Atuagagdliutit - 30.09.1965, Blaðsíða 18

Samarbejdet i fåreavl
mellem naboøer udvides
Samarbejdet mellem de islandske og grønlandske fåreholdere yder-
ligere konsolideret efter tre landsrådsmedlemmers besøg på Island Jr
En Islandsk konsulent i fåreavl ansættes i Grønland, og vordende grøn-
landske fåreholdere udddannes igen på Island.
Lars Kristian Motzfeldt (i midten) fra K’agssiarssuk har fået en læreplads hos en islandsk
fåreavler, og der er endnu en læreplads ledig for en anden grønlænder.
Lars Kristian Motzfeldt (KiterdleK) K’agssiarssungmérsoK Islandime savautilingme iliniar-
figssarsisimavoK kalåtdlimutdlo savautilingorniamut avdlamut iliniarfigssaK sule inugtag-
ssarsineKarsimångilaK.
sanileringne savauteKarnikut
sulenatigingneK angnerulersoK
islandimiut kalåtdlitdlo savautigdlit suleKatigingnerat angner-
tunerulerKigtoK landsrådimut ilaussortat pingasut Islandimut
tikeråmerisigut -Jr islandimio savauteKarnerme sujunersuissar-
toK Kalåtdlit-nunavtine atorfinigtineKåsassoK kalåtdlitdlo sa-
vautilingorniartut Islandime kingumut iliniartalersut
Det begyndende samarbejde, som de
grønlandske fåreholdere har etable-
ret med deres islandske kolleger, blev
yderligere udbygget ved et besøg i
sommer af tre landsrådsmedlemmer
fra fåreholderdistrikteme. De tre gæ-
ster var udsendt af landsrådet. Som
bekendt besøgte fem grønlandske få-
reholdere Island for to år siden. Det
første besøg resulterede bl. a. i, at de
islandske landbrugsorganisationer for-
ærede de grønlandske fåreholdere en
hingst til brug for ædling af heste-
bestanden heroppe. Oplæring af grøn-
lændere i fåreavl på Island, der havde
været stillet i bero i mange år, er nu
også genoptaget. Derudover kommer
der nok en islandsk konsulent i fåre-
avl herop til næste år, og senere hen
skal der ansættes en islandsk fåre-
avlskonsulent på statens fåreavls-
station i Julianehåb.
HAR NOGET AT LÆRE FRA
ISLAND
Landsrådets udsendinge, Erik Egede,
Jørgen Poulsen og Oluf Høegh har i
sommer tilbragt 14 dage på Island.
Da den danske generalkonsul Ludvig
Storr var på besøg heroppe, havde han
udtrykt ønske om, at landsrådet ud-
sendte nogle af medlemmerne til Is-
land. Gæsterne skulle se på forhol-
dene på naboøen, først og fremmest
fåreavl.
— I håb om at kunne finde noget,
vi kan få gavn af heroppe, berejste vi
en stor del af Island. Vi så mange ting,
da vi rejste meget. Vi havde kun en
eneste fridag under opholdet, siger
landsrådsmedlemmerne.
— Hvilke ting har De set?
— Slagterier, mejerier, fiskeindu-
strianlæg, elværker, en fabrik for fåre-
uld, en fabrik for landbrugsmaskiner,
et garveri for fåreskind, brugsforenin-
ger m. m.
— Een af de ting, vi bedst kan lære
af landmændene på Island er efter
vor mening dyrkning af hø og deres
måde at tørre høet på, og deres store
udnyttelse af maskiner. Derfor får de
større udbytte af deres marker end
os. De høster hø to gange om året,
får sæd fra andre arktiske lande
og bruger meget mere gødning end
os. Høet bjerges, selv om det ikke er
vokset så højt som heroppe. Vi dyr-
ker mest kom på markerne, der piøjes
og bliver tilsået hvert år. Kun i gamle
hustomter kan vi høste hø to gange
om året. På Island bliver markerne
kun pløjet een gang og tilsået med
sæd, der høstes gang på gang uden at
pløje og tilså dem igen. Landmæn-
dene på Island får store tilskud til de-
res brug. Til beboelseshusene gives
der dog mindre tilskud.
