Atuagagdliutit - 30.09.1965, Blaðsíða 1

GRØNLANDSPOSTEN
ukiut 105-iat
sisamångorneK 30. september 1965
Nr. 20
4 måneders hårdt arbejde
- så lukkes virksomheden
Der er den eneste mulighed for at få en fiskefabrik i Grønland til at
forrente sig, erklærer direktør Thulesen.
■Man bygger en filet- og fiskemelsfabrik på et egnet sted i Grønland i løbet
tf l1/2 måned, udbygger den i de efterfølgende år> rejser op om foråret,
arbejder hårdt i fire måneder og vender hjem, når fiskesæsonen er slut, med
et pænt overskud i lommen. Det er aktieselskabet Nordafar’s opskrift på,
hvordan man får en fiskefabrik i Grønland til at forrente sig. — Det lyder
rnåske hårdt, siger selskabets direktør, den 37-årige Svend Åge Thulesen.
Men vi er her for at tjene penge, ikke af nogen som helst anden grund.
Nordafar’s veludstyrede kajanlæg.
Nordafarip sigssiugå atortorigsåKissoK.
NORDAFAR'S OPSKRIFT PÅ SUCCES:
Og Nordafar tjener mange. Fabrik-
kens 220 fiskere indleverede i den for-
løbne sæson 7000 tons torsk, der af
65 mand blev forarbejdet til 2350 tons
Hiet (solgt til USA og England) og 850
tons fiskemel (solgt til Vesttyskland).
Hiet gav os en omsætning på ca. 10
ttiill. kr., hvoraf lidt mindre end den
ene million er Nordafar’s fortjeneste.
KGH ville gerne være med, men________
Aktieselskabet Nordafar var i star-
ten en dansk-norsk-færøsk virksom-
hed. I 1960 trak den danske kapital
sig ud af det, og Den kongelige grøn-
landske Handel fik tilbudt at overtage
he danske aktier. KGH sagde et be-
tinget ja tak — betingelsen var, at
aktierne kunne overtages til maksi-
nium kurs 50. Så sagde Nordafar nej
tak. Nu er aktierne ligeligt fordelt
niellem det norske selskab „Utrust-
ning“ i Alesund og det færøske sel-
skab „Grønlandsfelagid" i Thorshavn.
Nordafar begyndte sin virksomhed
i Færingehavn i 1954 som fiskerbase
med depot og reparationsværksted.
Basen anløbes årligt af ca. 800 traw-
lere og kuttere fra mange nationer.
Firedoblet produktion
I 1960 startede man produktionen af
frosne filetter. I løbet af l’/a måned
hyggede man et elværk, en filetfabrik
med frysehus, en fiskemelsfabrik samt
logihuse. Det første år var produk-
tionen på 600 tons filet, og i år nåede
den altså op på det firedobbelte.
— Virksomheden går fint?
— Vi har ingen grund til at være
utilfredse. Der har været fisk nok,
og sommervejret har været meget
fint. Tilførslen af råfisk steg fra
5000 tons sidste år til 7000 tons i år,
en stigning på 40 procent. Vi havde
30 fiskere mindre end sidste år, og
fiskernes gennemsnitsfangst steg
med 50 procent, fra 21 tons sidste
år til 32 tons i år. Den bedste af
vore både fiskede med en besæt-
ning på fire mand 215 tons. Det
har været den hidtil bedste sæson
for fiskeri med småbåde, der kun
undtagelsesvis er i søen mere end
en dag ad gangen.
— Vor produktionskapacitet er så
stor, at vi på intet tidspunkt havde
vanskeligheder med at forarbejde de
torsk, vi fik. De 62 mand, der arbej-
der med filet teringen, kan forarbejde
160 tons råfisk til 40 tons filet i døg-
net, eller noget mindre, når råfiskene
er små. Men så er der heller ingen
Pause. Mandskabet er opdelt i to hold,
og de skiftes til at arbejde og holde
fri i otte timer ad gangen.
Hårdt, men godt betalt
— Det bliver en arbejdstid på 12
timer i døgnet. Holder deres folk til
det?
— Vi har ikke mærket nogen util-
fredshed. Naturligvis er det hårdt,
men når de forlader hus og hjem om
foråret og rejser herop, er det jo for
at arbejde og tjene penge. Og de tje-
ner penge. I 1962 indførte vi akkord-
systemet, og arbejdernes gennemsnit-
lige timeløn ligger nu på over 10 kr.
