Atuagagdliutit - 02.07.1964, Blaðsíða 4

KRUSTJOV I DANMARK
Man skal vist flere år tilbage for
at opleve en situation, da Danmark
var på hele verdens læber. Men Sov-
jetunionens premierminister Nikita
Krustjovs besøg på knapt en uge fik
Danmarks navn frem i nyhedsudsen-
delser verden over. Hele det officielle
maskineri var sat igang, og man må
lade det „officielle Danmark", at alt
klappede, som det skulle. Krustjov fik
set lidt af landet, fik hilst på en lille
del af befolkningen — og fik lejlig-
hed til at tale kommunisme og kapi-
talisme. Det sidste skete dog lidt uden-
for programmet, men blev ikke mindre
vellykket af den grund.
Kommunismens førstemand sagde
mange pæne ord om danskerne, dansk
landbrug, dansk industri, dansk viden-
skab og den danske arbejders fine
position efter mange års hård kamp.
Men i to situationer rullede Krustjov
sig ud for alt folket og sagde sin me-
ning. Hvilket han formentlig også
gjorde, da han roste!
De to gange var på Dalum Land-
brugsskole under besøget på Fyn og
derefter på B & Ws skibsværft i Kø-
benhavn. Da fik man set lidt af „bjør-
nens klo“, som en engelsk avis skrev.
Efter en ægte dansk markvandring
hos landbrugsminister Skytte og for-
henværende statsminister Erik Eriksen
samt hos husmand Jens Andersen,
hvor Krustjov fik set godt, dansk
landbrug, vendte man tilbage til fro-
kosten på landbrugsskolen.
Efter nogle pæne ord om danske
landbrugsvarer, der altid sælges godt i
Sovjetunionen, sagde Krustjov bl. a.:
Men jeg må sige jer sandheden, og
jeg ville ikke være mig selv, hvis jeg
kun smigrede. Jeg har set mange her
gå rundt med „briller, hvis glas er
lavet af vestlige journalister". Det er
skrivebordsjournalister, der med vilje
fremstiller tingene falsk. I må se
sandheden om sovjettisk landbrug i
øjnene. Vi er ikke blot barbarer i et
fremmed land. Vi har allerede op-
nået store resultater på planteavlens
område. Vi har ikke meget at lære hos
jer. Jeres brug er på 30 hektar, mens
vore er på mellem 500 og 20.000 hek-
tarer. I er så selvsikre, men det er
en national indskrænkethed, hvis man
ikke kan se ud over sine egne græn-
ser. Se at komme ud over det.
Vor produktion af kunstgødning vil
i løbet af otte år være større end
USAs er i dag, og når det sker, er vi
ikke afhængige af Vorherres og him-
lens nåde. Vi vil ikke fortsat finde
os i, at man peger fingre ad os og
siger, at vi ikke kan klare land-
bruget. Jeg vil gerne have, at I gni-
der øjnene og ikke kigger på os fra
oven af og nedefter. For gør I det,
vil I komme ud for frygtelige skuffel-
ser.
☆
Under besøget på B & Ws skibs-
værft kom det også til meningsud-
vekslinger, dog af mere spøgefuld ka-
rakter. Krustjov sprang statsministe-
ren over og henvendte sig direkte til
arbejderne med ordet: „kammerater".
— Jeg håber ikke, sagde han bl. a.,
at nogen bebrejder mig, at jeg agiterer
for kommunismen. De ved sikkert al-
lerede, at jeg er kommunist. Alt hvad
I ser her, er skabt af arbejdernes hæn-
der, og alt hvad vi spiser, er fremstil-
let af arbejderne. Kapitalisterne le-
ver kun, fordi arbejderne skaber vær-
dier og fodrer dem. I Sovjetunionen
er vi nu nået så vidt, siden Lenin
overtog magten i 1917 i „sultens og de
barfodedes land", at vi i dag er ver-
dens stormagt nummer to. Intet under,
at andre lande, der gør sig uafhæn-
gige, tyer til kommunismen.
Arbejderpartierne ønsker fred, men
betyder det, at konservative og li-
berale ønsker krig? Bestemt nej. Ker-
nevåben skelner ikke mellem klasser,
men det er arbejderklassens pligt som
den mest fremskridtsvenlige at gøre
alt for at sikre freden.
