Atuagagdliutit - 02.07.1964, Blaðsíða 14

Mere om sprogundervisning i Grønland
Mere ansvarsløs tale
Med denne overskrift skriver
T. i Frederikshåb lokalblad „Pu-
jorsiut“ følgende:
Erling Høegh vender sig mod de
politisk vågne i Grønland og påpeger
det uacceptable i, at Inuit-partiets
synspunkter bliver gjort til Grønlands.
Partiet er nystartet, men får det sin
tid, vil det vokse sig stort. Navnlig
hvis Danmarks kolonipolitik aftrappes
med samme langsomhed som hidtil.
Også de grønlandske studerende er
faldet i unåde ved ikke at være enige
med pastoren. Det må være Erling
Høegh ganske klart, at de, som har
fået, eller er ved at få en uddannelse,
under normale forhold i Danmark
bedre kan se skævhederne i grøn-
landspolitikken, ganske simpelt fordi
de har et sammenligningsgrundlag,
som befolkningen, der aldrig har væ-
ret uden for Grønland, ikke har. Der-
for kan man ikke bare feje kritik fra
de studerende/studerede væk. Des-
uden har Grønlands befolkning van-
skeligt ved at komme til orde, und-
tagen ved de i Danmark boende grøn-
lændere, studerende, såvel som ud-
dannede, som ikke har ønsket at un-
derkaste sig det af G-60 udarbejdede,
og mod menneskerettighederne stri-
dende, fødestedskriterium.
De „flere og flere" som i den senere
tid har fået den opfattelse, at ytrings-
friheden er blevet udnyttet i Grøn-
land af „Grøniandsdebattens nye
Vildskud" er betydeligt færre, end
Erling Høegh regner med. Stort set
må det siges, at Grønlands befolkning
føler sig trådt på ved vedtagelsen af
fødestedskriteriet. At den tager for-
holdene med relativ ro, skyldes, at
piisaunermit pitsaunex
FORHANDLERE
OVERALT I GRØNLAND
V . ' s? ata,
3 i
F Si! 1 p uisavat-
■ •. / 3. * r X / i \ / dlårnak!
IH;
suliamlk ilinlarsimassup onausé
suliailo pitsaunerpaussarput
FOLKECRET, ukiune 25-ne
atortartoK uvavtine imåinaK
akeKarpoK kr. 62,50 — kr. 75,00
— luxus (pltsaunerpåt) ..... kr. 87,50
— akungnagtut talmågdlåt .. kr. 50,00
arnat nalunaerKUtårait, taima
pitsautigissut .... kr. 75,00
— pitsaunerpåtdlo .... kr. 85,00
nalunaerKutårKat guldivit 14-
karatigdlit:
arnat
angutit ... kr. 187,50
isardssat, pitsagssuit, Kasuer-
sårutit atuvfasitdlQnit ... kr. 35,00
piumassatit X-ilinåsavatit — ■ atit sumifl-
ssusitdlo agdlariardlugit nagsiutdlugit:
Urmagermester
AXEL HANSEN
Vigerslev Alle 7, København, Valby
importør Axel Hansen-imit plsissaruvlt
pisiat ajorigugko utertlsinauvat.
Sislmiunut pissaruvit nioricutigssautivut
frk. Thomsenime takusinauvatit.
den er vant til at blive dirigeret af
danskerne.
Erling Høeghs udtalelse til „Ber-
lingske Tidende" er præget af ønsket
om at putte den danske offentlighed
blår i øjnene. Vel sker det, at unge
grønlændere smører for tykt på, men
det kan altså også ske for andre end
de ungdommelige brushoveder eller
„de salonliberale".
G-60 forslaget er vedtaget, og der
skal meget til at vælte det. Af det kan
man ikke læse noget om, hvordan det
grønlandske folk ser på det. Grøn-
lænderne havde sikkert gerne set
mangt og meget anderledes. Tilbage
bliver, at G-60 forslaget er grundlaget,
der skal arbejdes på fremover. I dette
skal grønlænderne „nu styrke fælles-
følelsen", selv om der ikke er noget
til fælles.
Forholdene i Grønland forbedres og
kunne måske, hvis det folkevalgte
landsråd havde haft dygtigere folk,
have været meget bedre.
Med andre ord: Grønland ligger,
som det har redt. Det betyder ikke, at
det ligger godt.
