning.
Med venlig hilsen
'----- N. O. Christensen.
Normalt står rubrikker og mellem-
rubrikker samt opsætningen af ar-
tikler m. m. for bladets regning.
Hans Janussen.
inaussutuit issiigigavfko takorusugikalu-
arpara. Avamerssuamusaugut sap. atk.
atauseK migssiliordlugo, siikunigdlo
.silamiigdlo akonnuteKångikuvta asi-
imioKanfit dlångutdlugit takorusulkalu-
aripavut. sap. ak. atauseK sivnerdlugo
Angmagssagdlip pigissåmlsaugut. Ang-
magssalimgime ipalasip sulivfia ang-
inertOKissoK takorusugpara. Angmag-
ssaliingimititdlutalo Tunup apostiliata,
palasip F. C. P. Ruttelip ajoKersuiar-
tortiitatut 1894-imit 1904-mut sulisi-
massup, erKåissutigsså uligagssaråra.
Scoresbysundiliåsaguvta auigustip ku-
lingata migssåme aitsåt utimuit tiikisi-
måsaugut.
nutåmik årnigssussineK
avdlångutenarfiusångilaK
departementchef August Roesen o-
KaliugtuanpoK ilagit kalåtdlit iKUitdler-
saKaimikut iingerdlatitaunerat ukiut
mardluk matunna kingonna Danmarki-
,me ilagimgnut ‘nungneacåsassoK. ukiut
30 mligissiliortut måne ilagit Kalåt-
dlit-nuinåne KutdlersaKarfiingmut a-
men vi arbejder for, at kirkens ad-
ministration i Grønland mere og mere
går over til kirkens administration i
Danmark. Jeg må understrege, at ind-
flydelsen for det kirkelige arbejde
forbliver heroppe. Det er tanken, at
administrationen af kirken i Grøn-
land bliver mere selvstændiggjort, no-
genlunde i lighed med kirken på Fær-
øerne.
— Sker der en overførsel af em-
bedsmænd til Kirkeministeriet fra Mi-
nisteriet for Grønland?
— Kun lektor overgår til os. Han
skal fortsætte som konsulent for bi-
skoppen og Kirkeministeriet i speci-
elle, grønlandsbetonede sager. Vi be-
holder kontaktudvalget mellem de to
nævnte ministerier, og dette udvalg
samles tiere end før. Før var det Mi-
nisteriet for Grønland, der hentede
bistand fra os. Nu er det os, der kom-
mer til at bede Ministeriet for Grøn-
land om hjælp i særlige tilfælde. Men
vi gør, hvad vi kan for selv at løse
opgaverne. Dels sender vi vore folk
herop, dels har vi en mand gående i
put fødderne ned! Ahh, hvor det
lindrer på hård hud og ligtorne ..
Tæerne kribler af velvære, og
man får lyst til at danse.
tanenmik kiaigoma Danmarkime ila-
git KutdlersaKarfiånut utisåput, taima
pissoKarnigsså Kalåtdlit-nunåne pa-
lasiinit tamanit isumaKatigineKarsi-
mavdliune, depar ternen tsehefe OKar-
POK.
— nutåmik åruigssussinigssaK mu-
misitsinermik kingunenartugssåungi-
laK. ilagit kalåtdlit sulivfigineicame-
rat månatut ingerdlåneKåinaratdlå-
saoK, avdlånguteKartineKarane. Ka-
låtdlit-nundnile ilagit KutdlersaKami-
kut ingerdlåneKarnerat Danmarkime
ilagit Kutdlerssanarfidnut atajartuår-
tisavarput. erssencigsarumavara ila-
git sutdliviginenarneråne aulajangi-
gagssat måne aulajangemeKartåinå-
sassut. erKarsautigineKarpoK Kalåt-
dlit-nunåne ilagit KutdlersaKarnikut
ingerdlatsinerat nangminersosrneru-
leriartusassoK, Savalingmiune ilagit
ingerdlåneKarneråtungajak piartusav-
dlune.
— Kalåtdlit-inunåta ministeriaKar-
fianit ilagimgnut rniinisteriaKarfimgmut
atorfilimgniik mugtertoKasava?
— ilektore kisirne uvavtinut nusaoK,
Kalåtdlit-nuinåinut tungassuteKartut
pividliugit biisfcorpimut ilagimigmutdlo
.ministeriaKarfingmut fconsuleotitut
sulinermiinik inangitsisavdlune. mini-
Ministeriet for Grønland, for at han
kan sætte sig ind i sagerne.