I slutningen af sin tale gav Krustjov
skibsværftsarbejderne et par tips om,
på hvilke tidspunkter det er bedst at
strejke. Han mindedes de hårde tider
i sin ungdom. Allerede dengang vid-
ste man, at det var nemmere at „klem-
me" arbejdsgiveren, hvis der var man-
ge ordrer, der skulle udføres. Derimod
var det vanvid at strejke på et tids-
punkt, da arbejdsgiveren ikke havde
ret meget arbejde.
Værftets direktør Niels Munk be-
mærkede bagefter til Krustjov, at det
havde været kedeligt, om arbejderne
havde strejket netop den dag, han be-
søgte værftet. Så var skibet „Even-
tyrdigteren Andersen", som fru Krust-
jov skulle navngive, ikke blevet fær-
digt til tiden, og værftet havde fået
lov at betale bøde. løvrigt må den
sovjettiske arbejder ikke strejke iføl-
ge loven!
Til dette svarede Krustjov kun, at
det var Sovjetunionens indre anlig-
gende. Statsminister Krag sagde, at
Krustjovs tale på værftet stod på
højde med H. C. Andersens eventyr
Den var særlig morsom, da De gav
tillidsmændene gode råd om at strejke.
Det behøves ikke.
Reelt har Krus jo vs besøg givet det
danske landbrug en mereksport på 20
miil. kr. Desuden har Sovjetunionen
underskrevet kontrakter på endnu fire
skibe til 100 miil. kr. leveret fra
B & W. De fire skibe indgår i han-
delsaftalen, men det var vigtigt for
beskæftigelsen på værftet, at de blev
bestilt nu, sagde statsminister Krag
bagefter. Alt i alt ikke overvældende
synlige resultater, men interessant var
det at følge Krusjovs reaktioner på
mødet med en lille kapitalistisk vel-
færdsstat.
Krustjovip Danmarkiminera
ukiut ardlaKalersut matuma sujor-
nagusagunarpoK Danmark silarssuar-
me tamarme erKartorneKartuarmat.
rusit ministerisa Kutdlersåta Nikita
Krustjovip sapåtip akunera nåmagti-
ngajagdlugo tikerårnerane Danmar-
kip arica silarssuarme tamarme tusa-
gagssanik radiukut autdlakåtitsissar-
nerne tutsiutualeraluarpoK. tikerår-
nerup nalåne ulapåmerujugssuaitar-
simavoK sutdlo tamarmik pilerssåru-
tigineKartutut piput. Danmarkip ila-
mernga Krustjovip takuvå, amåtaoK
inuisa ilamernge, tamatumalo sania-
tigut kommunistiussuseK aningaussa-
ligssuarnigdlo taissartagkane erKar-
tordlugit. kingugdliutdlugo taineKar-
tup ericartorneKarnigsså pisassoK su-
jumut aulajangerérsimångikaluarpoK
nuånarineKardluardlunile.
kommunistit Kutdlersåta danskit,
nunautinik ingerdlatsineK, maskinat
atordlugit niorKutigssiorneK, ilisima-
tusarnex sulissartutdlo ukiorpagssu-
arne agsoroKalutik sorssorérdlutik a-
ngusimassait pitsaoKissut nersualår-
tuarpai. mardloriardlunile Krustjov
isumaminik erssencigsaissarpoK. ner-
suigångamisaoK åma isumaminik na-
lunaeruteKartarunarpoK!
mardloriardlune issertuarane cntar-
tarpoK Dalumime nunautilingorniar-
tut atuarfiåne, Fynimitume, pulårner-
mine åmalo umiarssualiorfigssuarme
maskinaliorfigssuarmilo Burmeister
& Wainime, Københavnimltume, ta-
kornariarnermine. tuluit avisisa ilåt
agdlagpoK Krustjovip isumaminik
navsuertarneragut „nånup kukia“ta
ilamernga takuneKartoK.
