Atuagagdliutit - 02.07.1964, Blaðsíða 12

Ingen opsigtsvækkende nyheder
i den endelige G-60-betænkriihg
(Fortsat fra forsiden)
Et af hovedpunkterne for udvik-
lingsplanen er, at der må investeres
i et sådant omfang, at der ikke alene
skabes beskæftigelsesmuligheder for
den stærkt voksende arbejdsstyrke,
men også således at den nuværende
underbeskæftigelse kan reduceres. Det
er endvidere udvalgets opfattelse, at
befolkningens levefod øges mest in-
den for de givne muligheder ved i
højere grad at koncentrere investe-
ringerne om de bedst egnede byer,
d.v.s byerne i det område af Grøn-
land, der kan besejles året rundt, og
hvor fiskeriet kan udvides til et hel-
årsfiskeri. Det forventes, at folke-
tallet i byerne Frederikshåb, Godthåb,
Sukkertoppen og Holsteinsborg i løbet
af tiårsperioden vil stige fra ca. 10.000
til 23.000, hvoraf knap halvdelen vil
bo i Godthåb. Det skulle være muligt
i det næste tiår at udbygge byerne, så-
ledes at folketallet på udsteder og bo-
pladser kan blive reduceret med ca.
3.000, og det forventes således, at
der vil ske en væsentlig større om-
lokalisering af befolkningen end i det
forudgående tiår, hvor byerne kun
har opsuget hovedparten af befolk-
ningstilvæksten. Byudviklingen har
ikke kunnet holde trit med familiernes
ønsker om at flytte til byerne med
det resultat, at der stadig findes
mange familier, der ikke kan reali-
sere deres flytteønsker.
Byudviklingen skulle således give
et bidrag til løsningen af det alvor-
lige sociale problem, der findes på
udstederne, hvor indkomsterne lig-
ger relativt lavt.
Omlokaliseringen af befolkningen,
der er en uundgåelig følge af ændrin-
gen i erhvervsgrundlaget og en nød-
vendig betingelse for udviklingen af
en eksportindustri, der kan bære høj-
ere lønninger og indhandlingspriser,
stiller store krav til boligprogrammet,
der samtidig skal være så rummeligt,
at en stor del af den nuværende bo-
ligmasse kan saneres. Bolignøden er
et af de alvorlige problemer, der sna-
rest må løses. En forsvarlig bolig-
standard skulle kunne nås ved op-
førelsen af 4.500 boliger i tiåret.
Udvalget foreslår endvidere, at der
i en begrænset årrække gives sær-
lige tilskud til reparationer af boliger,
bl. a. til isolering af ældre huse.
UDDANNELSESPROGRAMMET
Uddannelsesprogrammet, der byg-
ger på de planer, der er opstillet af
Uddannelsesrådet for Grønland, til-
lægges også en bøf prioritet i udvik-
lingsplanen. Når disse planer er rea-
liseret, vil en stor del af de nuvæ-
rende mangler være afhjulpet. Ud-
dannelsesmulighederne vil i byerne
for børneskolens vedkommende og for
så vidt angår den erhvervsmæssige
uddannelse inden for de betydende
fag komme på højde med den uddan-
nelse, der gives i det øvrige land. Ved
udarbejdelsen af planen har man lige-
ledes lagt stor vægt på at få dækket
behovet for børneinstitutioner, ung-
domsklubber, forsamlingshuse, alder-
domshjem m.v. i byerne ved periodens
slutning.
ÆNDRINGER I ADMINISTRATIONEN
l[ Planen er kun foreløbig. Den må
viderebehandles i Grønlandsrådet,
hvor Landsrådet — i overensstem-
melse med udvalgets målsætning om
at øge befolkningens medbestemmel-
sesret og medansvar på udviklingen
— kan gøre sin indflydelse gældende
på planlægningen.
I Udvalgets forslag om oprettelse af
Grønlandsrådet er gennemført ved lov
af 4. juni 1964. Til rådet knyttes et
sekretariat, hvis opgaver vil være at
udarbejde det fornødne materiale for
rådets arbejde.
