Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 21.01.1965, Blaðsíða 4

Atuagagdliutit - 21.01.1965, Blaðsíða 4
sume inungorsimanermik sume inungorsimaneK pivdlugo aulajanginermik OKatdlincK su- le taimaitincKarKajångilaK. aperuut tamåna agtorterKajanartoK mana danskit avisine OKatdlisigineKarugtulerpoK, maunalo ilå- ngupavut oKauserineKarsimassut ilait: nunavtinut ministere Carl P. Jensen „Information" ime: „pasigdlerneK nåmagigtaitdliomer- dlo kroninik ørenigdlo nalilerneKarsi- nåungitdlat. isumaKartungaliuna su- me inungorsimaneK OKatdlisigineKå- ngitdluinarsimassugpat, G-60-ip isu- maliutigssissutåne iliorsimanertut er- sserKarigdluinartumik sarKumiuneKa- rértinago, tauva aulajangersagaK ta- måna kalåtdlinit Danmarkimilo issor- nartorsiuissunit avdlauvdluinartumik isumaKarfigineKarsimåsagaluartoK. månåkutdle pissut erKarsautigisagåi- ne nalunångilaK sume inungorsima- neK pivdlugo OKautsit kingugdlit sule anineKarsimångitsut, tåssa apermit tamåna inårdlugo sule namagsineKar- simanane." nakorsaunek Lass M. Sonne „Infor- mation“ime: „Danmarkimut akisuvatdlåsaguna- raluarpoK danskit tamaisa akigssautit tungaisigut åssigingmik ånugssussiv- figisavdlugit, sume inungorsimanerat aperKutiginago — uvagutdle inuiaKa- tigit avdlanik ingmikortitsiumasså- nginerput taima nuånårutigissartiga- lugo, akuerssorsinåusanerparput ka- låtdlit tungåinut taima agtigissumik ilerasutigssaKåsaguvta? kiavdlo aki- ssugssauvfigå inatsit tamåna Kangar- ssuardle avdlångortineKarérsimå- ngingmat, kiavdlo isumaglsavå avdlå- ngortitsinigssaK? “ Hr. Ole Lauritzen „Information"ime: sume inungorsimanerup pilersine- Karsimanera issomartorsiomeKåsag- pat tamatumunga pissutaussugssau- vok inuit namagtumik iliniartineKar- simanatigdlo påsitineKarsimånging- mata akigssautit tamåne åssigigtå- ngingmata akigssautitdle angissusig- ssåinut aulaj angissussardlutik nunap pineKartup nunarssup ilåne sume ine- ra, aningaussanik KanoK atorfigssa- Kartitsinera, aningaussat naleKåssu- siat, akilerårutit angnertussusiat ta- manitdle angnermik nunap nangmi- neK niorKutigssiorsinåussusia. åmå- oKausiussut taordle sume inungorsimanerup piler- sineKarneranut atatitdlugo påsissutig- ssanik ersserKigdluartunik sarKumiu- ssaKartoKarsimåsagaluarpoK, ajomar- torsiutip tamatuma påsineKarnigsså- nut pissariaKartunik. taimailiortoKarsinauvoK, sulime ki- ngusigpatdlålingilaK." niuvertoruseKarfingme iliniartitsissu- simassoK Jens Peter Stephansen „In- formation" ime: „sume inungorsimaneK igdloKar- fingmiut tåkuåne ingmikortitsineru- vok ingassagdluinartOK, kalåtdlinut i- liniartitsissunut ajuatdlangnartoK, su- leKatigingnermut akornutaussoK ki- mutdlunit nuånårutigssåungitsoK. su- nale pivdlugo kalåtdlit iliniartitsissut taimåitut akerdliuvfigissångilait? isu- maKarpunga amerdlanerit taimailior- Grønlandsminister Carl P. Jensen i „Information": „Mistillid og utilfredshed kan ikke gøres op i kroner og ører. Jeg tror bare, at hvis fødestedskriteriet slet ikke var blevet diskuteret, før dette kunne fremstilles på den saglige måde, som det er blevet det i G-60 betænkningen, så ville det være blevet modtaget på en helt anden måde i den grønlandske befolkning og blandt kri- tikerne herhjemme. Men det er klart, at som det hele nu er, er det sidste ord naturligvis ikke sagt om føde- stedskriteriet". Overlæge Lass M. Sonne i „Information": „Måske ville det være for dyrt for Danmark at behandle alle danske ens lønmæssigt, uanset hvor de er født — men har vi, der er så glade for at slå os for vort nationale bryst, virkelig •råd til at have en så dårlig samvittig- hed? Og hvem har så ansvaret for, at loven ikke forlængst er ændret, og hvem påtager sig at gøre det?" nigssaK ingmingnut nikanarsautaugi- nartugssatut issigigåt. taimåikaluar- tordle danskit nålagkersuissut ing- mingnut nikanarsautaussugssatut i- ssigisimångilåt taimatut isumaKameK iluaKutiginiarsimagamiko .. “ landsrådimut ilaussortaK Peter Heil- mann „Kalåtdlit-nunåta radioane": „ardlaligpagssuput sume inungorsi- manerup sumik tungaveKarneranik påsingnerérsimassut, amale