Atuagagdliutit - 02.07.1964, Blaðsíða 17

Racekampen i USA:
Økonomisk frygt bag den
hvide reaktion
Angst for at miste privilegierne på arbejdsmarkedet og boligmarkedet
baggrunden for guvernør Wallaces sukces
Af Albert Brock-Utne
Den „hvide reaktion" er i dag en kendsgerning, man må regne med i
USA. En stor del af den hvide befolkning, også i nordstaterne, har reage-
ret mod de fremskridt, negrene har tilkæmpet sig, og valg efter valg
viser, at disse racister kan tælles i millioner. Selv om de ikke er i flertal,
er de for mange til, at sagen kan bagatelliseres.
neKardlutik Kardlortartunitdlo ilag-
siorneKardlutik. taimatut angussaKar-
tut amerdlanerpåt KanoK pisinauner-
tik 'ilisimassaramiko ingmingnit ili-
simaneKarnerussut imaKalo ingming-
nit piukunarnerussut ingiarumanagit
tunuåinartarput.
PeKatigigfik nukigtoK
amerdlaKissut tupåtdlautigisimavåt
PåsineKarmat Goldwater isumaKatai-
'° aulajangivigsimassut Kinigagssa-
ngortiniardlugo. peKatigigfik suliv-
dluaKissoK ikiortigalugo Goldwater i-
sumaKatailo Kangale sulilerput julip
13-iåne San Franciscome kungitsu-
n|at præsidentimut »inigagssångorti-
niagkamingnik aulajanginiardlutik
katerssugpata Goldwater Kinigagssa-
tut torKartiniardlugo. åmétaoK tupåt-
dlautigineKaKaoic Kinigåusagaluarune
RanoK ingerdlatsiniarnerminik nalu-
naerutå ersserKigdluångikaluartOK i-
sumaKatigineKardluånguatsiarmat.
nalunaerumine OKautigissaisa ilagait
Præsidentimut Kinigåusagaluarune i-
nuit atausiåkåt kivfåungissusiat ig-
dlersorumavdlugo, amerikamiut Ka-
ngale ilerKorissait pitsaunerit atati-
narniardlugit, nålagauvfeKatigit piu-
prassarssornerat migdlilerumavdlugo,
^ugtaussut ilerKorigsårnerulersiniar-
^iugit kungitsuniatdlo Kutdlersari-
ssaisa avdiat ingerdlatsiniarnerånit
avdlaussumik isumalingmik parti-
n>ut ilaussortat KinigagssaKartiniar-
dlugit. måna ingerdlatsinerme angu-
niagaussut amerdlaKissut Goldwateri-
nait akerdierineKarunarput; sordlo
europamiut nålagkersuinikut inger-
dlatsinerånut amerikamiut akuliupat-
dlårnigssanut kisalo rusit kommuni-
stitdlo avdiat saimavatdlåmik pine-
karnigssånut akerdliuvoK.
Goldwater isumaKatailo — nang-
mineK onamera maligdlugo nåla-
gauvfeKatigingne tamane partinut
ilaussortat nuimanerssåinit amer-
dlaidssunit pissussut — partimit
Præsidentimut Kinigagssångorti-
niagaussunut avdlanut akerdliu-
ssorujugssuput. sordlo guvernør
Nelson Rockcfeller ambassadørilo
Henry Cabot Lodge ungaråinaK i-
ssiginiaratik ingerdlatsiniarssari -
put.
Goldwaterimut isumaKataussut i-
ligssarsiornermingne OKauserissarta-i
gait silatujussutut 0KautigineKarsi-i
naugaluarput. tåuko aperKutigissar-l
Pat KanoK iliordlutik demokratit aju-J
Sauvfigisinauneritik ingerdlatsiniar-
nertik tåuko isumånut taima åssingu-
iigigpat. amerikamiut ukiorpagssuar-
ne nålagkersuinikut ingerdlatsineK
^gmårånguåinaK avdlånguteKalårtar- £
dlune ingerdlåneKarsimassoK Katsut-
diugo avdlardluinarmik kigsauteKå-
nginersut aperKutigineKartarportaoK,
kajumigsårutigineKartardlune kungit-
suniat kisimik pinatik Kinersissartut-
dle avdiat tamarmik ukiaro novem-
kerime månarnit avdlauvdluinartu-
^ik ingerdlatsinigssamik kigsaute-
Kartut Goldwater Kinisagåt. inger-
dlatsinerup avdlångordluinarnigsså-
nik sujunertaKardlune matuma sujor-
nagut KinigagsséngortitOK tåssa Roo-
Sevelt, 1933-me KinigaussoK.
nranamutdle avdlåussutaussoK tå-
ssa Rooseveltip taimane ingerdlatsi-
niarnera avdlångortitsineruvdluinar-
iugssaungmat. kungitsuniat Kulartut
°kartarput Goldwaterip ingerdlatsi-
niarnera Kangale atugaussunik na-
ngitsiniarnerinaussoK imalunit Ka-
ngale ingerdlatarisimassanut taimai-
tisimassaraluanut uterniarnerinau-
ssok.
ilisimaneKartutut junip åipåne Ca-
iiforniame kungitsåniat OKåtårutau-
ssumik Kinersiput, præsidentimut Ki-
nigagssångortitagssamik julime ti-
kuaissugssat Californiame kungitsu-
niat autdlartitagssait KinerneKardlu-
tik. uvdlorme tåssane Kinersissartut
erssersipåt Goldwater præsidentimut
kinigagssångortitåusassoK kigsautigi-
Sigtik. Goldwaterile akerdlerineKa-
KaoK Kinigagssångortitåunginigssålo
anguniardlugo sulissut ilagåt præsi-
dentiusimassoK Eisenhower.
Goldwater kungitsunianit Kinigag-
ssangortineKésangigpat guvernør
Nelson Rockefeller Kinigagssångorti-
tåusassoK ilimagineKarneruvoK.
Washington, D.C. (RB)
Når en yderliggående racefanatiker
som Alabamas guvernør, George E.
Wallace, ved præsident-primærval-
gene kan vinde omkring en trediedel
af demokraternes stemmer i Wiscon-
sin og Indiana og næsten 43 pct. i
Maryland, er det umuligt at overse
denne reaktion.
JOB OG FORSTAD
Den foreslåede borgerretslov giver
en del af forklaringen på de hvides
reaktion, idet den gør det strafbart at
udsætte negre for forskelsbehandling
med hensyn til arbejde og bolig.
Nøgleordene i den hvide reaktion
er „job“ og forstad".
For at forstå det nye i situationen,
må man være opmærksom på, at
racekampen i USA hidtil i det væsent-
lige har været koncentreret om neg-
renes ligestilling med de hvide i bus-
ser, på hoteller, restauranter, skoler
'o.s.v. I nordstaterne var der ringe
modstand mod disse reformer, fordi
negrenes ligestilling på sådanne om-
råder stort set allerede var en kends-
gerning (omend i stærkt vekslende