160 LAM FRA 100 FÅR PÅ ISLAND
MOD 100 HEROPPE
— Kontakten med de islandske
bønder kan komme til at betyde
meget for forbedringen af de grøn-
landske får. Vi har meget at lære
af de islandske dyrskuer. Vi har
ganske vist et udvalg, der skal for-
søge at forbedre fårebestanden
heroppe, men udvalgsmedlemmerne
har ikke rigtig forstand på, hvor-
dan sagen skal gribes an. Under be-
søget på Island fik vi at se, hvor-
dan de bedste væddere og moder-
får bør se ud. Vi regner med, at der
kommer en fåreavlskonsulent herop
til næste år. Han skal bedømme
de grønlandske får, og senere hen
bliver der ansat en fåreavlskonsu-
lent på statens fåreavlsstation. Den
sidstnævnte skal forsøge at for-
bedre de grønlandske får i nøje
samarbejde med fåreholder forenin-
gerne.
— Islændingene har nået meget
mere end os i fåreavl. Det kan vi se
bl. a. på, at 100 moderfår giver 160
lam på Island, mens vores 100 moder-
får kun giver 100 lam. Hvis vi skal
opnå lige så store resultater som de
islandske fåreholdere, skal vi udføre
et kæmpearbejde. Vores får er gan-
ske vist større end de islandske, men
vi regner med, at de bliver lige så
små, når de først begynder at føde
tvillinger. De gode, islandske resul-
tater skyldes bl. a. en god foderstand
og pasning under læmningen.
Jørgen Poulsen og hans nabo, dan-
skeren Egon Jensen, har i sinde at
følge de islandske fåreholderes frem-
gangsmåde ved at have fårene hjem-
me og holde opsyn med dem hele tiden
under læmningen — selv om vejret
skulle blive det mest ideelle hertil.
FÅREHOLDER-REJSER TIL ISLAND
— Det er anbefalelsesværdig^ at
flere grønlandske fåreholdere rejser
til Island, for at de med egne øjne
kan se, hvordan man driver fåreavl
på naboøen. Nu er det som bekendt
meget nemt at rejse, særlig i turist-
sæsonen. Og da det ikke er dyrt at
rejse, kan man måske arrangere fåre-
holder-rejser f. eks. igennem turist-
bureauer. Det er muligt, at nogle be-
st yrelsesmedlemmer fra de islandske
bønders organisationer kommer på be-
søg i Grønland næste år. Vi håber, at
vore kontakter vil betyde et bedre
kendskab til hinanden, der igen kan
resultere i et bedre samarbejde.
— Een af de ting, vi har lagt mest
mærke til, er den stærke national-
følelse, man ser på øen. Man ser min-
desmærker overalt.
— Et af de islandske eksempler til
efterfølgelse er et af torvene i Rey-
kjavik. Torvet er blevet beplantet med
blomster og træer af en dansk dame
med islandske kvinder til hjælp. Dette
torv, der var skabt af kvinder i fælles-
skab, pynter meget i byen og er et for-
billede for mange byer heroppe. Vi
har forstået, at de islandske forenin-
ger er meget interesseret i at være
med til at forskønne deres land. Her-
oppe betragter vi buske og træer som
noget, der blot skal skæres væk og
samles til brænde, men på Island er
man så interesseret i at være om træ-
erne, at man kan læse foreningernes
navne ved lundene, hvor man har
plantet træer. Navnene fortæller om,
hvilke foreninger, der er med i lan-
dets forskønnelse. Foreningerne del-
tager også aktivt i renligholdelsen af
byerne
— Een af de ting, der undrede os
meget var, at skolerne holder 4—5 må-
neders sommerferie. Alle skolelokaler
— selv universitetslokaler — bliver
benyttet som hoteller for turister om
sommeren, og mange skolesøgende
personer tjener så meget i deres som-
merferie, at de selv kan betale deres
skolegang om vinteren. På Island er
der tvungen undervisning i svømning.
Da fiskeriet er landets hovederhverv,
kræves det, at alle skal kunne svømme.
Raske børn kan ikke blive konfirme-
ret, før de har lært at svømme. Alle
større skoler har svømmeanlæg.
— Vi besøgte præsident Asgeir As-
geirsson, og han bad os medbringe
sin hilsen til alle grønlændere. Præ-
sidenten sagde, at han meget gerne
ville se Grønland en dag.
Navnlig navne — ukupungoK
piniartorssOsimassoK Johan Abeisen (U-
juåtsiaK) nullalo Dorthea, Eicalugårssuit
uvdlumikut åiparingnermingne ukiut 55-
ngordlugit nagdliutorsiorput. Ujuåtsiåkut
Sårdlume najugaicarsimagaluarput 1959-
imile Eaalugårssungnut nOgsimavdlutik. —
Forhenværende storfanger Johan Abei-
sen (UjuåtsiaK) og hustru Dorthea Ekalu-
gårssuit, fejrer i dag 55 års bryllupsdag.