tikeråt nunauteKarnermut tunga-
ssunut ministerip Karl Skyttip stats-
ministeriusimassuvdlo Erik Eriksenip
kisalo mikissumik nunautigdlip Jens
Andersenip nunautåinik takuniaiv-
dlutik angalaornermik kingorna, dan-
skit nunautåinik pitsaoKissunik taku-
ssaKarnermik kingorna, nunautili-
ngorniartut atuarfiånut ingerdlaput
neriartordlutik.
danskit nunautigdlit niorKutigssiait
Sovjetunionime pisiariumaneKartuar-
tut erKartutsiariardlugit Krustjov ilå-
tigut ima OKarpoK:
ilumortumik OKarfiginiarpavse ner-
sualårinaruma isumåka tamaisa o-
Kautiginaviånginavkit. tikerårnivne
inuit amerdlaKissut takusimavåka
„nunat kitdlit avisiliortuisa sanåvi-
nik igalårtalingnik issaruagdlit". avi-
siliortut tåuko tåsséuput agdlagfing-
mingne igsiåinardlutik tusagagssior-
tartut pissutsinik avdlångortiteriv-
dlutik agdlautigissaKartartut. rusit
nunauteKarnerat KanorpiaK itussoK
påsissariaKarparse. nuname takornar-
tame kinguarsimanerpåtut pencarni-
sårtaKissutut inussungilagut, naussu-
nik nautitsiniarnerme angnertorujug-
ssuarmik angussanarérpugut. agdlåt
ilivsinit iliniagagssaKangångilagut.
nunautise 30 hektarinik angissuseKar-
tarput, uvagutdle nunautivut 500 åma
20,000 hektarit akornéne angissuse-
Kartarput. ingminut tatigissorujug-
ssuvuse, inuiaitdle nunamik avatåne
pissutsinik takungnigsinåungitsut sia-
nitdliortarput. tamåna anigorniar-
niarsiuk.
naggorigsautigssanik nioreutig-
ssiornerput ima angnertutigilisaoK u-
kiut arfineK-pingasut Kångiuneråne
USA-p måna niorKutigssiarissartagai-
nit amerdlanerussunik niorKutigssia-
Kartalisavdluta. taima pissoKarpat
Nålagkap Kilauvdlo såimåunerat ki-
sisa tunårtariungnåisavavut. nåma-
giuåinarsinåungilarput uparuartorne-
Kartuarnerput OKautigineKartarner-
putdlo nunauteKarnermik ingerdlatsi-
sinéungitsugut. kigsautigigaluaKåra
issise agssalisagise asule issoriniåi-
narnata. iluamik påsissaKarfigisinau-
lersinata pakatserujugssuartåsause.
☆
Burmeister & Wainip umiarssua-
liorfiane maskinaliorfianilo takorna-
riarnerup nalåne OKauserineKartut
KuianartortaKarput. statsministere tu-
nuinariardlugo Krustjovip sulissartut
såpai oicardlune: „ikingutit".
— neriusaunga issorineKåsångitsu-
nga kommunistinut isumaKatigssar-
siusaguma. ilisimarérunarparse kom-
munistiussunga. måne takusinaussase
tamarmik' sulissartut agssainit piler-
sineKarsimaput, nerissartagkavutdlo
tamarmik sulissartunit niorKutigssia-
rineKarsimåput. aningaussaligssuit
napåssutituåt tåssa kisime sulissartut
nalilingnik pilersitsissarnerat ner-
dlersuissarneratdlo. Sovj etunionime
ima angussaKartigaugut — „kågtut
kamigdlångassutdlo nunånik" Leninip
1917-ime nålagkersuilernerata ki-
ngorna — OKarsinaulerdluta silar-
ssuarme pissauneKarnerpåmut tug-
dliussugut. taimaingmat tupingnångi-
laK nunat avdlat nangminerssortu-
ngortut kommunistitut ingerdlatsi-
niartarmata.
sulissartut partivisa endgsineKar-
nigssaK kigsautigåt, tamånale ima på-
sissariaKarpa konservativit liberalit-
dlo sorssungnigssamik kigsauteKar-
tut? nåmerdluinaK! inuit pigigsåssut-
simikut åssigingitsut atomimik brinti-
migdlo Kaertartorssualianit ingmikor-
tineKarneK ajorput. sulissartutdle su-
jumukarnigssamik kigsauteKarnerpå-
junertik pissutigalugo pissugssauvfi-
gåt pisinaussartik tamåt iliornermi-
kut erKigsineKartitsiniarnigssartik.
