Atuagagdliutit - 02.07.1964, Blaðsíða 13

G-60-ip isumaliutigssissutivia
nutåvingnik takussagssaicångilaK
GRØNLANDSPOSTEN
Ansvarlig for dette nr. - normumut unga akissugss.: Hans Janussen.
Københa vns-redaktion:
journalist Helge Christensen, Baneledet 19, Virum, telefon 84 58 94
Annonceekspedition:
A. Stig Olsen, Højagervej 15, Rungsted Kyst, telefon (01)86 11 99
Årsabonnement ......... kr. 25,00 jVungme sinerissap
Løssalgspris ............. kr. 1,00 kujatdliup namteriviane
pissartagaKarneK uk....... kr. 25,00 naKitigkat
pisiarineKarnerane ....... kr. 1,00
TRYKT I SYDGRØNLANDS BOGTRYKKERI - GODTHÅB
Forventningerne blev
kun til dels indfriet
R- J- I sin udtalelse om nødvendig-
heden af et målsætningsudvalg sagde
Grønlands Landsråd i 1959 bl. a., at
man må sigte „imod administrativt og
Politisk at nomalisere forholdene i
Grønland og mellem Grønland og
Danmark, således at Grønlands pla-
cering som en ligeberettiget dansk
landsdel — hverken mere eller min-
dre — fastslås og efterleves med en
tilpasning, som landets natur og fjerne
beliggenhed må nødvendiggøre."
Nu har målsætningsudvalget G-60
afsluttet sit arbejde. Ifølge uddrag
fra betænkningen er det kun lykkedes
for G-60 til dels at indfri forventnin-
gerne, der blev stillet. Udvalget har
foreslået en normalisering af en række
administrative områder, og nu ser man
klarere, „hvad Danmark egentlig vil
med Grønland". G-60 har været med
til at fastlægge kursen for de kom-
mende års udvikling heroppe.
Resultaterne efter 3—4 års arbejde
er dog store og mange. Mange pro-
blemer er blevet undersøgt på kryds
°g tværs. Den største og kraftigste
reaktion overfor G-60-forslagene har
været modstanden imod fødesteds-
kriteriet. Reduktionsprocenten for tje-
nestemandslønninger i forbindelse med
ti-års-regelen, der gav anledning til
så stærk en utilfredshed fra grøn-
H. J. udvalgimik nålagkersuinerup
tungåtigut anguniagaKarnermik påsi-
hiaissugssamik pilersitsissariaKarneK
pivdlugo Kalåtdlit-nunåne landsrådip
1959 -ime OKauserissame ilåtigut taivå
..ersserKigsartariaKartoK Kalåtdlit-
nunåta Danmarkivdlo akornåne pi-
ssutsit pissortaKarnikut nålagkersui-
neruvdlo tungåtigut pissusigssamigtu-
leriartornigssåt, taimailivdlune Kalåt-
hlit-nunåta danskit nålagauvfiata i-
låtut naligitineKardlune inigssmeitar-
hera — angnerungltsumik mingneru-
ngitsumigdlunit — aulajangiuneicar-
tugssångordlugo atatineKåsavdlunilo
nunap pissusiata ungasissusiatalo pi-
ssariaKartitariaKagåinik nalerKutu-
ngorsagauvdlune. “
nålagkersuinerup tungåtigut angu-
niagaKarnermik påsiniaissup G-60-ip
suliane måna inerpå. isumaliutigssi-
ssutip issuarneKarnera maligdlugo
takuneKarsinauvoK isumavdlutigissat
Håinait G-60-imit anguneKarsima-
ssut. udvalgip sujunersutigå Kutdler-
saKarfit ardlalioKissut „pissusiviussu-
tut" årKigssuneKåsassut, månalo er-
sserKingnerussumik takuneKarsinau-
lerpoK „Danmarkip Kalåtdlit-nunåt
suniarnerå". måne ukiune tugdlerne
ineriartornigssame ingerdlatsinigssa-
mut G-60 aulajangersaeKatauvoK.
ukiut pingasut — sisamat ingerdla-
neråne suliatigut angussat angnerto-
Kissunik amerdlaKissunigdlo OKauti-
SineKarsinåuput. oKatdlisigissagssat
amerdlaKissut sukumissumik misig-
ssorneKarsimåput. G-60-ip sujuner-
sutainit angnerpåmik såkortunerpå-
migdlo issornartorsiorneKartoK tåssa
surae inungorsimaneic najorKutaralu-
go akigssauteKartitaunigssaK. tjene-
stemandit akigssarsiaisa dlangautita-
kartitaunerat ukiutdlo Kulit Dan-
markimisimagåine aitsåt danskisut a-
kigssarsiaKarsinautitauneK kalåtdlinit
IssornartorsiorneKaKissoK pissutigalu-
go G-60 KinuvigineKarpoK akigssau-
tinut tungassunik misigssuisassoK.
