Atuagagdliutit - 30.09.1965, Blaðsíða 3

4 måneders...
(Fortsat fra forsiden)
og der skal forhandles om en fornyelse
i 1967. Men vi regner med, at konces-
sionen bliver fornyet. Skulle det ske,
ot vi må forlade Færingehavn, vil hele
fabriksanlægget i hvert fald være be-
talt til den tid.
Noget at lære for KGH
— Kunne Nor daf ar’s metode — fire
måneders hårdt arbejde i fiskesæso-
nen og ellers intet — anvendes andre
steder i Grønland?
— Det er den eneste mulighed
for at få en fiskefabrik i Grønland
til at forrente sig. Fiskeriet ved
Grønland er ikke rentabelt som
helårserhverv, og derfor kan det
ikke betale sig at bygge en fabrik
til helårsdrift. Vi kan sammenligne
vor fabrik med Godthåb Fiskein-
dustri. Hele vort anlæg har, som
det står i dag, med elværk og logi-
huse, kostet 12 mili. kr. Fabrikken
i Godthåb har kostet 14 miil. kr.,
men vor kapacitet er 2'fa gange så
stor. Og vi opnår overskud, selv
om vi betaler 70 øre mere for rå-
fisken pr. kilo filet, end KGH gør,
og selv om vi giver fisken en dy-
rere behandling.
— Mener De, KGH kunne lære af
Dem?
— Tja ... en umiddelbar sammen-
ligning mellem Nordafar og KGH er
vel ikke korrekt, fordi KGH har for-
pligtelser overfor det grønlandske
samfund, som vi ikke har. Men lidt
kune de vel nok lære af os.
— For eksempel?
— Effektivitet. co
En lille del af Nordafar’s nye fiskerflåde. En af disse både fiskede 215 tons torsk i den
forløbne sæson.
Nordafarime aulisariutit ukiok måna atulersut ilait. tåuko ilåt aussan 215 tonsinik sarug-
dligpok.
Kåumatit 4 suleruloriardlune ...
(røxp. sujugdl. nangitau)
1962-ime akkordisiat atulerpavut, su-
lissartutdlo avguaKatigigdlutik nalu-
naerKutap akunermusiåt måna 10 kr.
sivneicalerpoK. sapåtip akuneranut a-
ningaussarsiat 1000 kr. angusimaga-
jugpait. aulisartut Kåumatine sisama-
ne aulisarångamik 15,000—30,000 kr-
nik pigssarsivdlutik angerdlartarput.
assigingmik sulissut
assigingmik akigssarsiagdlit
— sulissugssat Savalingmiunit ag-
giutarpase?
— sulissuvta amerdlanerpårtait sa-
valingmionmiuput norgemiuvdlutig-
dlo. ukiutdle kingugdlit ardlalialuit
kalåtdlit 16 Omå nap Uperniviuvdlo
Pigissåinérsut åma sulissorissarpavut
— kalåtdlitdle avdlanérsut uvavtinut
sulisscrerKussåungitdlat — sulissori-
nerilo KujamasutigeKårput.
— suleKatimigtut avdlatut pineitar-
dlutik suligpat?
— åssigigdluinarmik pinenardlutik
sulissugssarsiarineKartarput. suliaK å-
ssigigkångat akigssarsiaK åssigigtaria-
KarpoK. åssigingitsumik pineuarnig-
ssau atulersinåungilarput atulersiku-
managulo. sulissuvta ilåinit kalåtdlit
aningaussarsivdluarnerussarput, ani-
ngaussarsiatik akileråruteKautigisd-
nginamikik. tamånale uvagut sulisit-
sissussugut sussagssaringilarput. piu-
massavut maligdlugit inuk sulisinaug-
Pat piumassavtinut nalemutumik aki-
lertarparput. piumassavut maligdlugit
sulineu saperpat, atorfigssaKartingi-
larput. kalåtdlitdle sulissorissavta pi-
umassavut nåmag sisinauvait; tamd-
nalo pivdlugo sårnguname avdlatut-
dle akigssarsiaKartineicarput.
sungiussilertortarput
— OKautiginøKarpoK kalåtdlit suli-
ssuse ukioK måna angerdlajårpatdlår-
tut. sulerulungneK Katsugkamiko?
