Atuagagdliutit - 21.01.1965, Blaðsíða 4

sume inungorsimanermik
sume inungorsimaneK pivdlugo aulajanginermik OKatdlincK su-
le taimaitincKarKajångilaK. aperuut tamåna agtorterKajanartoK
mana danskit avisine OKatdlisigineKarugtulerpoK, maunalo ilå-
ngupavut oKauserineKarsimassut ilait:
nunavtinut ministere Carl P. Jensen
„Information" ime:
„pasigdlerneK nåmagigtaitdliomer-
dlo kroninik ørenigdlo nalilerneKarsi-
nåungitdlat. isumaKartungaliuna su-
me inungorsimaneK OKatdlisigineKå-
ngitdluinarsimassugpat, G-60-ip isu-
maliutigssissutåne iliorsimanertut er-
sserKarigdluinartumik sarKumiuneKa-
rértinago, tauva aulajangersagaK ta-
måna kalåtdlinit Danmarkimilo issor-
nartorsiuissunit avdlauvdluinartumik
isumaKarfigineKarsimåsagaluartoK.
månåkutdle pissut erKarsautigisagåi-
ne nalunångilaK sume inungorsima-
neK pivdlugo OKautsit kingugdlit sule
anineKarsimångitsut, tåssa apermit
tamåna inårdlugo sule namagsineKar-
simanane."
nakorsaunek Lass M. Sonne „Infor-
mation“ime:
„Danmarkimut akisuvatdlåsaguna-
raluarpoK danskit tamaisa akigssautit
tungaisigut åssigingmik ånugssussiv-
figisavdlugit, sume inungorsimanerat
aperKutiginago — uvagutdle inuiaKa-
tigit avdlanik ingmikortitsiumasså-
nginerput taima nuånårutigissartiga-
lugo, akuerssorsinåusanerparput ka-
låtdlit tungåinut taima agtigissumik
ilerasutigssaKåsaguvta? kiavdlo aki-
ssugssauvfigå inatsit tamåna Kangar-
ssuardle avdlångortineKarérsimå-
ngingmat, kiavdlo isumaglsavå avdlå-
ngortitsinigssaK? “
Hr. Ole Lauritzen „Information"ime:
sume inungorsimanerup pilersine-
Karsimanera issomartorsiomeKåsag-
pat tamatumunga pissutaussugssau-
vok inuit namagtumik iliniartineKar-
simanatigdlo påsitineKarsimånging-
mata akigssautit tamåne åssigigtå-
ngingmata akigssautitdle angissusig-
ssåinut aulaj angissussardlutik nunap
pineKartup nunarssup ilåne sume ine-
ra, aningaussanik KanoK atorfigssa-
Kartitsinera, aningaussat naleKåssu-
siat, akilerårutit angnertussusiat ta-
manitdle angnermik nunap nangmi-
neK niorKutigssiorsinåussusia. åmå-
oKausiussut
taordle sume inungorsimanerup piler-
sineKarneranut atatitdlugo påsissutig-
ssanik ersserKigdluartunik sarKumiu-
ssaKartoKarsimåsagaluarpoK, ajomar-
torsiutip tamatuma påsineKarnigsså-
nut pissariaKartunik.
taimailiortoKarsinauvoK, sulime ki-
ngusigpatdlålingilaK."
niuvertoruseKarfingme iliniartitsissu-
simassoK Jens Peter Stephansen „In-
formation" ime:
„sume inungorsimaneK igdloKar-
fingmiut tåkuåne ingmikortitsineru-
vok ingassagdluinartOK, kalåtdlinut i-
liniartitsissunut ajuatdlangnartoK, su-
leKatigingnermut akornutaussoK ki-
mutdlunit nuånårutigssåungitsoK. su-
nale pivdlugo kalåtdlit iliniartitsissut
taimåitut akerdliuvfigissångilait? isu-
maKarpunga amerdlanerit taimailior-
Grønlandsminister Carl P. Jensen i
„Information":
„Mistillid og utilfredshed kan ikke
gøres op i kroner og ører. Jeg tror
bare, at hvis fødestedskriteriet slet
ikke var blevet diskuteret, før dette
kunne fremstilles på den saglige
måde, som det er blevet det i G-60
betænkningen, så ville det være blevet
modtaget på en helt anden måde i den
grønlandske befolkning og blandt kri-
tikerne herhjemme. Men det er klart,
at som det hele nu er, er det sidste
ord naturligvis ikke sagt om føde-
stedskriteriet".
