Atuagagdliutit - 21.01.1965, Side 28

SPORTEN tunerssomeK Redaktion: NIELS OVE PATHUEL SPORTEN timerssorneu
timerssut nunavtine iluatingnautilik
ukiunerane nunavtine timerssutinut såriarfigssanardluarpugut,
sisorautåinait namångitdlat — sardlisårnertaoK unangmissuti-
gissalerniartigo
nunavta silåinå pissuvdlune ukiup
angnersså nuna apumit Kagdlersima-
neKartarpoK taimåingikångamilo siku-
ssardlune, tamatumunalo periarfig-
ssaKardluarpugut timerssutit ukiune-
rane ingerdlatarineKartartut ukiup
angnerssåne timerssutigisavdlugit.
taima oKarnikut erKainiagara unau-
vok, kalåtdlit timerssortartut silar-
ssuarmioKatimingnut timerssutitigut
angumangniåsagunik isumavdlutigi-
nerussagssait tåssa timerssutit ukiu-
nerane ingerdlåneKartartut, sordlo si-
sorautit sårdlisårutitdlo. nalungilar-
put sisorarneK nunavta inusugtortai-
nit ingerdlavdluarneKaleréKissoK, ag-
dlåme måna inusugtut tatdlimat
martsime Norgeme langrendimik u-
nangmerssuarnigssamut peKatautini-
ardlugit misilingniarneKarput.
sisorautinitdlunit pitsauneK
taimatut autdlartitsiniarnerme isu-
magineKarnerungilaK silarssuarme si-
sorausersutdlarKingnerpånut angu-
mangniasassut, anguniarneKartordle
tåssauneruvoK silarssuarmioKati-
mingnik timerssutitigut „ilisaring-
ningnerulernigssåt". miserratigisinåu-
ngilarput taimatut timerssortartunik
nunane avdlamiunik peKateKartitsi-
NYHED'
KÆMPESUCCES
I DANMARK
N. J. Nylon
fløjlsskjorte
— der er riflet — er en kraf-
tig og lun sportsskjorte og
fremstillet af de bedste ny-
lonstoffer. Fås i ensfarvet —
sort, rød, blå og grøn.
Pris pr. stk. kr. 54,00 — ved
køb af 3 stk. og derover ydes
rabat.
Skriv til:
N. J. - Sport
Snerlevej 4,
VEJEN
SKI
Vort store illustrerede vinter-
sportskatalog tilsendes gratis.
Kataloget omfatter bl. a. 33 for-
skellige slags ski, 7 slags ski-
stave, 8 skibindinger, 10 slags
skistøvler og masser af dejlig
beklædning og tilbehør.
sisorautit
ukiunerane timerssutinut kata-
logerput åssiliartalik akexångit-
sufnik piniarneKarsinauvoK. 1-
maisa ilagait sisorautit åssigl-
ngitsut 33—t, ajåupissat arfineK-
mardluk, singersarfit arfineK-
pingasUt, kamigpait sisorautit
Kulit, atissat atortugssaitdlo na-
linginaiti
Nørregade 36
KØBENHAVN K.
ssarneK amigautigivdluinaravtigo, su-
juligtaissuvdlo kiavdlunit tamåna a-
rajutsisimagunångitdluinarpå, „nå-
påussuarput“dliuna aningaussagssai-
leKineK tamatumane „kissarulugtitsi-
ssok“.
nåm&ngilardle ukiume timerssor-
nermut taima periarfigssaKartigaluta
sisorautåinait sangmisavdlutigik. sår-
dlisårneK imalunit sukutserneK siso-
rarnermit nuånemerugunartor diunit
pissariunginerussordlo (majuaudtårta-
riaicdnginame) sangminerussariaKa-
lerparput timer ssutitutdlo atulernig-
sså ilungersutigilerértariaviardlugo. i-
sumaga maligdlugo sårdlisårneK siso-
rarnermitdlunit iluatingnauteKarne-
ruvoK periarfigssaKarneruvdlunilo,
sårdlisårutinigdlo unangmissutaussar-
tut sisorautinik unangmissutaussartu-
nit amerdlaneruput, Kularnångitsu-
migdlo atorneicalerunik nudnarsau-
tauvdludsassut.
sungiusaissugssanik!
mana mérarpagssuit sårdlisårneK
sisorarnermut taorsiutdlugo atordlua-
lerérpåt, méraunermingnilo ilikaru-
niko agdliartomermingne unigtikat-
dlartugssaujungnaerdlugo. Kularnå-
ngitsumigdlo amerdlanerit unangmi-
ssutitut atorneKalernigsså kigsautigi-
ngåraluaråt, såriarfigssaKånginardlu-
tigdle. sårdlisårutinik unangmissute-
KartångineK, sungiusaissugssaileKineK
ilitsersuissugssaileKinerdlo perKutiga-
lugit.