— tamåna paitsornerusLmåsaoK. ka-
låtdlit autdlarterérsugut tåkugkajug-
put, sulilo soråingitsugut angerdlara-
jugdlutik. naj ugkamingnile sikussar-
nera pivdlugo taima pissaiput. sorai-
ngajalerångavta Kinigagssitarpavut i-
neruvta aitsåt iningajalerångavtalunit
angerdlarsinaussut. iningajalerångav-
ta umiarssuaK ilauvfigisinaussartik
Kinerajugpåt, taimailiorniameratdlo
akuerissarparput tamatuma nalåne
ulapårfiunerpaussoK Kångiusimassar-
mat, tåukulo ilagingikaluardlugit su-
liat nåmagsisinaulersimassaravtigik.
— sulerKålemivtine uvdlut ardlaKå-
ngitsut malingnainiarnermiingne ajor-
nartorsiuteKartaraluarput Kasuj assar-
dlutigdlo. sulissuvtinlme kisimik u-
vavtine suligångamik taimatorssuaK
ulapårtineKartarput. sungiussilertor-
taKautdle.
Påmiune ingmikortortaK?
— angatdlatit icavsit aulisautigaisi-
gik?
— umiatsiait KaleKångit&ut 20 pi-
ngasunit tatdlimanut inugtagdlit må-
ne Kangerdluarssorutsimlput. tåuko
aulisagkat erdlaviarsimassut 5—7 ton-
sit usisinaussarpait. tåuko saniatigut
Kerititsivik angatdlatigalugo angat-
dlatit tatdlimat Kangerdluarssugssu-
armitut angatdlatitdlo 28 Takissup Ke-
Kertarssuanitut pissait aiortortarpa-
vut. åipågumut TovicussaK åma auli-
sarfigigssamårparput, savalingmior-
miut akuerineKarnikungmata 15-inik
angatdlateKardlutik tåssångånit auli-
samigssamut.
— avdlatigut agdlilerigssamårpise?
— Påmiune nerpingnik nioneutig-
issiorfingmik autdlartitserusugkaluar-
pugut. igdloKarfik 'mikissunguåinar-
mik KerititsiveKarpoK, uvagutdlo
Kåumatip atautsip ingerdlanerinåne
sulivfigssuåraliordluarsinauvugut, pi-
umassarineKarpat kalåtdlit KGH-lu-
nit aningaussaléKatigalugit suleKati-
galugit. sulivfigssualiusaguvtale uva-
gut periauserput maligdlugo inger-
dlåneKåsaoK. Kalåtdlit-nunåta mini-
steriaicarfia aperiruteKarfiginikuvar-
put Kåumatit ardlagdlit matuma su-
jomagutdle, sulile akineKarata.
kalåtdlinit piserKUSsåungitsut
— kalåtdlit angatdlatåinit aulisa-
garsissanpise?
— piserusugkaluarpugut, piser-
Kussaunatale. sujorna sårugdligit
17 tonsit kalåtdlinit pisiaråvut
KGH-p piserKigsinaujungnaerat-
dlarnera pissutigalugo. ukiou måna
pisineic saperpugut Nungme suliv-
figssup pissarineuartut tamaisa pi-
siarisinaungmagit.
akigititase?
— 17 tonsit sujorna pisiavut uvagut
akigititavtitut kg-mut 58 øremik aki-
lerpavut, aulisartutdle kg-mut pig-
ssarsiåt 35 ørinauvoK — KGH-p au-
la jangigåtut agtigissoK. sivnera, kg-
mut 23 øre imalunit katitdlugit 4000
kr-ngajait KGH-mut pisineKarput K-
fondimut nåkartmeKarsimånguatsiar-
dlutik.
nunarput icimalcrå
— måna Nordafar Kimalerpat?