Overlæge Lass M. Sonne i
„Information":
„Måske ville det være for dyrt for
Danmark at behandle alle danske ens
lønmæssigt, uanset hvor de er født —
men har vi, der er så glade for at slå
os for vort nationale bryst, virkelig
•råd til at have en så dårlig samvittig-
hed? Og hvem har så ansvaret for, at
loven ikke forlængst er ændret, og
hvem påtager sig at gøre det?"
nigssaK ingmingnut nikanarsautaugi-
nartugssatut issigigåt. taimåikaluar-
tordle danskit nålagkersuissut ing-
mingnut nikanarsautaussugssatut i-
ssigisimångilåt taimatut isumaKameK
iluaKutiginiarsimagamiko .. “
landsrådimut ilaussortaK Peter Heil-
mann „Kalåtdlit-nunåta radioane":
„ardlaligpagssuput sume inungorsi-
manerup sumik tungaveKarneranik
påsingnerérsimassut, amale inoKarpoK
tamatuminga påsingnigsimångitsunik.
ajussårnaraluarpoK Kavdlunåt avisi-
liortut ilaisa sume inungorsimaneK
KanorpiaK sujunertaKartoK påsisima-
gunångingmåssuk, aulaj angersagarme
tamåna Kavdlunåt oKausé atordlugit
OKausertaliorneKarsimagaluarpoK."
folketingimut ilaussortaK Knud Hert-
ling „Berlingske Tidende“me:
„nålagkersuinikut ingerdlatsineK —
nunasiaunerup amiåkorivdluagå —
åtåniarneKarmat, måna nunavta Dan-
Hr. Ole Lauritsen i „Information":
„Skal man kritisere oprettelsen af
fødestedskriteriet, må det være, fordi
man ikke tilstrækkeligt har undervist
og informeret folk, at løn ikke er en
fast faktor, men den afhænger af
geografi, behov, inflation, skattebyr-
der og frem for alt produktivitet.
Desuden skulle man have propagan-
deret for fødestedskriteriets gennem-
førelse med de ganske og letforståelige
oplysninger, som er nødvendige for
forståelsen af problemstillingen.
Det kan gøres, og det er ikke for
sent endnu".
Tidligere udstedslærer Jens Peter
Stephansen i „Information":
„Fødestedskriteriet er ren og ube-
smittet diskrimination for øjnene af en
by, sårende for den grønlandske læ-
rer, til gene for samarbejdet og til
glæde for ingen. Men hvorfor prote-
sterer de grønlandske lærere ikke mod
den slags? Jeg tror, de fleste føler
det under deres værdighed. Ja, ja,
men godt, at den danske administra-
markip nålagauvfiata ilaviatut akue-
rineKarérfiane, tamåna pissuteKartu-
tut OKautigissariaKarunarpoK politi-
kerit ilaisa isumåt aulaj angiuterigkat
unigfiglnarnagit pisinåunginerånik.
tamåname tåssauvoK nålagauvfiup a-
tautsimomigssånik akuerssiumångi-
neK."
nunavtinut ministerip OKalugiautåta
issuarneKarnera „Ny Tid“ime:
„Kalåtdlit-nunånut ministerip er-
sserKigsarpå sume inungorsimaneK
taimågdlåt tjenestemandinut tunga-
ssok, akigssautit avdlat åndgssune-
Kartarmat peuatigigfit isumaKatiging-
niuteKarfigineKarnerisigut, åmale er-
ssendgsarpå sume inungorsimaneK
Kavdlunånit pinane kalåtdlinitdle
navssårineKarsimassoK. Kalåtdlit-
nunånut ministere saKitsåunerme ta-
måna pivdlugo pilersimassume aku-
liuniångilaK, kalåtdlit tamatumuna
KanoK iliuseKarnigssåt utandniara-
miuk."
tion dog ikke føler det under sin vær-
dighed at udnytte en sådan holdning".
