Atuagagdliutit - 02.07.1964, Blaðsíða 25

TAL MED EN AUTORISER ET FORD-OG FORDSON TRAKTORFORHANDLER OM EN DEMONSTRATION I
Eneste
forhandler
af disse sko
f Danmark
_ ✓ ^ pr. ef»
JAGTVEJ 41.
RESTPARTI SKO for mandfolk!
Den helt rigtige „Manne-sko“ med
de 4 fordele
Kraftige tanfarvede box skind.
Fineste pasform. Skindforede.
Helstøbte Greyhound såler med 3
mdr.s garanti
Enhedspris 28.50
str. 40—46
efterkrav m. returret
En kvalitetsmaskine, der i et stort antal er solgt i USA,
hvor den er gennemprøvet i en årrække. Med den vel-
kendte Fordson Super Major som basis, har De her et
team, der giver højeste arbejdskapacitet.
Grave- og læssemaskinen er konstrueret af FORD som
een enhed med fælles hydraulik, men kan leveres separat:
FORD
PRÆSENTERER:
KOMBINERET
GRAVE-OG LÆSSE-MASKINE
inuit ericaivigssuat
silarssuarme tamarme peridngnigssamik isumagingnigtutitat nalunaeru-
mingne oxautigigåt inuiaKafiglt maskinat atordlugit niorxutigssiortut si-
léinarmik agsut ajortungortiterissut
inuk nerissaitarane sapåtip akunerine tatdlimane umasinauvoK imer-
nanilo åma sapåtit akunerine tatdlimane umasinauvdlune, minulinile
tatdlimane silåinarmik pinen saperune umasinåungilaK. silainan inuner-
me pissariauartut pingårnerssaråt. inuk inuniariardlunile anersårtu-
lerune tonunerminut silåinan 10 kubikmeteringajak — 15 kilo sivnitsiar-
dlugo OKimåissusilik — anersårusimåsavå.
Geneve (RB-special)
silarssuarme tamarme perningnig-
ssamik isumagingnigtutitat (WHO) si-
låinaup mingugterneKarnera pivdlugo
Dalunaerutenarpon ingmikut påsisima-
ssalingnit ardlalingnit suliarinenarsi-
fDassunik.
Kangarssuarmitdle silåinaK inung-
ernaivigtut atornenarsimavoK, mi-
nSugterneKartuardlune igitagssanik å-
sslgingitsorpagssuarnik sordlo putsu-
mik, silåinarnik ipinartunik, ailamik
Pujoralangmigdlo.
silåinarmik mingugterinen nanga so-
kutåungikaluarpoK silåinaK angisupi-
^orujugssungmat mingugterutaussut-
dlo angnertuvatdlångingmata sonå-
Dgitsorssuarmutdlo tåmartarmata. u-
kiunile kingugdlerne silåinaup mi-
PgugterneKarnera ima angnertutigi-
lersimavoK inungnut, umassunut nau-
ssunutdlo ajoKutaulersimavdlune.
silåinaup Kanon ajoKutautiginera er-
SserKingnerpåmik takunenarsinauvoK
Karmanik „augtitsissarneragut" or-
Pingnigdlo igdloKarfingnitunik „toKut-
sissarneragut". silåinardlo mingugtoK
fnuit puåinut ajoKutaussorujugssuar-
fPik suniuteKartåsaoK.
filåinaK ajunårutaussarpox
silåinaup mingugterneKarnera Ka-
Porssuan navianauteKartoK ugpernar-
sautigssarsineKarsxnauvoK ukiorpåluit
Pfatuma sujornagut mingugterdluarne-
Kalernerane pissutigut.
1930-me Meusip Korua putserpon ai-
ianik navianartorujugssuarnik aku-
lingmik. inuit 60 ajunårput tusintilig-
pagssuitdlo inunertik tamåt puangmi-
kut akornutenalerdlutik — anersår-
torniarnerat erdlOKinartorujugssuå-
ngordlune.
taimatut angnertonissumik ajunår-
tarnerup saniatigut uvdluinarne pi-
ssartut erssersipåt silåinaup mingug-
terneKartarnera ajoKutaonissoK.
puait iluine putdlartåraussdnguati-
gut — bronchitisitigut — ajoKUteuar-
dlutik 1950-imit 1955-imut Frankrigi-
me toKUSsartut nuna tamåt ernarsau-
tigalugo 18,7 proncentimik ikileriar-
put, ukiunile tåukunane bronchitisiti-
gut ajoKuteKardlutik Parisime tOKU-
ssartut 38 procentimik amerdleriarput.
tamatumunga pissutauvoK igdlonarfit
pingårnerssane silåinaup mingugterne-
karnerata agdliartuinarnera.
