Atuagagdliutit - 02.07.1964, Blaðsíða 22

En slags rapport om canadisk sælfangst
Lidi om sælfangsten ud for New Foundland, Labrador og Set. Lawrence-
bugten og om bestræbelserne på at beskytte sælbestanden
Canadas aviser har i den seneste tid
bragt en række rapporter af offentlig
interesse om de fangstmetoder, som
anvendes under jagt på grønlandssæl
og klapmyds ud for Canadas østkyst
og i Set. Lawrence-bugten. For nylig
udsendte i følge „Canadian Weekly
Bulletin" H. J. Robichaud fra Cana-
das Fiskeriministerium en beretning,
som formentlig også vil have interesse
blandt grønlandske fangere. Det hed-
der i denne i omtrent direkte over-
sættelse følgende:
Sælfangsten er en af de ældste for-
mer for jagt blandt canadiske fiskere
og fangere langs de dele af den at-
lantiske kyststrækning, hvor man er
i stand til at skaffe sig udbytte af
sælforekomsten. Sælfangsten er her
blevet udøvet i mere end 200 år.
I følge traditionen udføres fang-
sten fra skibe, men også af folk fra
land, som enten går ud på isen, når
den ligger tæt ind til kysten eller bru-
ger små både for at nå ud til iskan-
ten, når denne ligger noget fra kysten.
I en årrække er flyvemaskiner med
baser på land blevet benyttet til at
lokalisere sælflokkene og videregive
oplysninger herom til sælfangerski-
bene.
ØGET BRUG AF FLYVEMASKINER
I de svundne to eller tre år er imid-
lertid såvel helicoptere som mindre
flyvemaskiner blevet benyttet direkte
i sælfangsten, sådan at de har ledt
sælfangere til sælflokkene på isen og
tillige transporteret fangsten tilbage
til kysten.
Den stærkt øgede interesse, som er
blevet lagt for dagen med hensyn til
sælfangsten, har i 1963 resulteret i en
bemærkelsesværdig fangstforøgelse,
baseret på de omtalte flyvemaskiners
deltagelse i operationerne. Af oplys-
ninger fra fangstområderne fremgår
det, at der må have været 50 flyve-
maskiner eller måske flere og omkring
15 helicoptere i brug under sælfang-
sten i foråret. Imidlertid blev fangst-
sæsonen alvorligt generet af vejr- og
isforholdene, som erfaringmæssigt
hvert år kan betyde risiko for flyve-
maskiners anvendelse i sælfangsten.
Det må tilføjes, at flyvemaskin-ope-
rationerne blev gennemført i Set. Law-
rence-bugten.
Sælfangsten er yderst betydnings-
fuld for tusinder af canadiske fiskeres
tilværelse langs de nordøstlige kyst-
strækninger, idet den repræsenterer
en indtægtskilde netop på en tid af
året, hvor andre former for ind-
bringende beskæftigelse er vanskelig
at opnå. Det drejer sig her almindelig-
vis om områder, hvis befolkning ho-
vedsagelig er afhængig af fiskeri også
i de andre sæsoner, og hvor indstægts-
grænsen gennemsnitlig ligger ret lavt.
For disse canadiske fiskere er sæl-
fangsten en levevej af uhyre stor be-
tydning.
SÆLFANGSTEN I TAL
I 1963 opnåede den canadiske
sælfangst en total på 189.293 skind,
hvis værdi blev anslået til 1.511.000
canadiske dollars, hvilket omreg-
net til kurs 6,40 er ensbetydende
god KAFFE
gennem
generationer
CHRISTGAU
ukiorparu-
jugssuarne
kavfimik
pitsaussui-
narmik
niorKutenar-
tarsimavugut!
med 9.670.400 danske kroner. Tal-
lene for fangstområderne er som
følger: New Foundland 77.767
skind anslået til en værdi af 664.000
dollars, Maritime-provinsen 65.729
skind beregnet til 496.000 dollars
og Quebec 45.797 skind, der var
351.000 dollars værd.
Man må naturligvis huske på, at
sælfangsten kan variere stærkt fra år
til år afhængig af faktorer som de an-
strengelser man gør sig, vejr- og is-
forhold.