Ugelønnen når gerne op på 1000 kr.
Piskerne vender hjem med 15—30.000
kr. efter den fire måneder lange sæ-
son.
Samme arbejde, samme løn
— De tager arbejdskraften med
hjemmefra?
— Langt den største del af vore an-
satte er færinger og nordmænd. Men
i de sidste år har vi haft 16 grønlæn-
dere fra OmånaK og Upernivik di-
strikter — vi må ikke ansætte grøn-
lændere fra andre distrikter — og vi
er meget glade for dem.
— Arbejder de under samme vilkår
som alle andre?
— De ansættes på præcis samme
betingelser. Samme arbejde, samme
løn. Vi hverken kan eller vil indføre
forskelsbehandling. Sådan set tjener
grønlænderne mere end vore andre
ansatte, fordi de ikke skal betale skat
af deres løn. Men det vedkommer jo
ikke os som arbejdsgivere. Det, vi må
se på, er, om en mand kan opfylde de
krav, vi stiller. Kan han, betaler vi
en løn, der står i rimeligt forhold til
kravene. Kan han ikke, har vi ikke
brug for ham. Men de grønlændere,
der arbejder hos os, opfylder vore
krav. Og derfor får de naturligvis den
samme løn som alle andre.
Tilpasser sig megef hurtigt
— Det siges, at Deres grønlandske
arbejdere stak af iår. Kunne de alli-
gevel ikke holde til arbejdstempoet?
— Det må bero på en misforståelse.
Grønlænderne plejer at komme, efter
at vor sæson er begyndt, og rejse, før
den er slut. Men det skyldes, at deres
rejsemuligheder er afhængige af isen.
Når sæsonen lakker mod enden, giver
vi dem valget mellem at rejse, når vi
har standset virksomheden, eller at
benytte et tidligere skib. De vælger
som regel det første skib, og det giver
vi dem lov til, fordi det værste pres
så er overstået, og vi kan klare os
uden dem.
— Det er rigtigt, at de i de første
par dage har svært ved at holde tem-
poet og hurtigere bliver trætte. I mod-
sætning til vore færøske og norske an-
satte oplever de jo kun dette tempo,
når de arbejder hos os. Men de til-
passer sig meget hurtigt.
Filial i Frederikshåb!
— Hvor mange både fisker de med?
— Vi har 20 åbne både med besæt-
ninger på 3—5 mand stationeret her i
Færingehavn. De kan have 5—7 tons
renset fisk om bord. Derudover hen-
ter vi med fryseskibe fangsten fra fem
både i Grædefjorden og 28 både ved
Ravns Storø. Vi har planer om til
næste år at benytte TovKussaK også,
hvor færingerne har ret til en station
med 15 bådlag.
Nordafarilo aningaussarsiortorujug-
ssuvok. aulisartut 220 sulivfigssuar-
mut .aulisartut aussaK måna sårug-
dlérsimåput 7000 tonsinik, sårugdlig-
tatdlo angutinit 65-init nerpingnut
— Er der andre udvidelsesplaner?
■— Vi kunne tænke os at oprette en
filetfabrik i Frederikshåb. Byen har
kun et fryseri med meget ringe kapa-
citet. Vi kune sagtens opføre en lille
fabrik i løbet af en måneds tid. Og i
givet fald ville vi gerne samarbejde
med grønlandsk kapital eller med
2350 tonsinut niorKutigssiarineicar-
dlutik (USA-mut Tuluit-nunånutdlo
tunineiiartut), åmalo aulisagkanit Ka-
jussaussiat 850 tonsit tåukunånga pig-
ssarsiarineKarput (Tysklandimut kit-
dlermut tunineicartut). 10 mili. kr.
migssiliordlugit aningaussarsiarine-
Karput, tåuko ilait 1 mili. kr-ngajait
Nordafarip iluanårutigalugit.
KGH peKataujumagaluarpoK . . .
Nordafar pigingneKatigigdlune i-
ngerdlåneKartoK autdlarKåumut dan-
skinit, norgemiunit savalingmionmiu-
nitdlo pigineKarpoK. 1960-ime danskit
pigingneicataujungnaerput, danskitdlo
pigingneKataunermingne animgaussa-
liussait KGH-mit pisiariumaneKar-
nersut aperKutigineKarpoK. KGH na-
lunaerpoK nangminøK piumassane a-
kuerineKåsagpata aitsåt, tåssa aktiet
kursiat 50-ngordlugo pisiarisagunigit
aitsåt, aniingaussallssutit tigusinauv-
dlugit. Nordafar taimailiorumångilaK,
■pigingnøKataunermilo agdlagartat må-
na norgemiut pigingneicatigigfiata
„Udrustniing“ip Ålesundimitup sava-
lingmiormiutdlo pigingneicatigigfiata
„Grønlandsfelagid“ip Thorshavnimi-
tup avingnikuvait.
