Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 02.07.1964, Blaðsíða 8

Atuagagdliutit - 02.07.1964, Blaðsíða 8
Brydning af Kvanefjeldets uranforekomster om ti år? £4 RsjK7' 7 ? .'.771 i/ / ’&t/, \ -9SHHS i /'■... f / /. i / . R/ .,., I : / ....i , M / 4- W Æ / •' tA ! '[ Geologisk kortlægning over det sydligste Vestgrønland er nu overstået, men det er nødvendigt med specialundersøgelser. — Optimistiske rap- porter fra Risø om uranforekomsterne ved Kvanefjeldet, og uranpriserne er stigende. — GGUs base flyttes til Frederikshåb distrikt fra NarssaK. — Store opgaver også for næste generations geologer. GGU — Grønlands Geologiske Undersøgelse — har siden 1946 været; i aktivi- tet hver sommer i Grønland. Aktiviteten har ikke alene været stadig, men også tiltagende. Større og større områder er blevet kortlagt i takt med den stigende aktivitet, skriver lederen af GGU, magister K. Ellitsgaard-Rasmussen i „Inge- niør- og Bygningsvæsen" og fortsætter bl. a.: Med ekspeditionens afslutning sidste år lagde man sidste hånd på den geo- logiske kortlægning i målestokkene 1 :100.000 over de sydligste kyststræk- ninger på vestkysten af Grønland. Si- den midt i 50erne har den geologiske undersøgelses udsendte geologer ar- bejdet sig sydover mod Kap Farvel fra egnene ved Ivigtut. Afslutningen af kortlægningsarbejdet over disse egne betyder, at sammentegningen af alle data kan påbegyndes. De geologer, der har været sat ind på opgaven, skal allerførst foretage sikre bestem- melser af de indsamlede bjergarter og mineraler, således at de rigtige beteg- nelser kan tegnes ind på de geologiske kort. Dernæst skal der foretages kor- relationer mellem de forskellige holds resultater, en fælles beskrivelse ud- arbejdes m. m. Alt dette må gøres, inden korttegnere kan gå i gang med rentegning for trykning og publice- ring. Inden det færdigtrykte kortblad ligger klar til salg, vil flere år hengå. OMRÅDET IKKE FÆRDIGUNDERSØGT Kortlægningsarbejdet er af den geo- logiske undersøgelse til stadighed ble- vet ledsaget af supplerende special- undersøgelser over økonomisk interes- sante minerallokaliteter. Selv om alle kendte potentielle muligheder er ble- vet studeret,, har man selvsagt ingen garanti for, at alle forekomster er ble- vet erkendt, da en specifik mineral- efterforskning kun er blevet gennem- ført partielt. At arbejdet i første fase er afsluttet, betyder således ikke, at området er færdigundersøgt. Der bør nu foretages specialundersøgelser for at belyse sær- lig vigtige problemer, ligesom en egentlig mineralefterforskning eller prospektering kan påbegyndes. Det skabte geologiske kortblad danner et godt grundlag for at påbegynde en prospektering, og det må håbes, at en sådan kan blive påbegyndt. Arbejdet på Atomenergikommissio- nens Forsøgsanlæg Risø koncentrerede sig tidligere om at udføre ekstrak- tionsmetoder til at frigøre uranet, 1. Området fra Ivigtut til Kap Farvel, hvor kartering i 1:100,000 er afsluttet. Special- undersøgelser fortsættes ved uranforekom- sten ved Dymæs. — 2. Hovedarbejdsfeltet i de kommende år. — 3. og 4. I disse om- råder arbejdes med henblik på kortfrem- stilling i 1:300,000 samt på NugssuaK med supplerende undersøgelser til kortbladet i 1:100,000. 