Atuagagdliutit - 02.07.1964, Blaðsíða 21

savautigdlit
landsrådit imgrm’kut itumik atautsi-
mineråne Erik Egedap sujunersutå,
®avautigdlit radiumik autdlakåtitsi-
ssutérånguaimik pexalersinaunigssåt,
KanoK akinexåsanersox pisangavdluta
tusarnårsima vanput, isumavdluåumer-
Pugutdlo lamdshøvdingip landsrådit
atautsimilei'Kingineråne misigsosru-
tnangmago. soruname landshøvdinge
'heriorssuiingmat tugpatdlemermit
Ku vdl il i leringikalu a rpu gu t, i sum a v-
dluåumemerputdle asuiUnavenxunago
ersserxingnerussumik navsuiautexa-
lårdlanga.
Kangale uvagut tamåma anguniarsi-
;Ihagaluarparput, nalungilanputdlo ing-
ndkut akuerinexanxårtimane ajorna-
kissok, tamåikununigalo tungåssute-
Karsorissavut aperalugitdlo funårtari-
^iarsimagaluarpavut, angnerussumig-
dle iikiornia.rnexannatalo iiitsersune-
Kangilagut. isumaxartoixarsinauvo« a-
sule ilårsinardluta taima nonxaiiniar-
simassuigut, asulilunit iikatigssavtinik
'Piniartuigut. soruname kikut 'xanor-
'd}o isuimøliusaigunik pingitsailinexar-
sinåungi'tdlat, taméname pivdlugo ta-
irnavta Kanordluinit isumaliorsinauvu-
•gut.
savautexarfit ardlaxaxaut inuling-
hiut ungasigdilutik inigssisimassut. u-
'kiume pujortuléra« mikisso« angat-
dlatigisiavdluigo sila aperxu'taussaKaax.
stkuamiartitdlugo xåumat nåvdlugu-
lunit avdlamut atåssutexarne« ajor-
ParsissaripoK. sikua« sule atorsinåu-
'hgitsoK anorimit katagtineacarpat «at-
sortordlo sikuarKilisaoK, taimailiortu-
ardlunilo sivisunårsinaussarpox, tai-
'•haititdlugulo Kano« pissoxariatårtit-
dlugo radiumik o«artautilimginiut or-
higuniarnex ajornardluinarsinau-
ssaripoK. savautigdlit amerdlanerit mi-
kissuinarmiik amgatdlatfexarput u'kiu-
016 sila ajortitdlugo angatdlatigine-
Karsinauingitsunik. ukiume angatdla-
ti't asule savautexarfingnut angalanax
ajorput, katsorsaissuvme angalanigsså
diimagingikuvtigo avdlamiik ilimagi-
,ssagssaKangårneK ajorpugut. tamåko
Patsisiginiagkavut soxutaussutut issi-
SineKåsångigpata pisimassartut nalåu-
tagkavut imaxa patsisiginiåsavdlugit
'sOKutigine«arinerusinåuput:
oriKarsautigeriarsiuk, ukiume anor-
dlersonssuvidluine erssingitsorssussoK
ahånaK, uviussup mérKatdlo ardla-
Kartut sule inortut kisiat isumavdlu-
Wåt ikiornexajångikune xularnångitsu-
P^l'k auerdlune toixussugssauvox, sila
ajornermit angatdlémik taima miki-
tigissumik oxartautilingnut Kaningne-
russumut angaitanex ajomaixaoK, iki-
ornøKannigssamik isumavdlutexama-
tik uvdlut ardlerslnauvait. anånardlu-
toxusinauvox. imalunit mérax nå-
^Plnik åniarpo« imeriartardlune ku-
larnångitsumik inalugårardlugtoK, xa-
nordle ilioriarsinåungitdlat sila ajor-
hermit autdlariarsinåunginamik,
hår Esprit
DE VALDEMAR
•ned Indbygget frisércremø
holder håret hele dagen
tørrer ikke håret ud
åmalo radiut
taimalo méra« ikionnøKamane ånia- ------
réxalune toKuinartariaKarpo«. mérax
kissaruloKalune nåparpox, su-nale né-
pautigigå iLaisa påsisinåungilåt, sila
pitsånigujåratdlarti'tdlugo tåuna kat-
sorsaissumik ikiorneKarsinauvoK. atå-
taussoK ukiume aingalavdluine ånersi-
mavoK angalaneK sapilerdlune, sila
ajungikaluartoK nuliata mématdio pu-
jortulérax angatdlåne« saperamiko
nunarKateKånginamigdlo, uvdlut
ardlexalugit åniartuartaria'xarpox.