Udover Landsrådets repræsenta-
tion i Grønlandsrådet på 3 medlem-
mer stilles der forslag om en ud-
videt repræsentation i Styrelses-
rådet for KGH fra 1 til 3 medlem-
mer og om repræsentation på 3
kalåtdlit sanalugåinik erKumitsuli-
åinigdlo nuna tamåkerdlugo unang-
misitsineK sujorna aussame autdlar-
nersoK igpagssaK julip 1-åne nagga-
tårneKarpoK. tamåna pissutigalugo u-
nangmisitsinerme komitip sujuligtai-
ssua, landshøvding N. O. Christen-
senip nulia, pulårparput nagsiuneicar-
simassut amerdlålOKissut ilåinik ta-
kutitsissoK.
KajarKat umiårKatdlo
sule amigautigineKarput
— unangmisitsinerme peKataussut
amerdlåssusiat pakatsissutigingilar-
put, fru Christensen onarpoK, neriug-
pungale sule amerdlanerussunik nag-
s ineKarumårtugut seminariatorKame
augustip 13-éne sarKumersitsinigssav-
ta angmarnigsså nagdlersinago. pi-
ngårtumik Kajåraliat umiåraliatdlo
amigautigåvut.
— unangmisitsinen igpagssaK
naggatåraluarpoK, amerdlanerpåt-
dle peKatausinauniåsangmata aula-
medlemmer i såvel Grønlands
Eksportorganisations Styrelse og 2
i Tilsynsrådet for GTO.
Udvalget stiller også forslag om
udvidelse af det lokale selvstyre, så-
ledes at det indkomne provenu af
indførselsafgifterne deles mellem
landskassen og kummunekasserne
efter et forhold, der fastsættes af
Landsrådet og for flere år ad gan-
gen. Det beløb der skal tilfalde kom-
munerne, bør efter udvalgets opfat-
telse fordeles efter folketal. Udval-
get stiller ikke konkrete forslag om
udvidelse af kommunernes forvalt-
ningsområde på indeværende tids-
punkt, men de nye indtægter vil give
kommunerne basis for at tage nye
opgaver op. Udover andelen af af-
giftsprovenuet skal kommunerne have
adgang til at opnå særlige tilskud
fra landskassen, og herudover fore-
slår udvalget, at der gives kommu-
nerne adgang til at optage lån f. eks.
i de grønlandske sparekasser. Endelig
foreslås det, der tildeles efter et rets-
princip dækkes direkte af landskas-
sen.
Efter at de forskellige sagsområder
inden for grønlandsadministrationen
er blevet gennemgået i en række ar-
jangerpugut jule nåvdlugo nagsit-
sissoKartarsinaussoK. inuit kaju-
migsårumagaluarpavut atorniku-
galuanigdlunit nagsitsissarKuvdlu-
git. nuånisagaluaKaoK Kalåtdlit-
nunane inoicarfiussut tamarmik u-
nangmincrme peKatausinaugalu-
arpata.
— Kalåtdlit-nunanit tamarmit
nagsitsivigineKarpise?
— åp, taima OKardluarsinauvugut.
amerdlanertigut kussanartunik Tunu-
mit, Avangnånit Kitånitdlo pigssar-
sivugut, igdloKarfingnitdle ardlaKå-
ngitsunit pissagssavut sule tigungila-
vut, sordlo Manitsumit K’exertarssu-
atsiainitdlo. nagsiussarsiavta ilarpa-
rujugssue Ausiangnit Ilulissgnitdlo
pissuput. takuneK ajornångilaK inuit
igdloKarfingne taineKartune mar-
dlungne erKåinilo najuganartut ka-
låtdlit kulturitOKånik agsut soKutigi-
ssaKartut, tåukunånga kussanartunik
amerdlaKissunik pigssarsigavta. måu-
nga Nungmit pigssarsiavta amerdla-
nerssait nugtertunit piput. tamatumu-
na takuneKarsinauvoK nunaKarfingne
mikissune sule kalåtdlit kussanartu-
liåinik sanassoKarsinaussoK.
akigssarsiagssarpagssuit
— komite tamanut sågfigingnisi-
mavoK nersornausiagssanut tunissu-
teKarKussivdlune.