Europame igdloKarfingne silåinaup
mingugterneKartarnera angnermik pi-
ssutenartarpoK ikumatitat sivnikuinik,
angnermik aumarssuit, uliap silåi-
nauvdlo ipinartup sivnikuinik. tåuko
tamarmik svovlimik akulerujugssuput.
ukiune kingugdlerne silåinaup mi-
ngugterneKartarneranut bilit pissu-
taussut pingårnerit ilagilerpait. bilit
benzinamik dieseloliamigdlunit inger-
dlatenarnerat tamatumane aperKutau-
nen ajorpoK; bilitdle silåinarmik mi-
ngugterinerpåungitdlat.
sordlo Paris erKarsautigigéine silåi-
narmik mingugterissut agfait tåssau-
sorineKarput nangminerssortut kiag-
sautait: kissarssutit centralvarmitdlo
kiagsautitait. mingugterissut sivnere
téssåuput bilit maskinatdlo atordlugit
niornutigssiorfit — tamarmik anger-
natigingmik mingugterissut. åssersu-
titut tainenarsinauvoK Londonime
kiagsainerme atortut silåinaup mi-
nguata 80 procentianik pilersitsissar-
tutut nautsorssutiginenartartut.
silåinait ipinartut silåinarmut aku-
liutartut åssigingitsut amerdlanissut
nalinginaunerssaråt kulilte tOKunarto-
rujugssussoK. navianarnerpårdle tå-
ssaugunarpoK svovldioxyd. svovldio-
xyd Kanon agtigisson silåinarmut a-
kunersoK ilisimåsavdlugo pingårutile-
rujugssuvoK isugutamik akunenarå-
ngame svovlsyringortarmat.
Europamit ukiut tamardluinaisa
svovldioxyd millionerpagssuarnik
tonsilik silåinarmut mingugteruti-
gineKartarpoK. nautsorssutigine-
KarpoK Tuluit-nunåt kisimitdlune
ukiumut fem millioner tonsinik
svovldioxydimik silåinarmut Kut-
dlartitsissartoK. ingnåtdlagialiorfit
ilaisa nalunaeruutap akuneranut
svovldioxyd to tons pilersitarpåt.
taimatut silåinarmut mingugteru-
taussut KanoK angnertutiginerat ilisi-
måsavdlugo ingmikut pingåruteKar-
poK, tåssa ilåtigut nautsorssutigine-
Karmat silåinaup mingoKarpatdlårnera
kræftimik nåptutit siåmarsimavat-
dlårnerånut pissutaussunut ilaussoK.
mingugterutit ilait ajoxutaussarput
puangme atautsimut eKitertaramik,
ilaidlo umassuarKanik virusinigdlo
(nåpautinut tunitdlåussortunut pissu-
taussartut umassuaraussårånguit) å-
ssigingitsunik nagsataKartarput.
ajoKutif migdlisinåuput
nunane åssigingitsune silåinaup mi-
ngugterneKartarnera angnertussutsi-
migut åssigingneK ajorpoK. nunat i-
lait summertik pissutigalugo mingo-
Kångitdluinartunik silåinaKarput, i-
laitdle angnertupilorujugssuarnik a-
jornartorsiuteKardlutik. tamatumunga
pissutaussut ilagait niorKutigssiorfit
atautsimut eKiterneKarsimanerat ig-
dloKarfitdlunit inuisa atautsimut eKi-
tersimavatdlårnerat.
ITAL makarQnit
ITAL makarQnit
aminerlt
TØRSLEFF i CO.
KBHVN.
MACCARONIT
SPAGHETTIT
silarssuaic tamåkerdlugo peruing-
nigssamik isumagingnigtutitat misig-
ssuinermik kingorna nalunaerput si-
låinaup mingugterneKartarnera pingit-
sorniarneKarsinaussoK. minguvdle
siaruatsailiniarnerane Kanon iliusig-
ssat atorsinaussut kigdleuarput ani-
ngaussat ilåtigut aporfiussarmata.
niorKutigssiorfit silåinarmik mi-
ngugterinerat angnikitdlilerneKarsi-
naorérpoK mingugterutaussut navia-
narnerpåt salingneKarsinaulerérmata,
atortutdle taimåitut amerdlanertigut
akisorujugssussarput.
katiterdlugit igdluliat
angnerssåt naparneuartoK
Gladsaxime igdlut portusorssualiat ilåt Kuleringnik 16-inik
initagdlit sujugdlersåt nåparneKartoK — ilanutarit sisamat na-
jugagssait kvadratmeterimut 75 kr.-Kartut uvdlormut inerne-
Kartarput
Kåumatip uma sujuliata nålernera-
ne Danmarkime katiterinardlune ig-
^luliat måna tikitdlugo angnerssåne
P°rtunerssånilo „Høje Gladsaxe“me
fSdlut Kuleringnik 16-inik initagdlit
Suiugdlersåt nåpamersiorneKarpoK.