OKalungnerme naggatå’tungågut u-
miarssualiorfingme sulissartut Kru-
stjovip ilitsersorpai KanoK ilinikut su-
liumajungnåisavdlune pitsaunerpau-
nersoK! inusugkatdlarame ukiut atu-
gardliorfioKissut erKaivai, OKardlune
taimanile ilisimarteKarérsoK amerdla-
Kissunik suliagssaKarfiup nalåne su-
lisitsissut isumaKatiginiarnerine a-
kuerssisikuminarnerussartut. sulisit-
sissordle suliagssauteKångingajagtit-
dlugo suliumajungnaernigssaK sianit-
dliornerujugssussoK OKautigå.
umiarssualiorfingme direktøre Niels
Munk tamatuma kingorna Krustjovi-
mut OKarpoK ajussårnåsagaluaKissoK
uvdlOK Krustjovip takuniaivfia eruor-
dluardlugo sulissartut suliumajung-
nåisagaluarpata. taima pissoKaraluar-
pat umiarssuaK „oKalugtualiortoK
Andersen" Krustjovip nuliata atsigag-
sså pivfigssaK inerfigitiniagaussoK er-
Kordlugo inernaviangikaluarmat u-
miarssualiorfigdlo neriorssutigissami-
nik erKortitsinginine pissutigalugo a-
kilisitåusagaluarmåt. OKautigålo inat-
sisit maligdlugit rusit sulissartue su-
liumajungnaerKussåungitsut.
taima oKarnermut Krustjov taimåg-
dlåt akivoK tamåna Sovjetunionip i-
luanut kisime tungåssuteKartoK.
statsminister Krag OKarpoK Kru-
stjovip umiarssualiorfingme OKalugi-
arnera H. C. Andersenip OKalugtua-
liortarneranit inornerungitsoK. suliu-
majungnaertarnigssaK pivdlugo tati-
gissauvdlutik sulissartut sivnissumig-
tut Kinigait (tillidsmandit) suliuma-
juingnaemigssamik sujunersuteKarfi-
gamigit OKausé angnermik nuånerne-
raripai. sujunersuteacarnigssåle pissa-
riaKånginerardlugo.
Krustjovip tikerårnera pissutauv-
dlune danskit nunautigdlit niorKutig-
ssiait måna tikitdlugo tunineKartar-
tunit 20 mili. kr-nik amerdlanerussut
Sovjetunionimut tunineKartugsså-
ngorput. tamatuma saniatigut umiar-
ssuit sisamat katitdlutik 100 mili. kr-
nik naligdlit rusinit pisiarineKarnig-
ssåt isumaKatiglssume atsiugkåkut
aulajangernenarput tåssaussut måna
tikitdlugo sananeKartugssatut isuma-
Katigissutausimassut saniatigut sana-
neKartugssat umiarssualiorfingme
Burmeister & Wainime. isumaKatigi-
ssutip atsiorneKarnerata kingorna
statsminister Krag OKarpoK umiar-
ssuit piniarneKartut sisamanik ilane-
Karnigssåt måna isumaKatiglssutigi-
neKarmat umiarssualiorfingme suliag-
ssaKartitsinarnigssamut pingårute-
KartOK. sut tamaisa erKarsautigalugit
angussarineKartut angnertorssungika-
luarput Krustjovivdle nålagauvfingu-
amik aningaussaligssuartut tainenar-
tunik inulingmut inugtaussutdlo pi-
neKarnermikut OKilisåuneKardlutik i-
ngerdlåneKarfiånut tikerårnermine
takussaminut KanoK pissusilersortar-
nerata maligtarinera soKutiginartå-
VOK.
umiatsiail ipugtarissaf fkutagkanlgdlo
moforilertarissaf:
n s-
Kissuit 7. 8, 9, 10,
ma 16 fodsit —
alluminiut 11 fod
kr. 1450.00. glas-
fiberit 9. 10. 11.