Nordafar Kangerdluarssorutsime
autdlartipoK 1954-ime, aulisarfiuvdlu-
ne. taKuagssamausiviuvdlune iluar-
saissarfeKardlunilo, ukiumutdlo kili-
sautinit aulisariutinitdlo avdlanit 800
migssiliortunit nunanit åssdgingitsor-
pagssuarnit pissunit avicusåmeKar-
tardlune.
niorKusiat sisamariautingortut
1960-ime aulisagkat nerpinik Keri-
titanik niorKutigssiorneK autdlarner-
KGH. Men fabrikken skulle arbejde
efter vore principper. Vi har sendt en
forespørgsel til Ministeriet for Grøn-
land om sagen for adskillige måneder
siden, men ikke fået svar endnu.
Må ikke købe fisk fra grønlændere
— Køber De fisk fra grønlandske
både?
— Vi ville gerne, men må ikke.
Sidste år købte vi 17 tons af grøn-
landske fiskere, fordi KGH ikke
kunne aftage mere. I år har vi ikke
måttet købe noget, fordi Godthåb
Fiskeindustri har kunnet aftage det
hele.
— Prisen?
— De 17 tons, vi købte sidste år, be-
talte vi med vor sædvanlige pris, 58
øre pr. kilo. Men af de penge fik fi-
skerne kun 35 øre pr. kilo, nemlig
den pris, KGH havde fastsat. Resten,
altså 23 øre pr. kilo eller knap 4000 kr.
i alt, gik til KGH, som vist nok gav
dem videre til Konjukturudlignings-
fondet.
Afsked med Grønland
— De forlader Nordafar nu?
— Ja, denne sæson har været min
sidste. Fabrikken er lukket, mandska-
bet er rejst hjem, og kun to vintervag-
ter er tilbage, og nu rejser jeg også
hjem. Jeg har været her siden 1960,
og jeg har været meget glad for mit
arbejde. Det er med vemod, jeg for-
lader Grønland. Men jeg vil prøve no-
get andet, og derfor valgte jeg at
springe fra, inden jeg var groet for
fast. Til nytår tiltræder jeg hos det
færøske rederi og skibsværft Kjølbro,
der får en ny filetfabrik til efteråret.
— Tegner Nordafar’s fremtid sig
måske lidt usikker?
— Nej. Vi har en 15-årig koncession
til at arbejde her i Færingehavn. Kon-
cessionen udløber den 1. januar 1969,
(Fortsættes side 3)
poK. Kåumatip åipagssåta KerKmåne
ingnåtdlagialiorfik, aulisagkanut ner-
piaivik, Kerititsivik, aulisagkanit Ka-
jussaussiorfik sulissutdlo inigssait sa-
naortorneKarput. ukiume sujugdler-
me niorKUtigssiarineKarput aulisag-
kat nerpé 600 tonsit, ukiordlo måna
taimane niorKutigssiarmeicartut sisa-
■mariautait.
— ingerdlatsivdluaicause?
— nåmagigtaitdliornigssavtinut
pissutigssaicångilagut. aulisaganar-
dluarpoK aussardlo silarKeKalune.
niorKUtigssiagssat sujorna 5000
tonsiugamik ukioK måna 7000 ton-
siuput, 40 procentimik amerdleri-
artut. ukioK måna aulisartuvut su-
jornarnit 30-nik ikingneruput, au-
lisartutdle avguanatigigdlutik a-
mussait 50 procentimik amerdleri-
arput, sujorna 21 tonsinit ukioK
måna 32 tonsinut. pujortulérKavta
amussivdluarnertåt sisamanik i-
nugtalik 215 tonsinik pigssarsivoK.
pujortulérnanik mikissunik auli-
sartarnivtine aussaK aitsåt taimak
pigssarsivdluartigåvut — pujor-
tulérKavut KanutiguinaK uvdloK a-
tauseK sivnerdlugo mulussarput.