tauva imaxa tupiginexarpatdlårung-
nåisaoK suna pivdlugo taima itumik
savautigdlit peKarumavdlutik norxai-
ssut. tamåkume pingitsomeKarsiinau-
galuarput oxartautinguamik avdlatut
sapilerfikut atorsinaussumik pexara-
luaråine.
.nalungilarput nålagauvfiup inger-
dlatai taima itumik peKåsavdlutik a-
jornartitaungitsut pexiartutdlo. sa-
vautigdlit landskassip a.ningaussaiau-
tigssainik piniardlutik norKåimgitdlat,
pisiumassut-uiko. taima norxaiinex a-
.ionnartitåusagaluaripat isumaxarKa-
jånasaoK, nålagkersuissut inuit nå-
lagauvfiup pigissaine .suilivfexardlu-
tigdlo najugaxartut sapingisamik ig-
dlersorniarait taxorKunagitdlo, savau-
tigdlitdle nangmiinerssordlutik i-nutig-
ssarsiortut isumaKarfigalugit: å, tåu-
ko sorme toxugaluarunik soxutåu-
ngilaK.
taimåitumik landsrådit atautsimér-
Kileriaruvse sapingisamik isumaxati-
gissutiginianniarsiuk G-60-imut ;grøn-
landsrådertåmutdlunit imissutiginar-
nago.
Cecilie Lund,
K’anisartut.
OKartautit
Soltilbedelse — seKinermut gutisiortut
Mens størstedelen af Grønland sukker efter blot en
lille smule varme, er det rigtigt sommervejr 1 Europa.
Her er et lille udsnit fra en nordsjællandsk strand, hvor
folk i hundredevis dasede, og nogle badede dagen
igennem en af de sidste søndage.
KalStdlit-nunåta ilarujugssuane kiagsilårnigsså Kilarnåri-
niarigput Europame aussarigsiorput. åssilissame takune-
Karslnåuput Sjællandip avangnamut sineriåta ilaminf-
nguane sigssame inuit huntritiligkdtSt sapatlt kingugdlit
Håne uvdloK nåvdlugo nalussårtut ilaitdlo nalunguartut.
akissugssauneK sianiginago oKalungneK
„Pujorsiut“me T. agdlagpok:
Erling Høeghip akerdlilersimavai i-
nuit nålagkersuinikut Kalåtdlit-nu-
nåne exingassut, uparuarpålo „Inuit-
parti“ata isumai Kalåtdlit-nunane i-
nuit tamarmik isumåtut issigineKå-
sagpata tamåna erxortungitsoK oxau-
tigalugo. parti tåuna autdlarterxau-
vok, atåinåsagunile agdliumårungnar-
sivox — pingårtumik Danmarkip nu-
nasiatut ingerdlatsinera manamutut
arritsigiuåinartumik iperariartorne-
xainåsagpat.
kalåtdlit Danmarkime iliniartut a-
ma palasip tåussuma nuånariung-
naersimavai. sordlunale Erling
Høeghip nalungitdluésagaluarå ka-
låtdlit tauko Danmarkime iliniartut
kalålexataitdlo pissusigssamisortumik
tagpavane ilmiarérsimassutaox tå-
ssaungmata Kalåtdlit-nunåta inger-
diatitaunerata exungåssutainik ta-
kungnigsinaunerussut, téssa migssi-
ngersussinigssamut tungavigssaxara-
mik kalålexatimik Danmarkimlsimå-
ngisåinartut nalussåinik. taimåitumik
issornartorsiuissarnerat soxutåungit-
sutut igdlikartlnagagssåungilax.