— åp, sågfigingningnerput ilagsiv-
dluameKarsimaicaoK. mdna tikitdlugo
10.000 kr. migssiliortut ingerdlatseua-
tigingnit, peKatigigfingnit atausiåkå-
nitdlo nagsiussarsiaråvut atarxindu-
migdlo nersomausiussagssatut tuni-
ssutit sordlo åssilineKarsimassoK ku-
pernerme sujugdlermitoK Margrethe-
bægerimik tainexartartoK avdlatdlo
nersomausiussagssatut tunissutaussut
amåtaoK ingerdlatsexatigingnit, peKa-
tigigfingnit atausiåkånitdlo pissut. tu-
nissutexartut arxisa agdlagsimavfiat
sarKumersitsineKamerata agdlautigi-
neKameranut ilångutdlugo tusardliu-
neKarumåfpoK.
— neriutigårput sarKumersitsinig-
ssaK nuånarineKardluarumårtoK, ta-
manutdlo takutisinaujumårivut sanå-
lugkat erKumitsuliatdlo pitsaunerpåt
Kalåtdlit-nunanit pigssarsiarineuarsi-
naussut. Ausiait ukiunik 200-lingma-
ta takutineKarsimassut Kanga ati-
ssausimassut atugagssaråvut, silalo a-
jungisariarpat inuit atissatorKanik
tåukuninga atortut seminariatorKap
enråne takutitsissugssåusåput. kungi-
kut paniata Benediktip tikerårnigsså
sarKumersitsineK nalerordlugo pi-
ssugssaungmat nuånårutigårput. inuit
Kinuvigiumagaluarpavut sarKumer-
sitsinerup angmarneKarnerane aggi-
sagunik inuiåussutsimikut atissa-
mingnik atorKuvdlugit.
— sarKumersitsivingme angner-
tungikaluamik tuniniaiveKåsaoK,
tunissagssatdlo ilåssutigssåinik su-
le perusugkaluarpugut. nagsiune-
Kartut pitsaunersaisa angalaortit-
dlugit sarKumersineKartarumår-
nigssat erKarsautigårput.
Janus.
bejdsudvalg, stiller udvalget forslag
om, at en del ressortområder over-
føres til fagministerierne:
Politiet overføres til Justitsministe-
riet fra 1. januar 1965.
Kirken overføres til Kirkeministe-
riet i 1966.
Grønlands Radio overføres til Mi-
nisteriet for kulturelle Anliggender
i 1966. ,
Sundhedsvæsenet overføres til In-1
denrigsministeriet inden 1968.
Skole- og uddannelsesvæsenet over-t
føres til Undervisningsministeriet i.
1970.
Teletjenesten overføres til Minister
riet for offentlige Arbejder, når dette
eller det eventuelle nye enhedstele-
selskab vil være rede til at modtage
området.
UDVALGET FORESLÅR, AT KGHs '
ORGANISATIONSFORM ÆNDRES
Udvalget har endvidere overvejet
spørgsmålet om Den kgl. grønlandske
Handel og Grønlands tekniske Orga-
nisations status.
Uanset at udvalget forventer, at der
fremover etableres flere private virk-
somheder inden for prodution, handel
og distribution, jfr. senere, kan det
ikke forventes, at omsætningen inden
for KGH vil formindskes, men den
vil måske ikke stige i samme takt som
hidtil. KGHs virksomhed har ikke in-
den for produktionen været ledet af
rene forretningsmæssige synspunkter,
men man har anset det som en pligt
at skaffe befolkningen adgang til ind-
handling af produkterne. Udvalget har
derfor fundet, at KGH må bevares
som en statsinstitution, men at orga-
nisationsformen ændres, således at
KGH bliver et direktorat med direkte
referat til ministeren. Udvalget mener
endvidere at virksomhedens organi-
sation og forretningsmetoder til en-
hver tid bør tilrettelægges efter de
bedste forbilleder i det private er-
hvervsliv.
Hvor forretningsmæssige synspunk-
ter skal fraviges til fordel for vel-
færdspolitiske, bør det ikke være Den
kgl. grønlandske Handels ledelse ale-
ne, der træffer sådanne beslutninger.