Landsrådsmedlem Peter Heilmann i
Grønlands Radio:
„Der er mange, som efterhånden har
forstået ideen med fødestedskriteriet,
men der er også andre, som ikke gør
det. Man må kun beklage, at en række
danske journalister tilsyneladende
ikke har forstået, hvad fødestedskri-
teriet går ud på. Bestemmelsen er el-
lers affattet på det danske sprog".
Folketingsmand Knud Hertling i
„Berlingske Tidende":
„At ville fastholde denne politik —
et typisk levn fra kolonitiden — nu
hvor Grønland statsretligt anerkendes
som en integrerende del af riget, må
vel siges at være manglende fordoms-
frihed fra visse politikeres side, en
fornægtelse af rigets enhed".
Referat af grønlandsministerens fore-
drag i „Ny Tid":
„Grønlandsministeren understrege-
de, at fødestedskriteriet dels udeluk-
kende var et tjenestemandsproblem —
alle andre lønforhold ordnes gennem
overenskomstforhandlinger, dels at
det var en grønlandsk, ikke dansk op-
findelse. Grønlandsministeren ville
ikke engagere sig i striden, der er op-
stået — idet han vil afvente et grøn-
landsk udspil i sagen".
Efterlysning
Filmen „Den usynlige hær", der i de
sidste år har cirkuleret i Grønland,
manglede ved hjemsendelsen 1 spole.
Da det ikke af de normale kanaler
er lykkedes at få den manglende spole
tilvejebragt, forsøger man herigennem
en efterlysning.
Oplysninger om — eller fundet af
spolen bedes meddelt
Oplysningsrådet for Grønland,
Filmcentralen, Godthåb.
ujarneKartoK
filme taiguteKartoK Den usynlige
hær ukiut kingugdlit Kalåtdlit-nunå-
ne angalaortineKarsimassoK avalagti-
neKarmat påsineKarpoK spole atauseK
amigautaussoK. sumut pisimanera på-
sineKångingmat mana nalunaerutigår-
put ujarneKartoK.
spole nanineKarsimagpat tåunalunit
pivdlugo ilisimassaKartOKarpat nalu-
naerutigerKuvarput unga:
Oplysningsrådet for Grønland
Filmcentralen Godthåb
GAVE-RADIO
Nyt katalog er udkommet Det
er fyldt med nye gaveideer og
forefindes på alle telegrafstatio-
ner i Grønland. — Telegram-
adresse: GAVERADIO. Katalo-
get sendes gratis til Dem på op-
fordring.
GAVE-RADIO
kataloge nutåK sarKumerpoK.
tunfssutigssanik isumagssarsi-
nartorujugssåvoK Kalåtdlit-nu-
nånllo nalunaerasuartauseri-
vingne tamane takuneKarsi-
nauvdlune. — telegramemia-
råine: GAVERADIO perusugtut
katalogimik akeKångitsumik
nagsineKarsinåuput.
GAVE -RADIO? 3
Østbanegade 17 . København 0.
Mac Baren
De 3 mest solgte Mac Baren tobakker
RADAR
TIL DEN GRØNLANDSKE FISKERFLÅDE
kalåtdlit aulisariutåinut
Del SKAL være
KELVIN HUGHES
Kompakt transistoriseret
MARINE RADAR TYPE 17
med 8 afstandsområder, 24 miles rækkevidde og
9" billedror (med linse 12”).
UNÅUSAOK'
KELVIN HUGHES
pQlik fransistorllik
MARINE RADAR TYPE 17
ungasissusia 8-nik nikitautilik, angnerpSmik 24
milesinik fakungnigsinaussoK, billedrørla 9"
(linsia 12").
