Atuagagdliutit - 30.09.1965, Blaðsíða 2

Modstand mod at oprette et
sømandshjem i Holsteinsborg?
Ministeriet for Grønlands langsommelige
foreløbig kosfef 1,5 mili. kr.
behandling af sagen har
„Der er modstand mod oprettelsen af et sømandshjem i Holsteinsborg",
erklærede formanden for Indenlandsk Sømandsmission, pastor William Larsen,
på missionens årsmøde i Skagen i slutningen af august. „Hvor denne modstand
kommer fra, er svært at sige, men vi vil blive ved med at kæmpe for et
sømandshjem i Holsteinsborg, for man trænger meget hårdt til det."
at fastslå
Det er svært at fastslå, hvorvidt
William Larsen har ret i, at der er
modstand. I givet fald ville det være
meget interessant at høre modstan-
dernes argumenter, al den stund samt-
lige sagkyndige instanser er enige om,
at der er et stort behov for en sådan
institution.
Men kendsgerningen er, at Inden-
landsk Sømandsmission for over 12 år
siden tog initiativet til oprettelsen af
et sømandshjem i Holsteinsborg, at
afgørelsen siden har ligget hos Mini-
steriet for Grønland — og at ingen
endnu ved, hvornår Holsteinsborg får
sit sømandshjem.
Forhalingen af projektet har hidtil
kostet 1,5 mili. kr. Da Sømandsmissio-
nen i efteråret 1953 gennem en lands-
indsamling fik en startkapital på
163.000 kr. til projektet, gik planerne
ud på at bygge sømandshjemmet i
1954-55 for en samlet byggesum af
knap 1 mili. kr. — I mellemtiden er
anlægssummen steget til godt 2,5 miil.
kr. Missionens Holsteinsborg-fond er
ganske vist gennem tipsmidler og
125.000 kr. fra landskassen forøget til
405.000 kr. — det sidste tilskud er
5.000 kr. fra Holsteinsborgs venskabs-
by Skagen — men i forhold til bygge-
summen er Sømandsmissionens egen-
kapital nu mindre end for 12 år siden.

MASKINFABRIK AJ S
A
MARINEDIESEL A/S
KØBENHAVN, HERLEV
SØNDERLUNDVEJ 218
Telegramadr.:
MARINEDIESEL
København, Telex 5565
LISTER
LUFTKØLET DIESELMOTOR
SL 2 MG/R 8,5 bhk konf. ydelse
angnerussumik påsiumassaicaruvif
prospekfinigdlunif plumaguvit u-
vavtinuf nalunaigfnarfarsfnauvutit.
Forlang nærmere oplysninger og
prospekter filsendf fra os.
Hellere ef klarf nej
Ministeriet for Grønlands afgørende
rolle i denne sag skyldes, at Sømands-
missionen ikke har mulighed for at
skaffe tilstrækkelig kapital, og at mi-
nisteriet derfor er blevet ansøgt om
lån på det manglende beløb. Ministe-
riet stillede sig velvillig, og mere skete
ikke.
„Man måtte“, understreger Sø-
mandsmissionens generalsekretær,
pastor EILSCHOU-HOLM, „fra
ministeriets side hellere have sagt,
at denne sag ikke kan gennem-
føres. Så vidste vi — og bidrag-
yderne — da, hvor vi var henne."
Senest skulle opførelsen af sømands-
hjmmet have været påbegyndt i år,
men sagen blev påny udsat på grund
af den økonomiske stramning i Dan-
mark, der tvang Ministeriet for Grøn-
land til at nedskære sit budget. Nu
har ministeriet meddelt, at sømands-
hjemmet i Holsteinsborg heller ikke
vil figurere på Ministeriet for Grøn-
lands budget for 1966-67.
Bagatellisering af landsrådets
arbejde!