pladsaxeme katitinardlugit igdluliat
teknikumingeniørit atuagagssiåt
»Ingeniør- og Bygningsvæsen" malig-
nlugo tåssåuput atautsimut igdluliat
^ngnerssait. igdlut 16-inik Kuleringnik
niitagdlit tatdlimåusåput, Kulering-
nik Kulingiluanik initagdlit mardlu-
savdlutik Kulitdlo Kuleringnik sisa-
fnanik initaKåsavdlutik. ilaKutaring-
nut katitdlugit 1921-nut initaKåsåput,
Portusuliane ilaicutaringnut 1435-nut
lnigssiaKåsavdlune sivnerilo igdlune
Kuleringnik sisamanik initalingne i-
neKåsavdlutik. igdlut mardluk Kule-
fingnik Kulingiluanik initagdlit ine-
rerput, tåukunane najugaKartugssat
nugterérdlutik. sanaortorneK septem-
berime 1963-ime autdlarnerpoK, Kule-
ringnigdlo 16-inik initagdlit tatdlima-
nut, kingugdlersånut, nugtertugssat
oktoberime 1965-ime nugtersinauju-
mårput.
civilingeniør Erik Andersen sulisit-
seKatigingne Malmstrømikune atorfi-
lik igdlulianik pilerssårusiortussoK o-
KarsimavoK avguaKatigigsitsinerme
ilaKutaringnut sisamanut inigssiat uv-
dlormut inerneKartartut. igdlut Kule-
ringnik 16-inik initagdlit indtaisa at-
dlit ilåta inigssineranit Kåumatit tat-
dlimagssåt KiterKutinartoK Kångiukå-
ngat igdlume najugaKartugssat nug-
tilersinaussarput. igdluliortitsissut tå-
ssa peKatigigfit tatdlimat akikineru-
ssunik igdluliortarnigssaK anguniar-
dlugo ingerdlatsissussut. ilaKutaring-
nut inigssiat kvadratmeterimut 75 kr.
dnutsiardlugo akeKésåput, aningau-
ssartutaussut tamaisa nautsorssutiga-
lugit.
De fleste landes motorlove indeholder en
bestemmelse om, at bilernes udstødnings-
gas skal være lugt- og røgfri. For mange
diesel-bilister kniber det med at overholde
denne forordning, men fra sagkyndig side
fremhæves det, at hvis en dieselmotor
oser, skyldes det dels forkert indstilling
og dels urigtig køremåde. Færdselspoli-
tiet i England har indført et apparat, med
hvilket man med det samme kan bestem-
me røgmængden i en dieseldreven bils
udstødningsgas. På billedet er det den
britiske transportminister Ernest Marples,
der udfører den første undersøgelse på
åben gade.
nunane amerdlanerpåne angatdlatit moto-
rigdlit pivdlugit inatsisine aulajangerne-
KarsimavoK bilit pujorfinit aniassoK silai-
naK ipinartoK tipeitaranilo pujonåsångit-
sok. bilitdle dieselinik motorigdlit amer-
dlaKissut aulajangersagaK tåuna erKorti-
neK sapertarpåt. ilisimangnigtut onartar-
put dieselmotorip pujuliorneranut pissu-
taussartOK motorip ajortumik ingerdlatine-
Karnera. Tuluit-nunåne atorton nutåK pi-
gineKalersimavoK bilit dieselmotorigdlit
Kanon pujuliortiginerånik ugtutaussarton.
åssilissame takunenarsinauvoK tuluit ag-
ssartuinermut tungassunut ministeriat Er-
nest Marples avnusinerme sujugdlersauv-
dlune misigssuissoK.
ingnåtdlagissap atorneKariartumar-
nera silåinaup mingugterneKarnerata
migdliartorneranik kinguneKarpoK.
amåtaoK svovlip, silåinaup ipinartup
fjernvarmivdlo atorneKarnera taima-
tut suniuteKartarpoK.
ingmikut påsisimassagdlit sujuner-
sutigåt nunat tamardluinarmik nålag-
kersuissue ingmikut KutdlersaKarfe-
Kartariaxartut silåinaup mingugterne-
Karpatdla- iginigssånik isumagingnig-
tugssanik. mingugterinerup migdliler-
neKarnigsså sujunertaralugo ilisima-
tusarneK angnertusilertariaKarpoK.
sordlo pingåruteKartugssauvoK sume
silåinaK mingoKarnerunersoK ilisimå-
savdlugo silåinardlo mingungnik au-
lajangersimassunik akulik KanoK ajo-
Kutautigissumik suniuteKartarnersoK
ilisimåsavdlugo.
silåinaup mingugterneKartarnera
angnerussumik ilisimagåine suni-
uteKarnerussumik akiomiarneKar-
sinaussoK KularnångilaK, tamatu-
mungale peuatigititdlugo erKarsau-
tigissariaxarput inuit silåinaup
mingugtemeKameranit någdliugti-
neKartut. ånilangatitsiiingikaluar-
dlune inungnik suniniartariaKar-
poK sapingisamik silåinarigsume
itarnigssåt anguniardlugo.
PETERSEN, MØLLER & HOPPE
EDSVORNE SKIBSMÆGLERE
Etableret 1797
Indehavere: P. Fabricius & J. Lemkow
Bredgade 34, København K.
Befragtning . Klarering angafdlassinek pajugfuinerdlo
Generalagenter for Hamburg-Amerika Linie
25