taimditumik månangåk kigsautige-
rérnaraluaKaoK sårdlisdrutit atorne-
KalerKårnerdnit sårdlisårnerup u-
nangmissutitut atorneKalernigsså su-
junertaralugo, mingnerungitsumigdlo
nunanut avdlanut nagdlersusinauler-
nigssaK erKarsautigalugo, sungiusai-
ssugssanik nunaKarfingnut åssigingit-
sunut pigssarsiuinigssaK. sungiusai-
ssunik Danmarkimit pisindungikuvta
soKUtåungilaK nunanit avdlanitdlunit,
sordlo Norgemit Sverigimitdlo, suliar-
tortitatut maungnartitdlugit.
piårtumik sulissutigalugo
isumaliutigilerdlugo ulikutdlangna-
ngajagpordlunit sisorartartuvut ar-
ssdutartuvutdlo autdlarKautånit su-
ngiusaissunik taimditunik pexartitau-
simdnginere. autdlarterKårnerånit ta-
matuminga ilungersutigingnigtonarsi-
magaluarpat Kularutigingitdluinarpa-
ra uvdlumikut sisorartartuvut ar-
ssåutartuvutdlo månakornit pitsaune-
rujugssuarmik angussaKarsimdsaga-
luartut.
sårdlisårnerup iluatingnautai nuå-
nersuilo amerdlaKaut, angutine arna-
nilo åssigingmik atorneKarsinauvdlu-
ne, unangmissutigineKakulanerussut-
dlo taiginarsinauvavut: 500 meterimit
10.0000 meter ilångutdlugo sukaniu-
tarnerit, sårdlisåruserdlune arssåuneK
(Ishockey) åmalo sikume KitingneK ta-
manut iliordlune.
manåkorpiaK OKartugssaussut a-
kornåne sårdlisårneK ilungersutdlugo
sulissutigineKalingilaK åmalo atorne-
Karane. ilisimassaKångilangalo timer-
ssoKatigigfit ardlånik sårdlisårnermik
ingerdlataicartumik. isumaKarpungale
ungasigsorssungitsukut, sinerissame
tamarme timersscKatigigfit timerssu-
tip tåussuma timerssutigkuminarne-
ranik påsingnigdlutik ingerdlataaale-
rumårtut.
nunavtine piukunauteKard.’uarmat!
-chrspet-
Skotske fodboldledere var for nylig i
Danmark for at sikre flere danske spillere.
De skotske ledere har flere spillere i kik-
kerten, bl. a. Svend Aage Rask, B1909,
Leif Mortensen, KB, Tom Søndergaard,
B93 og Leif Mortensen, KB. Der er dog
endnu ikke skrevet kontrakt med nogle
af disse spillere.
De Mastellaro gik i gulvet. Dommeren, Ingemar Johansson, står og tæller,
og Love Allotey .jubler.
Mastellaro upititaussou. dommere Ingemar Johansson kisitsivok
Love Alloteyilo nuånårtOK.
Indspark i steder for indkast
og ændring af off side-reglen
FODBOLDLEDERE FRA EUROPAS STØRSTE KLUBBER VIL FORESLÅ
FIFA ÆNDRINGER I FODBOLDREGLERNE. ★ DET VENTES, AT VISSE
ÆNDRINGER VIL BLIVE VEDTAGET.
Fodboldspillet er ved at miste sit
tag i publikum — simpelthen fordi
spillet er ved at blive for kedeligt —
og i erkendelse heraf har fodbold-
ledere fra Europas største klubber
sat hinanden stævne i Edinburgh i
Skotland i dagene 28.—29. januar.
Man vil her prøve at få den inter-
nationale fodboldorganisation — FIFA
— til at indse nødvendigheden af, at
der foretages ændringer i fodbold-
reglerne, som kan gøre spillet mere
levende og derved skabe større publi-
kumsinteresse.
FIRE ÆNDRINGSFORSLAG
Fodboldledeme har allerede fire æn-
dringsforslag klar, og disse vil man
så på mødet fremsætte over for præ-
Velegnet idrætsgren i Grønland
Når man har så gode muligheder for at dyrke vintersport, kan grønlæn-
derne ikke nøjes kun med skisport, men må også interessere sig for
skøjteløb som konkurrencesport.
På grund af Grønlands klima er
landet det meste af året dækket af
sne eller is, som muliggør dyrkningen
af vintersport i de fleste af måne-
derne.
