Atuagagdliutit - 02.07.1964, Blaðsíða 19

pivdlualernigssaK
inuit nangmineK
ang;uniåsavåt
seminariame realskolimilo sujuligtaissoK Chr. Stærmose oKar-
poit iliniartut iliniarfigssuarmik Kimatsilersut OKalugiarfigi-
nerine — realskolime inertut 33-uput efterskolimilo 19-iuvdlu-
tik — seminariame nutamik åiKigssuneKartume misiligtitut
amerdlanerpåt Kanissiput
ukiume 1963—64-ime iliniarfigssuarme atuarfiussoK junip 24-åne n-aggatår-
nexarpoK efterskolime realskolimilo soraerumértut iliniartitsissutik KaerKU-
ssatdlo ilagalugit iliniartut nerissarfidne pissameu maligdlugo katerssunerdne.
rtiniarfigssuarme rektoriussoK Chr. Stærmose OKalugiamermine iliniartut ili-
niarfigssuarmik Kimatsilersut ilåtigut OKarfigai måna nunaKarjingmingnut sia-
rnartugssångulernerardlugit inusugtOKatimingnit atorfiningniarnigssamingne
PeriarjigssaKameruvdlutik kisiånile ersservtigsardlugo taimåikaluarpatdlunit
PivdluarneK ominameKarsinauneK ajortou nangminérdlunile naniniartariai:ar-
tOK navssåriniarKuvå kisalo inup karaktériata inuiaKatigingnut KanoK suniu-
leKarsinaunera erKaisitsissutigalugo.

wc i
| | I I i „må W&. S™," , % T-vl Y'Y -s f&rnmmøm i
W ... ™ \mr ' A
f > f f 1 V. ■j • X

Realklasse B. Forreste række Ira v.: sågdlit såmerdlcrnit: Petra Olsen, Bodil Josefscn, Ane Kristiansen, Elisabeth Kristiansen, Else-
Marie Josefsen, Emma Klcist. Bagerste række fra v.: tunordlit: Samuel Dahl, Hendrik Stærmose, Jakob Heilmann, Arne Holm, Samo
Berglund, Pavia Kreutzmann, Jakob Albrechtsen, Abel Egede, Jørgen Olsen, Hendrik Lennert, Erling Villadsen.
amerdlanerpåt KaKissiput
realskolime inertut klassinut mar-
dlungnut avingnikussut katitdlutik
33-iuput, tamarmigdlo soraerumér-
nenme angussisimavdlutik. seminaria-
rnutdle ingerdlarKingniardlutik misi-
dgtitunit arfineK-mardlussunit pinga-
sut angussinigitsors'iimåiput.
seminariamisaoK atortut Danmarki-
me seminarianut ingerdlarKingniat
bbsiligtitarneranut nagdlersutumik
'■hidiligtiput aitauses kisime angussi-
hgitsorsimavdlune, sivnere sisamat
akiamit seminariame nutåmik åncig-
ssunekarsimassume atualisåput.
efterskolime inertut 19-uput. ef-
terskolime atuarneK sujornatigor-
nit avdlaunerussumik ingerdlåne-
Karpoit, tassa sulivfenarfingne å-
ssigingitsune nikiscKåtardlugit su-
lisineitartardlutik påsiniardlugo
sutdlivit sut inusugtunut tamåku-
ntinga nalerKunerunersut. tamåna-
lo ingerdlånenartarpoK atuameri-
sa saniatigut. ånrigssussineK tamå-
na misilineruvoK, iluagtitdluartu-
tutdlo OKautigissariaKardlune.
PivdluarneK anguniarsiuk
seminariame realskolimilo sujulig-
taissoK Chr. Stærmose ilåtigut ima o-
KarpoKt — atuarfivse Kimalernerane
PivdluarKuniarpavse. Kinuvigilavse
erKaimarKuvdlugo pivdluarneK tå-
ssåungitsoK pigerigaK, tåssaussordle
anguneKarsinaussoK — anguniaråine.
ama ima onautigineKarsinauvoK piv-
dluarneK tassåungitsoK sumivfik uni-
Pgavigdlunit, sumungnarfigdle. inuit
Pivdluarnermik orniginermingne av-
kutigssaringisamikut autdlartorajug-
Put. nauk ikingutauvdluartut ilaKii-
tatdlo ikiusinaussaraluartut pivdluar-
neK anguniardlugo avKutigssaK erKor-
t°K infip nangminérdlune naniniarta-
riaKartarpå.
