Atuagagdliutit - 02.07.1964, Blaðsíða 10

Ved Eske Bruns tilbagetrækning
Departementschef Eske Brun har trukket sig tilbage fra sit arbejde for
Grønland
Eske Brun må være sikker på, at
der ville komme mange grønlændere
til ham for at takke ham, dersom han
opholdt sig i Grønland den dag, han
trak sig tilbage, ikke alene for det
store og for grønlænderne så betyd-
ningsfulde arbejde, han som embeds-
mand har gjort, men også for den ven-
lighed og ligefremhed, hvormed han
altid omgikkes med alle heroppe uden
persons- eller standsforskel i den tid,
da han færdedes iblandt os. Han blev
savnet af alle, da han efter krigen
forlod vort land, og han vil endnu
mere blive savnet, når han nu ikke
mere kommer herop. Ja, ingen dansk
embedsmand i de senere år er så fast
placeret i grønlændernes hjerter som
Eske Brun. Alle betragter ham som
deres egen, og hans navn klinger lige-
frem hjemligt.
Som bekendt har Eske Brun først og
fremmest erhvervet sig den populari-
tet og tillid hos grønlænderne for den
enestående dygtige ledelse af Grøn-
land under den sidste verdenskrig.
Men nu 20 år efter, har vi erfaret, at
dette arbejde kun har været begyndel-
sen til endnu større og vigtigere ar-
bejde, som han senere har gjort.
Vi ved, at den sidste verdenskrig
har medført stor ulykke og nød for
mange lande og folk over hele verden,
også for vort moderland Danmark.
Alle de grønlændere og danske, som
opholdt sig i Grønland, vil aldrig
glemme den dag — den 9. april 1940
— da radionen meldte, at vort moder-
land Danmark blev besat af tyskerne,
således at al forbindelse med moder-
landet, hvoraf vor eksistens heroppe
var afhængig, blev afbrudt. Det var
kun eet spørgsmål, vi stillede os selv,
og dette spørgsmål var. Hvad skal vi
gøre? Ingen kunne besvare spørgsmå-
let. Al fremtid blev sort for os. Men
under en sådan situation viste det
sig, at der midt iblandt os levede en
mand, der vidste, hvad der kunne gø-
res, en mand, som var i stand til at
forvandle bekymring til glæde. Og
den mand var Eske Brun. Fakta blev
jo, at vi under hele krigen levede
uden at savne noget, netop takket væ-
re Eske Bruns dygtige og beslutsomme
ledelse.
Han etablerede fast forbindelse med
den amerikanske regering og det dan-
ske gesandtskab, og han organiserede
forsyningstjenesten og afsætningen af
vore produkter så godt, at vi kunne
få alt, hvad vi havde behov for, ikke
alene livsfornødenheder, men også de
midler, som forskellige statsinstitutio-
M S „Rigmor Nielsen" i Sukkertoppen i maj 1963
Dampskibs-Aktieselskabet „Progress"
København
Kalåtdiit-nundnukartltslssarslmavoic 1938-mit — I Grønlandsfarten fra 1938
Departementschef Eske Brun har benyt-
tet alle forhåndenværende transportmu-
ligheder under sine mange rejser i
Grønland. Her rider han på en islandsk
hest i Sydgrønland.
ner havde brug for, således at alle
samfundsfunktioner kunne fortsættes
uden forstyrrelse af krigssituationen.
Resultatet af alt dette arbejde blev, at
vi alle levede i Grønland under hele
krigen som i en god havn, mens stor-
mene rasede lige udenfor os. Ja, jeg
tor ikke, at nogen vil modsige mig,
når jeg siger dette. Der har aldrig i
Grønland eksisteret et så godt sam-
arbejde imellem de forskellige in-
stitutioner som under den sidste krig.
Og dette skyldtes netop den store til-
lid og respekt, man nærede overfor
den mand, der sad ved roret. — Det
politiske arbejde blev også under kri-
gen styrket derved, at de to landsråd
— i Nord- og Sydgrønland — blev
forenet til eet råd for hele Grønland
med Eske Brun som formand. Dette
Walter’ J E55 en &.GA
Danasvej 26—30
Telegramadresse:
København V.
Waltj essen
Hårdtræ — Trælast — Krydsfiner
Isolerlngsplader — Plasticplader
finerit mångertut — Kissult krydsfi-
nerlt — OKorsautigssat cellodexfkut
åssigissaitdlo — plasticpladit
NY
INI ESCAFÉ
Prøv selv - smag forskellen en vidunderlig smag ogfylde Sfcen herlig friskbrændt aroma
og bliv som tusinder andre
begejstret for ny nescafé ^ en virkelig stimulans -^simpelthen en bedre kaffe
departementschef Eske Brunip Kalåtdlit-
nunåne angalaortarnerpagssuarmine a-
tortorineKarsinaussut tamaisa angatdla-
tigissarpai. åssilissame uvane takuneKar-
sinauvoK islandimiut hestiåne Kimugser-
sok Kujatane angalaortitdlune.
bevirkede for det første, at landsrå-
dets indflydelse blev forøget og for
det andet, at folkets følelser som eet
folk blev styrket.