grad i skolerne). Selv om der har væ-
ret en del uro i sydstaterne, har neg-
rene også der opnået mange frem-
skridt, og de hvide i sydstaterne har
hidtil imødegået negrenes fremmarch
mere i form af spredte protester end
i en almindelig reaktion.
En af grundene til, at negrenes lige-
berettigelse i busser o.s.v ikke har
mødt en overvældende reaktion, er, at
de hvide selv i sydstaterne, har op-
daget og daglig opdager, at denne
ligestilling ikke betyder nogen afgø-
rende fare for de hvides økonomiske
privilegier. Så længe den hvide ikke
skal konkurrere med negeren på ar-
skrivemaskina kajangnaltsok atoruminar-
tordlo angerdlarsimavdlune pigissagssar-
kigsok, nakltagai piikitsut inussanut naler-
Kusardluagkat, påplarat ikiitarfiat letme-
talimik sanSk Kuglerørslejenik avKutilik
mardloKiussanik påpiaranik najumissulik.
tamåna klgsautlginekarpat pineicarsinau-
vok mardloKiussamik tabulatorilerdlugo a-
serujaitsumigdlo pQlerdlugo. atuagak ag-
dlangnermik ilitsersQt — ama issiginago
agdlangnermut IlitsersQt — Iniissat inig-
ssåinut skema issiginagulo agdlangnermik
illnlardlune avssiakutak pisissunut akekå-
ngitsumik tiinlQnekartarput.
akeKarpoK: kr. 640,—
OLES VAREHUS, Godthaab — FREDERIK
STEEGE LYNGE, Godthaab — VARE-
HUSET UILOK’, Christianshaab — VARE-
HUSET DOBI, Egedesminde — MAGASIN
AVAT, Julianchaal) — VAREHUSET
SPUTNIK, Nanortalik.
bejdspladsen, betyder det forholdsvis
lidt, om han skal sidde side om side
med ham i en bus.
Men nu går negrene til angreb på
de hvides „hellige“ skanser, arbejds-
pladsen og forstaden, og borgerrets-
loven vil give negrene juridisk hjælp
i denne kamp. Dermed er racekon-
flikten ført ind på langt mere vitale
områder end ligestilling i bus og re-
staurant. Millioner af hvide arbej-
dere og funktionærer, både i nord og
syd, frygter, at borgerretsloven vil
resultere i, at negrene vil konkurrere
med dem på arbejdspladserne og gøre
de hidtil hvide forstæder til „neger-
slumkvarterer". Og da job og hus er
den jævne amerikaners grundlæg-
gende økonomiske værdier, er reak-
tionen intens og højlydt. „Jeg vil miste
mit arbejde og mit hus vil falde i
værdi", er tankegangen bag reaktio-
nen.
NEGERSLUM
Situationen er også i særlig grad
blevet forværret, fordi millioner af
negre i de senere år er flyttet fra
sydstaterne til nordstaternes storbyer.
De fleste af disse har slået sig ned i
de centrale bydele med det resultat,
at en storby i nordstaterne nu sæd-
vanligvis har et centrum med uhum-
ske negerslumkvarterer. På den måde
har nordstaterne fået en ny folke-
gruppe, „slumnegrene" og en stor del
af de hvides reaktion er mere rettet
mod disse slumnegre end mod neg-
rene som race.
Der kan nævnes mange eksempler
på, at den hvide reaktion først og
fremmest er rettet mod „slumneg-
rene". I flere af nordstaternes stor-
byer bor negre og hvide i de samme
forstæder, uden at de hvide proteste-
rer. Men de negre, der bor i disse
raceblandede forstæder, er velhavende
og veluddannede. De bliver derfor ac-
cepteret af deres hvide naboer, men
hvis negre fra slumkvartererne for-
søger at rykke ind i en sådan for-
stad, laver de hvide vrøvl.
Et særligt illustrerende eksempel
var optøjerne i Cleveland, hvor de
hvide demonstrerede voldsomt mod,
at nogle negerbørn blev indmeldt i en
skole i en forstad. For udenforstående
så det ud, som om de hvide ville hin-
dre, at skolen blev raceblandet, men
det faktiske forhold var, at skolen
havde haft negre blandt sine elever
i mange år, uden at de hvide havde
protesteret.
Men hvorfor demonstrerer de
hvide da? Det, der var sket, var,
at skolekommissionen havde be-
sluttet at køre negerbørn med bus-
ser fra de overfyldte slumskoler
til vedkommende skole, som havde
bedre plads. De protesterende hvide
gjorde udtrykkeligt opmærksom
på, at de intet havde imod, at ne-
gerbørn fra deres egen forstad var
elever på skolen, men de ville ikke
finde sig i, at børn fra slumkvar-
tererne skulle undervises sammen
med deres egne børn.
De yderliggående racefanatikere har
i de sidste måneder ved en intens pro-
paganda udnyttet denne frygt for
slumnegrene. Usandfærdige, men virk-
ningsfulde slagord som „Fire millioner
slumnegre vil gøre fire millioner hvide
arbejdsløse" eller „Din bydel vil blive
negerslum" eller „Dit hus vil synke
til halvdelen af sin værdi" er blevet
holdt op foran den hvide befolkning.
Slagordene er kombineret med borger-
retsloven, som man hævder vil med-
føre alle disse katastrofer.
ÆNDRINGER I BORGERRETSLOVEN
Den hvide reaktion vil sandsyn-
ligvis føre til visse ændringer i den
foreslåede borgerretslovs bestemmel-
ser om lige ret til arbejde og bolig.
Men selv i ændret form vil borger-
retsloven blive en sejr for negrene og
et nederlag for racefanatikerne.
Selv om den hvide reaktion er for
alvorlig til ,at man kan overse den,
bør man på den anden side ikke be-
tragte den som et varigt fænomen.
Om Mc’Carthyismen sagde præsident
Truman i sin tid, at det amerikanske
folk af og til gennemgår den slags
„Feberperioder", men at folket er så
sundt, at feberen snart forsvinder.
Det samme gælder antagelig den hvide
reaktion.
supa iluamik
pissaritsoK
VITAMOn miserKamut sky-
muldlo akugssaK pilsak.