■— ungasingitsukut atuarparput de-
partementschef Eske Brunip avisilior-
tumit aperssorneKarnerane agdlauti-
SissaK. aperineKarpoK kalåtdlit Ka-
PgaunerussoK pivdluarnerusoralugit
amalo uvdlune nutåne inussut piv-
dluarungnaersimasoralugit. pissar-
Permisut naitsuararssuarmik akivoK:
pivdluarnerup naniniarnigsså inuit
Pangminérdlutik isumagissariaKarpåt.
taimaiingmat ilivsimiik kigsåiussiniv-
ne unåinaK erKarsautigingilara inu-
PivsLne (pivdlualerumårtuse. kig-
sarpungale neriugdlungalo pivdlua-
ternigssamut avKutigssarse iluamér-
sok anguniartuåinarumårigse. ilåne
ajutortésagaluaruvse ujancigtåsagig-
Se neriugpunga.
— iluarusungneK pivdluamerdlo
tåssåungitdlat ajornartorsiutigfngi-
vigdlugit Kaluginagagssat. tamåna
misigerérunarparse. ardlalingnik
misiligtagaKalerérpuse ilisimaleré-
runardlugulo pivdluarneK iluaru-
sungnerdlo, ikingutigingneK sule-
Katigingnerdlo avdlatutdle amer-
dlanerpåtut itdlutik sparekassime
torKortanut ugpernarsautitut atua-
gaussatut ftut: iluanåruteKåsagåi-
ne nangminérdlune torKorterissa-
riaKartoK. tigoraiginarneK ajorna-
KaoK. ama paserérsimagunarparse
PivdluarneK ilorrisimårnerdlo i-
luamik pigineKarsinåungitsut ag-
dliartortincKarsinaunatigdlo er-
Kavtfne inoKatigissavtfnit ilanger-
neKartångikångamik.
PiumavfigineKarpuse
inoKatinut akissugssauneK rektorip
^ncartorpå oKardlune: — måne Ka-
låtdlit-nunåne Kanga sorunalime nuå-
PSngitsoKartardlunilo singassoKartar-
P°k:. KularutigissariaKångilardle inuit
KaPga inussut uvavtinit påsisimane-
rugåt inugtaoKatigit nunarKatigitdlu-
nit pivdluardlutik inusinåungitsut i-
noKatit soKutigingitdluinaråine. nuå-
nisångilaK Kåumarsainerup angneru-
lernera, niorKutigssiorfit angnerussut
atulernerat, pigigsårnerulerneK, a-
ngatdlatit pitsaunerulernerat, atuar-
fit, nåparsimavit il. il. pissutåusåpata
inuit Kangatut pivdluartigisinaujung-
naernerånut. takuneKarsinaussutdle
kisisa pissutiniåsagaluaråine asule
pissutigssarsiorneruinåsaoK. ilumorsi-
nåungilarme KåumarsagaunerulerneK
atugarigsårnerulernerdlo akissugssåu-
ssutsip migdleriarneranik inoKatinut-
dlo soKutigingningnerup migdleriar-
ineranik ikinguoeKåsagpata. ilumut tai-
måitoKarneranik uvagut kiserdlui-
mavta ugipernarsaisinauviugut nalu-
nginavtigo Kalåtdlit-nunåne inugsi-
annersåirneiK, iikiuiumatusisuseK, nuå-
nårneK pivdluamerdlo Kanganit ami-
gautigineKaleriartuinartut.