inoKarpoK tamatuminga påsingnigsimångitsunik. ajussårnaraluarpoK Kavdlunåt avisi- liortut ilaisa sume inungorsimaneK KanorpiaK sujunertaKartoK påsisima- gunångingmåssuk, aulaj angersagarme tamåna Kavdlunåt oKausé atordlugit OKausertaliorneKarsimagaluarpoK." folketingimut ilaussortaK Knud Hert- ling „Berlingske Tidende“me: „nålagkersuinikut ingerdlatsineK — nunasiaunerup amiåkorivdluagå — åtåniarneKarmat, måna nunavta Dan- Hr. Ole Lauritsen i „Information": „Skal man kritisere oprettelsen af fødestedskriteriet, må det være, fordi man ikke tilstrækkeligt har undervist og informeret folk, at løn ikke er en fast faktor, men den afhænger af geografi, behov, inflation, skattebyr- der og frem for alt produktivitet. Desuden skulle man have propagan- deret for fødestedskriteriets gennem- førelse med de ganske og letforståelige oplysninger, som er nødvendige for forståelsen af problemstillingen. Det kan gøres, og det er ikke for sent endnu". Tidligere udstedslærer Jens Peter Stephansen i „Information": „Fødestedskriteriet er ren og ube- smittet diskrimination for øjnene af en by, sårende for den grønlandske læ- rer, til gene for samarbejdet og til glæde for ingen. Men hvorfor prote- sterer de grønlandske lærere ikke mod den slags? Jeg tror, de fleste føler det under deres værdighed. Ja, ja, men godt, at den danske administra- markip nålagauvfiata ilaviatut akue- rineKarérfiane, tamåna pissuteKartu- tut OKautigissariaKarunarpoK politi- kerit ilaisa isumåt aulaj angiuterigkat unigfiglnarnagit pisinåunginerånik. tamåname tåssauvoK nålagauvfiup a- tautsimomigssånik akuerssiumångi- neK." nunavtinut ministerip OKalugiautåta issuarneKarnera „Ny Tid“ime: „Kalåtdlit-nunånut ministerip er- sserKigsarpå sume inungorsimaneK taimågdlåt tjenestemandinut tunga- ssok, akigssautit avdlat åndgssune- Kartarmat peuatigigfit isumaKatiging- niuteKarfigineKarnerisigut, åmale er- ssendgsarpå sume inungorsimaneK Kavdlunånit pinane kalåtdlinitdle navssårineKarsimassoK. Kalåtdlit- nunånut ministere saKitsåunerme ta- måna pivdlugo pilersimassume aku- liuniångilaK, kalåtdlit tamatumuna KanoK iliuseKarnigssåt utandniara- miuk." tion dog ikke føler det under sin vær- dighed at udnytte en sådan holdning". Landsrådsmedlem Peter Heilmann i Grønlands Radio: „Der er mange, som efterhånden har forstået ideen med fødestedskriteriet, men der er også andre, som ikke gør det. Man må kun beklage, at en række danske journalister tilsyneladende ikke har forstået, hvad fødestedskri- teriet går ud på. Bestemmelsen er el- lers affattet på det danske sprog". Folketingsmand Knud Hertling i „Berlingske Tidende": „At ville fastholde denne politik — et typisk levn fra kolonitiden — nu hvor Grønland statsretligt anerkendes som en integrerende del af riget, må vel siges at være manglende fordoms- frihed fra visse politikeres side, en fornægtelse af rigets enhed". Referat af grønlandsministerens fore- drag i „Ny Tid": „Grønlandsministeren understrege- de, at fødestedskriteriet dels udeluk- kende var et tjenestemandsproblem — alle andre lønforhold ordnes gennem overenskomstforhandlinger, dels at det var en grønlandsk, ikke dansk op- findelse. Grønlandsministeren ville ikke engagere sig i striden, der er op- stået — idet han vil afvente et grøn- landsk udspil i sagen". Efterlysning Filmen „Den usynlige hær", der i de sidste år har cirkuleret i Grønland, manglede ved hjemsendelsen 1 spole. Da det ikke af de normale kanaler er lykkedes at få den manglende spole tilvejebragt, forsøger man herigennem en efterlysning. Oplysninger om — eller fundet af spolen bedes meddelt Oplysningsrådet for Grønland, Filmcentralen, Godthåb. ujarneKartoK filme taiguteKartoK Den usynlige hær ukiut kingugdlit Kalåtdlit-nunå- ne angalaortineKarsimassoK avalagti- neKarmat påsineKarpoK spole atauseK amigautaussoK. sumut pisimanera på- sineKångingmat mana nalunaerutigår- put ujarneKartoK. spole nanineKarsimagpat tåunalunit pivdlugo ilisimassaKartOKarpat nalu- naerutigerKuvarput unga: Oplysningsrådet for Grønland Filmcentralen Godthåb GAVE-RADIO Nyt katalog er udkommet Det er fyldt med nye gaveideer og forefindes på alle telegrafstatio- ner i Grønland. — Telegram- adresse: GAVERADIO. Katalo- get sendes gratis til Dem på op- fordring. GAVE-RADIO kataloge nutåK sarKumerpoK. tunfssutigssanik isumagssarsi- nartorujugssåvoK Kalåtdlit-nu- nånllo nalunaerasuartauseri- vingne tamane takuneKarsi- nauvdlune. — telegramemia- råine: GAVERADIO perusugtut katalogimik akeKångitsumik nagsineKarsinåuput. GAVE -RADIO? 