Atuagagdliutit

Årgang

Atuagagdliutit - 21.01.1965, Side 28

Atuagagdliutit - 21.01.1965, Side 28
SPORTEN tunerssomeK Redaktion: NIELS OVE PATHUEL SPORTEN timerssorneu timerssut nunavtine iluatingnautilik ukiunerane nunavtine timerssutinut såriarfigssanardluarpugut, sisorautåinait namångitdlat — sardlisårnertaoK unangmissuti- gissalerniartigo nunavta silåinå pissuvdlune ukiup angnersså nuna apumit Kagdlersima- neKartarpoK taimåingikångamilo siku- ssardlune, tamatumunalo periarfig- ssaKardluarpugut timerssutit ukiune- rane ingerdlatarineKartartut ukiup angnerssåne timerssutigisavdlugit. taima oKarnikut erKainiagara unau- vok, kalåtdlit timerssortartut silar- ssuarmioKatimingnut timerssutitigut angumangniåsagunik isumavdlutigi- nerussagssait tåssa timerssutit ukiu- nerane ingerdlåneKartartut, sordlo si- sorautit sårdlisårutitdlo. nalungilar- put sisorarneK nunavta inusugtortai- nit ingerdlavdluarneKaleréKissoK, ag- dlåme måna inusugtut tatdlimat martsime Norgeme langrendimik u- nangmerssuarnigssamut peKatautini- ardlugit misilingniarneKarput. sisorautinitdlunit pitsauneK taimatut autdlartitsiniarnerme isu- magineKarnerungilaK silarssuarme si- sorausersutdlarKingnerpånut angu- mangniasassut, anguniarneKartordle tåssauneruvoK silarssuarmioKati- mingnik timerssutitigut „ilisaring- ningnerulernigssåt". miserratigisinåu- ngilarput taimatut timerssortartunik nunane avdlamiunik peKateKartitsi- NYHED' KÆMPESUCCES I DANMARK N. J. Nylon fløjlsskjorte — der er riflet — er en kraf- tig og lun sportsskjorte og fremstillet af de bedste ny- lonstoffer. Fås i ensfarvet — sort, rød, blå og grøn. Pris pr. stk. kr. 54,00 — ved køb af 3 stk. og derover ydes rabat. Skriv til: N. J. - Sport Snerlevej 4, VEJEN SKI Vort store illustrerede vinter- sportskatalog tilsendes gratis. Kataloget omfatter bl. a. 33 for- skellige slags ski, 7 slags ski- stave, 8 skibindinger, 10 slags skistøvler og masser af dejlig beklædning og tilbehør. sisorautit ukiunerane timerssutinut kata- logerput åssiliartalik akexångit- sufnik piniarneKarsinauvoK. 1- maisa ilagait sisorautit åssigl- ngitsut 33—t, ajåupissat arfineK- mardluk, singersarfit arfineK- pingasUt, kamigpait sisorautit Kulit, atissat atortugssaitdlo na- linginaiti Nørregade 36 KØBENHAVN K. ssarneK amigautigivdluinaravtigo, su- juligtaissuvdlo kiavdlunit tamåna a- rajutsisimagunångitdluinarpå, „nå- påussuarput“dliuna aningaussagssai- leKineK tamatumane „kissarulugtitsi- ssok“. nåm&ngilardle ukiume timerssor- nermut taima periarfigssaKartigaluta sisorautåinait sangmisavdlutigik. sår- dlisårneK imalunit sukutserneK siso- rarnermit nuånemerugunartor diunit pissariunginerussordlo (majuaudtårta- riaicdnginame) sangminerussariaKa- lerparput timer ssutitutdlo atulernig- sså ilungersutigilerértariaviardlugo. i- sumaga maligdlugo sårdlisårneK siso- rarnermitdlunit iluatingnauteKarne- ruvoK periarfigssaKarneruvdlunilo, sårdlisårutinigdlo unangmissutaussar- tut sisorautinik unangmissutaussartu- nit amerdlaneruput, Kularnångitsu- migdlo atorneicalerunik nudnarsau- tauvdludsassut. sungiusaissugssanik! mana mérarpagssuit sårdlisårneK sisorarnermut taorsiutdlugo atordlua- lerérpåt, méraunermingnilo ilikaru- niko agdliartomermingne unigtikat- dlartugssaujungnaerdlugo. Kularnå- ngitsumigdlo amerdlanerit unangmi- ssutitut atorneKalernigsså kigsautigi- ngåraluaråt, såriarfigssaKånginardlu- tigdle. sårdlisårutinik unangmissute- KartångineK, sungiusaissugssaileKineK ilitsersuissugssaileKinerdlo perKutiga- lugit. taimditumik månangåk kigsautige- rérnaraluaKaoK sårdlisdrutit atorne- KalerKårnerdnit sårdlisårnerup u- nangmissutitut atorneKalernigsså su- junertaralugo, mingnerungitsumigdlo nunanut