Da sagen blev rejst i landsrådet i
1957, henstillede rådet til staten at
tage spørgsmålet op, evt. i samarbejde
med Sømandsmissionen. Siden har sa-
gen jævnligt været drøftet under
landsrådets samlinger.
Under den nuværende samlings de-
bat om sagen kritiserede Jørgen Olsen
skarpt Ministeriet for Grønland for
den langsommelige behandling af sa-
gen. Han understregede, hvor påkræ-
vet et sømandshjem er i Holsteins-
borg —• årligt opholder der sig ca.
5000 søfolk i byen uden andet natlogi
end deres egne køjer — og spurgte:
„Hvorfor skal havnepigerne være ene
om at byde fremmede søfolk velkom-
men til Holsteinsborg?" Han foreslog
en landsindsamling for at fremskaffe
penge til projektet.
Erik Egede erklærede: „Det er
svært at forstå, hvorfor sagen i den
grad er blevet trukket i langdrag. Det
kunne se ud som en bagatellisering af
landsrådets arbejde."
Oluf Høegh støttede Jørgen Olsens
forslag om en landsindsamling, men
mente, at en sådan indsamling burde
finde sted hvert år. Så ville man ef-
terhånden få en kapital til rådighed
til lignende formål.
Formanden sluttede debatten med at
erklære, at tiden ikke var inde til at
drøfte en sådan landsindsamling. Han
foreslog, at man gjorde ministeriet be-
kendt med landsrådets utilfredshed
i denne sag ved at tilsende det ord-
lyden af de udtalelser, der var faldet
under debatten.
Så kan man jo i ministeriet lægge
en grønlandske utilfredshed til sagens
akter.
Skrabet byggeri
bliver standset
Firefamiliehuse af typen 20 skal nu
udgå af byggeriet. Der har været en
del utilfredshed med denne hustype,
der er projekteret som skrabet byg-
geri.
Husene rummer fire lejligheder a
40 kvadratmeter, fordelt på et op-
holdskøkken, et sovekammer, et toilet
og en lille entre. Køkkenet er udstyret
med stålvask og gaskomfur, og der
er installeret en ovn, der tillige op-
varmer sovekammeret, som har ind-
byggede skabe. På toilettet er der en
håndvask.
For disse spartansk udstyrede og
meget små lejligheder betaler lejerne
mellem 100 og 150 kr. månedligt eller
noget mindre, alt efter, hvor stort et
børnetilskud de får.
Byggeomkostningerne for type 20
husene, der opføres som kommunale
tilskudshuse, er på ca. 40.000 kr. pr-
lejlighed, og det er for dyrt, har man
fundet ud af — også i betragtning af,
at de kostbare byggegrunde kan ud-
nyttes mere rationelt gennem større
huse.
Derfor skal der heller ikke bygges
flere huse af denne art. Der er opført
25 i 1964, otte i år, og på særlig an-
modning fra de lokale myndigheder
opføres der til næste år to huse af
denne type i Sukkertoppen.
Sisimiune umiartortunut angerdlarsi-
mavfiliorniarneK akerdlilersornexcarpa ?
Kalåtdlit-nunånut ministereKarfiup suliagssamik påmårussine-
ra manamut 1,5 mili. kroninik naleKarsimavoK
„Sisimiune umiartortunut angerdlarsimavfiliorniarneK akerdlilersorneKar-
poK,“ Danmarkip iluane umiartortunik isumagingningnianatigit sujuligtaissuat,
palase William Larsen, Indenlandsk Sømandsmissionip augustip nålemerane
Skagenime ukiumortumik atautsiminerane taima OKarpOK. „suminganit aker-
dlilersuineKarnersoK OKautigiuminåipoK, Sisimiunile umiartortunut angerdlar-
simavfeKdlernigssaK anguniartuarniarparput, pissariaKartincKaKingmdme."