Ægteparret boede 1 første omgang i Sår-
dloK, men flyttede til EKalugårssult 1 1959.
nunavta kujatåme savautigdlit is-
landimiunik savautilingnik suleicate-
Karnerujartomerat nunavtinut ilua-
KutaujumårtoK landsrådimit .autdlar-
titat savauteKarfiussunérsut pingasut
aussaK tikeråmerisigut patajåineru-
ssungortmeKanpoK. ilisimaneKartutut
ukiut mardluk matuma sujonnagut
savautigdlit tatdlimat Islandime like-
råritånput, taimalo suleKatigingnerup
kingunerissaisa ilagait islandimiut
hestiutaisa ilånik angutikulumik Ku-
jatåne savautiligtavta tunineKarnerat,
åmalo kalåtdlit matuma sujomagut
Islandimut savautaKarnermik ilinia-
riartaleraluarnerisa kipitineKaraluar-
tup kingumut autdlarterKingneKame-
ra. tamåko saniatigut savauteKarner-
me sujunersuissartumiik åipågo nu-
navtinukartoKåsagunarpoK, kingu-
singnerussukutdlo islandimiumik sa-
vauteicamermik sujunersuissartug-
ssamik Kujatåne savauteicarfingmi-
tugssamik tikitoKåsavdlune.
Island iliniarfigssauvoK
landsrådimit autdlartitat Erik Ege-
de, Jørgen Poulsen Oluf Høeghilo au-
ssaK uvdlune 14-ine tikerårtut oua-
lugtuarput dansikdt generalkonsuliata
Ludvig Storrip sujorna månlnermine
landsrådimit tikerårtOKarnigsså kig-
sautigingmago autdlartitausimavdlu-
tik Islandime pissutsit savauteKamer-
mut tunganerussut misigssusavdlugit.
— takussavta nunavtine iluaKutausi-
naunigssait neriutigalugo takussag-
ssarsiorpugut Islandip llarujugssua a-
ngalaordlugo, takussaKaKaugutdlo uv-
dlorme atausinaK sungivfeKaravta.
— sut takuvisigik?
— toKoraivit, imuliorfit, aulisagka-
nut sulivfigssuit, ingnåtdlagialiorfit,
merKunik morioitigssiorfik, nunautig-
dlit såkugssåinik sanaortorfik, ånorå-
miniliorfik, savat aminik åmerivik,
brugsforeningit il. il.
— Islandime nunauteKarnikut inger-
dlatsinerme iluatingnauteKarnerussu-
tut dssigissavta ilagait ivigkat nunap
nangmineK pigissaisa nautineKartar-
nerat Kanordlo panersemeKartarnerat
takussarput, maskinanik atuerujug-
ssuarnerat taimåitumigdlo nunauti-
imingne uvavtinit angnerussumik pig-
ssarsdssamerat, mardloriardlutik ka-
terssissaramik. ivigagssat nunanit av-
dlanit kiagtungitsunit pissarpait, u-
vavtmitdlo naggorigsautit atomeru-
jugssuvait. ivigkat kivdlortagait por-
tusorssuneK ajoraluarput. uvagut ag-
ssatdlagtigkane karrigssat nautineru-
ssarpavut, igdlukunile aussamut mar-
dloriardluta kivdluisinaussardluta —
piumagångavta. Islandime nuna atau-
siardlugo agssatdlagteriardlugo ivi-
gagssanik naoncigtuartugssanik Lku-
ssivfigissarpåt uvagutdle ukiut tamai-
sa agssatdlagterissardluta ikussui-
ssardlutalo. Islandime munautigdlit
igdlue inuinit najugkat kisisa erKar-
sautigingikåine tapivfiginøKartamerat
angnertoKissoK påsivarput.