avdlanut nagdlersusinauler- nigssaK erKarsautigalugo, sungiusai- ssugssanik nunaKarfingnut åssigingit- sunut pigssarsiuinigssaK. sungiusai- ssunik Danmarkimit pisindungikuvta soKUtåungilaK nunanit avdlanitdlunit, sordlo Norgemit Sverigimitdlo, suliar- tortitatut maungnartitdlugit. piårtumik sulissutigalugo isumaliutigilerdlugo ulikutdlangna- ngajagpordlunit sisorartartuvut ar- ssdutartuvutdlo autdlarKautånit su- ngiusaissunik taimditunik pexartitau- simdnginere. autdlarterKårnerånit ta- matuminga ilungersutigingnigtonarsi- magaluarpat Kularutigingitdluinarpa- ra uvdlumikut sisorartartuvut ar- ssåutartuvutdlo månakornit pitsaune- rujugssuarmik angussaKarsimdsaga- luartut. sårdlisårnerup iluatingnautai nuå- nersuilo amerdlaKaut, angutine arna- nilo åssigingmik atorneKarsinauvdlu- ne, unangmissutigineKakulanerussut- dlo taiginarsinauvavut: 500 meterimit 10.0000 meter ilångutdlugo sukaniu- tarnerit, sårdlisåruserdlune arssåuneK (Ishockey) åmalo sikume KitingneK ta- manut iliordlune. manåkorpiaK OKartugssaussut a- kornåne sårdlisårneK ilungersutdlugo sulissutigineKalingilaK åmalo atorne- Karane. ilisimassaKångilangalo timer- ssoKatigigfit ardlånik sårdlisårnermik ingerdlataicartumik. isumaKarpungale ungasigsorssungitsukut, sinerissame tamarme timersscKatigigfit timerssu- tip tåussuma timerssutigkuminarne- ranik påsingnigdlutik ingerdlataaale- rumårtut. nunavtine piukunauteKard.’uarmat! -chrspet- Skotske fodboldledere var for nylig i Danmark for at sikre flere danske spillere. De skotske ledere har flere spillere i kik- kerten, bl. a. Svend Aage Rask, B1909, Leif Mortensen, KB, Tom Søndergaard, B93 og Leif Mortensen, KB. Der er dog endnu ikke skrevet kontrakt med nogle af disse spillere. De Mastellaro gik i gulvet. Dommeren, Ingemar Johansson, står og tæller, og Love Allotey .jubler. Mastellaro upititaussou. dommere Ingemar Johansson kisitsivok Love Alloteyilo nuånårtOK. Indspark i steder for indkast og ændring af off side-reglen FODBOLDLEDERE FRA EUROPAS STØRSTE KLUBBER VIL FORESLÅ FIFA ÆNDRINGER I FODBOLDREGLERNE. ★ DET VENTES, AT VISSE ÆNDRINGER VIL BLIVE VEDTAGET. Fodboldspillet er ved at miste sit tag i publikum — simpelthen fordi spillet er ved at blive for kedeligt — og i erkendelse heraf har fodbold- ledere fra Europas største klubber sat hinanden stævne i Edinburgh i Skotland i dagene 28.—29. januar. Man vil her prøve at få den inter- nationale fodboldorganisation — FIFA — til at indse nødvendigheden af, at der foretages ændringer i fodbold- reglerne, som kan gøre spillet mere levende og derved skabe større publi- kumsinteresse. FIRE ÆNDRINGSFORSLAG Fodboldledeme har allerede fire æn- dringsforslag klar, og disse vil man så på mødet fremsætte over for præ- Velegnet idrætsgren i Grønland Når man har så gode muligheder for at dyrke vintersport, kan grønlæn- derne ikke nøjes kun med skisport, men må også interessere sig for skøjteløb som konkurrencesport. På grund af Grønlands klima er landet det meste af året dækket af sne eller is, som muliggør dyrkningen af vintersport i de fleste af måne- derne. De grønlandske sportsfolk er dog endnu ikke i stand til at konkurrere med andre landes idrætsfolk. Når jeg nævner Grønlands klima, mener jeg, at hvis grønlandske idrætsfolk skal kunne komme op på lige fod med andre landes idrætsfolk, skal man mest koncentrere sig om vintersport, for dér har vi den største mulighed for at træne, nemlig på ski og skøjter. Skiløb dyrkes ganske vist af ung- dommen, og der holdes skimesterska- ber engang imellem, men GIF har aldrig sendt nogen til internationale konkurrencer. Man synes, at vore idrætsfolk er alt for fattige på erfa- ringer, og derfor taler man