Atuagagdliutit - 02.07.1964, Blaðsíða 26

inuit amerdliartupilornerat
angussanik kigailårtitsivoK
siornermut inuitdlo atugkamlkut OKi- ramik 1962-ime milliuninut ikileriar-
nunat kinguarsimanerussut ajomartorsiutait amerdliartorput
angnertusiartordlutigdlo inuit amerdliartorpatdlårnerat pissu-
tigalugo — nunat niorKutigssiorfiuvdluartut isumakulutcKå-
ngitdlat
nunat kinguarsimanerussut inugtu-
siartorpatdlårnermikut ajornartor-
siortineKartarput, tamåna aningau-
ssarsiornerme inoKatigingnermilo su-
.iumukarniarnigssaraluamut ajornar-
torsiortitsissuvoK. nålagauvfitdle su-
jumukarsimanerussut tamåna pivdlu-
go ajornartorsiuteKånginerussarput.
tamåna påsiniaivfigineKarsimavoK
FN-ip generalforsamlingeKarnermine
aulajanginera najorKutaralugo, tama-
tumunga sujunersuteKartut ilagait
Danmark Sverigilo.
nålagauvfit 43-t ména tikitdlugo
FN-ip imersugagssautå „aningaussar-
siornikut ineriartornerme inugtaussut
amerdliartornerisa suniuteKaicatiging-
nerat“nut tungassoK akerérsimavåt. -
nunat kinguarsimanerussut akissu-
timingne taivåt inussutigssarsiorneK
inussutiggsarsiorneruvdlo patajéissu-
sia inugtusiartornermikut ajorneru-
leriartortoK ajornartorsiutaunerujar-
tuinardlunilo. avguaKatigigsitsinerme
inup atautsip pigssarsiarissartagai i-
kigpatdlårput, inutigssarsiumik aut-
dlarninigssamut akigssaKångineK, su-
livfigssailatsinerdlo, iliniartitaunig-
ssamut periarfigssakipatdlårneK, nå-
pautinik nungusaineK, igdlugssaileKi-
neK inuitdlo amerdlavatdlårtut ataut-
simut eKiterdlutik najuganarnerat a-
j ornar torsiutéuput.
sujuariartorneK kigaitsou
nunat åssigingitsut, sordlo Ceylon,
arabiamiut atautsimortut kungitsuv-
fiat, Iran, Pakistan, Panama Tyrkia-
lo Indiatordluinangajak nalunaerute-
Karput. India nalunaerpoK: „ukiut ku-
lit kingugdlit ingerdlaneråne Indiap
aningaussat isertitarissartagai avgua-
Katigigsitsinerme ukiumut 4 procen-
timik Kagfariartarput. nålagauvfiup
isertitarissartagai tamarmik katit-
dlugit 42 procentimik angnertuseriar-
simåput. ukiune taineKartune inuit u-
kiumut 2 procentimik angnertuseriar-
simåput. ukiune taineKartune inuit
ukiumut 2 procentimik amerdleriar-
tarmata ukiune taineKartune inup a-
tautsip akigssarsiai 17 procentlnarmik
agdleriarsimåput. inuit amerdlaner-
ssait manarnit angnerungåtsiaKissu-
mik pigigsårnerulisagpata ineriartor-
neK kigailårtoK angnertumik sukane-
rulersitariaKarpoK inuitdlo amerdli-
artorpatdlårnerat ingmikut iliuseKar-
figalugo kigaitdlagtiniartariaKarpoK."
avdlat avdlatut isumagdlit
nunat kinguarsimanerussut tamar-
mik åssigiginarmik isumaKångitdlat.
Venezuelap inuit amerdliartornerat
aningaussarsiornikutdlo ineriartorne-
rup ingmingnut sunivigeKatigingne-
rat nunamingne iluaKutaussugssatut
isumaKarfigå. inup sulisinaunerata
iluaKutiginiarnigsså nålagauvfiup ta-
manit pingårnerutitariaKarpå, pingår-
tumik Venezuelatut nunap pisussutai-
nik peKartigissume. nuna tåuna isu-
maKarpoK inuit 20 milliunit tåukunå-
ngalunit amerdlanerussut atorfigssa-
Kartislnauvdlugit, Venezuela månå-
kut 8 milliuninik inoKarpoK.
Liberia ånilångavoK nunap inue su-
livfigssuaKarnikut ineriartornerming-
ne sulissorisavdlugit amigalerumår-
soralugit. Malaysiamit taineKarpoK
nuname tamåne ajornartorsiut tamå-
na kingusingnerussukut åma tåkusi-
naussoK.
ikigtunik meraKartameK
nunat sujuarsimanerussut akissuti-
mingne oKarput tamåna pivdlugo a-
Ja, rigtige cigarefrygere har valgt
Prince, cigaretten med den tine, af-
rundede blended-tobakssmag plus
Whitronfilfer, det snehvide fiber-
tilter, der giver Dem den fulde to-
bakssmag og det lette træk ..
fåssame, cigaritifutdlåmait Prince pu~
jorfagarissarpåf, cigarite ptssusigssar-
piamisut tupasungnitsoK, åma Whi-
tron tilterilik, filtere KaKarigsoK, tu-
pasungnilersitsivdluartoK najorKa-
ruminaKalunilo . ..