— åp, aussaK måna naggatårpunga.
sulivfigssuaK matuvoK, inugtavut a-
ngerdlakåuput ukiunerane nåkutig-
dlissugssat mardluk kisimik kisemgo-
rutdlutik. åma uvanga mana anger-
dlartugssångorpunga. 1960-imit må-
nitarpunga, suliara agsut nuånariuar-
dlugo. sakimeraluarpunga Kalåtdlit-
nunåt Kimaleravko, avdlamigdle oKå-
tåriniarama KimatsineK sapilivigtina-
nga autdlarnigssara Kinersimavara.
ukiortåK autdlartigpat savalingmior-
miume umiarssuautilingme umiarssu-
aliorfiutilingmilo Kjølbrome, ukiaK
måna aulisagkat nerpinik niorKutig-
ssiorfiutitårtume, atorfeKalisaunga.
— Nordafar ukiune aggersune ato-
rungnaigssamårpa?
— nåmik. Kangerdluarssorutsime
sulivfigput ukiune 15-ine najorsinau-
gigput akuerssissutigineKamikuvoK.
akuerssissut 1. januar 1969 atorung-
naertugssauvoK, sivitsomeKåsagpatdle
1967-ime isumaKatigingniartoKåsaoK
nautsorssutigårputdle isumaKatiglssut
sivitsorneKarumårtoK. Kangerdluar-
ssoruseK KimagtariaKalisaguvtigo tai-
manikumut sulivfigssuaK tamåker-
dlune ingminut akilerérsimåsaoK.
KGII-mut iliniarfigssaK
— Nordafarip periausia — Kåuma-
tine aulisarfiuvdluarnerussune sisa-
mane taimågdlåt sulivdluartameK —
Kalåtdlit-nunåne avdlane atomeKar-
sinåungila?
— Kalåtdlit-nunåne uvavtitut i-
lioråine aitsåt aulisagkanik nior-
Kutigssiorfik ingminut akilersinau-
ssugssauvoK. ukioK kaujatdlagdlu-
go Kalåtdlit-nunåne aulisameK
ingminut akilersinåungilaK, tai-
maingmat ukioK kaujatdlagdlugo
sulivfigssamik sulivfigssualiorneK
akilersinåungilaK. uvagut sulivfiu-
terput Nungme sulivfigssuarmut
åssei'susinauvarput. uvagut måne
måna pigissavut tamamnik 12 mili.
kr-nik akeKarnikuput. Nungme su-
livfigssuaK 14 mili. kr-nik akaKar-
nikuvoK, uvagutdle nioneutigssia-
risinaussavut Nungme niorKutig-
ssiarineKarsinaussut pingasoriau-
tait KiterKUtdlugit amerdlaneruput.
uvagut sivnenartortarpugut nauk
aulisagkap nerpia kg-mut KGH-p
akigititånit 70 ørimik angnerussu-
mik akilertaraluardlugo åmalo au-
lisagkat suliarinerat uvavtine aki-
sunerugaluartoK.
— isumaKarpit KGH ilivsinit ilinia-
gaKarsinaussoK?
— tja . . . Nordafar KGH-lo imai-
siatdlåinardlune ingmingnut åssersu-
neK ajornaraluarput, KGH kalåtdlinut
pissugssautitaungmat uvagut pissug-
ssautitauvfigingisavtinik. uvavtinit-
dle iliniagaKalårsinaugunarput.
— sordlo sumik?