Som eksempler på denne — afpoliti-
sering — kan nævnes tilskudspolitik-
ken og afgørelser af, hvorvidt virk-
somheder, der hidtil har været dre-
vet af Den kgl. grønlandske Handel,
skal overdrages til private.
Det er udvalgets opfattelse, at Sty-
relsesrådet bør opretholdes, men dets
sammensætning foreslås ændret som
følge af ovenstående. Det foreslås så-
ledes, at den politiske repræsentant
for Folketingets Grønlandsudvalg ud-
går samtidig med dette udvalgs op-
hævelse. Den grønlandske repræsen-
tation skal styrkes, idet Landsrådet
efter forslaget skal have adgang til at
Den landsomfattende konkurrence i
grønlandsk husflid og kunst, som star-
tede forrige sommer, sluttede officielt
i går, den 1. juli. I den anledning har
vi besøgt formanden for konkurren-
cens komité, fru landshøvding N. O.
Christensen, der viste os en pæn sam-
ling af de indkomne arbejder.
MANGLER KAJAK- OG
KONEBÅDSMODELLER
— Vi er ikke skuffet over deltagel-
sen i konkurrencen, siger fru Chri-
stensen, men jeg håber, at der kom-
mer endnu flere ting, inden vi åbner
udstillingen i den gamle seminarie-
bygning den 13. august. Vi mangler
særlig kajak- og konebådsmodeller.
Konkurrencen sluttede ganske
vist i går, men for at så mange
som muligt kan deltage i den, har
vi besluttet at forlænge indsendel-
sesfristen til udgangen af juli. Vi
vil gerne opfordre folk til at sende
ting, selv om de har været benyt-
tet. Det ville være morsomt, hvis
alle beboede steder kommer fil at
deltage i konkurrencen.
— Har De fået sendinger fra hele
Grønland?
— Ja, det kan man godt sige. Vi har
overvejende fået fine ting både fra
Øst-, Nord- og Vestgrønland, men vi
mangler endnu nogle kasser fra en-
kelte steder. Vi har f. eks. hidtil ikke
modtaget noget fra Sukkertoppen og
Fiskenæsset. Mange af de ting, vi har
modtaget, er fra Egedesminde og Ja-
kobshavn. Man mærker, at folk i de to
byer og i deres distrikter har en sær-
lig interesse for gammel, grønlandsk
kultur. Vi har modtaget mange fine
udpege 3 repræsentanter med sag-
kundskab inden for Den kgl. grøn-
landske Handels arbejdsområde. Det
foreslås, at Håndværksrådet i stedet
bliver repræsenteret i GTOs Tilsyns-
råd, jfr. nedenfor, og Arbejderbevæ-
gelsens Erhvervsråds og F.D.Bs re-
præsentanter erstattes med et medlem
udpeget af Andelsudvalget og 1 med-
lem udpeget af Det kooperative Fæl-
leforbund. Endvidere foreslås, at Bu-
tikshandelens Fællesråd får ret til at
udpege et medlem.
FÅR GTO OGSÅ EN NY STATUS!
Udvalget går ind for, at GTO be-
vares som en statsinstitution, efter-
som der må findes et centralt organ,
der forestår og leder de tekniske ar-
bejder, hvoraf hovedparten finansieres
af offentlige midler. Endvidere må
GTO drive en række tekniske virk-
somheder såsom vand- og elværker.
Der foreslås, at GTO får status som et
direktorat under Ministeriet for Grøn-
land, og at der i stedet for det ek-
sisterende Anlægsudvalg oprettes et
Tilsynsråd for GTO. Dette råd skal
følge GTOs arbejde og rådgive organi-
sationen vedrørende den tekniske
planlægning og gennemførelse af an-
lægsvirksomheden, samt vedrørende
driften af forskellige tekniske virk-
somheder. Rådet skal endvidere påse,
at organisationen til enhver tid har en
sammensætning og et omfang, som er
rimelig i forhold til de opgaver, der
er pålagt den, samt påse at disse op-
gaver løses teknisk og økonomisk for-
svarligt. Rådet foreslås sammensat af
2 medlemmer udpeget af Landsrådet,
4 medlemmer fra forskellige danske
organisationer, 1 medlem udpeget af
Finansministeriet samt departements-
chefen i Ministeriet for Grønland.