ATLAS PELIKAN
Det nyeste og mest moderne ekkolod på markedet. Det
har 10 gange større sendestyrke end Atlas Supergraph, og
det har naturligvis Atlas sort/grå forstærker, der er en yder-
ligere forbedring af »den hvide linie’. Det viser ikke alene
sorte fisk over lys bund, men viser hvor fiskestimerne er
tættesf oppe i vandet. Det har en lang række nyheder og
forbedringer, 4 måleområder udvendig omskiftelige, 4 papir-
hastigheder, variabel sværtningsgrad og er glimrende egnet
for horisontallodning. Kr. 9.875,00.
J0HS. KRAGH
VOLDMESTERGADE 4 - KØBENHAVN 0
William Larsenip akerdlilersuine-
Karnerardlugo oitausia KanoK erKor-
tiginersoK nalorninarpoK. taimåito-
Karsimåsagpat akerdliussut pissutigi-
niagåt tusåsavdlugit soKutiginautile-
rujugssusagaluarput, tåssame påsisi-
mangnigtut tamåkerdlutik taimåito-
Kalersitsinigssap pissariaKardluinå-
ssusia isumaKatigissutigiuarsimang-
måssuk.
kisiånile tåssa ukiut arKaneK-mar-
dluk sivnerdlugit Kångiutut Inden-
lands Sømandsmissionip Sisimiune u-
miartortunut angerdlarsimavfiliorni-
ardlune suliniarneK autdlartisimavå,
åmalo tamatuma aulajangivfigineKar-
nigsså tamatuma kingomale Kalåt-
dlit-nunånut ministereKarfiup OKar-
tugssauvfigisimavå — åmalo Sisimiu-
ne umiartortunut angerdlarsimavfe-
KalernigssaK KaKugusanersoK kialunit
sule ilisimångilå.
suliagssap kinguartiterneKamera
ARMBÅNDSURE
Dameure kr. 69,- — 85,- — 105,-
128,--- 145,-- 175,-.
Herreure kr. 45,- — 69,- — 80,-
97,--- 125,-- 170,-.
Reparationer omgående og med
garanti.
S. Nørgaard Andersen
Storegade 14 — Ølgod
manamut 1,5 mili. kroninik naleKar-
simavoK. 1953-ime ukiåkut sømands-
missione nuna tamåkerdlugo ani-
ngaussanik katerssuiniamikut 163.000
kronenik autdlarniutigssauteKalermat
pilerssårutigineicarsimavoK umiartor-
tunut angerdlarsimavfiliagssaK 1954—
55-ime sananeKåsassoK 1 miil. krone-
ngajangnik akeKartugssångordlugo. —
månale sule sananeKariartinago sa-
naneKarnigsså 2,5 miil. kroningajang-
nut akitsorsimavoK. sømandsmissionip
Sisimiunut tungassumik aningaussau-
tai arssåutune kikut ajugaunigssånik
erKuiniartitsissarnerne isertitat ilåi-
nik åmalo landskassip 125.000 krone-
nik tapissuteKarneratigut 405.000 kro-
ningordlugit amerdlismeKarsimagalu-
arput — kingugdlermik Sisimiut ig-
dloKarfigtut ikingutånit Skagenimit
5000 kronit tapissutausimåput — sa-
natitsinigssavdle akigssånut nalend-
utdlugo mana sømandsmissionip
nangmineK aningaussautigissai ukiut
arKaneK-mardluk matuma sujorna-
gornit ikingnerulersimåput.
ersserKigsumik någgårneKarnig-
ssaic kigsautigineKarneruvoK
tamatumane Kalåtdlit-nunånut mi-
nisteriaKarfiup aula j angissugssaune-
ranut pissutaussoK tåssauvoK sø-
mandsmissionip aningaussanik nå-
magtunik pigssarsiniarsinausimé-
nginera, åmalo tamåna pissutiga-
lugo aningaussanik amigautaussunik
ministeriap taorsigagssarsiniarfigm®"
icarsimanera. ministeria akuerssarsi-
mavoK, kingomale angnerussumik pi"
ssoKarsimanane.