Adskillige andre nationer ud over
Canada er engageret i fangsten på
„Fronten", som man kalder områder-
ne ud for New Foundlands østkyst og
Labrador.
I Set. Lewrence-bugten er sælfang-
sten sædvanligvis canadisk med und-
tagelse af et norsk fartøjs deltagelse
i årene 1938 til 1963 og fire norske
skibe i indeværende år.
Sælfangsten er et yderst risikabelt
erhverv, hvad rapporterne gennem
årene da også tydeligt viser. Der går
næppe et år uden et eller flere forlis
eller havarier, i år mistedes et cana-
disk skib, og andre blev udsat for al-
vorligt havari. Lykkeligvis har vi ikke
i de senere år haft det store tab af
menneskeliv, som kendes fra tidligere
perioder, men erhvervet er stadig
blandt de strengeste og farligste.
BEHOV FOR INTERNATIONAL
REGULERING
Betydningsfuldt at erindre sig er
det, at grønlandssælen og klapmydsen
ud for vor østkyst udgør en interna-
tional reserve af interesse ikke blot
for sælfangere i Canada men også for
sælfangere i Norge, Grønland og Sov-
jet. Af denne grund er det af væsent-
lig betydning, at international aftale
opnås med hensyn til frednings-
bestemmelser, såfremt bestanden ud-
sættes for mere effektiv udnyttelse
end nu.
Jeg kan i denne forbindelse oplyse,
at sælfangsten nu, såvel som i de
svundne år, og dyrene selv, har været
under nøje opsyn af embedsmænd og
specialister fra mit departement. Der
er blevet udført omfattende viden-
skabelige undersøgelser, som vil blive
fortsat for at klarlægge faktorer som
bl. a. sælernes træk, adfærd, forme-
ring og fangstens indflydelse. Vor
hensigt med dette er at opnå et effek-
tivt og fornuftigt program, som til-
lader netop den årlige fangst, der er
forsvarlig. Imidlertid kan dette ikke
tilvejebringes af Canada alene, et
samarbejde er nødvendigt med andre
lande, som er interesseret og som har
ret til jagt på disse sæler.
FANGSTSÆSONEN AFKORTET
Gennem mange år har vi haft en
uformel aftale med disse andre lande,
i henhold til hvilken det ikke har væ-
ret tilladt at fange sæler på det areal,
der går under betegnelsen „Fronten"
før den 10. marts. I Set. Lawrence-
bugten har jagt på grønlandssæl og
klapmyds ikke måttet begynde før den
5. marts. I 1961 blev de første skridt
taget til at forkorte jagtsæsonen, idet
sælfangst-landene godkendte Canadas
forslag om, at 5. maj skulle være af-
slutningsdato for fangsten. Sidste år
fremsatte Canada igen et forslag, som
førte til, at jagttiden yderligere af-
kortedes, sådan at 30. april blev af-
slutningsdato, og det synes nu klart,
at denne disposition har været gavn-
lig, idet den har begrænset fangsten
af ældre, ynglende sæler.
Som jeg tidligere omtalte, afsted-
kom den internationale bedømmelse
af dette særlige erhverv spørgsmålet
om forsvarlig fangst, hvilket igen re-
sulterede i et forslag. Vi har siden da
intensiveret vore bestræbelser på at
r
BESKYT DEM —
Brug kun
ABIS kondomer.
I hver pakke indlagt
vejledning på dansk og
grønlandsk.
Føres i „Handelen“s
butikker.
Forlang blot 3 stk.
grøn eller guld
med isbjørnen.
Grønlands
pakning
fine tynde
uden reservoir
-----------------------,
ilingnuf uvgQfigssior-
navérsårniarit —
ABISip pujutai kisisa “
atortåkit.
portat tamarmik Kav-
dlunåtut kalåtdlisutdlo I
ilitsersutitaKarput.
handelip pisiniarfine I
pisiarineKarsinåuput _
pisiniarångavit onåinar- ■
tåsautit „nanortalingnik ■
pingasunik — ■
Korsungnik imalunit w
sungårtunik".