Et flertal af udvalget foreslår end-
videre, at Udvalget for samfunds-
forskning i Grønland opretholdes, og
at det knyttes til Grønlandsrådet, så-
ledes at arbejdet foregår efter en af
rådet anbefalet forskningsplan. End-
videre foreslås udvalgets kommiso-
rium og sammensætning taget op til
overvejelse. Et mindretal (From og
Ninn-Hansen) foreslår dog udvalget
ophævet.
Tilsvarende foreslås det, at der indle-
des et samarbejde mellem Grønlands-
rådet og dettes sekretariat og Lov-
udvalget.
Pris- og Lønnævnet foreslås op-
hævet, da dets opgaver fremover vil
blive dækket af Grønlandsrådet og
dettes sekretariat.
For at fremme beskæftigelsen fore-
slår udvalget, at der oprettes Arbejds-
anvisnings- og Vejledningskontorer i
de større byer. Disse kontorer skal
også bistå tilflyttere.
ting fra de to områder. En stor del af
bidragene her fra Godthåb kommer
fra tilflytterne. Derved kan man se,
at der endnu kan laves smukke, grøn-
landske ting på de små steder.
MANGE, FINE PRÆMIER
— Komiteen har henvendt sig til
offentligheden og bedt om bidrag til
præmier.
— Ja, og vi har mødt en meget stor
imødekommenhed. Hidtil har vi mod-
taget ca. 10.000 kr. fra firmaer, for-
eninger og enkeltpersoner samt gaver
som det afbildede Margrethebæger på
forsiden og andre ærespræmier, lige-
ledes fra firmaer, foreninger og en-
keltpersoner. Listen over bidragydere
vil blive offentliggjort i forbindelse
med udstillingen.
— Vi håber, at udstillingen bliver
en succes, og at vi får vist, hvad
Grønland formår at vise af det bed-
ste, der kan vises frem for offentlig-
heden af husflid og kunst. Vi låner
de gamle dragter, der blev benyttet
til Egedesminde bys 200 års jubilæum.
Hvis vejret er godt, skal personer med
de historiske dragter stå ved den
gamle seminariebygning. Prinsesse
Benediktes besøg vil også kaste glans
over udstillingen. Vi vil gerne bede
folk om at komme i deres national-
dragter på åbningsdagen.
— Der bliver en lille salgsbod
ved udstillingen, og vi vil gerne
modtage endnu flere ting til salg.
De bedste af de indsendte gen-
stande vil antagelig blive sendt
på en vandreudstilling.
Janus.
Stenværktøj — Økser — Hamre — Hakker
Stengrebe — Skovle — Spader
IN DR EG. VAR EM.
ujarKerissut såkutait — ulimautit — kåutat — ikugtautit — ujancanut
tigorKautit, ajagssautaussarssuit — nivåutat — nivåutat ivssorsiutit
Et prima fabrikat — Leverandør til Grønlandske Handel
DANSK STAAL INDUSTRI A/s af 1933
Kongens Lyngby
- den kysægte
læbestift...
Fås i modens bedste
farver. Fra den
sarteste Fastel til
den rødeste røde.
kukingnut. tarnutip
læbestiftivdlo kalipautait
ingmingnut tugdluarkekate-
kdngitsut.
s&.
Generalrepræsentant
Torben Løve & Co. AIS
Amallegade 6 - København K.
sarKumersitsinigssame
sule peKatausinauvutit!
kalåtdlit sanalugåinik erKumitsuliåinigdlo nuna tamåkerdlugo
unangmisitsinerme komite aulajangertoK nagsitsivigssaK Kåu-
måmik atautsimik sivitsorumavdlugo
(Fortsættes i næste nr.)
De kan endnu nå at deltage
i folkekunst-udstillingen!
Komiteen for den landsomfattende konkurrence i grønlandsk husflid og
kunst har forlænget indsendelsesfristen med en måned.
12