iliniartut atuarfingmik Kimatsiler-
sut rektorip erKaisipai soraerumérsi-
maneK pivdlugo ugpernarsautit ag-
dlagartat tuniuneKarneråne OKartar-
neK „pivdluarit" piumassaKarnermik
ilaKartoK. piumassarineKartoK imai-
ngajagpoK: „autdlartinigssangnut må-
na tungavigssaKardlualerputit, Kalåt-
dlit-nunåne avdlarpagssuit autdlar-
Kautigssamigtut pisimassånit pitsau-
nerussumik. takutisavat ingmikut pi-
sinaulernerit ilisimassaKalerneritdlo
téssauginångitsoK Kalåtdlit-nunåne
najugaKartunit amerdlanerpånit ani-
inigaussarligsårnerulernigssangnut inuv-
dluatårnerulernigssangnutdlo atugag-
ssaK pitsaussoK. taimailiorsinaugalu-
arputit — kinalunit taimailiorsinauti-
taungmat. taménåinardle nåmångilaK.
avdlamik angnerussumigdlo takutitsi-
ssariaKarpoK. åmåtaoK neriugfigine-
Kariputit ipiiginaunerit, ilistimassatit
pisinauneritdlo atusagitit avdlanut i-
luaKutaussumik inuånårutaussumig-
dlo.“ åma erKaimassariaKarpoK tamå-
na tåssaungmat ivdlit pivdlualernig-
ssangnut avKutigssaussoK.
aulajåissuseK pingaKaoK
rektor Stærmosip Platon erKaisitsi-
ssutigå oKarsimassoK nålagauvfik u-
jaråinarnit Kissuinarnitdlo atatineKå-
ngitsoK inuisale aulajaitsumik pissu-
seKarnerånit, imalo nangigpoK:
— imaua ilane uvavtinut omigil-
kumårtuse oKardlusilo Kalåtdlit-nu-
nåta nutangortiniamerane kukorujug-
ssuarsimassugut ujardinamik Kissui-
narnigdlo pilersorneKarnigssåt ericar-
sautigisimagavtigo. imaKa sulivfig-
ssuit, umiarssuit, imeuarfit, nåparsi-
mavit atuarfitdlo tikuarumårise avor-
Kårdlerpalugdlusilo OKarfigiumårdlu-
ta: „KanoK-una ilioravse? Platonip o-
Kausé atuardluarsimagundngilase —
imaKalunit-una påsisimångikise. pigi-
ssåme ujaruanit Kissungnitdlo sandt
kisisa sanaortorsimavase. inuit aula-
jaitsumik pissuseKalernigssåt angu-
niardlugo sulisimdngilase'.“ nudnasa-
galuarpunga ildne taimditunik avor-
KårdliuteKaraluaruvse, tamatumuna
erssisagaluarmat avdlanik inoKate-
karnerme pingåmerpåt ildnik påsing-
nigsimassuse. tauva påsisagaluarpar-
put Kalåtdlit-nunane uvdlut nutåvit
autdlartisimassut.
— linuvdluarKussinigssaK-una ajor-
naitsuinåungitsoK; pingitsorsinåungi-
larputdle. neriugpunga påpiaraminer-
mit soraerumérsimanivsinut ugper-
narsåumit angnerussumik nagsata-
Kardluse atuarfik Kimåsagigse. neri-
ugpungalo atoruimårigse ilivsinut
pivdluautaulersitdlugo. taima pisso-
Karpat åma avdlanut pivdluautauv-
dlunilo iluaKutaujumårpoK.
— tamavse pivdluangåritse!
pruvfitiorKUsersutaoK
nålaortariaKartarput
iliniartut sivnerdlugit Bjarne
Kreutzmann oicalugiarpoK ilåtigut i-
ma OKartoK: — ukiut arfinigdlit ma-
tuma sujornagut atuarfingmit iner-
dlutik atuarfingnutdlunit angnerussu-
nut ingerdlarKisavdlutik katerssutut
igdloKarfingme måne sujugdlermik i-
lagigavkit. taimanikut erKarsautigåra
KanoK nuånertigisassoK realskolime
inerdlune soraerumérsimaneK tama-
tuma kingorna KanoK iliornigssamut
nangminérdlune aulaj angisinaulerfik.
