Atuagagdliutit - 21.01.1965, Qupperneq 31

— Den er gal, Klump, jeg tror, han forfølger os!
Ih, hvor han kan spæne, bare jeg havde vinger!
— Og han ser skrækkelig sulten ud. Hvis
det ikke var så flovt, ville jeg være ræd-
som bange!
— Jamen, hvis han virkelig er sulten, Pingo,
skal vi da ikke spæne fra ham, så må vi give
ham noget at spise!
— ilålå, malerssornialinguatsiarpåtigut, Klump!
ilalunime OKilånguatsiaKalune — sulokaraluaruma-
tOK!
— asululunime ama kågpasinguatsiaicalu-
ne, taima ersinartigingitsugpat tatamingaja-
vigpunga.
— Pingo-å, sorme kågpasigpat Kimarratiginiåi-
nåsångilarput, tauva imaka avdlamik nerissag-
ssarsisinaugaluarparput!
Copyright P. I B. Bo« 6 Copcnhog«
— Davs, lille ven, kom hen og lad os
hilse pænt på hinanden — os skal du
ikke være bange for!
— kutå, ikingut, Kaivdlutit ajungitsu-
nguamik ilagsilåriarta — ersigisångit-
dluinarparma.
— Stop! Sæt dig! Hvad er der i vejen med dig, du ser
så ophidset ud — er der noget, du er ked af?
— hej, unigit, soruna taima aliasugpalugtigait, ardlå—
nik ajOKUteKånglkaluarpit?
— Ja, jeg er så forfærdelig sulten; men jeg
er meget glad for at træffe dig. Klump, for du
kan sikkert hjælpe mig!
— kångnerssuara aliasutigekåra, kisiåne nuå-
nårpunga nåplsfnaugavkit, Klump, ikiorsfnau-
soralunga.
— Du kan nok se, Rasmus Klump, at det er
komplet umuligt for mig at spise andet end
havregrød med de store tænder!
— Ja, det er da klart, og det lyder ræd-
som trist, men det skal jeg snart ordne for
dig!
— Vi har fået os en ny ven, han er en af de be-
rømte sabelkatte. Men vent, om et øjeblik er han
bare en ganske almindelig missekat!
— takusinaugunarpat, Rasmus Klump, taima
angitigissumik kigutesardlune ivsingigagssåu-
ngitsunik nerinek ajornardlulnarmat!
— åp, åp, tamåna påsisinauvdluarpara, a-
jorunardluinarpok, ikiomiaraluåsavavtigit.
— ama tåssa nutåmik ikingutitårujugut, taméko
tåssa tusåmassavut kitsugssuit. atago, imakalønlnuna
kitsuaråinånguak!
— Der er ikke noget at være ked af,
Sabelkat, ikke endnu i hvert fald. Jeg gad
nok vide, om det er hans mælketænder!
— kitsugssuåk-å, sule aliasøtigssakångikat-
dlarputit, utarkilåginarit. påserusungnara-
luåssusia kigutitit milOtåinaunersut.
— Nå, gutter, så begynder forestillingen, når jeg
har talt til hundrede, trækker vi allesammen på
én gang! Har Pildskadden også hørt det?
— kå, tamavta piarérpugut, kisitsivdlunga hun-
dredérniariartunga tamavta atautsikut nusukumflr-
parput, sauniluk åma tusåva?
— 92 — 97 — 98 — hundrede! Træk til, manne —
jo jeg kan mærke, at den er ved at give sig!
— 92 — 97 — 98 — 100! agsut nusokisigo — ilame,
malugisinauvara aulfitdlagtok!
nerissagssat mamartut
imialåt minutimut kalagtartui
igfiat
ivit Kernertut
navgutérKat
KapussiårKat
MINUT-ØLLEBRØD
Rugbrød
RUGBRØD
SKIBSBRØD
SKIBSKIKS
Samuellp agdlagal
kap. 17, versit 16—36
atåtaunerpånik oxalugtnat — Patriarkernes historie
Tekst: professor dr. phil Søren Holm.
Tegninger: Jahn-Nlelsen.
1. Samuelsbog
Kapitel 17, vers 16—36
Da Goliat havde stået og hånet isralitterne og budt dem
ud til kamp hver eneste morgen og aften i hele fyrretyve
dage, kom David ud til slagmarken for at se til sine brødre,
der var med i krigen og skulle have en sending mad fra
deres hjem.
Mens han stod og talte med brødrene, kom Goliat atter
frem fra filistrenes rækker og brugte mund, som han
plejede, medens David hørte på det. Så snart isralitterne
havde fået øje på ham, flygtede de rædselsslagne.
Og isralitterne sagde: „Ser I den mand dér? Han kommer
bare for at håne os. Den, der dræber ham, vil kongen give
mange penge, lade ham få sin datter til kone og fritage
hans fars hus for at betale skat i Israel".
uvdlåt unuitdlo 40-t Goliatip israelikut kångusøtigssiordlu-
git suaortarpai aklugagssaminlgdlo savssartitsivigerkussar-
dlune, tauva Dåve sorssugfingmut pivok katångutine sorsso-
kataujartortut takusardlugit nerissagssainigdlo pajugdlugit.
katånguminigdlo okalokatekartitdlugo Goliate filisterit siag-
simassortainit savssarkigpok okauserissartagkanilo okauti-
gerkigdlugit Dåve tusåtitdlugo. israelikut tåunarssuak ta-
kuinaramiko ersiordlutik kimarråput.
israelikutdlo okarput: „takuvisiuk angut una majuartok?
angut tåussuminga sapersslsitsissugssak kungip pisøngortisa-
vå pisøssumik angisumik paningminigdlo tunivdlugo, angu-
tåtalo inokutai akilerårtartugssaujungnåisavai Israelime."
31