om en tur til Norge i marts, når Holmenkol- rendene med verdenseliten skal af- vikles. EN GOD SPORTSGREN Det er første gang, grønlandske idrætsfolk skal prøve at hævde sig blandt verdenseliten. Det er derfor ikke meningen med den tur at prøve at gøre sig gældende. Meningen er først og fremmest den at få noget „nyttigt11 ud af turen. Sandelig har vi brug for at melde os til sådanne konkurrencer, hvis vi vil have gode idrætsfolk. Det ved også enhver idrætsleder. Men det, som altid stil- ler sig i vejen, er mangelen på penge. Men når man har så gode mulig- heder for at dyrke vintersport som her i Grønland, kan vi ikke bare nøjes med skisport, som det er tilfældet i dag. Hvorfor ikke også dyrke skøjte- løb, som måske er endnu sjovere end skiløb. Det er i hvert fald nemmere at dyrke, for man skal ikke klatre op hver gang. Og efter min mening er skøjteløb mindst lige så velegnet til grønlandske forhold som skiløb. Der er flere konkurrencemuligheder, f. eks. 500—10.000 meter løb, ishockey og kunstløb for både mænd og kvinder. INSTRUKTØRMANGEL Nu er der mange børn, der har skøjter og dyrker skøjteløb i stedet for skiløb, og når de vænner sig til det og bliver dygtige, mens de er børn, så kan de ikke lade være med at dyrke det, når de bliver voksne. Jeg tror, at de fleste ønsker, at skøjte- løb skal indføres som konkurrence- sport her i Grønland. Men hvor skal vi få skøjteinstruk- tører fra, vil nogle spørge. Det er rig- tigt, vi har ikke nogen, der kan in- struere i skøjteløb. Vi har heller ikke trænere og instruktører i fodbold og skiløb. Vi siger, det klarer vi uden hjælp. Men det er en stor fejl og en af grundene til, at grønlandske sports- folk ikke kan måle sig med andre nationer, fordi man ikke fra begyn- delsen har arbejdet tilstrækkeligt med at få gode trænere og instruktører. Nu da børnene så småt begynder med skøjteløb, er tiden så ikke inde til at gøre sig lidt umage for at skaffe gode instruktører, så vi ikke gentager den fejl som under fodbolds og ski- løbs begyndelse som konkurrence- sport. Hvis vi ikke kan få sådanne instruktører fra Danmark, så lad os henvende os til de andre nordiske lande. Det er umagen værd. chrispet. sidenten for FIFA — Sir Stanley Rouss — som så bagefter skal fore- lægge ændringsforslagene for en kom- petent forsamling, og det ventes, at i hvert fald et par af forslagene vil blive godtaget af FIFA. Ændringsforslagene lyder kort og godt: 1. At der ikke kan dømmes off-side på banen mellem de to straffe- sparkfelter. 2. At alle forseelser inden for straf- fesparkfeltet skal takseres fil straffespark. (Det milde frispark falder bort). 3. Indkast afskaffes til fordel for indspark. 4. Alle tilbagelægninger til mål- manden, hvis de foretages uden for straffesparkfeltet, takseres til frispark og advarsel. INTERESSANT OFF-SIDE-REGEL Den nugældende off-side-regel har ofte været medvirkende til at gøre kampene kedelige, især hvor der har været tale om klubber, som med fuldt overlæg spillede på en meget hasar- deret off-sidetaktik, som også i de fleste tilfælde har været meget effek- tiv. To af de bedste danske hold — Esbjerg og B1913 — har ofte gjort brug af denne taktik med stor suc- ces. Men det er ikke det, publikum vil se. Intet er dog mere trist end at overvære en kamp, som ustandse- lig afbrydes på grund af off-side. Det er mål, publikum vil se, og med den nye regel skulle der blive mulighed for et meget livligere an- grebsspil, som forsvaret vil få me- get svært ved at standse ved at lægge off-sidefælder. Et typisk eksempel på off-sidetaktik forekom i Danmarks opgør i Nations Cup mod Luxembourg, hvor det dan- ske angreb 25—30 gange blev dømt off-side. Hvis dette