nåmagigtaitdliorneK ipitineKångilaK,
tamatumalo kingunerivdluarsinauvå
danskivit kalåtdlitdlo akornåne isu-
maKatigingitarnerit.
isumaKatigingissutigineKartarpoK
G-60 ilumut pilersitariaKarsimaner-
sok. ilisimaneKartutut Grønlandskom-
landsk side, foranledigede, at G-60
blev anmodet om at tage lønspørgs-
målet op. Det lykkedes ikke at kvæle
utilfredsheden, og dette kan nemt fø-
re til en række gnidninger mellem
syddanskere og grønlænderne.
Det har været diskuteret, om G-60
havde sin berettigelse. Som bekendt
afgav Grønlandskommissionen en be-
tænkning i 1950. Kommissionen fast-
lagde de kommende års Grønlandspo-
litik. Nedsættelsen af et udvalg, der
skulle beskæftige sig stort set med
samme problemer, som Grønlands-
kommissionen havde taget sig af, vak-
te en ikke udelt begejstring. Folk blev
irriteret over, at mange sager f. eks.
fra landsrådet blev henvist til G-60,
der bl. a. blev kaldt „en syltekrukke".
Det er vort håb, at G-60-arbejdet
vil medvirke til en virkelig norma-
lisering af forholdene i Grønland. Der
gøres meget for at hjælpe u-landet
Grønland frem til en lysere tilværelse.
De store arbejder, der skal udføres i
de kommende år og de ofre, der skal
ofres fra begge befolkningsgrupper,
er nødvendige, hvis målet skal nås.
Det er danskerne og grønlænderne,
der skal lære at trække læsset i fæl-
lesskab. Det kan kun lykkes ved fæl-
les hjælp.
sissione 1950-ime isumaliutigssissu-
minik sarKumiussaKarpoK, ukiune ag-
gersune Kalåtdlit-nunåne ingerdlatsi-
nigssaK kommissionimit pilerssårusi-
orneKardlune. udvalgimik Grønlands-
kommissionip suliarisimassaisa åssi-
ngajainik suliaKartugssamik pilerssit-
sinigssaK tamanit åssigingmik nuå-
nårutigineKångilaK. inuitdlo puvfag-
sautigissarpåt suliagssat amerdlavat-
dlårtut sordlo landsrådimit suliag-
ssat G-60-imut imissutigineKartarne-
rat suliagssaraluanik kinguartiteri-
vigtut sordlo taineKardlune.
neriutigårput G-60-ip suliå ilapig-
tutaujumfirtoK Kalåtdlit-nunåne pi-
ssutsit pigssamik pissusigssavingmig-
sut årKigssuneKarnigssånut. nuna ki-
nguarsimassoK Kalåtdlit-nunåt atu-
garigsårnerulersiniardlugo sulineK
angnertoKaoK. suliagssarpagssuit u-
kiune tugdlerne suliarineKartugssat
nåmagsissariaKarput pitdliutigineKar-
tugssatdlo inugtaoKataussunit mar-
dluviussunit pitdliutigissariaKarput
anguniagkat anguneKåsagpata. dan-
skit kalåtdlitdlo ikioKatigigdlutik Ki-
mungneK iliniartariaKarpåt, ikioKati-
gigkåine aitsåt iluagtitsissoKarsi-
naungmat.
(Kup. 1-imit nangitaK)
akinik Kagfasingnerussunik najung-
mingnigsinaussup angnertusarnigsså-
nut pingitsorane pissariaKalersima-
ssok igdlugssaKarnigssap tungåtigut
angnertorujugssuarmik piumassaKar-
tugssauvoK. igdluliortiternigssamilo ta-
matumane igdlut månamut piorérsut
ilarpagssuisa nutånik taorsersornig-
ssåt ilångutdlugo erKarsautigissaria-
KåsaoK. igdlugssaileKineK ajornartor-
siutit imåinåungitsut ilagåt piårner-
påmigdlo anigorniartariaKardlune.