De grønlandske sportsfolk er dog
endnu ikke i stand til at konkurrere
med andre landes idrætsfolk. Når jeg
nævner Grønlands klima, mener jeg,
at hvis grønlandske idrætsfolk skal
kunne komme op på lige fod med
andre landes idrætsfolk, skal man
mest koncentrere sig om vintersport,
for dér har vi den største mulighed
for at træne, nemlig på ski og skøjter.
Skiløb dyrkes ganske vist af ung-
dommen, og der holdes skimesterska-
ber engang imellem, men GIF har
aldrig sendt nogen til internationale
konkurrencer. Man synes, at vore
idrætsfolk er alt for fattige på erfa-
ringer, og derfor taler man om en
tur til Norge i marts, når Holmenkol-
rendene med verdenseliten skal af-
vikles.
EN GOD SPORTSGREN
Det er første gang, grønlandske
idrætsfolk skal prøve at hævde sig
blandt verdenseliten. Det er derfor
ikke meningen med den tur at prøve
at gøre sig gældende. Meningen er
først og fremmest den at få noget
„nyttigt11 ud af turen. Sandelig har
vi brug for at melde os til sådanne
konkurrencer, hvis vi vil have gode
idrætsfolk. Det ved også enhver
idrætsleder. Men det, som altid stil-
ler sig i vejen, er mangelen på penge.
Men når man har så gode mulig-
heder for at dyrke vintersport som
her i Grønland, kan vi ikke bare nøjes
med skisport, som det er tilfældet i
dag. Hvorfor ikke også dyrke skøjte-
løb, som måske er endnu sjovere end
skiløb. Det er i hvert fald nemmere
at dyrke, for man skal ikke klatre op
hver gang. Og efter min mening er
skøjteløb mindst lige så velegnet til
grønlandske forhold som skiløb. Der
er flere konkurrencemuligheder, f. eks.
500—10.000 meter løb, ishockey og
kunstløb for både mænd og kvinder.
INSTRUKTØRMANGEL
Nu er der mange børn, der har
skøjter og dyrker skøjteløb i stedet
for skiløb, og når de vænner sig til
det og bliver dygtige, mens de er
børn, så kan de ikke lade være med
at dyrke det, når de bliver voksne.
Jeg tror, at de fleste ønsker, at skøjte-
løb skal indføres som konkurrence-
sport her i Grønland.
Men hvor skal vi få skøjteinstruk-
tører fra, vil nogle spørge. Det er rig-
tigt, vi har ikke nogen, der kan in-
struere i skøjteløb. Vi har heller ikke
trænere og instruktører i fodbold og
skiløb. Vi siger, det klarer vi uden
hjælp. Men det er en stor fejl og en
af grundene til, at grønlandske sports-
folk ikke kan måle sig med andre
nationer, fordi man ikke fra begyn-
delsen har arbejdet tilstrækkeligt med
at få gode trænere og instruktører.
Nu da børnene så småt begynder
med skøjteløb, er tiden så ikke inde
til at gøre sig lidt umage for at skaffe
gode instruktører, så vi ikke gentager
den fejl som under fodbolds og ski-
løbs begyndelse som konkurrence-
sport. Hvis vi ikke kan få sådanne
instruktører fra Danmark, så lad os
henvende os til de andre nordiske
lande. Det er umagen værd.
chrispet.
sidenten for FIFA — Sir Stanley
Rouss — som så bagefter skal fore-
lægge ændringsforslagene for en kom-
petent forsamling, og det ventes, at
i hvert fald et par af forslagene vil
blive godtaget af FIFA.
Ændringsforslagene lyder kort og
godt:
1. At der ikke kan dømmes off-side
på banen mellem de to straffe-
sparkfelter.
2. At alle forseelser inden for straf-
fesparkfeltet skal takseres fil
straffespark. (Det milde frispark
falder bort).
3. Indkast afskaffes til fordel for
indspark.
4. Alle tilbagelægninger til mål-
manden, hvis de foretages uden
for straffesparkfeltet, takseres til
frispark og advarsel.
INTERESSANT OFF-SIDE-REGEL
Den nugældende off-side-regel har
ofte været medvirkende til at gøre
kampene kedelige, især hvor der har
været tale om klubber, som med fuldt
overlæg spillede på en meget hasar-
deret off-sidetaktik, som også i de
fleste tilfælde har været meget effek-
tiv.
To af de bedste danske hold —
Esbjerg og B1913 — har ofte gjort
brug af denne taktik med stor suc-
ces. Men det er ikke det, publikum
vil se. Intet er dog mere trist end at
overvære en kamp, som ustandse-
lig afbrydes på grund af off-side.