1. Ivigtunit Nunap-Isuanut 100.000-riardlugo migdlisitamik nunap åsslliorneKarsimassoK. Kuånerssuarne uranenarfik ingmikut mi- sigssorKingnekåsaoK. — 2. ukiune tugdler- ne angnermik misigssuivfigssaK. — 3. ama 4. tamane 500,000-riardlugo migdlisitanik nunap åssiliornekåsaoK, Nfigssuardlo mi- sigssuivfigerKeriardlugo 100,000-riardlugo migdlisitanik nunap åssiliorneitåsaoK. (Skitsen hentet fra „Ingeniør- og Bygnings- væsen“ — titartagaK atuagagssiamit najor- Kutarinekartumit pivOK). Der indkaldes herved ansøgninger om lån, der ønskes bevilget i 1965 i henhold til bekendt- gørelse af 6. juni 1953 om lån og tilskud til erhvervsformål i Grønland Ansøgningesskemaer fås hos kæmneren og afleveres senest den 15. juli til kommunalbestyrelsen via kæmneren. Ansøgningerne må i det omfang, det er muligt, være ledsaget af skitseprojekter, foreløbige overslag samt rentabilitetsberegninger. For så vidt angår fiskekuttere på 10—20 tons kan standardtegninger ses hos kæmner eller handelschef. Såfremt ansøgeren har specielle ønsker, der afviger fra standardtegningeme, må ansøgningerne indeholde oplysninger herom, idet ønsker, der fremsendes senere, kun undtagelsesvis vil kunne opfyldes. Det bemærkes, at den tekniske kapacitet vedrørende byggeri er begrænset, og dette i forbindelse med størrelsen af den forventede bevillingsramme vil udelukke, at alle ansøgninger kan imødekom- mes. Anlæg af sekundær karakter som f. eks. butiksbyggeri, kaffe- barer o. 1. vil derfor kunne komme til at vige for både, produktions- anlæg m. v. Det skal understreges, at ansøgninger, der afleveres senere end den 15. juli, kun i ganske særlige tilfælde kan forventes at komme i betragtning ved tildeling af de i 1965 bevilgede lånemidler. Godthåb, den 12. juni 1964 Erhvervsstøtteudvalget. Kalåtdlit-nunåne inutigssarsiutitarniardlune taorsi- gagssarsissamermik tapivfigineKartamermigdlo na- lunaerut junip arfernånit 1953-imit pissoic najor- Kutaralugo 1965-ime akuerineKartugssanik taorsi- gagssarsiniarumassut matumuna nalunaerKuneKarput KinuteKamerme imersugagssat kæmnerimit pinenarsinåuput ki- ngusingncrpåmigdlo julip 15-iåne kæmnerikdrtitdlugit kommunal- bestyrelsimut tiiniiineicåsavdlutik. Ktnutigissat ajomartinago titartagkanik migssingersersfltinik, sa- naortornerme aningaussartdtigssanut nautsorssdtaugatdlartunik ingerdlatsinermilo aningaussarsiomigssamut nautsorssdtaugatdlar- tunik ilaKartinekåsåput. aulisariutit 10—20 tonsigdlit titartagartait kæmnerime niuvertumilflnit takuneicarsinåuput. KlnutenartoK ti- tartagkanut avdlångfltaussugssanik ingmikut kigsautenarune Kfnu- tigissamine nalunaerutenåsaoic, avdlångdtigssatut kigsautigissat ki- ngusingnerussukut nagsiuneicartut akuerinekamigssåt Kulamar- tarmat. erKaisitsissutiginekåsaoK sanaortomerme teknikimut tungassunik isumagingnigtut suliakaréicissut. tamåna Smålo aningaussat atugag- ssångordlugit akuerssissutigineKartugssat angnertussusiat kigdleicar- mat Kinutekartut tamarmik akuerineKarsinaunaviångitdlat. tamåna pivdlugo sanaortugagssat pingåruteicardluinångltsut, sfirdlo niuver- tarfiliat, kaffebarit åssigissaitdlo pujortulérKanit, nioncutigssior- fingnit il. il. kingugdlidneKarumårput. ersserKigsarncKåsaoic Kinutigissat julip 15-iata kingorna tuniune- nartut ingmikut pissutenavigsut aitsåt 1965-ime atugagssatut taorsi- gagssarsiat akuerineuartut avguåuneKarncråne ilånguneKartaru- mårtut. Nfik, junip 12-iåne 1964 infitigssarsiutinut udvalge mens det i de seneste par år med sti- gende held har samlet sig om at til- passe de udarbejdede metoder til be- handling af større og større malm- mængder. Rapporterne fra Risø er desangående yderst optimistiske, og rentabiliteten af storskala ekstraktion på fabriksplan vil forhåbentlig blive klarlagt inden for det nærmeste 10-år, idet uranprisen på verdensmarkedet er i stigning, og således i høj grad må medtages i betragtningerne. DETALJEREDE GEOLOGISKE KORT OVER URANFOREKOMSTERNE Det geologiske arbejde har koncen- treret sig om et nærmere studium af hele det mineralselskab, der udgør de radioaktive bjergarter. Materialet, der er blevet og stadig bliver undersøgt, er bl. a. de mange