Krigen har ført Grønland nærmere
til de civiliserede folk udenfor os. Fle-
re fremmede skibe anløb vore havne
og de danske, som blev spærret inde,
blandede sig meget mere med grøn-
lænderne end før. Ja, selv de mange
arbejdere ved kryolitbruddet Ivigtut,
hvor de ellers levede isoleret, fik lov
til at blande sig med landets befolk-
ning. Alt dette foranledigede, at grøn-
lænderne — især den yngre del af be-
folkningen — mere og mere ønskede
lempelse af de forældede og strenge
monopolbestemmelser, idet man blev
klar over, at den vedblivende lukning
af landet hemmede udviklingen både
kulturelt og materielt. Det forenede
landsråd støttede dette ønske. Dette
var grunden til at den første dele-
REJSEGRAMMOFONER
brugte - med 10 grammofonplader
oKalugfartuf angafdlåfagkaf
afornikut — OKalugfartuvdlo
nutai 10
85,00 kr. + nagsiiinerata akia ilångut-
dlugo tigunerane akiligagssångordlugit
nagsiuneKåsåput
Kr. 85,00 + porto, sendes pr. efterkrav.
The Old Record,
Elmegade 10, København
gation, som landsrådet efter krigen
sendte til forhandling med davæ-
rende rigsdags grønlandsudvalg, frem-
kom med forslag om dannelse af
en kommission, som skulle undersøge,
hvor vidt et sådant ønske kunne reali-
seres eller ikke. Men modstanden til et
sådant skridt blandt det gamle re-
gime var endnu så stærk, at dele-
gationen måtte rejse hjem med ufor-
rettet sag, til stor skuffelse for den
grønlandske ungdom.
Men fakta var, at der måtte ske en
kursændring i styrelsen af Grønland
efter krigen. Og ingen anden end Eske
Brun vidste besked om, at dette var
en nødvendighed. Så energisk og vil-
jestærk som han var, fortsatte han at
forhandle med myndighederne, indtil
han overbeviste daværende statsmini-
ster, ministeren for Grønland, Hans
Hedtoft om, at en sådan kursændring
burde ske. Det første skridt til dette
mål blev taget, da Hans Hedtoft den
4. august 1948 fremsatte sit berømte
forslag til det forenede landsråd om
dannelsen af en hurtigt arbejdende
Grønlandskommission, et forslag, som
det forenede landsråd med glæde ak-
cepterede. Som bekendt arbejdede
denne kommission med departements-
chef H. H. Kock som formand i ca.
halvandet år og offentliggjorde sin
berømte betænkning i forsommeren
1950.
Det er ikke nødvendigt her at kom-
mentere indholdet af denne betænk-
ning. For enhver, såvel grønlænder
som dansker, som har tilknytning til
Grønland og som har levet her før
1950, kan bevidne, hvilken betydning
og hvilke fremskridt den medførte for
det grønlandske folk. Det er ikke noget
tilfældigt påfund, at man kalder re-
sultatet af dette kommissionsarbejde
fornyelse og den tidsperiode, som be-
gyndte i året 1950 „den nye tid“, for
der er jo virkelig aldrig sket så store
betydningsfulde fremskridt for den
grønlandske befolkning, siden Hans
Egede begyndte sit arbejde heroppe.
Enhver grønlænder ved, at den mand,
som står bag alt dette arbejde, er
nålagaK Eske Brun.
Jeg mindes altid med den største
glæde den tid, hvor jeg havde den
lykke at have deltaget i det politiske
arbejde under Eske Bruns forsæde, og
jeg vil personlig takke ham for den
inspiration, han gav under dette ar-
bejde. Til slut takker jeg ham for det
store og uselviske arbejde, han har
gjort for os grønlændere i forvisning
om, at jeg siger dette på mine lands-
mænds vegne.
G. Egede.
Kontormedhjælpere
Til kæmnerkontoret i Egedesminde søges en eller to kontormedhjælpere
med ansættelse straks.
Dobbeltsprogede og med nogen kontoruddannelse vil blive foretrukket.
Kæmneren i Egedesminde.
Adoption
Vi er et 35-årigt ægtepar i gode økonomiske kår, der inderligt ønsker at
adoptere et grønlandsk barn i alderen 0—2 år, hvorfor vi gerne vil i for-
bindelse med en grønlandsk moder, der vil afgive et barn til os. Pleje-
tilladelse haves.
Billet mrk. til Grønlandsposten.
AKTIESELSKABET
BEAUVAIS
Kgl. Hofleverandør
BEAUVAIS
FORLOREN SKILDPADDE
smager herligt, er billig og
nem at tilberede —
den kan hele familien lide!
BEAUVAIS
FORLOREN SKILDPADDE
saunilussiat
mamaKaut, akikeicalutik
pissaréKalutigdlo —
ilaKutarit tamavingmik
mamarissaKait!
10