Det er mål, publikum vil se, og
med den nye regel skulle der blive
mulighed for et meget livligere an-
grebsspil, som forsvaret vil få me-
get svært ved at standse ved at
lægge off-sidefælder.
Et typisk eksempel på off-sidetaktik
forekom i Danmarks opgør i Nations
Cup mod Luxembourg, hvor det dan-
ske angreb 25—30 gange blev dømt
off-side.
Hvis dette ændringsforslag bliver
vedtaget, er der ingen tvivl om, det
vil styrke publikumsinteressen.
DOMMERENS OPGAVE
Forslag nr. 2 lyder ved første øje-
kast ganske interessant — men kan
det medvirke til at gøre spillet mere
underholdende? Sikkert ikke. Det vil
sikkert være bedst at beholde den
gamle regel, men så må det blive
dommerens opgave at fortolke denne
regel rigtigt.
Alt for mange dommere er for vege,
når der er tale om grove forseelser
inden for straffesparkfeltet, ofte af
frygt for at blive upopulære hos spil-
lere og publikum ved at dømme et
straffespark.
Det bedste vil sikkert være, at man
indskærper dommerne deres myndig-
hed, men beholder den gamle regel.
En ændring vil blot have til følge, at
dommere som før dømte mildt fri-
spark, hvor der virkelig var tale om
straffespark, nu slet ikke tør dømme
noget, og så er man lige vidt.
SKAL INDKAST ERSTATTES AF
INDSPARK«
Forslaget om at erstatte indkast
med indspark har ofte været drøftet,
og der er ingen tvivl om, at det kan
medvirke til at gøre spillet mere un-
derholdende.
Ofte har man mod slutningen af
en kamp set hold, som havde en
kneben sejr eller uafgjort i sigte,
trække tiden ud ved ustandselig
at sende bolden ud over sidelinjen
— og ofte så langt væk som mu-
ligt. Denne uskik vil man kunne
komme til livs med den nye regel.
Hvis den nye regel skal være en
fordel, skal man dog ikke indføre, at
dommerens fløjte skal lyde, før spar-
ket tages. Det har ikke været nødven-
digt ved indkast, og det behøver hel-
ler ikke at være nødvendigt, selv om
der nu bliver tale om en slags frispark.
ET MÆRKELIGT FORSLAG
Det sidste forslag kan lyde lidt
mærkeligt. Det kan være lidt svært
at se, hvorfor det skulle være straf-
bart at lægge tilbage til sin målmand,
selv om det foretages uden for straffe-
sparkfeltet.
En markspiller kan komme ud
for, at målmanden er den eneste
udvej, hvis han vil slippe af med
bolden til en medspiller. Skulle det
så give både frispark og en advar-
sel til den pågældende spiller, hvis
han gjorde det? Det lyder lidt for
specielt, og det vil sikkert heller
ikke vinde større tilslutning.
Det skal dog indrømmes, at man af
og til har set irriterende, unødvendige
tilbagelægninger. Men ikke så tit, at
man ligefrem bør indføre straf for det.
Men det bliver nu interessant at se,
hvad man i FIFA beslutter sig for af
ændringer. For at et eller andet skal
ske, er der vist ingen, der er i tvivl
om.
nop.
Bokselandskampen i KB-hallen i Køben-
havn mellem Vesttyskland og Danmark
vandtes overraskende stort af vesttyskerne
med 8—2. De to olympiadeboksere — Hans
E. Petersen og Preben Rasmussen — vandt
de danske sejre.
☆
Danmarks ungdomslandshold i håndbold
har for nylig spillet to landskampe. T
Tønderhallen blev Vesttyskland besejret
22—21, mens det gik knapt så godt i Kri-
stianstad mod Sverige, som vandt 24—19.
Kneben sejr og uafgjort
i håndbold mod Sverige
Danmark har to gange i denne må-
ned spillet håndboldlandskamp mod
Sverige. I Forum i København vandt
Danmark med 12—10 efter en svensk
føring ved pausen på 4—2.
Jørgen Peter Hansen var kampens
store spiller og var Danmarks topscorer
med 6 mål. Iwan Christiansen scorede
3. For Sverige var Gunnar Dahlin og
Gosta Karlsson topscorere med hver
3 mål.
Dagen efter spilledes revanchematch
i Arhus, og denne kamp sluttede uaf-
gjort 17—17. Da der manglede 30 sekun-
der, førte Danmark 17—16, men Bengt
Nedwall udlignede på straffekast.
Jørgen Petersen, Jørgen Peter Han-
sen og Arne Andersen var topscorere
for Danmark med hver 4 mål. For Sve-
rige var det Bengt Nedwall med 6 mål
og Gosta Karlsson med 4.
28