igdlugssaKartitsinigssaK nåmaginartu-
mik namagsineKarsinåusaoK ukiut
Kulit ingerdlaneråne inigssat 4500 sa-
naneKarnerisigut. taimåtaoK udvalgip
sujunersutigå ukiune kigdliligkanik
amerdlåssusilingne ingmikut itumik
tapissuteKartoKåsassoic igdlut iluar-
sarneKarnigssanut atugagssanik, sor-
dlo igdlut pisoritat OKorsarneKarnig-
ssånut.
iliniartitauneK
ilmiartitaunigssamik pilerssårutit
Kalåtdlit-nunåne iliniartitaunerup tu-
ngåtigut rådip piler ssårusiarisima-
ssainik tungaveuartut piorsainigssa-
mik pilerssårusiane sagdliutineKartut
ilagait. pilerssårutit tamåko piviussu-
ngortineKarpata månamut amigautau-
simassut ilarpagssue ikiorserneKarsi-
naulersimåsåput. ilmiartitaunigssamut
periarfigssat igdloKarfingne méncat a-
tuarfé inutigssarsiutigisinaussatdlo pi-
ngåruteKarnerussut tungaisigut ilini-
artitauneK encarsautigalugit Dan-
markime periarfigssaritineKartunut
no.gdlersusinaulersimåsåput. taimd-
taoK pilerssårusiat sulissutigineKarne-
råne pingårtineKarsimavoK ukiut ku-
lit pinexartut nåneråne igdloKarfing-
ne méncanut suliniarfit, ungdomsklu-
bit, katerssortarfit, utoruait igdluisa
il. il. tungaisigut amigautit ikiorser-
neKarérsimanigssåt.
Kutdlersaicarnerme
avdlangutigitmiagkat
pilersiså.rusliait pineKartut utanKissau-
ginaratdlarput. Grønlandsrådiime su-
lissutigerKingneKartariaKarput, rådi-
me tåuna avKutigalugo — piorsainer-
me kalåtdlit aulaj angéKatausinåu-
ssusiata akissugssaoKatauneratalo
angnertusisineKarnigssånik udvalgip
anguniagarisså nåpertordlugo — pi-
lerssårusiornermut tamatumunga
landsråde suniuteKarsinaungmat.
Grønlandsrådip pilersineKarnigsså-
nik udvalgip sujunersutå inatsisikut
4. juni 1964-ime atulersineKartukut
piviussungortineKarpoK. råde tåuna
agdlagteKarfeKartineKåsaoK. agdlag-
teKarfiuvdlo téussuma suliagssarisa-
vå rådip suliminermine atugagssai pi-
ssariaKartut piarérsartåsavdlugit.
landsrådip Grønlandsrådime siv-
nissorissagssaisa pingasussut sa-
niatigut sujunersutigineKarpOK
landsrådip KGH-p Styrelsesrådia-
ne ilaussortai atautsimit pingasu-
nut amerdlineKåsassut åmalo
„Grønlands Eksportorganisation"-
ip pissortaKarfiane pingasunik ki-
salo GTO-mut nåkutigdlissutita-
nit mardlungnik ilaussortaKalisa-
SSOK.
kisalo udvalgip sujunersutigå kom-
munit nangminérsinautineKarnerat
angnertusisineKésassoK. taimailivdlu-
ne niorKutigssat ericuneKarneråne a-
kilerårutitigut isertitat landskassip
kommunekassitdlo akornåne avingne-
Kartalisåput, avgornersiagssat KanoK
angnertussuseKarnigssåt ukiut ardla-
likutårdlugit landsrådimit aulaja-
ngerneKartåsavdlune, aningaussat
kommuninut tuniuneKartugssat ang-
nertussusigssåt udvalgip isumå ma-
ligdlugo kommunit inugtussusiat na-
j oricutaralugo aulaj angerneKartaria-
KarpoK. pissortatigut ingerdlatsine-
rup tungåtigut kommunit isumagi-
ssagssaisa angnertusisineKarnigssåi-
nik udvalge aulajangersimassunik su-
junersuteKångikatdlarpoK, kommu-
nitdle isertitaKarnerussalernermikut
suliagssanik nutånik sulissuteKarsi-
naussalisåput. niorKutigssanut akit-
sutinit kommunit pissagssaisa sania-
tigut kommunit ingmikut itumik
landskassimit taptssuteKarfigineKar-
sinåusåput. tamatumalo saniatigut
udvalgip sujunersutigå kommunit
taorsigagssarsisinaunigssamut periar-
figssaKartineKåsassut, sordlo åssersu-
tigalugo kalåtdlit sparekassinit. kisa-
lo aulajangiuneKarpoK kommunit i-
ngerdlataisa ilait, sordlo åssersutiga-
lugit ikiutit pingitsorane pineKarsi-
naussugssat, landskassimit akilerne-
Kartåsassut.