i
” n
åma pulveringor- |
~TAMgS>^ dlugit pineKarsi- |
nåupuf.
, ^XTAMOt<
SJS'llt SAUCE 4®$
Nanortalik Brugsforening har nu åbnet sin selvbetjeningsbutik.
Alle er velkomne til at se på varerne og priserne i Grønlands første
brugsforening.
Nanortalik Brugsforeningip tigoraiginardlune niuvertarfine ang-
marsimalerpå. kikutdlunit tikitdluarKunarput niomutigssat akilo
Kimerdluatasavdlugit Kalåtdlit-nunåne brugsforeningit sujug-
dlersåne.
HfT!
Et afgørende
fremskridt
tandplejens
område...
Nu kan De få en helt ny slags tand-
pasta - MACS FIU0R. Videnskaben
har bevist, at FLUOR styrker og
beskytter tændernes emalje. Resul-
tatet er stærkere tænder. MACS
FLUOR indeholder natriummono-
fluorfosfat (Na2 P03 Fj, som viden-
skaben har godkendt.
Vær sikker på at hele familien -
særligt bernene-fårdet fulde udbytte
af fluors beskyttende og styrkende
virkning. Brug MACS FLUOR dagligt

Ker:
Hil
Macs
fluor
man ser det straks
...og senere!
stærkere, hvidere
tænder!

-HELE
v.C-Xv. ......

17