Islandime savat 100 piarKissarput
160-inik månile 100-nik
— islandimiut atdssutenarfigine-
rat måne savat pitsångorsarnenar-
nigssånut åma suniuteicarujugssu-
arsinauvoK. savautit pitsdngoriar-
tornigssåt isumagalugo pitsauner-
siuissarnerat iliniarfigssarårput. u-
vagut savat kussandssusigssåt su-
junertaralugo udvalg enaraluarpu-
gut, tåukule savat pitsdngoriartu-
sagunik Kanon pissusenavisaner-
sut ilisimdngilait. Islandiminivtine
takutinenarpugut savat angutiku-
lut amavissatdlo pitsaunerpait Ka-
non itussariaKamerinik, nautsor-
ssutigårputdlo åipågo pi tsauner-
siuissugssamik aggersonarumårtoK,
kingusingnerussukutdlo savaute-
narfingme atorfenardlune sujuner-
suissartugssamik tikitonartugssau-
vok. tdussuma savautigdlit penati-
gigfiat sulenatigivdluinardlugo ka-
låtdlit savaisa pitsångorsarnigssat
sulissutigissagssarå.
— Islandime savauteKarnikut .uvav-
tinit angussaKarnerunerat ersserpoK
100-nik arnaviauteKarångamik 160-
inik savårautitårtarmata, uvagut tal-
matut amerdlatigissunik arnaviaute-
Karångavta 100-inarnik savårautitår-
tartugut. påsivarput islandimiutut a-
ngussaKåsaguvta sulerujugssuartaria-
Kartugut. savautivut islandimiut sa-
vautåinit angnerugaluarput, mardlu-
ligajungnerulerunigdle tåukunatut ag-
tigilerumårsimåput. Islandime ,savat
nerisitauvdluarnerat pårineKardluar-
neratdlo piariKivdluartamerånut pi"
ssuvok, piarifiortitdlugit påriuartara-
mifcik.
Jørgen Poulsen erKånguanilo sav.au-
tilik KavdlunåK Egon Jensen oKåtåri-
nialersimåput savat piamiornerine si-
la pitsaugaluarpatdlunit måkutigdliu-
arumavdlutik.
savautigdlit Islandimut
tikerartineKartalisagpat
savautiligtavta amerdlanerussut Is-
landimut takussagssarsiortarnigssåt i-
inåssutiginaraluaKaoK måna takorna-
riamigssaK ajornanuignaeidingmat,
takorniariartoKarneratalo nalåne aki-
sorssiingitsumik angalassoKarsinaung-
.mat — årKigssussineKarsinaugaluar-
pat takornariartitsinermik åricigssu-
ssissartut avKUtigalugit. Islandime nu-
nautigdlit kåtuvfiåne pissortaussut
aussamut tikeråsagunaiput. neriuti-
gårput ingmivtinut tikitarnivut ardla-
Karnerulerpata taimalo ilisarisimane-
ruleruvta suleKatigingnerput pitsau-
nerulerumårtoK.
— tupigusutigissavta ilagåt island-
imiut inuiåussutsimingnik pingårtit-
sinerujugssuat. tamåna erKåissutigssi-
arpagssuartigut takussutdgssaKarpoK.
— Reykjavikime igdloKånginerssaK
dansikip arnap islandlmiunik peicate-
Kardlune suliarilersimasså, arnat pe-
Katigit pilersitåt, maligkuminaralua-
KaoK igdloKarfingnut kussanarsau-
taoKigame naussulik orpiligdlo. peKa-
tigigfit nunamingnik kussanartutitsi-
inigssamik agsut soioitigissaKartut på-
sivarput. nunavtine orpit kivdlugag-
ssåinartut issigigivut Islandime pena-
tigigfit sut orpingnik ikussuissarfing-
ne ingerdlatsinersut agdlagartaisigut
takuneK ajornarneK ajorpoK. igdlo-
Karfit torersunigssåinut peKatigigfit
KanoK suniuteKartigisimassut takuv-
dlugit ilåruminaraluaKaut.
— tupigusutigissavta 'ilagåt .atuartut
tamarmik Kåumatine sisamane tatdli-
mane .atuångivfeKartarnerat. atuarfit
iliniarnertut atuarfinut agdlåt aussa-
me takonnarianut akunitarfingnut a-
torneKartarput, atuartorpagssuitdlo
aussame sulinermikut ukiume atuar-
nigssamingnut akigssaKalertarput. Is-
landime mérKat tamarmik nalungner-
mut iliniåsassut piumassarineKarpoK,
aulisamerdlo inutigssarsiutit pingår-
nerssaringmåssuk tamavingmik na-
lugsinåusassut piumassarineKarpoK,
perKigsutdlo nalugsinåungitsut aper-
ssortisinåungitdlat. atuarfit angimår-
nerussut tamarmik nalugtarfeKarput.
— præsidente Asgeir Asgeirsson pu-
låravtigo kalåtdlit tamaisa inuvdluar-
Kutencuvai OKardlunilo Kalåtdlit-nu-
navta takunigsså agsut soicutigigalu-
ardlugo.