3 Østbanegade 17 . København 0. Mac Baren De 3 mest solgte Mac Baren tobakker RADAR TIL DEN GRØNLANDSKE FISKERFLÅDE kalåtdlit aulisariutåinut Del SKAL være KELVIN HUGHES Kompakt transistoriseret MARINE RADAR TYPE 17 med 8 afstandsområder, 24 miles rækkevidde og 9" billedror (med linse 12”). UNÅUSAOK' KELVIN HUGHES pQlik fransistorllik MARINE RADAR TYPE 17 ungasissusia 8-nik nikitautilik, angnerpSmik 24 milesinik fakungnigsinaussoK, billedrørla 9" (linsia 12"). 'Ælj Generalrepræsentanl: Kelvin Hughesip radariliå imåne atortugssiaK, type 17, nutaunerpåK akikitsuvoK, atorsinauv- dluartOK, transistorilik, OKitsoK, inikitsoK sarfa- migdlo atuinikitsoK. radar type 17 piukunar- dluarpoK aulisariutine avdlanilo angatdlatine inigssineKåsavdlune, tåssa angatdlatine initåju- ngitsune sarfamigdlo atuinikitsune. suliarine- KarsimavoK tuluit angatdlåssinikut ministere- Karfiane piumassarineKartut nåpertordlugit, umiarssuarnilo angnerussune radaritut sitdlima- tigssatut nalerKutdluinardlune, tåssa ikunerane aningaussartutit angnikitsugamik, atorneralo tutsuviginardluinardlune. type 17 åssinik sukutsinguinut agdlåt ersserua- rigsunik takutitsissarpoK, 9 tomminigdlo billed- røreKardlune. taimaingmat linseKarnigsså pi- ssariaKångilaK, akornutigssaKångilardle agdli- sitsissumik linsilisagåine, åssit angissusiat 12 tommingordlugo. takungnigtarfiata angnertussu- sia 8-nik avdlångortauteKarpoK 1U sømilimit 24 sømilisut isorartutigissoK takusinauvdlugo. sapingisamik tutsuviginarsarnigsså isumagalugo atortue pitsauvdluinartuput, Kajangnaeuissunik transistoreuardlune issimit kissamitdlo suner- neKarsinåungitsunik, taimaingmatdlo sivisoKi- ssumik piusinaussunik. radarimut atavoK anten- ne ingmikut sanåK suniuteKardluartoK. Kelvin Hughes sidste nye marineradar, type 17, er en prisbillig, ydedygtig, transistoriseret let- vægts-radar med ringe strømforbrug og små di- mensioner. Type 17 radaren egner sig overor- dentligt til installation i coasters, fiskefartøjer, slæbebåde, lystbåde og andre mindre fartøjer, der har begrænset strømforsyning og plads. Den er konstrueret i overensstemmelse med de krav, der stilles af British Ministry of Transport, og frembyder som reserve-radar for større skibe store fordele, derved at installationsomkostnin- gerne er små, samtidig med at man drager fordel af transistorernes store driftssikkerhed. Type 17 giver fremragende detaljeret billedgengivelse og er forsynet med ni tommer billedror. Billedrorets størrelse gør det overflødigt at anvende linse, men der er dog intet til hinder for, at man på- monterer en optisk forstørrelseslinse, således at billedstørrelsen bliver tolv tommer i diameter. Indikatoren har otte afstandsområder, fra Vi til 24 sømil. Ud fra ønsket om at opfylde ethvert krav til driftssikkerhed har Kelvin Hughes lagt vægt på, at de anvendte komponenter er af høj standard, og da der desuden anvendes silicone transistorer, som er ualmindelig robuste og bogstavelig talt upåvirkede af temperatursvingninger, er drifts- sikkerhed og lang levetid sikret. Til anlægget hører den meget effektive „Slotted waveguide" antenne. HCH> S. Smith & Sons (England) Ltd. KELVIN HUGHES DIVISION St. Clare Minories London, E. C. 3 DANSK RADIO AKTIESELSKAB AMALIEGADE 33 — KØBENHAVN K — TLF. MINERVA 7282 — TELEX 5258 SALG og SERVICE: O. WINSTEDT . GODTHÅB . TELEFON 1233 Hvad de siger om fødestedskriteriet Diskussionen om fødestedskriteriet er langfra slut. Dette ømtålelige spørgsmål behandles nu med fornyet styrke i danske aviser, hvorfra vi her bringer en række udtalelser. 4

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.