T.
Da jeg afsluttede min artikelserie
om esperanto i A/G, henstillede jeg
til læseren at tage stilling til sprog-
problemet i det opridsede omfang og
håbede på, at dette ville udløse en
reaktion for eller imod de i artiklen
anførte fakta og de deraf afledte tan-
ker. Skønt jeg således havde håbet
og ventet på indlæg fra læsernes side,
har jeg ved at læse A/G af 18. juni
med forbavselse måttet konstatere, at
min kollega William Michelsen har
misforstået nogle detaljer i min argu-
mentation for esperanto. Når en mand
som hr. Michelsen — som må formo-
des at kunne læse og forstå en tekst
efter dens mening — kan misforstå
mig, må jeg frygte, at også andre kan
gøre det. Af hensyn til den rette for-
ståelse af mine synspunkter vil jeg
derfor her tillade mig at korrigere og
kommentere nogle af hr. Michelsens
udlægninger.
Når jeg i forbindelse med fremmed-
sprogindlæringen i Grønland nævner
esperanto „ved siden af engelsk" som
afløser for tysk, er det på grund af
en realistisk erkendelse af nødvendig-
heden af en overgangsordning til den
endegyldige erstatning af både engelsk
og tysk med esperanto. Med hensyn
til hvorvidt esperanto har chancer for
at trænge igennem i Asien og Afrika,
så har esperanto allerede forholdsvis
god fodfæste i Vietnam, Korea, Kina
og Japan. Der har f. eks. fra japansk
side været omfattende bestræbelser
i gang for at benytte esperanto som
olympiadesprog i år. — Afrika er et
kontinent i støbeskeen i dag med al
den dermed forbundne uro og forvir-
ring. Der findes kun stedlige, mere
eller mindre udbredte dialekter og
sprog, hvoriblandt også nogle euro-
Skuffelsens røst
Under denne overskrift vender L. A.
Chemnitz sig i A/G nr. 12 mod bru-
gen af præventive midler, som han
finder moralsk nedbrydende for den
enkelte og derigennem skadelige for
samfundet. Enhver har jo lov at have
sin opfattelse, jeg tror ikke pastor
Chemnitz har ret og da folkekirken
ikke har vendt sig mod brugen af
præservativer, vil jeg gå fra, at også
de fleste af pastor Chemnitz’ kolleger
deler min opfattelse.
Pastor Chemnitz gør sig imidlertid
skyldig i en tilsnigelse, når han skri-
ver, at landslægen godt ved, at be-
skyttelsesmidler ikke er sikre mod
svangerskab eller kønssygdomme.
Ganske vist yder ingen af de idag
almindeligt anvendte midler absolut
sikkerhed mod graviditet, alt kan jo
svigte, men anvedt på rette måde yder
de dog en særdeles høj grad af sik-
kerhed mod graviditet, og condomet,
som er det beskyttelsesmiddel, der
kan købes i butikker og forhåbent-
lig også snart i automater, yder til-
lige samme høje grad af sikkerhed
mod gonorrhoe.
I dag er på Grønland mere end
hvert tredie barn, der fødes, født
udenfor ægteskab og gonorrhoe er så
udbredt, at der årligt forekommer 10
pct. tilfælde i forhold til befolknings-
tallet.
Pastor Chemnitz er skuffet over, at
jeg anbefaler beskyttelsesmidler, jeg
er skuffet over at pastor Chemnitz
synes at lukke øjnene for ovennævnte
kendsgerninger.
Jørgen Bøggild.
Fuldendt
skønhedspleje
Verden over gør TOKALON
det smukke køn endnu smukkere.
TOKALON er cremer og
pudder — til Dem.
TOKALON er ikke kostbar
og gør derfor daglig skønhedspleje
til en selvfølge.
aitsdt tåssa kussagtinartut
silarssuaK tamåkerdlugo TOKALONit
arnartavut ingagdlugit kussag-
titttarpai.
TOKALON tåssa cremet puddet-
dlo — ilingnut atugagssiat.
TOKALON akisftjungitdlat
taimåitumik uvdlut tamåkiavdluglt
atortariånguåkit.
*Tokalon
I
i
En gros:
amerdlasungordluglt aklMnerussu-
mlgdlo uvane plneuarsInduput:
WILLY RASMUSSEN & CO.
