Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 02.07.1964, Blaðsíða 24

Atuagagdliutit - 02.07.1964, Blaðsíða 24
TEKNIK og VIDENSKAB teknik ilisimatusarnerdlo Atmosfæren — menneskets store, livsfarlige kloak Verdenssundheds-organisationen offentliggør dyster rapport om det moderne industrisamfunds forurening af luften. Geneve, (RB-special). Et menneske kan leve uden mad i fem uger og uden vand i fem dage, men det kan ikke leve i fem minutter uden luft. Luft er den vigtigste livsfornødenhed. Fra det øjeblik et menneske fødes, og til det dør, ind- ånder det henved 10 kubikmeter luft, der vejer lidt over 15 kg. Den internationale sundhedsorgani- sation (WHO) har offentliggjort en rapport om luftforurening, som er ud- arbejdet af en gruppe eksperter. Mennesket har fra de tidligste tider behandlet atmosfæren som var den en kloak og har tilsnavset den med alle former for spildprodukter: røg, gasser, dampe og støv. I forgangne tider gjorde det ikke noget, for atmosfæren er umådelig stor, og spildprodukterne var begræn- sede og opløstes og forsvandt i det store intet, men i de senere år er luft- forureningen tiltaget i en sådan grad, at den er blevet skadelig for menne- sker, dyr og planter. Hvor skadelig luften er, ser man bedst af den måde, hvorpå den ætser murværket og dræber træerne i by- erne — og hvilken indvirkning må den så ikke have på menneskets lun- ger. LUFTKATASTROFER Hvor dødsensfarlig denne luftforu- rening er, får man bedst indtryk af, hvis man går nogle år tilbage i tiden til det tidspunkt, da forureningen af luften for alvor tog fart. I 1930 lagde en tæt tåge gennem- syret af farlige dampe sig ned over Meuse-dalen, hvor den dræbte 60 mennesker, mens tusinder pådrog sig livsvarige åndedrætsbesværligheder. Men udover sådanne drastiske kata- strofer taler den daglige statistik sit eget tydelige og uhyggelige sprog. ATLAS ATLAS Crysfal Freezer Fremtidens hjemmefryser er en uundværlig hjælp i Deres dag- lige husholdning. Dybfrysning betyder sund og frisk mad hele året. Rumindhold: 160 liter. Mål: Højde 84 cm Bredde 80 cm Dybde 61,5 cm ATLAS Crystal Freezer igdlume Kerititsivik sujunigssa- me tamanit pigineKalerumårtoK igdlume ningiut pingitsortaria- Kångisåt. nerissagssajc xerina- suartitaK ukioK kaujatdlagdlu- go perKingnardlunilo nutåtut i- tuartarpoK. imaKarsinaussoK 160 liter. angnertussusé: portussusia 84 cm silissusia 80 cm atitussusia 61,5 cm Antallet af dødsfald som følge af bronchitis i Frankrig faldt i årene 1950—1955 med 18,7 pct. for landet som et hele, men i samme periode steg antallet af bronchitis-dødsfald i Paris, hvor luftforureningen var i sta- dig tiltagent 38 pct. Luftforureningen i de europæiske byer skyldes i de fleste tilfælde for- brændingsaffald, hovedsagelig røg og affaldsstoffer fra kul, olie og gas, som indeholder en ikke ringe procentdel svovl. Bilerne er i de senere år blevet en væsentlig årsag til forurening af luf- ten, hvad enten de kører på benzin eller dieselolie, men de udgør ikke den alvorligste fare. Ser man f. eks. på Paris, anslås det, at 50 pct. af snavset i luften skyldes private varmekilder: kakkelovne og centralfyr. Bilerne og industrien deler resten ligeligt mellem sig. Til sam- menligning kan oplyses, at varmekil- derne i London får skylden for 80 pct. af snavset i luften. Den almindeligste af de mange gas- arter, der spredes ud i atmosfæren, er kulilte, der er meget giftig. Men det farligste affaldsstof er nok svovl- dioxyd. Det er af den største vigtig- hed at vide, hvor meget svovldioxyd, der er i luften, idet det blandet med fugtighed danner svovlsyre. Europa pumper hvert eneste år millioner af tons svovldioxyd ud i atmosfæren. Man regner med, at Storbritannien alene kan tegne sig for fem millioner tons. Visse el- værker producerer så meget som to tons i timen. Kendskabet til de uforbrændte stof- fer i luften er af særlig betydning, idet man bl. a. regner med, at de spil- ler en vis rolle for den store udbre- delse af kræftsygdomme. Andre stoffer er skadelige ved at klumpe sig