Filtercigaretten med fuld fobakssmag.
cigarite tilterilik nåmagtumik tupasungnitsoK.
4HB
jornartorsiuteKaratik imalunit inuit
amerdlasiartornerat ineriartornerdlo
nåmaginartumik ingerdlaKatigigtut.
Danmarkip taivå inuit amerdlasiar-
tornerat sivisumik åssigiginarmik i-
ngerdlasimassoK, tamånalo aningau-
ssarsiornerup tungåtigut ajornartor-
siortitsilersimångitsoK. Sverige ardla-
Karnerussunik åssersuteKarpoK inug-
tusiartorpatdlånginerup aningaussar-
lisåuneKarnerånut iluaKutauneranut
erssiutaussumik. OKarput sulissartut
peKatigigfé isumaKateKarniartarner-
mingne sulissugssaileKineK nukigtu-
nerulissutigigåt. inuit pigigsårnikut
åssiglngitsumik atuganartut akigssar-
siait åssiglngissutait tamatumuna
mingnerulersineKarput, demokrati a-
tordlugo ingerdlatsissauseK sukaneru-
ssumik atorneKaleriartorsimavdlune.
nunat aperineKartut nunap sujuar-
sarneKarnigssånut iluaKutausinaussu-
nik aulajangersagaKarnerénik ardla-
ligssuit OKauseKarput ilaKutarit pi-
lerssårusiorfigineKartarnerat pissari-
aKartoK. taimatut isumaKartut ilagait
India, Korea arabiamiut atautsimor-
tut kungitsuvfiat, Pakistan, Iran Sve-
rigilo. Tyrkiap inatsissartuisa OKat-
dlisigåt ilaKutarit pilerssårusiorfigi-
neKarnigssånik sujunersut. Japane
nalunaerpoK issertungitsumik når-
tuigkat 1955-ime 1,2 milliuniliugalua-
simassut åmalo nårtunavérsautit su-
j ornagornit atorneKarnerulersima-
ssut. Irlandile isumaKarpoK ajornar-
torsiutit tamåko iluarsineKarsinaussut
inuit aningaussarsiorneruvdlo iluaKU-
tigssartai atordlugit åmalo ilisimatu-
sarnikut ingmikutdlo atortoKarane
mérKiornavérsårnermik ilitsersuini-
kut, Østrig, Italia Vatikanilo- ilaKuta-
rit pilerssårusiorfigineKartarnigssånut
akerdliuput.
Sverige isumaKarpoK FN-ip Kinuvi-
gineKarnine maligdlugo nunanut ilau-
ssortarissaminut teknikikut ikiuner-
minut atatitdlugo tusagagssanut atu-
artitsinermutdlo inuiaKatigit pivdlu-
git tungassunik suliaKarnerine ilciu-
sagai. nakorsautinigdlo ingmikut på-
sisimassaKartut ilaKutarit pilerssåru-
siorfigineKartarnerånik iliniartitsisa-
ssut, åssigingitsunik kultureKartut ug-
perissaKartutdlo pissuserissånut na-
lerkutungorsagkanik.
B efolkning s tilvæks ten
bremser fremskridtene
Udviklingslandenes problemer bliver større og værre som følge af den
hurtige befolkningstilvækst. — Industrilandene har ingen bekymringer.
Mange udviklingslande foruroliges
over den hurtige befolkningstilvækst
og anser den for et betydeligt handi-
cap for deres økonomiske og sociale
fremskridt. Industrilandene er der-
imod mindre bekymrede. Det fremgår
af et rundspørge, FN har foretaget ef-
ter en generalforsamlingsbeslutning,
der blev truffet efter forslag fra bl. a.
Danmark og Sverige.
43 stater har hidtil svaret på FNs
udførlige spørgeskema om „de speci-
elle problemer, de står overfor, som
følge af vekselvirkningen mellem øko-
nomisk udvikling og befolkningsfor-
skydninger".
Udviklingslandene nævner i deres
svar, at de problemer, som er blevet
større og værre som følge af den hur-
tige befolkningstilvækst, først og
fremmest er den utilstrækkelige for-
syning med levnedsmidler og den lave
ernæringsstandard, den lave produk-
tivitet pr. individ, mangelen på inve-
steringskapital, arbejdsløsheden og
underbeskæftigelsen, de utilstrække-
lige muligheder for undervisning og
sygdomsbekæmpelse, boligmangelen
og sammenhobning i tæt bebyggelse.
LANGSOMME FREMSKRIDT
En række lande som Ceylon, Den
forenede arabiske Republik, Iran,
Pakistan, Panama og Tyrkiet har ytret
sig på næsten samme måde som her
Indien: „I det sidste tiår er Indiens
nationalindkomst steget med gennem-
snitlig 4 pct. om året — den samlede
forøgelse af nationalindkomsten er
omkring 42 pct. Da befolkningen i
samme tidsrum er vokset med ca. 2
pct. årlig, er indkomstforøgelsen pr.
individ for denne periode kun 17 pct.