Hovedvagtsgade 6, København K
Dagcreme — Skin Food — Skin Beaufy Cream — Pudder
pæiske optræder, hvilket dog mere og
mere forsvinder i takt med de enkelte
staters selvstændiggørelse. Mens de
tidligere kolonimagters sprog er ilde-
sete, har nogle afrikanske ledere ud-
talt sig fordelagtigt om esperanto.
Hvad vil man forlange mere under
de givne forhold? Rom blev jo som
bekendt heller ikke bygget på én dag.
Lige så vel som begrebet voldtægt
kan være af relativ karakter, kan det
også være, at min kollega William
Michelsen ikke „har følt sig udsat for
eller skyldig i sproglig voldtægt ved
at lære og undervise i sprog i skolen".
Hr. Michelsen har åbenbart både haft
lyst og evne til at lære sprog og gjorde
så, hvad man ventede sig af ham. Jeg
forstår også virkelig at værdsætte det
skulderklap, hr. Michelsen tiltænker
mig ved at formode, at det forholder
sig på lignende måde med mig. Men
jeg fortjener det bare ikke. Ikke ét
af mine sprog har jeg tilegnet mig
på denne måde... som ætling af den
gamle Ahasverus er de blevet mig på-
tvunget under flugten fra land til
land før, under og efter krigen. Be-
vares — det viste sig, at jeg havde
fået sprognemme i vuggegave, og ud-
over en tilintetgjort familie og en
uforskyldt rodløs tilværelse var ska-
den såmænd ikke så stor.
Men lad os komme tilbage til sa-
gens kerne: De grønlandske elever og
esperanto. Det grønlandske sprogs
særpræg og den deraf følgende værdi
for om- og efterverden hverken kan
eller vil jeg benægte eller forklejne.
Men når man først i den brede grøn-
landske befolkning er kommet til den
erkendelse, at indlæringen af dansk
som andet modersmål er nutidens
uomtvistelige krav til ungdommen i
dag, er indlæringen af esperanto —
som repræsenterer hele det europæi-
ske sprogfællesskab — at foretrække
frem for to tilfældigvis nu og her god-
kendte fremmedsprog. Hr. Michelsen
betvivler også esperantos værdi i de
internationale fredsbestræbelser.
Hverken min førantydede personlige
kontakt med verdenshistorien eller
min i en mere moden alder opnåede
skolevisdom har forledet mig til den
naivitet at tro, at et verdenssprog
alene — det være sig esperanto eller
et hvilket som helst andet — ville
kunne skabe fred i verden. Men som
et yderligere middel ved siden af alle
de igangværende bestræbelser i den
retning vil vel ingen turde frakende
et sådant sprog sin berettigelse?
Hvis den internationale esperantist-
organisation kun omfattede 30.000
medlemmer, havde den aldrig fået kon-
sultativ status hos UNESCO! Det var
et andragende til fordel for esperanto
repræsenterende 492 organisationer
med i alt 15.454.780 medlemmer og
895.432 enkeltpersoner fra 76 lande,
der bevirkede dette. Med hensyn til
flere detaljer henviser jeg til artiklen
i A/G fra 21. maj i år. — De danske
Statsbaner, luftfartsselskaber som
BEA, SAS, KLM, Cook’s Rejsebureau
og utallige mindre, private forret-
ningsforetagender, der i følge deres
natur må betragtes som blottet for en-
hver urealistisk idealisme og senti-
mentalitet, benytter sig af esperanto
— og vel at mærke sikkert ikke for
at tækkes sølle 30.000 esperantister
verden over! Ej heller ville ca. 20
radiostationer verden rundt bringe
over 2000 esperantoudsendelser om
året af hensyn til dem!
Resultatet af den i min artikel
nævnte resolution i UNESCO’s gene-
ralforsamling i 1954 var bl. a., at alle-
rede i 1959 fjorten universiteter i 8
lande havde oprettet faste lektorater.
I 1961 fik mindst 20.000 elever på 600
skoler i 27 lande undervisning i espe-
ranto. Forleden meddelte et af de dan-
ske dagblade, at 3 skoleelever havde
taget eksamen i esperanto. Det er en
lille begyndelse? Jo vist — men erfa-
ringen viser jo, at alle store ideer kræ-
ver tid til deres gennemtrængen i
denne brogede og modstræbende ver-
den.