........... J
NORTH STATE-mik pujortarniarit!
cigaret taima mamartigisinauvoK!
tænd en NORTH STATE - så godt kan en cigaret smage
nå frem til yderligere beskyttelses-
foranstaltninger, og bragt problemet
frem for The International Commis-
sion for the Northwest Atlantic Fishe-
ries (Den internationale komité for
nordvest-atlantisk fiskeri). Reaktionen
i bestyrelsen over for vort forslag har
været sådan, at vi snart må forvente,
at et protokolforslag til den konven-
tion under hvilken komiteen sorterer,
vil blive godkendt af de interesserede
parter. Dette vil bringe beskyttelsen
af sælbestanden inden for komiteens
myndighed og ansvarlighed.
EN DÆMPER PÅ BEKYMRINGEN
Den almene offentlige interesse i
sælbestandens ve og vel bærer præg
af en årvågen opmærksomhed og
omhu. Imidlertid vil jeg gerne dæmpe
lidt på ængstelsen for sælbestandens
undergang.
Sælfangsten, såvel som andre for-
mer for erhverv baseret på naturen,
kan kun fortsættes så længe udbyttet
kan bære omkostningerne, så længe
det kan betale sig. Udstyr af skibe
og leje af flyvemaskiner er yderst
kostbart, og såfremt sælflokkene re-
duceres til et niveau, hvor fangsten
ikke mere giver udbytte, så vil det
uundgåeligt føre til, at fangstopera-
tionerne bringes til ophør. Bestanden
vil således ikke befinde sig i fare for
fuldstændig udryddelse. De sæler, det
her drejer sig om, har faktisk været
mere fåtallige i nogle perioder end i
de seneste år.
Bekymringer er også kommet til
udtryk i forskellige områder med hen-
syn til fangstmetoden, særlig hvad
angår sælunger. Opfattelsen blandt
vore eksperter er, at den nuværende
metode er effektiv, når den anvendes
rigtigt, og man mener ikke, at dyrene
udsættes for smerte eller skammelig
behandling. Jeg vil gerne sige, at der
nu og da kan finde mishandlinger
sted, men sådanne hændelser må for
en dels vedkommende — men ikke
udelukkende — tilskrives de betingel-
ser, under hvilke sælfangsten foregår.
Jeg kan imidlertid godt forstå, at
dette erhverv såvel som andre, der
omfatter slagtning af dyr, altid vil
være omfattet af offentlig interesse.
Drab af dyr er, selv når dette gøres
efter de bedste metoder, ikke noget
for følsomme mennesker, og de fleste
af os ville næppe nyde vor steg eller
vore bøffer umiddelbart efter et besøg
i et slagteri.
Det at dræbe de unge individer
er naturligvis usmageligt for os
alle. Det er ikke desto mindre
sandt, at det gør mere skade Pa
sælbestanden at dræbe en ung for-
plantningsdygtig sæl, end det gof
at dræbe en unge. På grund af na-
turlige dødsårsager omkommer ad-
skillige unger for hver sæl, der op-
når at blive en kønsmoden hun.
Eftersom ungerne i de forløbne år
gennemsnitlig er blevet mere vær-
difulde på markedet, er det blevet
mere udbyttegivende både for in-
dustrien og for opretholdelsen af
bestanden hellere at nedlægge un-
ger end voksne.
Som jeg fastslog i Underhuset i
marts er alle problemer for sælfang-
sten ved den atlantiske kyst under
alvorlig overvejelse, og det forventes,
at mere effektive bestemmelser vil
blive sat i kraft, før sælfangsten på-
begyndes i 1965, bestemmelser, som
jeg håber vil råde bod på situationen.
sic.
ROSE’S
Først Rose’s i glasset og
efter behag gin, vodka
eller vand, og tæl så se-
kunderne til De føler
Dem som en anden —
forfrisket og læsket.
Der er nemlig en Rose
til enhver tørst.
4 forskellige:
LIME - GRAPE - ORANGE - LEMON
ROSE's JUICE forfrisker
og læsker
ROSE's JUICE imeruersaut
lumånguernartoK
Generalagentur: Hans Just, Kbh. 0-
22