FLERE OG FLERE SPILLER I LANDBRUGSLOTTERIET
Der er til den nye serie, der begynder nu og dækker 6 månedlige trækninger,
givet et antal sedler fri til salg 1 Grønland.
I den serie, der nu kommer, er der 1 alt 39.050 gevinster + 1 præmie.
Den største gevinst er på Vi million kr., og den mindste på kr. 60,00.
Mod betaling af omkostningerne, kr. 2,50, sendes hver måned liste over
vinder-nummerne.
Sammen med hver bestilling sendes spilleplan. Prisen for ti seddel er kr. 46,00 og
for Vj seddel kr. 24,80. Halv seddel giver halv gevinst
Vil De være sikker på Deres sedler, bør De bestille det antal, De ønsker, snarest.
Sedlerne ekspederes i den rækkefølge ordrerne Indgår.
Korrespondance: Dansk eller engelsk.
Nuværende spillere vil få deres sedler sendt pr. efterkrav, hvis de ikke forinden
er afbestilt.
BESTILLINGSSEDDEL
De bedes sende mig .... ti sedler å kr. 46,00
.... 'li sedler å kr. 24,80
+ trækningslister kr. 2,50.
Beløbet kan sendes pr. postanvisning eller tages i efterkrav + kr. 2,00 i omk.
Navn ................................................................
Adresse .............................................................
(Hvis hele sedler er udsolgt, forbeholdes rét til at sende %)
S. N. LARSEN
Autoriseret kollektør
Nørrebrogade 185 — København N.
landsbrugslofteri peicafauvfiujartulnarpoK
agdlagartat nutåt måna atulersut Kåumatinilo arfinilingne atortugssat ilait
Kalåtdlit-nunåne tunissagssångortlneKarput.
agdlagartane måna atulersune encugagssat katitdlutik 39.050-uput tåukulo saniatigut
eraugagssat angnerssåt ilauvdlune.
eraugagssat angnersåt V< miil. kr-uvoK, mingnerssåtdlo 60,00 kr-uvdlune.
erauissut normuisa nalunaerssorsimavfiat Kåumatit tamaisa nagsiunesarsinauvOK
aningaussartdtlt 2,50 kr. akilemeKarpata.
agdlagartanik plslniartut tamarmik erKUiniamerme maligtarissagssat agdlagsimav-
finik nagslneaartarput. agdlagartaK ilivitsoK 46,00 kr-KarpoK, agfardlo 34,80 kr-Kar-
dlune. agdlagartaK agfaK erauigpat erKugkap agfånik pinåssutigssauvoK.
agdlagartanik nungQssaujumångikuvit piniamiagkatit ernlnardluinaK piniarniåkit.
agdlagartanik plniartut nalunaerutaisa tåkussorneratmaligdlugo nagsiussuivfigine-
Kåsåput. agdlagkane danskit tuluitdlunit OKausé atorneKåsåput.
måna tikitdlugo peKataussut agdlagartait nutangortitat tigunerine akiligagssångor-
dlugit nagsiuneKésåput, talmaitfkumavdlugit nalunaerutigineKarérsimångigpata.
agdlagartanik pisiniut
nagserKuvunga ti agdlagartanik ....-nik, atausea 46,00 kr-lingnik
V« agdlagartanik ....-nik, atausea 24,80 kr-lingnik
åmalo encuissut agdlagslmavfiånik 2,50 kr-llngmii
aningaussat postanvisntnglkut nagsluneaarslnåuput, agdlagartatdlunit piniagkat
tigunerine akUlgagssångordlugit, taimalliornigssamut 2,00 kr. ilåssutåsavdlune.
ateK ............................................................................
najugaa .........................................................................
(agdlagartat ilivitsut nungugsimagpata agfåkutårtut ilivitsungortitardlugit
nagsiåneKartå såput.)
De tre landsrådsmcdlemmer, fotograferet sammen præsident Asgeir Asgeirsson (nr. 2 fra
højre) og dennes bror, Agnar Asgeirsson, der var med til 50 års jubilæet for fåreavlen
heroppe.
landsrådimut ilaussortat pingasut præsident Asgeir Asgeirsson (talerpigdliup tugdlia) Ka-
tångutålo Agnar Asgeirsson, aussaK nunavtine savautigdlit ukiunik 50-ngortorsiorneråne
penataussoK.
18