kalåtdlit tåuko Danmarkime ilini-
artut iliniarsimassutdlo ama oxaut-
sitigut savssarnigssamut sapmginer-
påuput, tåssauvdlutik „sume inu-
ngorsimanex“ tungavigalugo G-60-ip
årxigssussineranut inuit pisinautitau-
nerånut akerdliussumut nåkåinaru-
masimångitsut.
inuit „amerdliartuinartut“ „Kalåt-
dlit-nunåta oxatdlisaunerane naussu-
piluit nutåt“ Erling Høeghip oxauti-
gissai tåussuma nautsorssutigissainit
Kalåtdlit-nunane ikingneroxaut. a-
tautsimutdlo angnertumik issigalugo
Kalåtdlit-nunåta inue „sume inu-
ngorsimanex“ tungavigalugo årxig-
ssussinermit tugdlagaussutut misigi-
put. kisiåne angnertunerussumik au-
lagsagsimårutigingingmåssuk patsi-
sauvox xavdlunånit nålagkersugau-
nex sungiusimåinaramiko.
Erling Høeghip avisimut „Berling-
ske Tidende“mut oxauserisimassai
Danmarkip inuinik nakutitsiniutau-
ssut påsinarput. soruname kalåtdlit
inusugtut ilånériardlutik ingassagta-
jårisinaussarput, nalungilarputdle å-
ma „inusugtut kissåumiassut" „nutå-
lerissussårtutdlo" (salonliberale) pi-
naratik inuitaox avdlat taimåisinau-
ssartut.
G-60-ip sujunersutå tåssa akueri-
nexarsimalerérpox, imåinardlo upi-
titagssåungilax. kalåtdlit xanox isu-
maxarfigigåt sujunersume tåssane ta-
kunexarsinåungilax, nalunångerér-
pordle avdlatut itumik årxigssussine-
xarsimanigsså kalåtdlit kigsautigine-
rugaluaråt. kiserngorupox G-60-ip
sujunersutå måna suliap ingerdlater-
xingnigssåne tungavigssaulersox. tåu-
na tungavigalugo kalåtdlit „måna a-
taxatigigtut misigissusex sékortusar-
niagagssarilerpåt“, måssale åssigigsit-
sinermik pinexaratik.
Kalåtdlit-nunane pissutsit pitså-
ngoriartorput — imaxale sule pitsau-
nerusimåsagaluarput landsråde inuit
xinigåt pikoringnerussunik ilaussorta-
xarsimagaluarpat.
avdlatut oxardlune: tåukua akitsu-
gåine Kalåtdlit-nunåt nalavox, imåi-
ngilardle natdlavigigsårtox.
T.
LISTER BLACKSTONE
GENERATORANLÆG

dieselmolorif
silåinarmik
nlgdlorsagkat,
angissusexariul
2—45 KVA
MASKINFABRIK Al S
Type HA3 ingminérdlune nSmautdli-
sartartox 3 X 380/220 volt vekselstrømimik
KØBENHAVN, HERLEV
SØNDERLUNDVEJ 218
TELEFON (01) 94 70 66
Telegramadr.:
MARINED1ESEL
TELEX 5565
gcneratorilik
navsuiautit åssiliartatdlo
ersserKingnerussut piniarniåkit
Vil De ha' sukces - brug
Håb NyT LlV
BRYLCREEM
Moderne mxnd bruger hver dag
Brylcreem, for Brylcreem får håret
til at sidde perfekt og naturligt
hele dagen — uden at fedte. Gør
det bedste for Deres hår, brug
Brylcreem.
HAR DE KONTAKT MED FISKEINDUSTRIEN?
Forhandler søges
til plasticfodtøj
Dansk virksomhed søger samarbejde
med handelsvirksomhed, der har nær
kontakt med fiskeindustrien i Grøn-
land.
Kunne De tænke Dem at udvide
salgsprogrammet til også at omfatte
Nora-Plastic-Fodtøj, der er skrid-
sikkert på selv meget glatte steder,
kan tåle syrer, kemikalier, olie, fedt-
stoffer, benzin og benzol, og derfor
er et godt salgsemne, hører vi gerne
fra Dem.
Nora Plastic-Fodtøj
C. Borregaard-Nielsen
Åbenrå — Danmark
21