12. 13 åma 14
fodsit. umlatslalt
iluatigut motorl-
lertarfssat 16 3ma
18 fod. pujortu-
lérKat umiatsiait-
dlo siikasdrujug-
ssuit (speedbåd),
motorit ikutari-
ssat Johnsonit.
nutåt pisorKatdlo
piglssavut amer-
dlaKaut. atuagaK
pigissavtlnlk 1-
malik Klnutigi-
niaruk!
Joller for årer og på-
hængsmotorer:
Træ 7, 8. 9. 10. 11
og 16 fod. Allu-
mlnlum 11 fod
kr. 1450.00. Glas-
fiber 9. 10. 11. 12.
13 og 14 fod.
Joller for tnden-
bordsmortorer 16
og 18. fod. Mo-
torbåde og speed-
både. Johnson
påhængsmotorer.
Stort lager nyt
og brugt.
Forlang broc-
hure.
bade Greve Strand, Danmark
Sommerlotteriet 1964
afholdt af Forsamlingshuskomifeen i Frederikshåb
1964-ime aussåkuf erKuiniarneic Påmiune katerssorfarfingmut komitinit
Pris — akia: 2 kr.
Hovedgevinst: akigssarsiagssat pingfirnerssat:
Frirejse for 2 personer, Sdr. Strøm- inuit mardluk tingmissartornigssåt
fjord — København (tur retur). Kangerdlugssuarmit Københavni- mut utimutdlo.
Øvrige gevinster: akigssarsiagssat avdlat: sigguivik maskina „Haka“
1 „Haka“ tørrecentrifuge kissarssumut gasitortumut atortut
1 komplet Kosan-gasanlæg tamåkerslmassut.
1 Agfa Isolymat helautomatisk ka- åssilivik Agfa Isolymat helautoma-
mera tiskiussoK.
l L. K. elstegeovn. sujatsivik IngnåtdlagiatortOK. •
1 batteridrevet barbermaskine. uvngiaut batteritortok.
1 el-håndmixer. aulaterut mixer ingnåtdlagiatortoK.
1 termostat-strygejern. manigsaut ingnåtdlagiatortoK ter-
1 Lyfa-lampe. mosta tilik.
1 badevægt. KutdleK Lyfa-lampe. OKimailutarfik uvfarfingme atortOK.
Gevinsterne udtrækkes 15. august. Resultatet offentliggøres 1 Radio, A/G og
Pujorsiut.
crKorniagagssat tamåko 15. august makitsissutigineKåsåput nalunaerutiginekåsav-
dlutigdlo radiukut, Atuagagdiiutitigutdlo Pujorsiutikutdlo.
MOTOREN
— angatdlatinut tamanut atorsinaok
— til alle formål
nakuaa lsumangnait-
sok OliatungitsoK
IkussflkumlnartOK
sivisåmlk plussartoK
KRAFTIG
DRIFTSSIKKER
ØKONOMISK
LET AT MONTERE
LANG LEVETID
sikunik aiornartorsiuteicar-
slnaunek pissutigalugo mo-
torit åssigingitsut tamar-
mik pislarltlneKarslnéuput
Élsangmik mångertorniuit-
sumik sarpé uiungnaler-
dlugit.
Af hensyn til lsvanskelig-
hedeme kan
alle motortyper
leveres med
skrueblad af
rustfrit stål.
pineaarslnauvoK 25-nlt 330 hestilingnut 1—2 åma 3
cylindereKardlune. elektrisk omstyrlngilik — 2 takts
Semi-Dlsel, ingnåtdlaglssamlk autdlartartok ulug-
tartunigdlo sarpllik. — akikltsut nåvferardlugltdlo akilersornekarslnaussut.
Leveres fra 25 til 330 HK 1 1-, 2- og 3-cylindret udførelse. Elektrisk omsty-
ring — Hydraulisk omstyring — Håndstyring. 2-takts Seml-Diesel med
vendbare skrueblade og elektrisk start (glødespiraler).
Populære priser og betalingsvilkår.
GRENM MOTORFABRIK
TELEFON GRENAA (063) 2 06 66
4