— I loven af 1950 om kirken i Grøn-
land omtales et overtilsyn, bestående
af provsten og landshøvdingen. Dette
overtilsyn skal have et større, kom-
petenceområde end hidtil. I Danmark
er det biskoppen og vedkommende
stiftamtmand, der har overtilsynet.
Det er behageligt for provsten at have
en jurist at arbejde sammen med —
en, der bor lige ved siden af.
— Der er meget i den grønlandske
befolkning, der helst ikke må for-
svinde, f. eks. holdningen til det re-
ligiøse liv, siger biskoppen. — Den
grønlandske kirke er ægte folkelig,
evangelisk-luthersk kirke. Den må
helst ikke blive ødelagt af den tek-
niske udvikling. Folket må virkelig
følge med i udviklingen, både i den
tekniske og ikke mindst i det ånde-
lige for at undgå rodløshed. Kirken i
Grønland var en af dem, der var nået
længst ved nyordningens begyndelse.
Nu er der mange andre, der er kommet
foran kirken. Vi havde et anstændigt
stade før i tiden, og vi må forsøge at
holde standarden, sluttede biskop We-
stergaard Madsen. Janus.
isigkat osilsut iiudiiartut RADOX-ip
tarajuc isigkamtt atugagssiut atortarpait!
inicK IdssartoK - RADOX nåkalatålaruk
- isigkatitdlo imermut misutdlugit! ahh,
ilumut amermut mangersumut maininer-
nutdlo iluatdlangarame ... inussat ilua-
steriaKarfit taimeKartut udvalgiat ing-
imingnut atåssuteKarnertik ipivdlugo
piler,ssisimassåt atåinåsaoK, ilaussor-
tatdle Kaingainit atautsimikulårneruli-
■såput. tnatuma isujornagiut ingmikut
itunik aulajamgiigagssaKartitdlugo Ka-
låtdlit-munåta ministeriaKanfiamit såig-
figineKartarpugut. mama uvagut Ka-
iåtdlit-mumåta ministeriaKarfiainut i-
kiorjeussalersugssauvugut. saipingisar-
iputdle tamåt sulliagssat nangtminér-
dluta suliariniarpavut. sdrdlo suleKa-
tivtinik måungartdtsisisåsaugut amalo
suleKativta ilåt Kalåtdlit-nunåta mi-
nisteriaKarfiamitiparput Kalåtdlit-mu-
nåne suliagssanut tungassunik påsini-
aiditdlugo.
uk. kingugdlerne ilagit
avdlanit KangianeKarput
— Kalåtdlit-munåme ilagit pivdlugit
maksime 1950-imérsume OKautigine-
KarpoK måkutigdlissunerit tåssaussut
provste landshøvdimgilo. måkutigdli-
ssunerit tåuko pisimautitaumerat ma-
inarnit lamgnerulersugssauvoK. Dam-
markime biskorpe stiftamtmandilo
måkutigdlissunertut Kinigaussarput.
provstimut nuånersdvoK erKartussi-
ssuserissumi’k taima Kanigtiigissuimiik
najugalingmik suløKateKarmeK.
— kalåtdlit ånaissariaKångisara-
luamingniik ardlaKaKissunik peKarput,
sordlo ugperissarsiornermut issiging-
.niingneraninginik, biskoiipe OKarpoK. —
kalåtdlit ilagit tåssåuput lutherikut
ivangkiliuleris'Sut pitsaoKissaunik ila-
gigtut ingerdlatsissut. taimatut inger-
dlatsineK teknikikut ineriartomenmit
aserornøKartariaKångikaluarpo'K. imuit
imeriartorinenme malirnginaivdluarta-
iriaKariput, teknikimut tungassune
mingnerungitsumigdlo anersåmut tu-
ingassune — agtaveKångitsutut mdsi-
gisimalisångikunik. ukiut piorsaiviu-
ssut autdlartingmata Kalåtdlit-muina-
ne ilagit angussaKarsimanerpåmut i-
låuput. månale avdlarpagssuit iia-
gingnit sujuarsimanørulerput. matu-
ima sujormagut angussavut mamagi-
narbutut OKautigineKarsinåuput, ki-
nguariartormavérsårtariaKarpugutdlo,
biskorpe Westergaard Madsen magga-
tågut OKarpoK.
nandut
„Atuagagdliutit“ne nr. 12-ime 4. ju-
ni 1964-ime sai'Kumersume Kinuteiear-
nera maligdlugo agdlagaæ ilångupar-
se. agdlagkavkut sume inungorsima-
neK najorautaralugo akigssarsiaKarti-
taunermut G-60-ivdlo akigssarsiat
pivdlugit sujunersutainut avdlanut
tungassut sapingisamik igdluinåsiu-
ngitsumik navsuiarniarsimavåka.
ilångutagssiara KuleicutaKarpoK:
„sume inungorsimaneK najorKutaralu-
go akigssarsiaKartitaunermut nav-
suiaut". Atuagagdliutine agdlagaK
KuleKutserneKarsimavoK: „åssiging-
mik akigssarsiaKarneK sok Kalåtdlit-
nunåne ajornaKå".