„ministeriap tungånit oKartoKai-
narsimassariaKaraluarpoK suliagssaK
tamåna nåmagsineKarsinåungitsoK,
sømandsmissionip generalsekretærs,
palase Eilschou-Holm ersseridgsai-
vok, „tauvame uvagut — tunissute-
Karsimassutdlo — KanoK iliuseKarsi-
naunerdluta påsisinausimåsagaluar-
parput."
kingusingnerpåmik ukiormåna u-
miårtortunut angerdlarsimavfigssap
sananeKarnigsså autdlartineKarsima-
ssugssaugaluarpoK, Danmarkimile aru-
ngaussatigut sipåmialemerup Kalåt-
dlit-nunånut ministereKarfingmik ani-
ngaussartutigssaminik migdlilerissa-
riaKalersitsineragut suliagssaK kingu-
mut kinguartineKarsimavoK. måna
ministeria nalunaersimavoK Sisimiune
umiartortunut angerdlarsimavfiliag-
ssaK Kalåtdlit-nunånut ministereKar-
fiup 1966—67-ime aningaussartutig-
ssatut pilerssårusiaine ilåusångitsor-
taoK.
landsrådip sulianik
sumiginaineK?
suliagssaK tamåna 1957-ime lands-
rådime sarKumiuneKarmat rådip na-
lagauvfingmut linersussutigå aperKUt
tamåna sømandsmissionilunit suleKa-
tigalugo upissunialerKuvdlugo. tama-
tuma kingorna tamåna landsrådip a-
tautsimitarnerine OKatdlisigineKat-
dlagtårtuartarsimavoK.
måna atautsimmerme tamatuma o-
KatdlisigineKarnerane Jørgen Olsemp
Kalåtdlit-nunånut ministereKarfiup
suliagssamik påmårussinerssua issor-
nartorsiorpå. Sisimiune umiartortu-
nut angerdlarsimavfeKamigssap P1"
ssariaKardlumåssusia erssericigsarpa
— ukiup ingerdlanerane umiartortut
5000 migssigissait angatdlatimingne si-
nigfitik kisisa najugagssaralugit i&'
dloKarfingmitarput — Jørgen Olsenilo
aperaoK: „sok umiarssualiviup arnaisa
kisimik umiartortut avdlamiut Sisi-
miunut tikitdluarKUSsåsavait?" sanåg-
ssamut atugagssanik aningaussånang-
niardlune nuna tamåkerdlugo kater-
ssuiniartOKarnigsså sujunersutigå.
Erik Egede ima OKarpoK: „suliag-
ssaK taima kinguarsarneKartigisima-
inera påsiuminåipoK. landsrådip
neranik sumiginainertut dssigerKaja-
narpoK."
Oluf Høeghip nuna tamåkerdlugo a-
ningaussanik katerssuiniarnigssamik
Jørgen Olsenip sujunersutå taperser-
sorpå, isumaKardlunilo taima kater-
ssuiniarnigssaK ukiut tamaisa pissar-
tugssaussariaKartoK. taimailiornikut
ukiut ingei-dlaneråne sujunertanut
tamatuma åssigissainutaoK akigssaKa-
lersinaunigssaK anguneKarsinausori-
nerarpå.
OKatdlineK naggaserdlugo sujulitl'
taissoK OKarpoK nuna tamåkerdlugo
katerssuiniarnigssaK måna oKatdlisi-
gissariaKångikatdlartOK. sujunersuti-
gå OKatdlmerme OKauserineKartut
ingerdlaterKingneKarnerisigut lands-
rådip tamatuminga nåmagingningmg'
nera ministeriamut ilisimatitsissutigi-
neKåsassoK.
taimailiornikut kalåtdlit nåmagig"
taitdliutåt ministeriame suliagssap i"
ngerdlåneKarnerane nautsorssutigine-
KarsinåusaoK.
2