Atuagagdliutit - 02.07.1964, Blaðsíða 32
,
» For 50 år siden afsluttede Japans kejser sin offentlige
skolegang, og i den anledning inviterede han sine gamle læ-
rere og klassekammerater til en fest. Iler fodrer kejserparret
duer under festen.
t ukiut 50 matuma sujornagut Japanime kaisarip atuarnine
inerpå. taimanikut pisimasson erkainiardlugo iliniartitsissori-
simassane atuanatigisimassanilo nagdliugtorsiOKatiginiardlugit
Kaefkusimavai. uvane takunenarsinauvok kaisarikut nagdliu-
torsiornermi kildne tuinik nerdlersuissut.
i forgrunden ses et nyt radio-teleskop på Jodrell Bank
i Skotland, der blev taget i brug fornylig og modtog radio-
bølger fra Cassiopeja, hvorfra lyset og radiobølgerne er titu-
sinder af år om at nå til jorden. Aparratet i baggrunden
er observatoriets radio-teleskop fra 1957.
» sagdliuvok Skotlandime uvdloriarsiorfigssuarme radiup
maligaussai atordlugit „sokångitsorssuarmit" nålaortaut unga-
singitsukut atornekalersOK Cassiopejamitdlo kaumanerup ra-
diuvdlo maligaussaisa ukiune titusintilingne nunarssuarmut
ingerdlaorfigissartaganit tusarfiussoK. ungatdliuvoK uvdlo-
riarsiut 1957-imérsok.
En sindssyg mand trængte forleden ind i en kommuneskole
i Køln og bræbte to lærerinder og forbrændte flere skoleelever med
en hjemmelavet flammekaster. Da han var ved at blive pågræbet,
begik han selvmord. En halv snes børn døde af deres forbrændinger.
Politiet er igang med at forhøre nogle lærere.
angut niakulårtOK Kølnime kommunip atuarfiutaisa ilanut iv-
såinaK iserpon iliniartitsissut arnat mardluk toKutdlugit atuartutdlo
ardlakakissut utiterdlugit „ingnermik erkåissumik" nangminek sa-
naminik. tigussaulerame angut ingminut toKupon. mérKat Kulit mig-
ssiliortut flnermingnik toKussutenarput. takunenarsinauvoK politit
iliniartitsissut ilåinik aperssuissut.
-*■ Hertugen af Windsor, tidligere kong Edward VIII, fyldte
den 23. juni 70 år. Dagen blev fejret af ham og hans kone, tid-
ligere mrs. Simpson, i Paris. Her ankommer parret til Set. La-
zare-banegården i den franske hovedstad.
windsorime hertflge, klinge Edwardit arfinek-pingajoriga-
luat, junip 23-åne 70-inik ukionalersoK. uvdlOK hertflgimit nu-
lianitdlo mrs. Simpsonimik atenaraluartumit Parisime nagdliu-
ssinekarpok. åiparit Set. I.azarip Kimugtuitsunut unigtarfia-
nut Parisimitumut tikitut.
** Et kors, fremstillet af forkullede rester fra den bombede Coventry katedral i England er
opstillet på verdensudstillingen i New York ved den protestantiske og ortodoxe pavillon. Korset
skal forblive i USA i to år.
^ såningassok Tuluit-nunanc oiialugfigssup naertartunik nåkåtitsincrme ikuatdlagtup Kissug-
taisa sivnerinik sanaussok New Yorkime sarKumersitsinerssuarme takutitanut ilauvoa protestan-
tit ortodoxitdlo igdlutånc, ukiunilo mardlungne USA-misavdlune.
Efter ti ugers debat vedtog USAs
Senat fredag den 19. juni borger-
retsloven uden væsentlige ændrin-
ger. Vedtagelsen skete nøjagtig et
år efter, at præsident Kennedy
forelagde lovforslaget i Kongressen.
— De nye love er opdelt i følgende
punkter:
1. I forbundsvalg forbydes brugen
af diskriminerende prøver ved re-
gistrering af vælgere på grund af
mindre fejl. Lærdomsprøver, hvis
sådanne benyttes, skal afgives
skriftligt.
2. Diskriminationer på hoteller,
moteller, i restauranter og spise-
rum, i teatre, på sportsstadion og i
andre forlystelsesetablissementer
forbydes.
3. Diskrimination forbydes i of-
fentlige anlæg som parker, lege-
pladser, svømmehaller, biblioteker
og lignende. Justitsministeren be-
myndiges til at anlægge sag i til-
fælde, hvor individer ikke på grund
af sagens omkostninger eller andre
forhold formår at anlægge sagen.
4. Justitsministeren bemyndiges
til at anlægge sager for at fremme
skoleintegrationen.
5. Borgerrettighedskommissionen
skal gælde indtil 1968.
6. Diskriminering i foranstaltnin-
ger, der modtager forbundshjælp,
forbydes.
7. Arbejdsgivere forbydes at prak-
tisere diskriminering ved antagelse
og afskedigelse af arbejdere. Fag-
foreningerne forbydes at benytte
diskriminering i medlemsskab, po-
litik og ansættelseskontorer.