Netop inden for skoleverdenen vin-
der esperanto frem i stadig stigende
grad. Også her i Grønland ville man
stå sig bedst ved fra starten at være
lydhør over for de åbenbare fordele
ved esperanto, så man for en gangs
skyld var med fra starten og ikke som
sædvanlig sakker agterud med „de
særlige grønlandske forhold" som på-
skud.
Ikke for ingenting trækker man på
smilebåndet, når den forslidte frase
bliver brugt. Opfattelsen af Grønlands
særlige forhold kan nemlig også blive
en fiks idé, en fatalistisk, ja ligefrem
bagstræberisk indstilling, som hver-
ken hr. Michelsen, jeg eller nogen
som helst anden kan være interesseret
i at støtte. Jeg gi’r hr. Michelsen fuld-
stændig ret i, at grøndlandsk i sin op-
bygning er enestående fra alle andre
sprog — jeg respekterer det og alle
andre sprog, der har det på lignende
måde. Men det drejer sig om benyt-
telsen af et redskab til at gøre sig
forståelig hvor som helst i denne ver-
den, som også Grønland jo er en del
af! Rundt omkring os sker en stadig
påvirkning af sprogene indbyrdes.
Hvor er det virkelige grønlandske ble-
vet af? Eller det danske? Eller et hvil-
ket som helst andet oprindelig rent
sprog? Endog nogle grønlandske ord
fra det kæmpestore land med det me-
get, meget lille folk har vundet ind-
pas i de store såkaldte verdenssprog!
Trods denne fraternisering sprogene
indbyrdes gennem tiderne har folke-
slagene dog stort set formået at hæv-
de deres særpræg. Og det vil også
lykkes for grønlænderne trods indlæ-
ring af dansk og et eventuelt verdens-
sprog. Det skal naturen, beliggen-
heden og livsvilkårene — med eller
uden fødestedskriterium — også i en
jet-, sputnik og rumtidsalder nok sør-
ge for.
Som en afsluttende bemærkning
kan jeg ikke dy mig for at udtrykke
min beklagelse over, at ikke hele ar-
tikelrækken har været oversat til
grønlandsk. Jeg er interesseret i at
skabe en offentlig mening om dette
emne, og jeg har en fornemmelse af,
at mange af de ensprogede grønlæn-
dere lige så gerne eller måske endnu
mere end deres tosprogede landsmænd
kunne tænke sig at give udtryk for
deres mening om sagen.
Georg Kustosz.
GLOBE
Betonblanderen
en 100%
arbejdskraft

GLOBE
betonimik akulcrigsitsissartoK 100 °/o-imik sulissoK
GLOBE pisiarineKarsinauvoK åssigingitsfltitdlugit mardluk — tamarmik
ilisarnautigdlit Imeruminarnermlkut, imaeruminarnermikut akorivdluar-
Kigsårtarnermikutdlo.- Type 150 pisiarineKarsinauvoK 2 imalOnit 4 hk silåi-
narmik nigdlorsagkamik Bernard-benzinmotorilerdlugo imalflnlt elektrici-
tetitortumik motorilerdlugo — åma pisiarineKarsinauvoK 250 kg-mik tagiu-
tarnermut amoruserdlugo isumangnaitdlisautilingmik.
Type 100 — igdluliorneinut angnikinerussunut — 100 literimik imartussu-
sexarpoK silåinarmigdlo nigdlorsagkamik 1,25 HK-mik Bernard-benzin-
motoreKardlune
GLOBE leveres i to typer — begge karakteristiske ved let Hyldning, ud-
tømning og 1. kl.s blandeegenskaber. Type 150 leveres med 2 eller 4 hk
luftkølet Bernard-
benzinmotor eller el-
motor — fås også
med 250 kg friktions-
hejsespil med sikker-
hedsanordning.
Type 100 — for det
mindre byggeri —
har 100 liter rumind-
hold og er forsynet
med 1,25 HK luftkø-
let Bernard-benzin-
motor.
BRØNDERSLEV, TLF. {088 1) 450
AALBORG, tlf. (081) 2 74 55
AARHUS, tlf. (061) 3 14 00
KBHVN., Herlev, tlf. (01) 94 70 66
//tm
14