Bjarne Kreutzmannip atuanati-
ne sule inersimångitsut kajumig-
sårpai pivfigssaK pitsaimerpåmik
atorniarKuvdlugo sujunigssardlo
erKarsautigerKuvdlugo. Kinutigå-
taoK inusugtut uvdlune nutåne pi-
ssartunut malingnaunerorKuvdlu-
git. — isumaKarpunga nukagpiar-
Kat najugåne amerdlavatdlårtut
The Beattlesinik tusarnårumaneru-
ssartut nutarsiagssat pfnagit. er-
KaimassariaKarparput nutårsiag-
ssat tåssaussut nalivta onalugtu-
agssartai. ilame agdlåt pruvfitior-
Kusersunut nålaortariaKarpugut,
tåuko agdlåt iliniarfigineKarsinau-
ssarmata!
— iliniartitsissut Kutsaviginiarpåka
klassine iliniartitsivdluartarsimane-
re åmalo pisanganarpatdlångitsunik
atuartitsissarsimanere pivdluigit. atu-
arfingme måne kinguligssavtinut su-
livdluarnigssarse kisiat isumatdluti-
gingilarput isumavdluarfigåvsitaoK
angerdlaruvse danskit kalåtdlitdlo
sule angnerussumik påseKatigingnig-
ssånut tungassunik suliumårtuse.
— KujanaK atuarfingme måne nué-
nersumik inoKatigigsimanivtinut!
Jagtbåden
»CAMPER«
KELLO umiatsiaK
autdlainiut
letvægtsbåde »camper«
Grønland er jægernes paradis og
„Camper" er den ideelle jagtbåd til
den barske grønlandske natur! Bå-
dens store sødygtighed og stabilitet
gør, at jægeren kan stå op i båden
— og dens ringe vægt gør den nem
at slæbe på land eller trække over
isen.
„Camper" er ligesom de øvrige
Kello-både fremstillet af korrosi-
onsfri, saltvandsbestandig alumini-
umsplade — og er naturligvis syn-
kefri.
Kello-bådene er næsten uopslide-
lige, de kræver ingen vedligehol-
delse og er altid sejlklare.
De er godt jagende i en Kello
„Camper".
Kalåtdlit-nunåt tåssauvoK autdlai-
niarumatut paradisiat, „Camper“ilo
aitsåt tåssa angatdlat Kalåtdlit-nu-
nånut nalerKutoK! umiatsiaK imar-
siutdlarKingårmat orrajångårmat-
dlo autdlainiaK angatdlåmine ni-
korfasinauvoK — oKingårmatdlo a-
jornaeKissumik nunamut amusi-
nauvå sikukutdlunit uniarsinauv-
dlugo.
„Camper" umiatsiait Kello-t avdlat
åssigalugit aluminiumit nungujar-
torneK ajortumit taratsumutdlo a-
kiutumit sanauvoK — sorngunalu-
me kivineK ajortuvdlune.
umiatsiait Kello-t nungutdlartug-
sséungingaj agput, aserf atdlatsaili-
ssariaKångitdlat tåssalo sukutdlunit
autdlaruteriåinauvdlutik.
Kello „Camper“imik angatdlateKa-
ruvit angatdlatigigsåsaKautit.
Åbne både Længde: Bredde: Vægt: Pris frit leve- ret i Grønland:
umiatsiait KaleKångitsut takiss.: siliss.: OKimåiss.: Kal.nun. akia:
Kello I 3,14 m 1,33 m 54 kg 1.425 kr.
Kello II 3,90 m 1,35 m 84 kg 1.825 kr.
Camper 3,75 m 1,55 m 98 kg 2.100 kr.
Nigeria 4,05 m 1,50 m 102 kg 2 400 kr.
Skærgård 4,55 m 1,77 m 171 kg 3.700 kr.
Både med halvdæk, vindrude og rat samt førersæde m. ryglæn,
umiatsiait agfarmik Kaligdlit, igalånik orKigtarfigdlit, aKumut ipiterutigdlit
ingerdlatitsissumutdlo (aicugtumutdlo) igartarfilingmik igsiavigdlit.
Camper m. dæk 3,75 m 1,55 m 113 kg 3.200 kr.
Nigeria m. dæk
4,05 m
1,50 m 127 kg
3.500 kr.
Alle oplysninger og brochurer fra
ukunånga pineKarsfnåuput
KØBENHAVN |||j| GRØNLAND
Generalrepræsentant: Henrik Asmussen, Løngangstræde 24, Kbhv. K.
19