niorKutigssiarisinaussavut ima ang-
nertutigaut sårugdligit tulåunøKar-
tartut nioricutigssianinerine atausiar-
dlutalunit ajomartorsiorsimanata. i-
nuit 62 nerpingnik nioricutigssionner-
me sulissut uvdlup unuavdlo inger-
dlanerane sårugdligit 160 tonsit ner-
pingnut 40 tonsinut, ikingnerussumit-
dlunit sårugdligit mikigångata, nior-
Kutigssiarissarpait. sulisitdlunile uni-
kåtdlagtoKarneK ajorpoK. sulissuvut
mardlungordlugit avigsimåput, tamar-
mik nal. ak. arfineic-pingasut sulissar-
dlutik taima sivisutigissumik sulingiv-
feKartardlutik.
sulerulugtut akilerdluagkatdle
— tauva uvdlup unuavdlo ingerdla-
nerane nal. ak. arKaneK-mardluk su-
lissåsåput. xasussorneK ajorpat?
— namagigtaitdliortunik malugssar-
neK ajorpugut. somguname sulipilo-
Kaut, igdlutigdle ilagissatigdlo Kimat-
dlugit måunarångamik sulinigssaK a-
ningaussarsiornigssardlo pivdlugo aut-
dlartarput. aningaussarsiOKautdlo.
Kup. 3-me nangisaou)
Den ene af de nye stålkuttere på 150 bruttotons, „Carl Egede“, er nu på vej til
Grønland sammen med „Jakob Heilmann", et søsterskib til „David Olsen11. „Carl
Egede“, der skal fiske til Godthåb Fiskeindustri, har aptering til 12 mands be-
sætning. Kutteren er forsynet med det mest moderne udstyr, har langline,
snelle, flydetrawl, snurpenot med kraftblok, og motoren er på 460 hestekræfter,
der giver kutteren en fart på ca. 10 knob. „Carl Egede“ har en færøisk skipper
og en blandet besætning af danske, færøske og grønlandske fiskere, mens
„Jakob Heilmann", der skal levere fangsterne til Sukkertoppen, har ren grøn-
landsk besætning.
aulisariutit sisaussut nutåt åipåt 150 bruttotonsilik „Carl Egede“ måna nunav-
tinut ingerdlaorpoic „Jakob Heilmann", „David Oisen“ip åssinga Ingerdlakatiga-
lugo. „Carl Egcde" NQngmc sulivfigssuarmut tunissanartartugssaK arnaneK-
mardlungnik inugtauartugssauvoK. aulisariut nutåliaoKissunik atortoKarpon,
ningitagarssdtausinauvdlune, aulisautåinarmik aulisautausinauvdlune, imap
ikerinågut kaligtagkamik kilisauteKardlune snurpenoteitardlunilo kraftblok-
ilingmik. motoria 460 hestekræftenarpoK, 10 knobit migssiliordlugit sukåssuse-
nardlune. „Carl Egede" savalingmiormiumik nålaganarpoK, inugtai tåssauvdlu-
tik danskit, savalingmiormiut kalåtdlitdlo, „Jakob Heilmann" Manitsumut tu-
nissaKartartugssak kalålinarnik inugtaitarpoK.
--------------------------------------------------------------_____________________________I
SOK NORDAFAR AN GU SSIVDLU ARTOK:
Kåumatit 4 suleruloriardlune
sulivfik matuneKartarmat -
— taimailioråine aitsåt Kalåtdlit-nunåne aulisagkanik niorKU-
tigssiorfik ingminut akilersinåusaoK, direktør Thulesen OKarpoK.
— aulisagkat nerpinik niorxutigssiorfik aulisagkanitdlo najussaussiorfik Ka-
låtdlit-nunane piukunartume sanagdine, ukiune tugdliussune agdlilerdlugit,
upernåkut ornigkåine, Kåumatine sisamane sulerulugkåine aulisarnen taimai-
tigpat angerdlartarianarpoK sivnenatordluardlune. pigingnenatigit Nordafarip
Kalåtdlit-nunåne aulisagkanik niornutigssiorfik ingminut akilersinåusagpat tai-
matut ingerdlatsissarianartoK onautigå. imana onautsit såkortuvatdlåraluarput,
pigingnenatigit nutdlersåt 37-nik ukiulik Svend Åge Thulesen onarpon nangig-
dlunilo: måunartarpugutdle aningaussarsiniardluta, avdlamik pissutenångivig-
dluta.