8. Folkeregistre beordres til at
samle oplysninger om stemmeafgiv-
ning og registrering i områder, der
er udpeget af borgerrettighedskom-
missionen, og aflevere dem til Kon-
gressen.
9. Justitsministeren får vidtgående
bemyndigelser til at gribe ind i
retssager, der er anlagt i henhold
til det 14. forfatningstillæg om ga-
ranti for lige beskyttelse under
loven.
10. Der oprettes et kontor for
samfundsanliggender inden for han-
delsministeriet til at arbejde som
mægler i racestridigheder gennem
lokale kontorer.
11. Der gives ret for alle personer,
anklaget for kriminelle handlinger,
til nævningeretssag.
☆
sapåtit akunerine Kuline okatdli-
serérnerup kingorna USA-me inat-
sissartut ardlåne senatime tatdli-
mångornerme jdnip 19-åne isuma-
katdgissutiginekarput inugtaussut
tamarmik åssigingmik pinekarnig-
ssanik inatsisit, angnertunik avdlå-
ngutekartinagit. ukiox atausek er-
Kordluardlugo tamatuma sujornagut
inatsisigssatut sujiinersåt præsident
Kennedymit Kongressime sarkti-
miunekarpok. — inatsisitåt ingmi-
kortokarput ukuninga:
1. nålagauvfekatigingnut tamanut
atortugssanik kinersinekartitdlugo
Kinersissut angnikitsumik kukune-
Kamerisa Skåtarutaussumik nalu-
naerssomekarnerine åssigingisitsi-
nigssaK inerterxutauvoK. xanok ili-
niagakartigisimanermut misilisso-
kåsagångat agdlagtitsinekartåsaok.
2. akånitarfingne, motelline (bili-
nik angalaortut unuivfigissartagåi-
ne), sutorniartarfingne, nerissar-
fingne. issigingnårtarfingne, timer-
ssortarfingne nuånårniartarfingnilo
avdlane åssigTngitsunik kalipauti-
lingnik amigdlit åssigingitsumik pi-
nekarnigssåt inerterxutauvok.
3. tamanit tikinekarsinaussune
nautsiviussane, pinguartarfingne,
nalunguartarfingne. atuagausiving-
ne il. il. kanos itumik amekarnek
pissutigalugo åssiglngisitsinigssak i-
nerterkutauvok. inuit akigssakéngi-
nertik pissutigalugo avdlamigdlunit
pissutexardlutik erkartiissivingme
suliaf^sisinåungitsut sivnerdlugit
erkartfississokamermut ministere
suliagssisinautinekarpok.
4. erkartussissokarnermut ministe-
re pisinautitauvok erkartussivit su-
liakartinekarnerisigut atuarfingne
negerit kakortunigdlo amigdlit mé-
raisa atuakatigigtarnigssånik angu-
ssakarniartamigssamik.
5 inugtaussut åssigingmik pine-
karnigssånik sulissutigingnigtok
komrmssione 1968-imut atåsaok.
6. nålagauvfekatigingnit ikiome-
kartut åssigingitsunik kalipautiling-
nik _ amekamertik pissutigalugo å-
ssigingitsumik pinekamigssåt iner-
terkutauvok.
7. sulissitsissut inertemekarput
sulissartunik atorfinigtitsinerming-
ne soraersitsinermingnilo åssi-
gingitsunik kalipautilingnik ami-
lingnut naligingitsumik iliortar-
nigssånut, sulissartutdlo pekatigig-
få taimatut lnerternekarput ilau-
ssortaunerme, politikime agdlag-
fingnilo sulissugssarsiortarfingne å-
ssigingisitsissamigssamut.
8. inuit arxinik agdlagtuivfit per-
kunekarsfnåuput inugtaussut åssi-
gingmik pinekarnigssånik sulissute-
kartun kommissionip nålagkinera
maligdlugo kinersinerup ingerdla-
neranik misigssuinigssamik kiner-
sissutdlo kanos amerdlatiginerinik
nautsorssuinigssamik. påsissaming-
nigdlo Kongressimut nalunaernig-
ssamik.
9. erkartussissokarnermut ministe-
re angnertokissumik pisinautinekar-
poic erkartOssinerne iiiatsisit tunga-
viussut tapisa 14-at najorkutaralu-
go sulissutiginekartune akuliunig-
ssamut inugtaussut tamarmik åssi-
gingmik inatsisinit igdlerssornekar-
sinauniåsangmata.
10. åssigingitsunik kalipautiling-
nik amigdlit akerdlerigtarnerine i-
sumakatigigsitsiniartartugssat agr
dlagfit igdlokarfingne tamanitut
avkutigalugit sulissartugssat kut-
dlersakarfigssanik niuvernermut
ministeriakarfingme ingmikut ag-
dlagfekarfingmik pilersitsissokå-
saok.
11. inuit pinerdlhtekarsimassutut
unerdlQtiginekartut tamarmik
nævninginit erkartunekarsinauti-
tåuput.
silarssuarmit tamarmit