Kalåtdlit-nunåta ingerdlatitaunera-
ne Grønlandsministeriame suliagssat
åssigingitsut arbejdsudvalgine OKalu-
serineKarérnerisigut udvalgip suju-
nersutigå suliagssat ilait ministeria-
Karfingnut suliagssanik pineKartunik
sussagssaKartunut nungneKåsassut:
politit erKartussissoKamerme mini-
steriaKarfingmut nungneuåsåput 1.
januar 1965-imit.
ilagingne pissortaKameK ilagingnut
tungassunut ministeriaKarfingmut
nungneKåsaoK 1966-ime.
Kalåtdlit-nunåta radiua kultureuar-
nikut ministeriaKarfingmut nungne-
KåsaoK 1966-ime.
nakorsaKarfit nunap iluanut tunga-
ssunut ministeriaKarfingmut nungne-
Kåsåput 1968 tikigtinago.
atuarfingne iliniartitaunermilo pi-
ssortaKarfik atuartitsinerme ministe-
riaKarfingmut nungneKåsaoK 1970-i-
me.
nalunaerasuartauteKameK pissortat
suliagssautåinut ministeriaKarfingmut
nungneKåsaoK ministeriaKarfik tåuna
imalunit nalunaerasuartauteKarnerme
pissortaKarfik nutån avdla tamatumi-
nga isumagingnilernigssaminut pia-
rérpat.
KGH-p ingerdlåneKarnera
avdlångortiniameKarpoK
taimåtaoK aperKutit KGH-mut
GTO-mutdlo tungassut udvalgip isu-
maliorKutigisimavai. nauk udvalgip
ilimagigaluarå niorKutigssiornerme,
niuvernerme angatdlåssinermilo sut-
dlivit nangminerssortunit ingerdlåne-
Kartut sujunigssame pilersineKaru-
mårtut taimåitoK ilimagineKarsinåu-
ngilaK aningaussat KGH-mik avKu-
sårsissartut ikingnerulisassut, taimåi-
kaluartordle ilimanarane månamisut-
dle Kagfariartuinåsassut. KGH-p ni-
orKutigssiornerup tungåtigut inger-
dlatsinera ingminut akilertitsiniarne-
rinavingmik tungaveKartineKarsimå-
ngilaK, pissugssauvfigtutdle issigine-
Karsimavdlune inuit niornutigssia-
mingnik tunitsivigssaKartineKarnig-
ssåt sujunertaralugo. taimåitumik
udvalge isumaKarpoK KGH nåla-
gauvfiup atorfeKarfiatut ingerdlåne-
KåinåsassoK, ingerdlåneKarnerale av-
dlångortineKåsavdlune tåssa KGH di-
rektoratingortitdlugo ministerimit
KutdlersaivfigineKartoK. taimåitoK
udvalge isumaKarpoK KGH-p suju-
lerssorneKarnera ingerdlatsineralo
KanoK ilissukutdlunit iluarsartune-
KarsimassariaKartoK nangminerssor-
tumik inutigssarsiuteKarnerme ma-
ligagssat pitsaunerpåt åssilivdlugit,
inungnut iluaKutigssiniarneK iluanår-
niarnermit sagdliutineKartariaKaler-
sitdlugo.
tamåna KGH-p pissortanarfiata
kisime aulajangivfigissariaKartå-
sångilå. KGH-p aulajangivfigisi-
naussaisa migdlilerivfigineKarne-
ranik åssersutitut taineKarsinåu-
put niorKutigssat tunissatdlo akisa
tapissuteKarfigineKarnigssåinik
kisalo sulivfeKarfit KGH-mit i-
ngerdlåneKarsimassut nangminer-
ssortunit ingerdlåneKalernigssåinik
aulajangigagssat.
udvalge isumaKarpoK Styrelsesråde
atatinartariaKartOK, ilaussortaKarti-
neKarnerale matuma suj uline taine-
Kartututdle avdlångortineKardlune.