Hvis levestandarden for størstedelen
af landets befolkning skal hæves i væ-
sentlig grad, må denne langsomme
økonomiske udvikling fremskyndes
betydeligt, og der må gøres en speciel
indsats for at reducere befolknings-
tilvæksten".
ANDRE SYNSPUNKTER
Alle svar fra udviklingslandene går
dog ikke i samme retning. Venezuela
bedømmer vekselvirkningen mellem
befolkningstilvækst og økonomisk ud-
vikling som generelt set gunstig. De
menneskelige ressourcer er de mest
værdifulde, et land har, særlig hvis
det har så store naturrigdomme som
Venezuela. Dette land mener at kunne
brødføde tyve eller flere millioner
mennesker mod nu omkring otte mil-
lioner.
Liberia frygter for, at landets be-
folkning er for lille til at kunne stille
den arbejdskraft til rådighed, som er
nødvendig for en industriel udvikling.
Malaysia nævner, at samme problem
kan opstå dér i landet på længere
sigt.
„DE RIGE 'S ERFARINGER
Et antal industrilande siger i deres
svar, enten at de ikke har problemer
på dette felt, eller at forholdet mel-
FISKEFARTØJER
KØB OG SALG
Søger De fiskefartøjer 1 størrelsen fra 5 til 100 ton, har vi specielt til salg fartøjer
i denne størrelse. Skriv efter vore salgstonnagellster med tilbud.
Kontrahering af nybygninger fra landets bedste værfter. Vi ordner alle lånesa-
ger 1 forbindelse med nybygning.
AULISARIUTIT pisissarneK funissaKartarnerdlo
aulisariutigssarsloruvit 5-inlt 100 ton-inut angissusilingnik angatdlatinik talma
anglssuslllngnik ingmikut tunissagssaKarpugut. tunissaKartarnermut agdlagartat
nalunaerssfltitagdlit piniarniåkit.
umiarssuallorfit pltsaunerpårtålnit nutåliagssat IsumaKatlglssuteKarfigissarpavut.
taorsigagssarslnernut tungassut tamalsa iluarsartfltarpavut, nutålianut atatitdlugit.
Firma N. B. FERDINANDSEN
GILLELEJE — TELF. 150 '
aperKullgiuéinéklt
til pltsaunerslugkat
SINGALWATTE
THE
■ søger De den fine tobaksnydelse - midt mellem cigaretten og cigaren...

lem befolkningsforskydningerne °§
udviklingen er tilfredsstillende. Dan-
mark oplyser, at befolkningstilvæk-
sten har været helt konstant i lan®
tid, og at den ikke har skabt større
problemer i forbindelse med den øko-
nomiske udvikling. Sverige giver flere
eksempler på, hvordan den moderate
befolkningstilvækst har begunstiget
økonomiske og sociale fremskridt. O111
mangelen på arbejdskraft hedder det,
at den har givet lønmodtagerorgani-
sationerne en fordelagtig forhand-
lingsposition. Indkomstvariationerne
på de forskellige sociale planer er
derigennem blevet formindsket, og de-
mokratiseringsprocessen er blevet
fremskyndet.
FAMILIEPLANLÆGNING
I det afsnit, hvor de forespurgte
lande udtaler sig om de forholdsreg-
ler, de har vedtaget for at påvirke
udviklingen, gør de fleste lande det
klart, at de har fundet det nødvendigt
at have familieplanlægning. Til dem
hører Indien, Korea, Den forenede
arabiske Republik, Pakistan, Iran og
Sverige. Tyrkiets parlament behandlei
et forslag, hvorefter familieplanlæg-
ning gøres lovlig. Japan meddeler, at
antallet af lovlige aborter er faldet fra
1,2 millioner i 1955 til under 1 milli011
i 1962, og at anvendelsen af præven-
tive midler samtidig er steget. Irland
mener derimod, at man kan løse disse
problemer ved bedre at udnytte de
menneskelige og økonomiske ressour-
cer og gennem forskning og udbredel-
se af kendskabet til ikke-kunstige
familieplanlægnings-metoder. Østng>
Italien og Vatikanstaten er også mere
eller mindre kritiske mod familieplan-
lægning.
Sverige mener, at den tekniske bi-
stand, FN på anmodning yder med-
lemsstaterne, skal kunne omfatte
hjælp til at udarbejde informations-
og undervisningsmateriale i befolk-
ningsspørgsmål og medicinske eksper-
ter til undervisning i familieplanlaig-
ningsmetoder, som passer i forskelliSe
kulturelle og religiøse miljøer.
10 STK. KR. 3,90
kungikunut niorKuteKartartoK
Leverandør til
det kongelige danske hof
IDAG SKULLE DE SMAGE
STEFF
fransk leverpostej
med ægte trøfler
125 gr.
og STEFF
LUXUS MIDDAGSRETTER
uvdlume atago oKåtåriåkit
STEFF
fransk leverpostej
med ægte trøfler
125 gr.
åma STEFF uvdlo’Kencasiutit
pitsaunerpåt
26