— nåmagsissaKardluarsmaunermik.
co
\---------------
t landsrådimit
inutigssarsiutit pivdlugit inatsisit
nutångortineKarnigssånik nålagker-
suissut sujunersutåta oKatdlisigine-
Karnerane landsrådimut ilaussortat
mardlungordlutik avigput inatsisdg-
ssatut sujunersutip pingårnersså: Ka-
låtdlit-nunåne najugaKarKårsimanig-
ssamik piumassarissat åssigingitsut
mardluk pivdlugit. sujugdlerme piu-
massarineKarpoK inuit inutigssarsiuti-
galugo Kalåtdlit-nunåne autdlainiar-
sinåusagunik, piniarsinåusagunik auli-
sarsinåusagunigdlo Danmarkime i-
nugtaussariaKartut aulaj angersima-
ssumigdlo Kalåtdlit-nunåne najuga-
KartariaKardlutik. åipåne piumassari-
neKarpoK Danmarkime inugtaussut
mingnerpåmik Kåumatine arfinilingne
aulaj angersimassumik Kalåtdlit-nu-
nåne najugaKarsimassut inutigssar-
siumut agdlagartamik pigssarsisinau-
.ssut.
angnertunerussutigut isumaKatigl-
ssutigineKarpoK aulaj angersimassumik
najugaKameK inutigssarsiumut ag-
dlagartartårnigssame piumassariuar-
tariaKartOK. ilaussortatdle ardlagdlit
lisumaKarput Danmarkime inugtau-
ssutaoK Kalåtdlit-nunåne najugaKavi-
ngikaluit, tåssa danskit savalingmior-
miutdlo inutigssarsiutigalugo autdlai-
niarsinauvdlutigdlo; piniarsinauvdlu-
tigdlo aulisarsinaussariaKartut. auli-
sameK angnertunerussumik ingerdlå-
neKaleraluarpat aulisagkanik nioricu-
tigssiorneK angnerulisagaluarpoK, su-
liagssaKarniarneK ajunginerulisaga-
luardlune taimalo Kalåtdlit-nunåne i-
nutigssarsiorneK sujuarsarneKåsaga-
galuardlune.
avdlatdle ånilångatigåt angnermik
savalingmiormiut aulisartuisa auli-
sarfiusinaussune kisermåussiussardlu-
tik ingerdlatsilemigssåt — aulisagar-
tamingnik Kalåtdlit-nunåne tunissag-
ssiorfingnut tunissaKåsanatik — tåssa
Kalåtdlit-nunåne aulisagkat aké ag-
pasigpatdlåKingmata.
OKatdlinerup kingorna sujunersut
udvalgimut suliagssissutigineKarpoK,
udvalgimut ilaussortauvdlutik Alibak
Josef sen, Anthon Petersen Jørgen
Olsenilo landshøvdinge sujuligtadsso-
ralugo.
☆
ukiunerane suliagssaKartitsiniar-
nermut landskassip tapissutigissarta-
gå iluaKutaoKaoK, isumaKarpungale
aningaussat sulivfigssaerusimassui-
narnut atortariaKartut, tamåname
autdlarKåumitdle isumagineKarmat,"
Hans Lynge OKarpoK. „måna imåika-
jugpoK tapissutaussartut GTO-p su-
lissuinut aulaj angersimassumik sulia-
Kartunut åma atorneKartardlutik. GTO
suliagssauteKartitdlugo tapissutit su-
livfigssaerusimassuinarnut atortaria-
Karaluarput." — suliagssaK landskas-
sip aningaussanik atortitagssainik su-
lissunut isumagissagssångortmeKar-
poK.
☆
Oluf Høeghip erssencigsarpå kom-
munalbestyrelsit ilisimatitariaKartut
ukifinerane suliagsScUcartitsinigssaK
pivdlugo aulaj angéKatausinaunerinik.
„tamatumane kommunalbestyrelsit a-
merdlaKissune KanoK pissugssåussu-
seKamertik ilisimångilåt, imåisorer-
Kajaunartarpordlo tamåna GTO-p i-
luaKutiginiartarå nangmineK kisime
aulaj angigkame atortiniartarnerisi-
gut.“
500.000 kr.
ineKarnermut
aningaussat 500,000 kr. akuerssissu-
tigineKarKUvdlugit jdnutigineKaru-
mårput ilaKUtaringnut ardlalingnut
inigssiane najugagdlit aningaussaki-
nemssut avdlatut ajornartumik inig-
ssiane taimåitune najugaKartariaKar-
tut akiliutigissartagåinut ikililerutig-
ssat.