borekerner, som tidligere er blevet hjembragt fra dia- mantboringer ved lokaliteten. En så- dan indgående og tidkrævende under- søgelse har været nødvendig for at vinde så stort et kendskab som mu- ligt til forekomstens sammensætning, således at den bedst mulige vejledning ken ydes de teknikere, som eventuelt senere skal bryde den uranholdige malm. Der er igennem de nævnte ar- bejder skabt så megen viden om hele området, at det vil være muligt at udarbejde et yderst detaljeret geolo- gisk kort over forekomsten. Professor Henning Sørensen, Mineralogisk Mu- seum, København, der forestår disse specielle opgaver for Grønlands Geo- logiske Undersøgelse, vil med en ræk- ke yngre medarbejdere søge at til- vejebringe et sådant kort i den kom- mende sommer således, at ventetiden på gunstigere uranpriser udnyttes på bedste måde. Det nævntes før, at afslutningen af kortlægningen eller karteringen, som geologer ynder at kalde den, af om- råder mellem Ivigtut og Kap Farvel var blevet afsluttet i skalaen 1:100.000. Det betyder, at kræfterne må sættes ind andre steder i Grønland. Flytnin- gen af aktiviteten har været genstand for overvejelse af forskellig art alle- rede i flere år, da mange forhold må tages i betragtning. Et af de vigtigste spørgsmål har været af ren viden- skabelig art, idet man fra den geolo- giske undersøgelses side nødigt vil vælge at kartere de områder først, der fra et økonomisk geologisk synspunkt er de mindst lovende. Et valg kan være svært nok, da de foreliggende oplysninger om mange områder er ret spinkle og ufyldestgørende. Man har imidlertid valgt at ofre de nærmeste år ind i fremtiden på at kartere egne- ne syd for Frederikshåb Isblink, så- ledes at kortene, der tidligere er ble- vet fremstillet over egnene nord for Ivigtfit, kan finde en ubrudt fortsæt- telse mod nord. Karteringen af de nye områder vil betyde, at materialet til udarbejdelse af geologiske kort over hele Sydgrønland fra Frederiks- håb til Kap Farvel vil være indsamlet GGU.s nye base Mellembygden i Niger- dleK-fjorden, nordøst for Frederikshåb. Landevejen er markeret med punkteret linie, byggepladsen med stiplet linie. (Fotografiet er fra „Ingeniør- og Bygnings- væsen“). GGU.-p — ujaragsiortut — Mellembygden- ime, Påmiut avangnane kangiåne Niger- dlerme „igdloKarfiliorfigssåt". sigssamit av- Kusiorfigssan tortarnernik igdloKarfilior- figssardlo titarnernik nalunaerkutsigåuput. om 8—10 år, såfremt alt går efter pla- nen, der forøvrigt vil være afhængig af det grønlandske vejrlig, der netop i de områder, hvor arbejdet skal ud- føres, er overordentlig regnrigt. NY BASEBY MÅ BYGGES Henlæggelsen af aktiviteten til nye egne vil forudsætte, at en baseby med tekniske faciliteter bygges op midt i området. En plads til en base, der vil blive kaldt Mellembygden, er udvalgt, og flytningen af basebyen Dyrnæs ved NarssaK, der nu i flere år har fungeret som centrum for feltundersøgelserne, er allerede begyndt. En baseby skal rumme boliger, laboratorier, værk- sted, garage, kantine, radiostation og afdeling med proviantforsyning til ekspeditionen? som normalt omfatter ca. 60 mand. De første arbejder ved flytnin- gen af den nye base begyndte i maj med nedtagning og sammenpak- ning af Dymæs-Iejren. Barakkerne og alt indboet vil derefter blive indskibet for Mellembygden i be- gyndelsen af juni. Mens dette ar- bejde pågår, vil en anden gruppe udfærdige en 400 meter lang lande- vej fra kysten op til et plateau, hvor den nye lejr skal ligge. Ved St. Hans-tide, når geologerne an- kommer, skulle en stor del af det tekniske apparat være etableret, således at arbejdet kan begynde. OVERSIGTSKORT AF VESTKYSTEN Sideløbende med de systematiske