taimalo sujunersutigineKarpoK Folke-
tingip Grønlandsudvalgiata ilaussor-
taKartitaKarnera udvalgip tåussuma
atorungnaersineKarneranut peKatigi-
titdlugo atorungnaersineKåsassoK. ka-
låtdlit sivnissoKarnerat angnertusisi-
neKésaoK, tåssa sujunersut maligdlu-
go landsråde KGH-p suliagssautainik
ilisimåringnigtunik pingasunik sivni-
ssugssaminik torKagaKarsinautitåu-
sangmat. sujunersutigineKarpoK
Håndværksråde atorungnaersitdlugo
GTO-mik nåkutigdlissutitaKarfeKali-
sassoK, tak. kinguline OKautigissat, å-
malo sulissartut Erhvervsrådiata
FDB-vdlo ilaussortautitai taorserne-
Kåsassut Andelsudvalgip torKagånik
atautsimik ilaussortamigdlo atautsi-
mik Det kooperative Fællesforbundip
torKagånik. taimåtaoK sujunersutigi-
neKarpoK niuvertarfiutiligdlit Fælles-
rådia ilaussortamik atautsimik tonca-
gaKarsinautineKåsassoK.
(normume tugdl. nangisaoK)
En afskedsgave
til Eske Brun
Grønlands Landsråd har foræret departe-
mentschef Eske Brun en gave ved hans
afgang som departementschef den 1. juli.
Gaven, et Webley & Scott jagtgevær i kuf-
fert, er blevet overrakt departementsche-
fen af de landsrådsmedlemmer, der i sidste
uge opholdt sig i København for at deltage
i G-60 møderne. Formanden, landshøvding
N. O. Christensen, gav på landsrådets
vegne udtryk for den store taknemmelig-
hed, som landsrådet føler for den betyd-
ningsfulde indsats, departementschefen har
ydet Grønland i de mange år, han har væ-
ret i det grønlandske samfunds tjeneste.
landsrådimit Eske
Brunimut tunissut
Kalåtdlit-nunåne landsrådip departe-
mentschef Eske Brun julip autdlarnautå-
ne atorfingminit tunuarnerane tunissute-
Karfigå tingmiarsiumik Webley & Scotti-
mik kuffertertalingmik. tunissut lands-
rådimut ilaussortanit sapåtip akunerane
kingugdlerme G-60-ip Københavnime a-
tautsimitarnerane penataussunit departe-
mentschef imut tuniuneKarpoK. sujuligtai-
ssup landshøvdingip N. O. Christensenip
landsråde sivnerdlugo departementschefe
Kutsavigå ukiorpagssuame Kalåtdlit-nunå-
nik kalåtdlinigdlo pingåruteKaKissumik su-
llssusisimanera pivdlugo.
Hundested Motor,0_300
Vore motorer leveres nu med letmetal-
stempler. Det betyder stærkt forbedret
brændstoføkonomi, mindre forbrug af
smøreolie, betydelig kraftforøgelse og mi-
nimale rystelser.
motoriutivut måna tunini-
artalerpavut letmetalinik
stempelilerdlugit. tamatu-
ma kingunerai aningau-
ssat orssugssamut atug-
kat pitsaunerungårtumik
ilevKårneKartalernerat,
oliemik atuinikineruler-
neit, angnertungåtsiartu-
mik motorip såkortuneru-
lernera sajugpilungnerit-
dlo mingnerpåt.
Hundested Motorfabrik
Hundested — Telegramadresse: Propelmotor
fuberkulose aklorniardlugo suliniarluf fapersersukif
ir ☆ ☆ RADIOKUT FESTBLANKETIT ATORDLUGIT
BENYT TELEGRAFENS FESTBLANKETTER ir 'ir ir
derved støtter De tuberkulosebekæmpelsen i Grønland
Langbølge — Mellembølge —
Kortbølge — Fiskerbølger
Et RADIONETTE produkt
Kurér Transi AM
Fremstillet med særligt vanskelige
modtagerforhold for øje.
Bedre transistormodtager til grøn-
landske forhold findes ikke.
Kvalitet på
langdistance
UNGASIGSUNUT
NÅLAORNIUTIGSSARK'IGSOK'
Kurér Transi AM
nålaorniarfilugtut erKarsautigalu-
git suliaK.
nålaorutinit transistoriussunit tå-
ssånga Kalåtdlit-nunåne nalencu-
nerussOKångilaK.
RADIONETTEmit suliaK
• eller skriv til os, så oplyser
Spørg hos Deres lokale radio-fagmand
vi om nærmeste forhandler.
radio-nik iluarsaissartorse aperiniaruk — imalunit uvavtinut agdlagit,
tauva niorKutilik KaningneK nalunaerutigisavarput.
pineKarsinauvoK - en gros: EMIL NIELSEN A/S, Krystalgade 3, Kbh. K.
isumavdlutigissat
tamåkerneKångitdlat
13