sammen i lungerne, og ved at medføre forskellige bakterier og virus’er. PROBLEMERNE KAN BEGRÆNSES Problemerne varierer i de forskel- lige lande. Enkelte lande har på grund af deres geografiske beliggenhed over- hovedet ikke noget luftforurenings- problem, mens andre kæmper med næsten uoverskuelige vanskeligheder, bl. a. på grund af meget tæt koncen- tration af industrier eller store befolk- ningsmasser i tæt bebyggede byområ- der. Konklusionen af Verdenssundheds- organisationens undersøgelse er, at det er muligt at forhindre luftforurenin- gen, men at praktiske og økonomiske faktorer sætter en grænse for, hvor omfattende forholdsregler, der er gen- nemførlige. Hvor luftforureningen skyldes in- dustrier, eksisterer der allerede me- toder til at rense affaldsstofferne for de farligste substanser, men de er i reglen meget kostbare. Den stadig om sig gribende anven- delse af elektricitet har allerede be- tydet en begrænsning af luftforurenin- gen, og det samme har anvendelsen af svovlet, gas og fjernvarme. Ekspertudvalget foreslår, at hvert eneste land bør have sit eget rege- ringsorgan til at tage sig af luftforure- ningsproblemer. Forskningen bør in- tensiveres. Det vil f. eks. være af be- tydning at kende meget mere til „luftforureningens geografi" og til visse luftforurenheders skadelige virk- ninger. Det vil uden tvivl være muligt at sætte mere effektivt ind mod luftforureningen, når man kender mere til den, men samtidig er det nødvendigt at tænke på de men- nesker, der lider under luftfor- ureningen. Det burde uden at skræmme være muligt at agitere for, at folk bliver „frisk-luft fana- tikere", hedder det i rapporten. Dette billede og artiklen har vi hentet fra „Ingeniør- og Bygningsvæsens Uge- oversigt". Hvis man kunne indføre sam- me montagebyggeri heroppe som i Dan- mark, kunne vi måske overvinde bolig- vanskelighederne? Men det er vel umu- ligt på grund af de særlige grønlandske forhold? I slutningen af forrige måned var der rejsegilde på det hidtil største og højeste montagebyggeri i Danmark — „Høje Gladsaxe“s første 16 etagers ejendom. Gladsaxe-planen er — skri- ver teknikumingeniørernes tidsskrift „Ingeniør- og Bygningsvæsen" — det største samlede boligbyggeri bestående af fem 16 etagers, to 9 etagers og ti 4 etagers ejendomme. Der bliver ialt 1921 lejligheder, fordelt med 1435 i højhuse og resten i 4 etagers ejen- domme. De to 9 etagers huse er fær- dige, og beboerne flyttet ind. Bygge- riet blev startet i september 1963, og åsseK una agdlagartålo atuagagssiamit „Ingeniør- og Bygningsvæsens Uge- oversigt“imit pissuput. taimatut katite- rinardlune Danmarkime igdluliortarneK nunavtinisaoK atorneKarsinaugaluarpat imaica igdlugssaileiussunik tusåsåiga- luartugut? imanale nunavtine pissutsit ingmikut itut pissutigalugit igdluliortau- seu ernartorncKartOK atornen ajornaki- SSOK? indflytning i det sidste af de fem 16 etagers huse kan ske i oktober 1965. Civilingeniør Erik Andersen fra fa- Malmstrøm, der står for konstruktio- nen og arbejdsplanlægningen, oplyser, at der færdiggøres gennemsnitligt 4 lejligheder pr. dag. Og fra man lægger første element i stueetagen i et 16 etagers hus, til lejeren kan flytte ind, går der 4'A- måned. Fem sociale boligselskaber står for byggeriet, og lejlighederne kommer til at koste knap 75 kr. pr. kvadrat- meter brutto. ASSERBOHUS KOSTSKOLE HOVEDSKOLE — REALEKSAMEN — 2-ÅRIGT KURSUS 8. og 9. kl. — Stajtskontrl. afgangsprøve Drenge og piger fra 6—17 år Program tilsendes. Henvendelse om optagelse til FORSTANDER J. FRIIS, ASSERBOHUS PR. FREDERIKSVÆRK Telf. Liseleje 533 I fritiden: tennis, svømmebassin, ridning, dans, musik, maling, idræt, hobby HOLBÆK SKIBS- & BÅDEBYGGERI HOLBÆK umiarssualiorlik umiatsialiorfigdlo A. P. MØLLER THE BLUE TANKERS - MAERSK TANKERS 'ft •«••••••••• Rejsegilde på det hidtil største montagebyggeri „Høje Gladsaxe"s første 16 etagers ejendom har haft rejsegilde. — 4 lejligheder til 75 kr. pr. kvadratmeter færdiggøres hver dag. 24

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.