kortlægningsarbejder har man på- begyndt udarbejdelsen af et oversigts- kort i skalaen 1:500.000 over hele vest- kysten fra de nordligste egne ved Upernivik til de sydligste ved Kap Farvel. Oversigtskortet skal medtage alle forhåndenværende oplysninger, således at disse bliver tilgængelige for eventuelle interesserede prospek- torer. Det meget ønskelige i udarbej- delse af et oversigtskort er kommet til udtryk i en betænkning fra den under Kalatdlif-nunåne ama pisiagssaulerput LI Frø NS The finit famanif pisiarineKarnerpaussartut — pissufigalugo: finit famanif mamar- nerpaugamik. ABU 444 — verdensmesterhjulet — er det mest populære fastspolehjul. Bygget med en lang række finesser, som gør Deres fiskeri mere effektivt. ABU 444 er saltvandsbestandigt og egnet for al slags fiskeri. Spolen tager 220 m 0/35 mm PERLON line. silarssuarme tamarme sukisaersauti- galugo aulisartartut pikoringnerssåta atortagå piumaneKarnerpåmik agssakåssulik aulisautip imussarfianik au- la jangersimassuimliik. sanavdluagaoKigame auliisautikuminaKissoK. ABU 444 taratsumit avdlångortineKartugssåungilaK imåne, kungne tatsinilo aulisautigineKarsinauvdlune. PERLONimik 0,35 mm-imik silissusilingmik 220 meteritut takitigissumik „agdlunaussartalerneKarslnauvoK“. En gros: SIMON E. KNUDSEN & CO. A/S — KØBENHAVN Ministeriet for Grønland nedsatte minelovskommission. Det har været kommissionens ønske bl. a., at alle data for tidligere undersøgelser blev gjort tilgængelige for et større publi- kum, for på denne måde bl. a. at sti- mulere interessen for mineralefter- forskning i Grønland. Imidlertid lader det sig ikke gøre at sammenstille et kort af nævnte art udelukkende på grundlag af eksisterende kort og kort- udkast. Der findes stadigvæk meget store strækninger i Grønland, som er helt uundersøgte, og for at skabe en sammenhæng i oversigtskortet, må der foretages en del ekstra feltarbejde i de mest ukendte områder, ligesom et betydeligt arbejde med at studere eksisterende flyfotos vil lægge beslag på geologisk arbejdskraft. Kommis- sionen har udtrykt ønske om, at dette arbejde kan blive afsluttet i løbet af fem år. Det er imidlertid en selvfølge, at et kort af nævnte art ingenlunde kan blive udtømmende, og mange om- råder vil komme til at ligge hen som yderst sparsomt belyst — eller som hvide pletter — da de aldrig har væ- ret besøgt med kortlægning for øje. Kortet vil efterlade opgaver til en ny generations geologer. SKUFFELSE OG MODGANG Uanset om man vil ofre lidt eller meget — det være sig penge eller menneskelig indsats — på udforsk- ningen af Grønlands fjeldverden, må man være forberedt på at møde skuf- felse og modgang. Hvor mange gange har forhåbningerne ikke været store, snart til bly, snart til molybdæn og sidst til uran. Ingen af delene har ind- til nu indfriet de forhåbninger, man har stillet. Værdien af råstoffer svin- ger imidlertid stærkt på verdensmar- kedet bl. a. afhængig af varierende anvendelsesmuligheder i industrien. Næsten hver eneste sommer bringer skuffelse til geologerne. Skuffelser, modgang og store investeringer er imidlertid kendsgerninger, man må indstille sig på, hvis man vil have succes som fjeldmand med adgang til de fordele, som gode mineralforekom- ster kan byde på. Trods nogen mang- lende tradition som mineralproducen- ter, bør vi anstrenge os for at blive det, og geologerne ønsker at gøre deres til det blandt andet med den kom- mende sommers arbejdsprogram. REGARD put Danmarkime tunineKar- nerpårtåt nårtunigssamut nå- pautipilungnutdlo igdlersfi- tauvoK. ' REGARD ' Danmarks mest solgte mærke i HYGIEJNE-GUMMI — beskytter mod svanger- skab og sygdomme. I 8

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.