'Ælj
Generalrepræsentanl:
Kelvin Hughesip radariliå imåne atortugssiaK,
type 17, nutaunerpåK akikitsuvoK, atorsinauv-
dluartOK, transistorilik, OKitsoK, inikitsoK sarfa-
migdlo atuinikitsoK. radar type 17 piukunar-
dluarpoK aulisariutine avdlanilo angatdlatine
inigssineKåsavdlune, tåssa angatdlatine initåju-
ngitsune sarfamigdlo atuinikitsune. suliarine-
KarsimavoK tuluit angatdlåssinikut ministere-
Karfiane piumassarineKartut nåpertordlugit,
umiarssuarnilo angnerussune radaritut sitdlima-
tigssatut nalerKutdluinardlune, tåssa ikunerane
aningaussartutit angnikitsugamik, atorneralo
tutsuviginardluinardlune.
type 17 åssinik sukutsinguinut agdlåt ersserua-
rigsunik takutitsissarpoK, 9 tomminigdlo billed-
røreKardlune. taimaingmat linseKarnigsså pi-
ssariaKångilaK, akornutigssaKångilardle agdli-
sitsissumik linsilisagåine, åssit angissusiat 12
tommingordlugo. takungnigtarfiata angnertussu-
sia 8-nik avdlångortauteKarpoK 1U sømilimit 24
sømilisut isorartutigissoK takusinauvdlugo.
sapingisamik tutsuviginarsarnigsså isumagalugo
atortue pitsauvdluinartuput, Kajangnaeuissunik
transistoreuardlune issimit kissamitdlo suner-
neKarsinåungitsunik, taimaingmatdlo sivisoKi-
ssumik piusinaussunik. radarimut atavoK anten-
ne ingmikut sanåK suniuteKardluartoK.
Kelvin Hughes sidste nye marineradar, type 17,
er en prisbillig, ydedygtig, transistoriseret let-
vægts-radar med ringe strømforbrug og små di-
mensioner. Type 17 radaren egner sig overor-
dentligt til installation i coasters, fiskefartøjer,
slæbebåde, lystbåde og andre mindre fartøjer,
der har begrænset strømforsyning og plads. Den
er konstrueret i overensstemmelse med de krav,
der stilles af British Ministry of Transport, og
frembyder som reserve-radar for større skibe
store fordele, derved at installationsomkostnin-
gerne er små, samtidig med at man drager fordel
af transistorernes store driftssikkerhed. Type 17
giver fremragende detaljeret billedgengivelse og
er forsynet med ni tommer billedror. Billedrorets
størrelse gør det overflødigt at anvende linse,
men der er dog intet til hinder for, at man på-
monterer en optisk forstørrelseslinse, således at
billedstørrelsen bliver tolv tommer i diameter.
Indikatoren har otte afstandsområder, fra Vi til
24 sømil.
Ud fra ønsket om at opfylde ethvert krav til
driftssikkerhed har Kelvin Hughes lagt vægt på,
at de anvendte komponenter er af høj standard,
og da der desuden anvendes silicone transistorer,
som er ualmindelig robuste og bogstavelig talt
upåvirkede af temperatursvingninger, er drifts-
sikkerhed og lang levetid sikret. Til anlægget
hører den meget effektive „Slotted waveguide"
antenne.
HCH>
S. Smith & Sons (England) Ltd.
KELVIN HUGHES DIVISION
St. Clare Minories London, E. C. 3
DANSK RADIO AKTIESELSKAB
AMALIEGADE 33 — KØBENHAVN K — TLF. MINERVA 7282 — TELEX 5258
SALG og SERVICE: O. WINSTEDT . GODTHÅB . TELEFON 1233
Hvad de siger om fødestedskriteriet
Diskussionen om fødestedskriteriet er langfra slut. Dette ømtålelige
spørgsmål behandles nu med fornyet styrke i danske aviser, hvorfra vi
her bringer en række udtalelser.
4