ændringsforslag bliver vedtaget, er der ingen tvivl om, det vil styrke publikumsinteressen. DOMMERENS OPGAVE Forslag nr. 2 lyder ved første øje- kast ganske interessant — men kan det medvirke til at gøre spillet mere underholdende? Sikkert ikke. Det vil sikkert være bedst at beholde den gamle regel, men så må det blive dommerens opgave at fortolke denne regel rigtigt. Alt for mange dommere er for vege, når der er tale om grove forseelser inden for straffesparkfeltet, ofte af frygt for at blive upopulære hos spil- lere og publikum ved at dømme et straffespark. Det bedste vil sikkert være, at man indskærper dommerne deres myndig- hed, men beholder den gamle regel. En ændring vil blot have til følge, at dommere som før dømte mildt fri- spark, hvor der virkelig var tale om straffespark, nu slet ikke tør dømme noget, og så er man lige vidt. SKAL INDKAST ERSTATTES AF INDSPARK« Forslaget om at erstatte indkast med indspark har ofte været drøftet, og der er ingen tvivl om, at det kan medvirke til at gøre spillet mere un- derholdende. Ofte har man mod slutningen af en kamp set hold, som havde en kneben sejr eller uafgjort i sigte, trække tiden ud ved ustandselig at sende bolden ud over sidelinjen — og ofte så langt væk som mu- ligt. Denne uskik vil man kunne komme til livs med den nye regel. Hvis den nye regel skal være en fordel, skal man dog ikke indføre, at dommerens fløjte skal lyde, før spar- ket tages. Det har ikke været nødven- digt ved indkast, og det behøver hel- ler ikke at være nødvendigt, selv om der nu bliver tale om en slags frispark. ET MÆRKELIGT FORSLAG Det sidste forslag kan lyde lidt mærkeligt. Det kan være lidt svært at se, hvorfor det skulle være straf- bart at lægge tilbage til sin målmand, selv om det foretages uden for straffe- sparkfeltet. En markspiller kan komme ud for, at målmanden er den eneste udvej, hvis han vil slippe af med bolden til en medspiller. Skulle det så give både frispark og en advar- sel til den pågældende spiller, hvis han gjorde det? Det lyder lidt for specielt, og det vil sikkert heller ikke vinde større tilslutning. Det skal dog indrømmes, at man af og til har set irriterende, unødvendige tilbagelægninger. Men ikke så tit, at man ligefrem bør indføre straf for det. Men det bliver nu interessant at se, hvad man i FIFA beslutter sig for af ændringer. For at et eller andet skal ske, er der vist ingen, der er i tvivl om. nop. Bokselandskampen i KB-hallen i Køben- havn mellem Vesttyskland og Danmark vandtes overraskende stort af vesttyskerne med 8—2. De to olympiadeboksere — Hans E. Petersen og Preben Rasmussen — vandt de danske sejre. ☆ Danmarks ungdomslandshold i håndbold har for nylig spillet to landskampe. T Tønderhallen blev Vesttyskland besejret 22—21, mens det gik knapt så godt i Kri- stianstad mod Sverige, som vandt 24—19. Kneben sejr og uafgjort i håndbold mod Sverige Danmark har to gange i denne må- ned spillet håndboldlandskamp mod Sverige. I Forum i København vandt Danmark med 12—10 efter en svensk føring ved pausen på 4—2. Jørgen Peter Hansen var kampens store spiller og var Danmarks topscorer med 6 mål. Iwan Christiansen scorede 3. For Sverige var Gunnar Dahlin og Gosta Karlsson topscorere med hver 3 mål. Dagen efter spilledes revanchematch i Arhus, og denne kamp sluttede uaf- gjort 17—17. Da der manglede 30 sekun- der, førte Danmark 17—16, men Bengt Nedwall udlignede på straffekast. Jørgen Petersen, Jørgen Peter Han- sen og Arne Andersen var topscorere for Danmark med hver 4 mål. For Sve- rige var det Bengt Nedwall med 6 mål og Gosta Karlsson med 4. 28

x

Atuagagdliutit

Direkte link

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.