KuleKutaK taineKartoK atuagagssiap
nangmineK akissugssauvfigisavå.
ikingutingnersumik inuvdluarKU-
ssivdlunga.
N. O. Christensen.
agdlautigissat avdlatdlo KuleKut-
sersorneKarnerat akuneKusersorne-
Karnerat agdlangneritdlo KanoK angi-
ssuseKartitaunerat amerdlanerpåtigut
atuagagssiap akissugssauvfigissarpai.
Hans Janussen.
RADOX gir friske,
glade fødder.
RADOX
rusungnermit tortalartuinauput Kiting-
nigssardio kajungernarsissardlune.
RADOX evkiluitsunik nuanar-
tunigdlo isigaKalcrsitsissarpoK.
F0D-BADESALT
OLES Autoriseret forhandler af
VAREHUS EVINRUDE
GODTHÅB
Reparationer udføres
TIL JAGT . FISKERI OG TRANSPORT
Over 50 års erfaring i produktion af på-
hængsmotorer garanterer for EVINRUDE’s
gennemtænkte konstruktion.
Der er 14 størrelser fra 3—90 hk.
EVINRUDE påhængsmotorer modstår den
hårdeste saltvandstaering. Alle undervands-
dele er af rustfrit stål. Alle drivaksellejer
er belagt med hårdt chrom.
2 års garanti. Altid reservedele på lager.
3 hk fra kr. 1100,- 28 - - 4150,-
51/* - - - 2120,- 40 - - 4800,-
9Vi - - - 2970,- 60 - - 7135,-
15 - - - 3145,- 75 - - 8225,-
18 - - - 3400,- 90 - - 10.025,- excl. oms.
autdlainiarnermut, aulisarnermut
agssartuinermutdlo
ukiut 50 sivnerdlugit misiligtagkat tiingavigaluglt EVINRUDE
tatlgissagssauvdlualersimavoK atortue tamarmik ei'Karsautigiv-
dluagaungmata. åssiglngitsunik såkorttissusigdlit 14-iuput 3—90
hk-gdlit.
motorit Ikutagkat EVINRUDE taratsumut aldfltQput. Imap
Uuanltugssartal tamarmik sisåuput mångertominek ajortut.
drivakselléjé chromlmit mångertumit sanåuput. ukiut mardluk Axel Ketncr
ugpernakusigauvoK. klngorårtigssat tamarmik pigineicarput. København
Forhandles overalt på Grønland — Kalåtdllt-nunåt tamåkerdlugo plnekarslnåuput
Skriv efter brochure — brochurenik piniarniarit
Nylonjakker
kr. 68,-
Damer, farver marine-rød —
lyseblå st. 38 til 44.
Herre, farver marine — oliven-
grøn, st. 46 til 56.
Børnestørrelser fra 4 til 14 år.
kr. 59,85, farver marine og rød.
FORSENDES OVER HELE
GRØNLAND. — SKRIV TIL:
jakkit nylonif 68,00 kr.
arnanut tungujortut, augpalugtut
tungujortut-Kaumassut angissu-
sigdlit nr. 38-mit 44-mut.
angutinut tungujortut Korsorpa-
lugtutdlo Kassiussartut, angissu-
sigdlit 46-mit 56-imut.
mérKanut sisamanit 14-inut ukiu-
lingnut 59,85 kr. — tungujortut
augpalugtutdlo.
Kalåtdlit-nunåt tamåkerdlugo
nagsiuneKartarput. unga piniarit:
Magasinet
Postbox 2, Godthåb, Grønland
I
S Den gyldne, \
S smidige OMA margarine ^
^ er lige velegnet fil bordbrug ^
/ og madlavningl — Sig navnet: OMA margarine! \
\ ----------------------------------------------------- y
OMA margarine kultiussartalik akungnaitsordlo /
nerrivingme atugagssatut nerissagssiornermutdlo y
assigingmik piukunarpotd OKaufigiuk ateK
Knud Rasimussenip Højskolia iKalåt-
Kirken må ikke sakke...
3