Kalåtdlit-nunavta ministeriaKarfia-
ta sujunersutå landsrådimut ilaussor-
tat tamarmik akuerssissutåt maligdlu-
go aningaussat 500,000 kr. tåuko — i-
lait 15 procent imalunit 75,000 kr.
landskassemit akilerneKartugssat —
landsrådimit kommuninut atausiåkå-
nut avguåinenåsåput kommunine a-
torfigssaKartitsineK najoricutaralugo.
taima pissoKarérpat kommunalbesty-
relsit nangmingneK påsingningnertik
najorKutaralugo aningaussat ilaKUta-
ringnut inigssiane najugalingnut a-
kigssautikitsunut avguåissagssarisa-
vait.
aningaussat millionit agfait — ila-
KUtaringnut ardlalingnut inigssiane
tamavingnut avguåineKåsagaluarpata
— ilaKUtaringnut atautsinut inigssia-
mitut 50 kr. migssiliordlugit Kåumå-
mut tapivfigineKartåsagaluarput. ani-
ngaussarsiakinerussutdle kisimik tu-
nineKartåsangmata tapivfigineKartut
atausiåkåt 50 kr-nit angnerussunik
tunineKartartugssåuput.
Esbjerg Tovip agdlunaussautai
aitsåt tåssa
500.000 kr. dl
huslejesænkning
Der vil blive søgt om en bevilling
på 500.000 kr. til nedsættelse af hus-
lejen i etagelejligheder for økonomisk
dårligt stillede, som er tvunget til at
bo i etagelejligheder.
Ifølge et forslag fra Ministeriet for
Grønland, som landsrådet enstemmigt
har godkendt, skal disse 500.000 kr.
— hvoraf landskassen skal yde de 15
procent, dvs. 75.000 kr. — af landsrådet
fordeles til de enkelte kommuner ud
fra et skøn over behovet i de pågæl-
dende kommuner. Derefter skal kom-
munalbestyrelserne efter eget skøn
give pengene videre til dårligt stillede
lejere.
Den halve million kroner ville —
fordelt på samtlige etagelejligheder —
betyde et tilskud på ca. 50 kr. pr. lej-
lighed pr. måned. Men da pengene kun
skal gives til mindrebemidlede, vil de
enkelte tilskud blive noget større.
nalunaerKutfiraK kaussar-
fingmio åsafllssamlsut .... kr. 47,50
åsstnga kOlthissamlk sinl-
llk ..................... » 52,50
nalunaencutfiraK pavtlng-
mlo ............ kr. 62,50 Sma 75,00
taimåltOK kuasanasågaK .. „ 05,00
amat nalunaencutårfit kCll-
timlk slnllik ........... . 148,00
issaråssat, modemlmik 1-
lusigdllt ..... kr. 18,50 Sma 27,50
åssinge pltsaussumlk sullat „ 37,50
mérKat nalunaerautårftt
KajangnaltsoK .. kr. 20, 25 Sma 35,00
åssinga pltsauvdluartoK .. » 45,00
tamarmik pltsauvdluinartumlk sull-
åuput
plsiariniagkat avatflgut x-imlk na-
lunaerKutsemk nagslutdlagnlo flnga:
Axel Hansen
Vigerslev Alle 7, Valby København
nalunaerxutautlvut nlorKUtlglne.icar-
put ukunlnga:
FA: Steenderlp, K’aslgUngnlt
Frk. Thomsen, SUlmlnt
^ ^ Den gyJdne, ^
f smidige OMA margarine \
/ er lige velegnef fil bordbrug
f og madlavning! — Sig navnef: OMA margarine!
\
1
OMA margarine kulfiussartalik akungnaifsordlo
nerrivingme atugagssatuf nerissagssiornermufdlo
assigingmik piukunarpoKl OKautigiuk atex:
O M A margarine!
3